|
Titel
17
|
Logistik - Logistisk effektivitet
Logistik er et fagområde, der har stor betydning for en virksomheds succes med at bringe serviceydelser eller varer frem til dens kunder. Logistik handler nemlig om, hvordan styring af varestrømme og informationsstrømme sikrer, at råvarer flyttes fra leverandører til producenter og videre til slutkunder, så de får varerne (eller serviceydelserne) i rette tid, i rette mængde, i rette kvalitet og på rette sted.
Hvis det skal lykkes, kræver det, at alle deltagerne i en vares forsyningskæde samarbejder. Logistik handler derfor både om styringen i den enkelte virksomhed – også kaldet intern logistik – og om styringen mellem forskellige partnere – også kaldet helhedsorienteret logistik.
Logistik omhandler styring af både varestrømme og informationsstrømme. En varestrøm kan ikke optimeres, hvis ikke der foreligger nødvendige data om bl.a. kundeordrer, lagerbeholdninger og leveringstider. På den anden side er tilgængelige data intet værd, hvis ikke de udnyttes til et bestemt formål, fx logistik.
Logistik handler også om at beslutte, hvilke aktiviteter virksomheden selv skal udføre (make), og hvilke den hellere skal lade leverandører udføre (buy). Make or buy-beslutninger er centrale i forsøget på at gøre logistikken effektiv. En effektiv logistik er med til at gøre hele virksomhedens drift lønsom.
Logistiksystemet er en samlet model for disse sammenhænge. I logistiksystemet indgår også returlogistik, som omhandler, at varer efter endt brug kan/bør føres tilbage til leverandørerne som genanvendelige råvarer eller materialer.
Oprindeligt udspringer logistik og de logistiske koncepter af behovet for styring af vareflowet i en produktionsvirksomhed. En produktionsvirksomheds aktiviteter kan helt grundlæggende være enten lager- eller ordrestyret. Et lagerstyret logistiksystem bygger på tankerne i fordisme, mens et ordrestyret logistiksystem bygger på tankerne i agile manufacturing. Det er afgørende for virksomhedens logistiksystem, om det er lager- eller ordrestyret.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for begreberne logistik og logistikstyring (supply chain management)
Redegøre for logistiksystemets opbygning
Redegøre for vare- og informationsflowet i logistiksystemet
Forklare forskellene mellem indgående logistik, produktion, udgående logistik og returlogistik
Redegøre for strategiens betydning for en virksomheds logistiksystem
Redegøre for beslutningsmodellen for make or buy af aktiviteter
Redegøre for informationsflowets betydning i den logistiske styring
Redegøre for begrebet logistisk filosofi
Redegøre for begreberne fordisme og agile manufacturing
Forklare forskelle og ligheder mellem fordisme og agile manufactoring
Redegøre for begrebet logistisk koncept
Virksomheden er ved opbygningen af logistiksystemet nødt til at tage højde for, hvilken service systemet skal kunne yde kunderne. Dette benævnes leveringsservice og består af en række parametre: leveringstid, lagerservicegrad, leveringspræcision, leveringsfleksibilitet, leveringsinformation og eftersalgsservice. Det medfører en lang række omkostninger for virksomheden at skabe en given leveringsservice. Disse omkostninger kaldes logistikomkostninger og omfatter: lageromkostninger, transportomkostninger, emballage- og håndteringsomkostninger samt administrative omkostninger. Desuden er mangelomkostninger også en logistikomkostning, Denne logistikomkostning er ikke knyttet til selve leveringsservicen, men må afholdes, hvis virksomheden ikke kan leve op til den lovede leveringsservice.
Virksomheden skal finde det optimale forhold mellem leveringsservice og logistikomkostninger, så logistiksystemet bliver effektivt. I den sammenhæng skal virksomheden overveje en række trade-off og trade-up situationer.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for begrebet logistisk effektivitet
Redegøre for elementerne under leveringsservice
Redegøre for de enkelte typer logistikomkostninger
Diskutere og vurdere, hvordan leveringsservice og logistikomkostninger påvirkes ved ændringer
Redegøre for begreberne trade-off og trade-up
Vurdere, hvorvidt der er tale om trade-off eller trade-up ved ændringer
|