Holdet A 3o Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Natasha Nielsen de la Cruz
Hold A 2023 Hi/o (A 2o Hi, A 3o Hi, A 3o Hi SO)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Emne 1: Reformationen før 1700 tallet
Titel 2 Emne 2: Imperialisme 1700-1900 tallet
Titel 3 Emne 3: Amerikansk slaveri 1700-1900 tallet
Titel 4 Emne 4: Velfærdsstaten og skolelivet (DHO)
Titel 5 Emne 5: Kold Krig
Titel 6 Emne 6: Holocaust og folkedrabet i Rwanda
Titel 7 Emne 7: Det nye Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Emne 1: Reformationen før 1700 tallet

Forløbet introducerer til middelalderen og overgangen til reformationen. Altså har forløbet hovedvægt på tiden før 1700-tallet. Gennem forløbet opnås der kendskab til kirkens rolle og betydning i middelalderen, den gejstlige og verdslige struktur, den voksende utilfredshed der bredte sig mod den katolske kirke, bogtrykkerkunstens betydning og indflydelsen på magtskiftet. Vi har arbejdet med forskellen på fortolkningen af biblen fra hhv. den katolske side og Martin Luthers, og hvilken betydning det netop fik for magtskiftet. Helt konkret:

Harald Blåtand der indførte kristendommen i DK
Luthers liv og reformationen i Tyskland
Reformationens vej til Danmark
Grevens fejde
Vi har kort været omkring Pave Leo Medici X
Peterskirken i Rom
Christian d. 4's betydning som konge under renæssancen
Kildekritik
levn/beretning
Det funktionelle kildebegreb

Link til faglige mål og kernestof som forløbet opfylder: https://docs.google.com/document/d/1tw3oiV-SYHQkGG14T1Sr9eRG1OVfLUVa7Tcb4VG0VIQ/edit?usp=drive_link

Link til mappe med elevarbejdsark og powerpoints: https://drive.google.com/drive/folders/11ELRqPfM6ZdJw2EIrQAGFsOl1ZCXJXkE?usp=drive_link

Link til metode og teorimappen: https://drive.google.com/drive/folders/1W6le01AjZ5j4e7tTkSwC2Ohnihep0hFf?usp=drive_link

Problemstillinger vi har arbejdet med:
- Hvordan opnåede mennesket frelse efter den katolske kirkes grundsyn?
- På hvilken måde var kirken en betingelse for det enkelte menneskes frelse?
- Hvad var kirkens rolle i middelalderen?
- Hvilken rolle havde den katolske kirke i middelalderens samfund?
- Hvordan opnåede man frelse (kom i himlen) i middelalderen?
- Hvilken magt havde kirken indtil reformationen?
- Hvilken betydning havde kirkens fremtrædende rolle for kongerne i Europa?
- Hvorfor lykkedes det Luther at opnå så bred opbakning til sine tanker?
- Hvilke faktorer gjorde det muligt for Luther at få så stor succes med sin kritik af den katolske kirke?
- Hvordan og hvorfor kom reformationen til Danmark?
- Hvilken indflydelse havde reformationen i Danmark og hvordan var forholdet mellem kirken og kongemagten i Danmark?
Redegør for den historiske baggrund til Grevens Fejde
- Hvad gik Grevens Fejde ud på?
- Hvilke personer havde en vigtig betydning?
- Hvem sejrede?
- Analyser hvad konsekvenserne af Grevens Fejde var
- Diskuter, om Hvornår bliver Danmark protestantisk?

Kernestof:
- Grundbog til Danmarkshistorien, kapitel 3 "Middelalderen, 1050-1500": https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=89
- Grundbog til Danmarkshistorien, kapitel 3 "Den katolske kirke" https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=90
- Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie, Kapitel 2 "Kirken og samfundet" https://danmark.systime.dk/?id=253
- Edpuzzle "Luthers opgør med afladshandlen - 95 teser der indledte reformationen" https://www.youtube.com/watch?v=Enza23xxt3Y
- Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie, Kapitel 2 "Kongen, kirken og stormændene" https://danmark.systime.dk/?id=284
- VORES VERDENSHISTORIE, kapitel 8 "Reformationen" https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175 UDEN kilder
- Historien om Danmark: Reformation og renæssance
DR1 | 1 SÆSON https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-reformation-og-renaessance_474378
- Danmarkshistorien.dk Grevens Fejde 1534-1536 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grevens-fejde-1534-36/
- Podcast "Reformationen #1: Den unge Luther led for sin tro, men intet var godt nok" hos Politikken Historie: http://politikenhistorie.dk/7725667
- Elevvideo renæssancen: https://youtu.be/o-DSUZ2mCvo?si=_XUAikiFnxlnD0LF


Kilder:
- Uddrag af Widukinds beretning om Haralds overgang til kristendom, ca. 965
- Erik Klippings håndfæstning
- Dårskabens Lovprisning af Erasmus af Rotterdam fra 1511

Supplerende:
- Levn eller beretning? https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning1.html
- Historisk kildekritik - en guide: https://www.youtube.com/watch?v=e7Nj3AzyHdw&t=598s
- Pave Leo d. 10. https://www.folkekirken.dk/tro/reformation/hovedtanker/hovedpersoner/pave-leo-x

Skabelon til kildekritik: https://docs.google.com/document/d/1kVNjb7g7A1OLf3pGixiuSRmdM-8corGN/edit#heading=h.gjdgxs
Drev mappe metode og teori: https://drive.google.com/drive/folders/1W6le01AjZ5j4e7tTkSwC2Ohnihep0hFf?usp=drive_link

Fagbegreber der knytter sig til emnet:

Afladsbrev
Den tidlige middelalder (500-1050)
Højmiddelalderen (1050-1300)
Senmiddelalderen (1300-1500)
Feudalisme
Neutraløkonomi (bytte varer, udlåner jord mod visse modydelser)
Håndfæstning
Bogtrykkerkunsten
Protestantisme
Kirkens skriftsmonopol
Katekismen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Emne 2: Imperialisme 1700-1900 tallet

I forløbet har vi hovedsageligt koncentreret os om perioden 1700-1900. Vi har særligt været omkring det britiske imperies udvikling, historiske årsager herom og kampen om Afrika der indebærer konkurrence fra de andre europæiske lande, der får interesse for kolonisering. Forløbet introducerer derfor til de store kolonimagter på daværende tidspunkt og særligt retfærdiggørelsen af europæernes handlinger med fokus på Storbritannien. Derudover er der fokus på menneskesynet.

Gennem forløbet opnås der bl.a. kendskab til: Det funktionelle kildebegreb, historisk billedanalyse, historiografi, diakron og synkron analyse.

Link til faglige mål og kernestof som forløbet opfylder: https://docs.google.com/document/d/1tw3oiV-SYHQkGG14T1Sr9eRG1OVfLUVa7Tcb4VG0VIQ/edit?usp=drive_link

Link til mappe med arb. ark og powerpoints: https://drive.google.com/drive/folders/1cqLvAOxOG0GpsDLsUVvQVSm6BjP_iB6V?usp=drive_link

Link til metode og teorimappen: https://drive.google.com/drive/folders/1W6le01AjZ5j4e7tTkSwC2Ohnihep0hFf?usp=drive_link

Kernestof:
- Grundlæggelsen af det britiske imperium på systime: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=226
- Merkantilisme og trekantshandel på systime: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=245
- Imperiet udvider sig på systime til og med kilde 56: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=254
- Dronning Victoria på systime: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=254#c1099
- Synet på andre folkeslag på systime: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=255
- Kampen om Afrika på systime: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228
- Fokuspunkt: Imperier og kolonier på systime: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228#c1125
- Imperialismens globale perspektiv på systime: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=229
- Historiografi på systime: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=143

Kilder:
- Den hvide mands byrde: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p255
- Aftalen med Lobengula: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228#c1135
- Lobengulas klage til dronning Victoria: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228#c1136
- Dronning Victorias svar til Lobengula:https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228#c1137
- Storbritannien skabte den moderne verden, Niall Ferguson: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=229&loopRedirect=1#c1144
- "Pears´ soap" Sæbereklame i engelsk tidsskrift fra slutningen af 1800-tallet.
- Illustration af kranier: Josiah Clark Nott og George Robins Gliddon: Types of Mankind.
- Illustrationer af Samuel George Morton. Lippincott, Grambo & Co., 1884. s. 458.
- Joseph Chamberlain om imperialismen og arbejderne, 1893

Supplerende:
- Life aboard a slaveship:https://youtu.be/PmQvofAiZGA?si=UWMsDPE74nW0-RXV
- Hvad skal der ske med de danske statuer? https://www.youtube.com/watch?v=fnyLpqOhYRQ&t=3s
- Darwinism vs. Social Darwinism part 1 | US History | Khan Academy: https://www.youtube.com/watch?v=1RoJcfnZYCQi

Den gode problemstilling: https://drive.google.com/file/d/1wONDnT7yswwStWKwReks98Nl29CJJg6r/view?usp=drive_link

Menti til opsamling på modul 2: https://www.menti.com/al93x6n6focv

Problemstillinger vi har arbejdet med:
Hvordan kan man karakterisere de europæiske samfund op til begyndelsen af imperialismen?
Hvad har den øgede handel med imperialismen at gøre?
Hvad var de vigtigste årsager til, at det britiske imperium udvidede sig frem til o. 1870?
Hvad står bag udviklingen af det britiske imperium frem til 1870?
Hvad er årsagerne bag det britiske imperium?
Hvad kendetegnede den victorianske kolonialisme?
Hvad er forskellen på imperier og kolonier?
Hvordan var darwinismen med til at retfærdiggøre kolonialisme og slavegørelse af andre folk?
Hvad siger billedet fra verdensudstillingen om Englands selvopfattelse? Kan dette kobles til Darwins evolutionsteori?
Hvorfor bliver Afrika interessant for de europæiske magter i slutningen af 1800-tallet?
Hvad er historiografi?
Hvem Niall Ferguson?
Hvad er engelske historikeres syn på britisk kolonialisme?


Begreber der knytter sig til emnet:
Trekantshandlen
Ekspansionspolitik
Kolonialisme
Etnocentrisme og eurocentrisme
Købmandsklasse
Magtbalanceprincippet
Syvårskrigen 1756-1763
Opiumskrigen
Tories (de konservative)
Whigs (de liberale)
Kolonimagter
Victoriansk kolonialisme
Darwinisme + socialdarwinisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Emne 3: Amerikansk slaveri 1700-1900 tallet

Forløbet "Amerikansk slaveri" strækker sig primært fra tiden 1700-1900 med enkelte moduler til tiden i dag.
Forløbet har fokus på de sorte amerikaneres historie fra slaveri til frihed og fra bomuldsplantagerne til Det Hvide Hus. Vi ser på årsagerne til slaveriet, forholdet mellem slaveejer og slavegjort, modstanden mod slaveriet, den amerikanske borgerkrig, konsekvenserne af slaveriet og hvad det har medført i eftertiden.  Under forløbet tager vi bl.a. fat i menneskerettigheder, ligestilling og forandringer i levevilkår. Ligestilling mellem de sorte amerikaner og de hvide amerikaner er særligt belyst i forbindelse med slaveriets historie.

Link til faglige mål og kernestof som forløbet opfylder: https://docs.google.com/document/d/1tw3oiV-SYHQkGG14T1Sr9eRG1OVfLUVa7Tcb4VG0VIQ/edit?usp=drive_link

Link til powerpoints: https://drive.google.com/drive/folders/1gwo-5x_UbIxSlCrmWJSkE3yEephmT8aF?usp=drive_link 

Link til tekster og kilder: https://drive.google.com/drive/folders/1O0shglXGBPOYIypFLLiSkPGz3YLdTw0p?usp=sharing 

Link til jeres arbejde under forløbet: https://drive.google.com/drive/folders/1rujorbcbv4g_EpAa1t-rQuG3UD5la-37?usp=drive_link 

Historisk metode:
Kildekritik
Det funktionelle kildesyn
Historiebrug
Diakron/synkron


Primært stof:
- I bomuldens kongerige: https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=161  
- Artikel 1 afsnit 2+9, artikel 6 afsnit 2 af den amerikanske forfatning: kortlink.dk/2s2y9
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776: kortlink.dk/2s2ya   
- Alexis de Tocqueville om de sortes rolle i USA, 1835: https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=224&loopRedirect=1#c509
- Senator James Henry Hammonds tale i 1858 i Senatet "Mudsill Theory" på https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=236&loopRedirect=1#c3270
- Abolitionismens begyndelse på https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221
- oplysningstid og slavemodstand uden kilderne på https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221
- KILDE 86: Intet kompromis med slaveriet: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=236#c1218
-  illustration af Medaljon mod slaveri fra ca 1790, billede lånt fra https://www.flickr.com/photos/nationalmuseumofamericanhistory/8360976981
- Olaudah Equiano, beretning fra en slave: kortlink.dk/2s2yc
Til debatten:
-  Emancipationserklæringen, 22. september 1862: https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=243#c712
-Lincoln i privat brev til sin personlige ven og slaveejer Joshua Speed, 1855:  https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=338#c1023
- Lincoln i en offentlig debat med Demokraten Steven Douglas d. 21 august 1858 i Ottawa: https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=338#c1024
- Abraham Lincolns tiltrædelsestale 1861: https://kortlink.dk/2s2ye
- Debat mellem Abraham Lincoln og Stephen A. Douglas 1858: kortlink.dk/2s2yf
- Præsident Buchanan om løsrivelsen 1860: kortlink.dk/2s2yg
-  CSA-vicepræsident Stephens om slaveriet 1861: kortlink.dk/2s2yk
- Martin Luther King: "I have a dream" https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=235&loopRedirect=1
- De Sorte Panteres partiprogram, 1966 på https://drive.google.com/file/d/1fqgKo5Q5tsWjZv0QJrOC9FJBj9SrNYHz/view?usp=drive_link  
- Video Abolitionist Leader William Lloyd Garrison | The Abolitionists på https://www.pbslearningmedia.org/resource/amex25.socst.ush.garrison/abolitionist-leader-william-lloyd-garrison/
- video Jim Crow Laws and Racial Segregation in America | The Civil Rights Movement på https://youtu.be/nje1U7jJOHI?si=CQbLkLkgFP57gOA1

Supplerende stof:
- Struktur og udvikling afsnit fra bogen "slaveriet og den amerikanske borgerkrig" Hemmersam og Grubb 2000 på https://drive.google.com/file/d/1qELP5LOT9GQef4zq1Gc-cDMW0oBtjtup/view?usp=sharing s. 20-24
- Den amerikanske borgerkrig på https://drive.google.com/file/d/1zkJtHVzj-L2LTD-0r5khm4FYs98axnp_/view?usp=sharing
- Filmanalyse som metode i historiefaget på https://historieportalen.systime.dk/?id=1869
- Raceadskillelse i USA efter borgerkrigen på https://docs.google.com/document/d/1JrO595OdXmyqr5gDDXzZ2H97cQ3PNvGs-S4ysxfYCek/edit?usp=sharing  
- Livet på plantagerne https://videos.simpleshow.com/1Wem9pE5QX
- Filmen Harriet

Problemstillinger vi har arbejdet med:
Hvordan er samtidens syn på slaveriet i Amerika?
Hvilke økonomiske årsager findes som argument for slaveriets fortsættelse?
Hvorfor opstår splittelsen mellem Nord og Syd?
Hvilke årsager findes som forsvar for slaveriet i særligt den sydlige del af USA?
Hvorfor kunne slaverne arbejde med bomuldsproduktionen?
Hvilke tre hovedårsager nævnes som forklaring på, hvorfor borgerkrigen brød ud? Hvordan hænger disse årsager sammen?
Hvilken betydning havde Lincolns valgsejr i 1860 for Sydstaterne? Hvorfor reagerede de, som de gjorde?
Hvordan udviklede krigens forløb sig, og hvilke faktorer gjorde, at Nordstaterne til sidst vandt?
Hvordan sluttede den amerikanske borgerkrig i 1865?
Hvorfor blev den amerikanske borgerkrig så blodig?
Hvad var ”Black Codes” helt konkret og hvilke konsekvenser fik de for sydstaterne efter den amerikanske borgerkrig?
Hvorfor var det så vanskeligt at ændre på afroamerikanernes forhold i Sydstaterne og hvad mener man med ”raceblanding”?
Hvorfor var det så vanskeligt at ændre på afroamerikanernes forhold i Sydstaterne og hvad mener man med ”raceblanding”?
Hvordan kom racediskriminationen i Sydstaterne til udtryk i perioden efter den amerikanske borgerkrig til 1964?

Begreber til forløbet:
Import/eksport
trekantshandlen
Slaveejer/slavegjort
Industrialisering og oplysningstid
Økonomiske årsager
Uafhængighedserklæringen
Den amerikanske forfatning
Bomuldsbæltet
Abolitionister
Diakron/synkron
Historiebrug
Republikanerne
Demokraterne
The reconstruction/rekonstruktionen








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Emne 4: Velfærdsstaten og skolelivet (DHO)

Forløbet omhandler udviklingen af den danske folkeskole i den danske velfærdsstat med hovedvægt på 1900-tallet og enkelte paralleler til nutiden.

Forløbet er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og sætter fokus på det akutte behov for flere studerende indenfor mange af de professioner, som er centrale for velfærdsstaten. På denne måde er forløbet forankret i en nutidig problemstilling, som danner rammer for elevernes arbejde med velfærdsstatens historie.

Forløbet munder ud i skrivning af DHO opgave. Metodemæssigt er der fokus på opgaveskrivning i historie og udnyttelse af skriftlige kilder. Der arbejdes videre med den klassiske kildekritiske metode, erindringshistorie og begreberne SYNRON og DIAKRON.

Link til faglige mål og kernestof som forløbet opfylder: https://docs.google.com/document/d/1tw3oiV-SYHQkGG14T1Sr9eRG1OVfLUVa7Tcb4VG0VIQ/edit?usp=drive_link

Gennem forløbet opnår eleverne viden om:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt
- udviklingen i levevilkår, nationalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national (…) velstand

Link til kompendium og powerpoints: https://drive.google.com/drive/folders/15mJCkOmXjeHefY7whivdcnrejFchh-1M?usp=drive_link

Link til metode og teorimappen: https://drive.google.com/drive/folders/1W6le01AjZ5j4e7tTkSwC2Ohnihep0hFf?usp=drive_link

Kernestof:
- Velfærdsstaten på https://faktalink.dk/titelliste/velfaerdsstaten?check_logged_in=1
- Mellemkrigstiden - et socialpolitisk nybrud på https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=256&L=0
- Skolens udvikling i 1920-1930'erne på https://skolehistorie.au.dk/fileadmin/skolehistorie/Undervisningsmaterialer/Baggrundsartikler_21/UV_Baggrund_10_Skolens_udvikling_1920-30erne.pdf
- Fra oplysningstid til europæisk integration på https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=257
- I folkets skole slog man da børn på https://docs.google.com/document/d/1bAph-9ZRuE1mS1fKNwZZjOpfFD5ZAQCV/edit#heading=h.gjdgxs / https://www.berlingske.dk/samfund/i-folkets-skole-slog-man-da-boern
- Uddrag af "Mig og klassen Johnny Madsen" på https://www.dr.dk/drtv/se/mig-og-klassen_-johnny-madsen_281380
- Den Blå Betænkning
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/undervisningsvejledning-for-folkeskolen-1960-den-blaa-betaenkning
- Brønshøj Skole 1955-1963 Af Ea Anild på https://api.kbharkiv.dk/asset/2750
- Velfærdsstatens krise på https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=258
- Dansk skolehistorie 1970-2019 – i hovedtræk Af Ning de Coninck-Smith, dansk kvindelig historiker med fokus på barndom og skoleliv.
- Velfærdssamfundets bygninger af Poul Sverrild på https://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/aarshefte/2008/velfaerdssamfundets_bygninger.pdf
- 1970 skoleliv. 8 korte filmklip på https://www.dr.dk/skole/historie/1970-skoleliv
- Uddrag af lærererindring af Jørn Nielsen fra Østerild på https://docs.google.com/document/d/1h9Y6aVypWpETDQUjWUfjjdFzLx9Pold1/edit?tab=t.0 / Kilde: https://arkivthy.dk/
- Mød en lærer, Mød Kristian, der arbejder som lærer i grundskolen på  https://www.ug.dk/job-og-karriere/laerer-i-grundskolen
- Lærerjobbet i dag på https://video.kp.dk/media/L%C3%A6rer/0_5i69dgel
- Glæden ved at være lærer på https://blog.folkeskolen.dk/blog-dansk-danskundervisning/glaeden-ved-at-vaere-laerer/4668230
- TIDSLINJE Se hvor meget folkeskolen har rykket sig siden 1950 på https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidslinje-se-hvor-meget-folkeskolen-har-rykket-sig-siden-1950
- Lov om folkeskolen 1937 på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-folkeskolen-18-maj-1937
- Bekendtgørelse om målet for folkeskolens undervisning 1941 på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bekendtgoerelse-om-maalet-for-folkeskolens-undervisning-24-maj-1941
_______________________________________________________________________________________
Erindringer fra modul 4


1.   Min skolegang i Nyboder Skole 1945-55, Af Inger Andersen
1945-55
fotografier forventninger til piger og drenge (billeder og tekst) udtrykt gennem fag og uddannelsesmuligheder, organisering af skolen, ophavssituation
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-2728

2.   Erindringer om min skolegang, 1936-46. Af K.A. Henriksen
1936-46
drenge- og pigeklasse, asyl senere børnehave, skolegang på Vesterbro, varm skolemad senere Oslofrokost, skolegang påvirket af besættelsen, mellemskole og realskole – som gav adgang til kontorelevplads i ØK
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-2788

3.   Pensionisterindringer, 1995, Elin Andersen, Periode: 1940-1960
1940 (børnehave) 1941- skolegang Vesterbro
afstraffelse, skoledag påvirket af besættelse 8-11 og 2-4 -hjem til frokost, mellemskole fra 1946 (uddannelse en prioritering i familien) nye fag: kønsbestemte (husgerning – husmødre) kvinde
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-20538

4.   Erindringer, 1995, Birthe Andreasen, Periode 1938-1950
skolegang under besættelsen
Nørrebro, lærerne, badedag på skolen, fag og afstraffelse, s. 12 madpakke i skolen, 7 års skolegang
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-21648

5.   Benny August Jensen skolestart 1944
startede skole under besættelsen
feriebarn i Jylland senere plejebarn i Nørre Tornby + skolegang
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-2577

6.   Bellahøj Skole: Skoletid og fritidsliv 1947-57. Af Grethe Bille
skolestart 1947
10 års skolegang, realeksamen i 1957, bad på skolen, om lærerne, særlige faglokaler og tillidshverv
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-2724

7.   Erindringer, Finn Bjerre, Periode 1940-1945
1940erne
s. 12- 15 skoletiden, lærere, skoledagen, skolens indretning, eftersidning, klassekvotient, skoleskift, privatskole, realskole
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-21394

_______________________________________________________________________________________

METODE

Opgaveskrivning i Historie
https://www.lectio.dk/lectio/43/lc/67265714297/res/64948968397/240212%20Opgaveskrivning.pdf

Aktør og struktur  Læs: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=130

Historiesyn Læs: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=142

Arbejdsark til skriftlige kilder
https://www.lectio.dk/lectio/43/lc/67265584213/res/65025869910/240304%20Arbejdsark%20til%20skriftlige%20kilder.docx

Problemstillinger vi har arbejdet med i undervisningen:
- Hvornår og hvordan møder vi velfærdsstaten i Danmark?
- Hvilke personer og professioner møder vi når velfærdsstaten?
- Hvilken indflydelse har det på vores liv?
- Hvordan ser velfærdsstaten ud i dag?
- Hvad kendetegner mellemkrigstidens socialpolitik?
- Hvilke tre årsager forklarer reformerne i socialpolitikken?
- Forklar baggrunden for Kanslergadeforliget og hvad gik forliget ud på?
- Hvorfor hedder det ”Kanslergadeforliget”?
- Hvilke partier var med i forliget?
- Man har i historien hæftet sig ved, at forliget lige præcis blev indgået den 30. januar 1933. Hvorfor?
- Hvad karakteriserer brud i historiske forandringsprocesser?  
- Hvad kendetegner efterkrigstidens velfærdsstat?  
- Hvorfor påvirker udviklingen i velfærdsstaten mon skolelivet?
- Hvad kan forklare modstanden for ophævelsen af fysisk afstraffelse i skolerne?
- Hvordan kan udviklingen i samfundet/af en Velfærdsstat ses i skoleerindringer fra efterkrigstiden?
- Hvorfor er der forskellige bud på svar på dette spørgsmål?
- Hvilke kvaliteter har det, at vi får forskellige bud på svar?
- Hvad kendetegnede skolens udvikling i 1960-1970’erne?
- Hvad er først og fremmest skolens opgave ifølge Den Blå Betænkning?
- Hvad fortæller vejledningen og loven om det samfund/den velfærdsstat (bredere ophavssituation), som børnene uddannes til at deltage i/blive en del af?
- Betragter du Den Blå Betænkning som et brud eller kontinuitet ifm. skolens historie/udvikling? Hvorfor?
- Hvordan kom Den Blå Betænkning til at påvirke eller ikke påvirke praksis?
- Hvorfor kom velfærdsstaten under pres i 1970'erne?
- Hvordan ændrede debatten om velfærdsstaten sig i 1990'erne?
- Hvilke begivenheder har præget velfærdsstatens- og folkeskolens historie? - fokus på brud og kontinuitet fra 30’erne til i dag
- Hvilken rolle har lærerne haft i velfærdsstaten (fra 30’erne til ca. 70’erne)?
- Hvilken rolle spiller lærere i samfundet i dag, har det ændret sig i forhold til tidligere?
- Hvilke praktiske funktioner og opgaver har folkeskolelærerne i dag? Er de bare undervisere i et bestemt fag?


Relevante fagbegreber:
Velfærdsstaten
Mellemkrigstiden
Socialpolitik
Socialreformen 1933
Reformer
Kanslergadeforliget
Bekendtgørelse
Erindringer
Skoleerindringer
Efterkrigstiden
Velfærdssamfund
Erfaringsrum
Fremtidshorisont
Historiesyn


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Emne 5: Kold Krig

I dette forløb har vi arbejdet med Den Kolde Krig med fokus på forholdet mellem USA og Sovjetunionen, Cubakrisen, stedfortræderkrige med særligt fokus på Vietnamkrigen i forbindelse med studietur til Vietnam. Desuden har vi arbejdet med frygten for atomkrig og hverdagslivet i Vest og Øst, og kastet et blik på Tysklands deling. Eleverne har derudover reflekteret over, hvilke spor den kolde krig har sat i nutidens politiske situation. Eleverne har desuden arbejdet med spionage under den kolde krig, samt perspektivering til hvordan vi bliver overvåget i dag.
Vi har kort været inde omkring Ruslands situation i 90'erne, efter murens fald, og 00'erne, som konsekvens af Sovejts fald.

Link til faglige mål og kernestof som forløbet opfylder: https://docs.google.com/document/d/1tw3oiV-SYHQkGG14T1Sr9eRG1OVfLUVa7Tcb4VG0VIQ/edit?usp=drive_link

Vi har besøgt Ejbybunkeren i forbindelse med forløbet.

I forløbet har vi haft fokus på begreber og emner som fjendebilleder, ideologi, jerntæppe, Trumandoktrinen, Marshall-planen, Atlantpagten, Warszawa-pagten, atomkrig, Berlinmuren, spionage.

Faglige mål:
- Redegøre for udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, globale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder
- Hovedvægt på tiden efter ca. 1900

Link til kompendium og powerpoints: https://drive.google.com/drive/folders/16z1akTBsqYwhXyn1770jRjISiUzuajdk?usp=drive_link

Link til metode og teorimappen: https://drive.google.com/drive/folders/1W6le01AjZ5j4e7tTkSwC2Ohnihep0hFf?usp=drive_link

Materiale:
- "Nye alliancer" s. 6-11 i følgende kompendium https://drive.google.com/file/d/16KYLJ6aruz3hf98cM-OjBR9NvANgCjt3/view?usp=sharing
- Dokumentaren "Fagre nye verden" - Findes på mitcfu. Afsnit 11 af serien ”Vores Århundrede”, BBC 1997.
- Kilde Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962 på https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=217#c752
- kilde Uddrag af brev fra præsident Kennedy til formand Khrustjov d. 22. oktober 1962
- kilde Uddrag af brev fra formand Khrusjtjov til præsident Kennedy d. 27. oktober 1962
- kilde Khrusjtjovs erklæring af 28/10 1962
- Cubakrisen på https://denstoredanske.lex.dk/Cubakrisen
- Vietnamkrigen 1,1 s. på https://koldkrig.systime.dk/?id=182
- Optrapning af Vietnamkrigen 1,1 s. på https://koldkrig.systime.dk/?id=193
- Tet-offensiven. Fredsforhandlinger begynder 1,3 s. på https://koldkrig.systime.dk/?id=191
- USA ud af Vietnam. Kommunistisk styre i Vietnam og Cambodia 1,4 s. på https://koldkrig.systime.dk/?id=187
- Danmark og Vietnamkrigen 0,7 s. på https://koldkrig.systime.dk/?id=186
- Protester mod krigen - og en hesteslagtning 1,0 s. på https://koldkrig.systime.dk/?id=185
- MY LAI-MASSAKREN 1968, TEKST 40, Calleys beretning om My Lai-massakren
- TEKST 41 Paul Meadlo om My Lai-massakren
- Ambassadør Novikov om USAs politik, 27. sept. 1946
- George Kennan om Sovjetunionens politik 1946
- Spioner i den kolde krig på https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=145
- du bliver overvåget fra s. 61 i kompendiet på https://drive.google.com/file/d/1eGnpDp2R_VU3UFzL13S2gYrb0SANMpED/view
- Danmark under den kolde krig: Ejbybunkeren på https://koldkrig-online.dk/anlaeg/ejbybunkeren/
- The story of My Lai Massacre på  https://www.youtube.com/watch?v=OnvTyMptOt8
- Spionen der hoppede af på https://www.dr.dk/drtv/se/danmark-i-den-kolde-krig_-spionen-der-hoppede-af_428293
- The NSA and surveillance ... made simple - animation på  https://www.youtube.com/watch?v=GoM4jIZbTtQ

Supplerende:
- Afspænding på https://koldkrig.systime.dk/?id=172 (arb selv)
- Murens fald på https://koldkrig.systime.dk/?id=128  (arb selv)
- USA demonstrerer styrke på https://koldkrig.systime.dk/?id=156  (arb selv)
- Sovjetunionen i krise på https://koldkrig.systime.dk/?id=154 (arb selv)
- Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen på  https://koldkrig.systime.dk/?id=154 (arb selv)
- Den sovjetiske partisekretær Andropovs tale om forholdet til USA på https://koldkrig.systime.dk/?id=1954 (arb. selv)

Jeopardy til forløbet: https://jeopardylabs.com/play/opsamling-p-forlbet-kold-krig



Relevante problemstillinger til forløbet, som vi har arbejdet med i undervisningen:
- Redegør for USA’s rolle i efterkrigstiden
- Hvilke konsekvenser 2. verdenskrig havde for USA
- Hvad er Trumandoktrinen og Marshallplanen?
- Hvordan startede og afsluttede koreakrigen?
- Hvordan var forholdet mellem Sovjetunionen og USA i de første måneder efter 2.
verdenskrigs afslutning i maj 1945?
- Hvorfor holdt Churchill sin ”Jerntæppe tale” i 1946 og hvordan reagerede omverdenen på den?
- Hvorfor opstod der problemer om den delte by Berlin i 1948?
- Hvad skete der under Berlinblokaden?
- Hvordan var levevilkårene i Sovjetunionen og hvordan så man på Stalin og Vesten?
- Hvordan reagerede man på kommunistforskrækkelsen i 1950ernes USA?
- Hvad skete der i Ungarn i 1956 og hvordan udviklede det sig?
- Hvilken betydning fik det for forholdet mellem de Øst- og Vestblokken, at Krustjov blev leder af Sovjetunionen?
- Hvorfor blev Berlinmuren bygget i 1961?
- Hvordan forholdt nogle Berlinere sig til muren efter at den var opført?
- Hvilke roller har Kennedy og Krustjov haft i eskaleringen af den kolde krig?
- Hvad er Svinebugtaffæren eller også kaldet Svinebugt invasionen?
- Hvorfor er Cubakrisen klimaks i den kolde krig?
- Hvordan formår Kennedy og Krustjov at undgå en atomkrig?
- Hvad er teorien ”dominoeffekten”?
- Hvordan påvirkede den kolde krig almindelige mennesker?
- Hvorfor var Vietnam blevet delt i Nord og Syd?
- Hvad var Domino teorien?
- Hvad var Tet-offensiven og hvilken virkning havde den på opinionen hjemme i USA?
- Hvilken betydning fik det, at USA's kongres ikke længere ville bevilge støtte til Sydvietnam?
- Hvordan mærkede man Vietnamkrigen i Danmark?

Relevante begreber i forbindelse med forløbet:
Efterkrigstiden
Supermagt
Trumandoktrinen
Marshallplanen
Alliancen
Koreakrigen
Stedfortræderkrige
Terrorbalancen
Cubakrisen
Jerntæppe
Berlinblokaden
Svinebugtsaffæren
Dominoeffekten
Atomkrig
Vietnamkrigen
My Lai Massakren
Tet-offensiven
Spionage
Illegalister og legalister
Levende postkasser og døde postkasser
MICE



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Emne 6: Holocaust og folkedrabet i Rwanda

Forløbet tager udgangspunkt i perioden 1700-1900 tallet med fokus på Holocaust i Tyskland og med enkelte moduler omkring folkedrabet Rwanda. Forløbet dedikerer yderligere 4x 90 minutter til det obligatoriske projektforløb, der afvikles under elevens selvvalgte folkedrab.
Vi fokuserer i forløbet på Holocaust som en del af regeringens indsats mod antisemitisme.
Efter det gennemførte forløb har vi stiftet bekendtskab med forbrydelsen i Tyskland, årsagerne til NSDAP fremvækst og brugen af propaganda for at opnå udvikling og støtte i Tyskland. Derudover øges kendskabet til den nazistiske ideologi gennem bl.a. kildelæsning af nürnberglovene og en række billedserier der illustrerer den nazistiske ideologis værdier. Vi zoomer ind på folkedrabet i Rwanda og årsagerne hertil med en udvidelse til et selvvalgt folkedrab.

Link til kernestof og faglige mål som forløbet opfylder: https://docs.google.com/document/d/1tw3oiV-SYHQkGG14T1Sr9eRG1OVfLUVa7Tcb4VG0VIQ/edit?usp=drive_link

Link til mappe med powerpoints og kompendium: https://drive.google.com/drive/folders/1h_Felg5l-uzL0xRL0rdYIn9NoB5Kv8rR?usp=drive_link

Link til metode og teorimappen: https://drive.google.com/drive/folders/1W6le01AjZ5j4e7tTkSwC2Ohnihep0hFf?usp=drive_link

Materiale:
- Den nazistiske ideologi, Nazismens ideologi og organismetanken. Uddrag fra P. Frederiksen, Ideologiernes kamp, Systime 2023 (iBog). https://ideologi.systime.dk/?id=180
- Diverse billedkilder til nazismen findes på s. 6 i følgende kompendium https://docs.google.com/document/d/1Ibq8e9nHfPTnkDp54vqP4lQhBZtMMLb5/edit?usp=sharing&ouid=109528267905547137300&rtpof=true&sd=true
- Tyskland og Første Verdenskrig, uddrag fra Jeppe Bæk Meier: Tyskerne og nazismen, Columbus 2023 (iBog), p176 på https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176
- Versailles-traktaten 1919, uddrag fra Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 på https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=558
- Den nazistiske propaganda, uddrag fra https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-2
-   Adolf Hitler og krigen, uddrag fra P. Frederiksen, Ideologiernes kamp, Systime 2017 (iBog), p172. på https://ideologi.systime.dk/?id=172#c315
- uddrag af Tyskland: Nazisternes vej til magten på https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342
- Uddrag af Weimarforfatningen fra J. B. Meier, Tyskerne og nazismen, Columbus 2021 (iBog), p180. på https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=180
- Uddrag af Partisystemet og den politiske polarisering på https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181
- Nürnberg-lovene, uddrag fra Folkedrab.dk, besøgt d. 6. september 2023. https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/folkedrab/case-nurnberglovene
- Krystalnatten, uddrag fra Folkedrab.dk. på https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0
- Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære paragraf 1,2,3,4,5,6 og 7 s. 29 i kompendiet https://docs.google.com/document/d/1Ibq8e9nHfPTnkDp54vqP4lQhBZtMMLb5/edit?usp=sharing&ouid=109528267905547137300&rtpof=true&sd=true
- Definitioner af 'jøde', 'halvjøde' og 'kvartjøde' på s. 30 i kompendiet https://docs.google.com/document/d/1Ibq8e9nHfPTnkDp54vqP4lQhBZtMMLb5/edit?usp=sharing&ouid=109528267905547137300&rtpof=true&sd=true
- Kilde 19: “Da vi ikke åbnede døren, sparkede de den ind” på https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162#c776
- Kilde 21: “Hjælp! Hvorfor er der ingen, der hjælper os?” på https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162#c432
- Wannseekonferencen, Kilde: Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol
-  Kilde 1: FN’s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948) artikel 1 og 2
-Hitlers vej til magten på https://play.tv2.dk/afspil/62393de9-c75c-4179-8f65-753d574ef1bd
- Hvad er et folkedrab på https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153
- Kilde 1: FN’s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948) på https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153#c680
- The Wannsee conference: How the Holocaust was planned in one aftenoon på https://youtu.be/KPf8JvTmYUk?si=ostOpoXZM-SzaEYr
- Development of Auschwitz and Its Place in the "Final Solution" på  https://youtu.be/T9oxU5sA_cc
- Introduktion til stantons 10 stadier på https://youtu.be/pAsRu1ghd2A
- Statons 10 stadier på https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154
- Rwanda før folkedrabet Frem til selvstændigheden i 1962 på https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154
-  Baggrundsviden om konflikten i Rwanda  på s. 46 i kompendiet https://docs.google.com/document/d/1Ibq8e9nHfPTnkDp54vqP4lQhBZtMMLb5/edit?usp=sharing&ouid=109528267905547137300&rtpof=true&sd=true

Relevante problemstillinger til forløbet, som vi har arbejdet med i undervisningen:

Hvad er ”Auschwitzdagen”?
Hvorfor markeres ”Auschwitzdagen”?
Hvordan blev dagen markeret?
Hvorfor kom det til sammenstød flere steder?
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med Auschwitz og Holocaust?
Hvordan opfattede nazisterne mennesket?
Hvilket syn havde nazisterne på demokratiet?
Hvilken rolle skulle ”føreren” spille i det nazistiske samfund?
Hvad vil det sige, at nazismen byggede på socialdarwinisme?
Hvad vil det sige, at nazisterne så samfundet som en organisme?
Hvad skal forstås ved antisemitisme?
Hvorfor gik nazisterne ind for racehygiejne?
Hvem formulerede betegnelsen ‘folkedrab’ og hvorfor?
Hvad er en konvention?
Hvilken udfordring er forbundet med at fastslå gerningsmændenes hensigt?
Hvad er udfordringen med formuleringen ”helt eller delvist”?
Hvordan kan folkedrab være andet end at slå ihjel?
Hvem stod bag klassificering af befolkningen i Rwanda?
Hvad skete der i 1933?
Af hvilke årsager gik flere fra den unge befolkning med ind i folkedrabet?
Hvem opfordrede til at slå tutsierne ihjel og hvorfor?
Hvorfor gemmer de beviserne?
Hvilke eksempler gives der på propaganda der dehumaniserer både under Holocaust og folkedrabet i Rwanda?
Hvordan brugte de radioen som propaganda i Rwanda?
Hvilke årsager findes som forklaring på at flere Hutuer også blev forfulgt?
Hvordan beretter gerningsmanden om sine handlinger?
Hvilke årsager kan findes som forklaring på de ofrenes tilgivelse?
Hvilke metoder anvender befolkningen i Rwanda for at hele som et samlet samfund?
Hvilke konsekvenser lider Rwanda af efter folkedrabet og hvordan forsøger de at løse dem?
Hvilke indvendinger havde Amnesty International mod regeringen i 2017?
Hvordan oplevede tutsierne diskrimination i skolesystemet?
Hvad siger videoen om regeringens måde at kontrollere landet på?
Hvad er der sket med gerningsmændene som tilstod under retssagen?
Hvilke konsekvenser mærker de overlevende efter folkedrabet?


Begreber:
Den ariske race
Antisemitisme
Folkedrab
Auschwitz
Socialdarwinisme
Racehygiejne
Krigsskyldsparagraffen
Propaganda
Historiebrug
Nürnberglovene
Krystalnatten
Aktør og strukturforklaringer
Wannseekonferencen
Den endelige løsning
Stantons 10 stadier
Jødeforfølgelsen
Folkedrabskonventionen
Tutsier og hutuer
Kolonimagter
Historiebrug
Weimarrepublikken






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Emne 7: Det nye Kina

Forløbet "Det nye Kina" tager udgangspunkt i Kina fra 1949 og frem til i dag. To moduler er dedikeret til hhv. Mao Zedong og Deng Xiaoping, for at forstå fortiden og sammenhængen mellem fortiden, nutiden og fremtiden.
Vi tager fat i ledelsesmønstrer der går igen mellem de kinesiske ledere og det kinesiske kommunistiske parti med Xi Jingping som frontfigur.
Der er fokus på brud og kontinuitet mellem lederne og de historiske årsager til de beslutninger de kinesiske ledere hver især har taget. Forløbet indebærer bl.a. at vi tager et kig på Kinas åbning mod Vesten og konsekvensen for det kinesiske samfund, den øget magtcentralisering hos Xi og den øgede overvågning i Kina. Forløbet forankrer sig hovedsageligt i perioden fra år 2000 og efter.

I forløbet diskuteres den kinesiske kommunistiske ideologi, menneskerettigheder set fra et vestligt perspektiv og Kinas økonomiske udvikling siden 1949.

Link til mappe med kompendium, jeres arbejde og powerpoints: https://drive.google.com/drive/folders/1MdYvnCi1Muzlf7FyhBBExXLjtRhTJg7F?usp=drive_link

Link til metode og teorimappe:
https://drive.google.com/drive/folders/1W6le01AjZ5j4e7tTkSwC2Ohnihep0hFf?usp=drive_link

Materiale:
-  Kinas moderne historie 1949 til i dag. Holmgaard, S. L., Nielsen, C. & Bech, L. S. (2022). Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime. på https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=135
- Folkerepublikken Kinas grundlæggelse 1949  Holmgaard, S. L., Nielsen, C. & Bech, L. S. (2022). Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime. https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=179
- Mao Zedong på https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=174
- Kilde: Det nye Kina https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=317#c3374
- Opgøret med maoismen og Deng Xiaopings reformer på https://historieportalen.systime.dk/?id=1829#c5244
- 'Så længe katten kan fange mus' – markedsøkonomi i et kommunistisk land på https://historieportalen.systime.dk/?id=1830
- Kilde 1: Deng Xiaopings tale, 1978 på https://detnyekina.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=183#c269
- Kina på global fremmarch på https://detnyekina.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
- Teknologisk tigerspring på https://detnyekina.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
- Fra marxisme til nationalisme – den politiske udvikling 1990-2019 på  https://historieportalen.systime.dk/?id=1834
- Silkevejsprojektet på https://detnyekina.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161
- Kilde 1: Tale af Xi Jinping, 29. november 2012 på https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=148#c293
- Magtens hierarki på https://detnyekina.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148
- Xi Jinpings epoke på https://detnyekina.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147
- Øget kontrol med civilsamfundet på https://detnyekina.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- Interneringslejre i Xinjiang på https://detnyekina.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- Xi Jinpings rapport på den 19. Nationalkongres, 18. oktober 2017
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=148#c297
- Kina viser styrke: Nu kan FN ikke engang debattere landets menneskerettighedsbrud på https://www.information.dk/udland/leder/2022/10/kina-viser-styrke-kan-fn-engang-debattere-landets-menneskerettighedsbrud
- Vestens dæmonisering af Rusland og Kina bygger på en falsk fortælling om verdensordenen på https://www.information.dk/debat/2022/08/vestens-daemonisering-rusland-kina-bygger-paa-falsk-fortaelling-verdensordenen
- total tillid, Kinas masseovervågning på DR https://www.dr.dk/drtv/se/total-tillid-_-kinas-masseovervaagning_450285 til 14.38
- Kinas pointsystem på https://www.youtube.com/watch?v=tdXU0vFdoKM

Problemstillinger vi har arbejdet med i forbindelse med forløbet:
Hvad var situationen i Kina i 1949?
Hvorfor kunne kommunisterne tage magten?
Hvad ville Mao opnå?
Hvordan blev Kina formet politisk?
Hvad betød planøkonomi og kollektivisering?
Hvad var konsekvenserne?
Hvorfor var reformer nødvendige efter 1976?
Hvad ændrede Deng?
Hvilken klassificering indenfor historiebrug, kan vi kaste over Maos tale?
Hvilken betydning for Kina, får Mao?
Hvad kendetegner Mao ud fra talen?
Hvordan udviklede Kina sig siden 1978?
Hvad er det kinesiske silkevejsprojekt og målet med det?
Hvad er budskabet i “Den kinesiske drøm”?
Hvilken legitimeringsstrategi ser vi?
Hvad er kontinuitet/brud i forhold til Mao/Deng?
Er talen et udtryk for aktør eller struktur?
Er Kinas magtposition primært strukturelt betinget? Eller er Xi en afgørende aktør?
Hvad ændrer talen – og hvad viderefører den?
Hvorfor opstod der en magtkamp internt i KKP kort før Mao Zedongs død i 1976?
Hvad var Deng Xiaopings formål med "Reform og Åbning"?
Hvilke forskelle var der imellem "Reform og Åbning" i Kina og de politiske og økonomiske reformer i Sovjet i 1980'erne?
Hvorfor fik Kina i 1971 Taiwans plads i FN?
Hvilken rolle spillede privatiseringen af økonomien i gennemførelsen Dengs reformer?
Hvad var etbarnspolitikken, og hvilke konsekvenser har den haft for kineserne?
Hvad var forskellen på Maos forhold til de unge under Kulturrevolutionen og Dengs forhold til de unge i 1980'erne?

Begreber i relation til forløbet:
Folkerepublik
Den lange march
Kommunistpartiet
Planøkonomi
Jernrisskålen
Massakren på den himmelske fredsplads
Reformer
Maoisme
Kulturrevolution
Kinesisk kommunistiske parti
Reform og åbning
De fire moderniseringer -> landbrug, industri, forsvaret og viden og teknologi.
Demokratibevægelse
Etbarnspolitikken
Teknologisk tigerspring
Marxisme til nationalisme
Propaganda
Xi Jingping
Zhonghua minnzu
Optagelse i WTO
Finanskrise
Reformperiode
Silkevejsprojektet BRI
Centralisering af magten
Firewall
Interneringslejre
Menneskerettigheder
Økonomisk åbenhed
Politisk kontrol
Modernisering













Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer