Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
NEXT
|
|
Fag og niveau
|
Virksomhedsøkonomi A
|
|
Lærer(e)
|
Claus Hasselmann
|
|
Hold
|
A 2023 VØ/p (A 2p VØ, A 2p VØ SO, A 3p VØ)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Økonomiske analyser
Eleverne har arbejdet med følgende i undervisningen;
Redegøre for begrebet nøgletal
Forklare, hvad det betyder, at nøgletal skal være valide
Redegøre for formålet med at udarbejde en regnskabsanalyse
Redegøre for indholdet i en regnskabsanalyse
Anvendt litteratur: Virksomhedsøkonomi niveau A, Systime, ved Peder Vinther Emdal Hay, Henrik Frølich, Marianne Poulsen, Gitte Størup og Jeanette Hassing m.fl., 2017.
Kapitel 12
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Analyse af indtjeningsevnen
Eleverne har arbejdet med følgende i undervisningen;
Beregne nøgletallet overskudsgrad
Redegøre for indholdet af nøgletallet overskudsgrad
Beregne indekstal til belysning af udviklingen i en virksomheds omsætning og omkostninger
Forklare udviklingen i de enkelte indtægts- og omkostningsposter med udgangspunkt i oplysninger fra bl.a. ledelsesberetningen eller artikler
Forklare, hvordan udviklingen i forholdet mellem virksomhedens omsætning og de enkelte omkostninger har påvirket overskudsgraden
Udarbejde en analyse af en virksomheds indtjeningsevne
Anvendt litteratur: Virksomhedsøkonomi niveau A, Systime, ved Peder Vinther Emdal Hay, Henrik Frølich, Marianne Poulsen, Gitte Størup og Jeanette Hassing m.fl., 2017.
Kapitel 13
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Analyse af kapitaltilpasningsevnen
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Beregne nøgletallet aktivernes omsætningshastighed
Redegøre for indholdet af nøgletallet aktivernes omsætningshastighed
Beregne indekstal til belysning af udviklingen i en virksomheds omsætning og aktiver
Analysere udviklingen i de enkelte indtægts- og aktivposter med udgangspunkt i oplysninger fra bl.a. ledelsesberetningen eller artikler
Forklare, hvordan udviklingen i forholdet mellem omsætningen og de enkelte aktiver har påvirket aktivernes omsætningshastighed.
Udarbejde en analyse af virksomhedens kapitaltilpasningsevne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Virksomhedsanalyse
|
24-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Analyse af rentabilitet
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Beregne nøgletallet afkastningsgrad
Redegøre for indholdet af nøgletallet afkastningsgrad
Forklare sammenhængen mellem afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed
Beregne nøgletallene gældsrente, gearing og egenkapitalens forrentning
Redegøre for indholdet af nøgletallene gældsrente, gearing og egenkapitalens forrentning
Forklare hvad der er årsag til udviklingen i egenkapitalens forrentning
Udarbejde en analyse af en virksomheds rentabilitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Analyse af soliditet og likviditet
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Beregne nøgletallene soliditetsgrad, gældsandel og likviditetsgrad
Redegøre for indholdet af nøgletallene soliditetsgrad, gældsandel og likviditetsgrad
Udarbejde en analyse af en virksomheds soliditet og likviditet
Vurdere niveauet på virksomhedens soliditetsgrad og likviditetsgrad
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Prøve
|
30-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
CSR
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for den ansvarlige virksomhed
Redegøre for CSR-begrebet
Redegøre for den tre-dobbelte-bundlinje
Redegøre for CSR-pyramiden
Redegøre for Ashridges model
Redegøre for FN's Global Compact
Redegøre for Code of Conduct
Redegøre for FN's verdensmål
Redegøre for fordele og ulemper ved, at en virksomhed kommunikerer om sin CSR-indsats
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
JBS Textile Group A/S
|
15-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
CSR - BMC - Rentabilitet Condi ApS
Vi har været på virksomhedsbesøg hos Condi ApS og arbejder med:
CSR - BMC - eksterne forhold, rentabilitet, soliditet og likviditet, Porters 5 Forces.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Condi SO4
|
06-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
BDO SPIL
BDO BUSINESS SPIL
Nulpunktsomsætning
Nøgletal/Regnskabsanalyse
Investering
Resultatbudget
Bogføring
Lønseddel
Udbytte
Beregninger af afskrivninger
ESG - Miljø, socialt, offentlig forvaltning
Selskabsstiftelse
Regnskabsopstilling
Skatteberegning
Bogføringslov
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Condi SO4
|
06-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Eksterne analyser
Første trin i den strategiske proces er at skabe et overblik over virksomhedens eksterne muligheder og trusler samt interne styrker og svagheder. Dette overblik kan skabes ved udarbejdelse af en række analyser.
I dette kapitel er fokus på virksomhedens eksterne forhold. Gennem den eksterne analyse identificeres forhold i virksomhedens omgivelser, der har betydning for virksomhedens strategivalg. De eksterne forhold er i denne sammenhæng alt det, der påvirker virksomhedens strategiarbejde, men som virksomheden ikke selv har mulighed for at påvirke. De eksterne analyser opsamles i en SWOT, hvor de bidrager til at skabe overblik over virksomhedens muligheder og trusler.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Udarbejde en brancheanalyse vha. Porters Five Forces
Vurdere en branches attraktivitet på baggrund af brancheanalysen
Analysere den afsætningsmæssige betydning af væsentlige makroøkonomiske forhold
Analysere den produktionsmæssige betydning af væsentlige makroøkonomiske forhold
Vurdere betydningen af ændringer i forbrugeradfærd, øget digitalisering og disruption
Udarbejde en opstilling af de eksterne analysers væsentligste pointer i en SWOT-opsamling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Investeringer
Inden beslutningen om en investering træffes, bør der udarbejdes en investeringskalkule for at vurdere, om den påtænkte investering er lønsom eller ej. Til brug for investeringskalkulen opstilles en række forudsætninger om de forventede økonomiske konsekvenser af den påtænkte investering. Disse forudsætninger kan være mere eller mindre usikre. Som supplement til investeringskalkulen bør der derfor udarbejdes en række følsomhedsberegninger for at analysere betydningen af disse usikkerheder.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for investeringsbegrebet og identificere investeringsårsager
Redegøre for formålet/nødvendigheden af en investeringskalkule
Identificere og strukturere relevante data til brug for udarbejdelse af en investeringskalkule
Forklare indholdet af følgende metoder til udarbejdelse af investeringskalkuler:
Kapitalværdimetoden
Den interne rentefodsmetode
Pay-back metoden
Udarbejde investeringskalkuler og vurdere resultaterne
Sammenligne alternative investeringer
Diskutere og vurdere en investerings usikkerhedsfaktorer
Udarbejde følsomhedsberegninger, herunder beregne kritiske værdier for usikre forudsætninger
Foretage en samlet vurdering af en investering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ejner Hessel TEST
|
24-02-2025
|
|
PBL - SNT regnskabsanalyse
|
25-02-2025
|
|
Carl Hansen & Søn Holding A/S
|
10-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Investering
En virksomhed har løbende behov for at investere i bl.a. bygninger, produktionsanlæg, maskiner og inventar. Investeringsbehovet kan skyldes, at virksomhedens nuværende kapacitet i form af maskiner e.l. ikke er tilstrækkelig til at gennemføre den ønskede produktion. Virksomheden har med andre ord knaphed på resurser, hvilket medfører, at den mister et potentielt dækningsbidrag på den ikke gennemførte produktion. Denne problemstilling er gennemgået i kapitel 32.
Investeringsbehovet kan også skyldes, at virksomhedens nuværende maskiner e.l. er nedslidte eller forældede. Der kan også være tale om, at virksomheden er i vækst og derfor har behov for maskiner for at kunne producere flere og/eller nye produkter. Endelig kan investeringsbehovet opstå ud fra et ønske om at effektivisere produktionen for på den måde at spare omkostninger.
Inden beslutningen om en investering træffes, bør der udarbejdes en investeringskalkule for at vurdere, om den påtænkte investering er lønsom eller ej. Til brug for investeringskalkulen opstilles en række forudsætninger om de forventede økonomiske konsekvenser af den påtænkte investering. Disse forudsætninger kan være mere eller mindre usikre. Som supplement til investeringskalkulen bør der derfor udarbejdes en række følsomhedsberegninger for at analysere betydningen af disse usikkerheder.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for investeringsbegrebet og identificere investeringsårsager
Redegøre for formålet/nødvendigheden af en investeringskalkule
Identificere og strukturere relevante data til brug for udarbejdelse af en investeringskalkule
Forklare indholdet af følgende metoder til udarbejdelse af investeringskalkuler:
Kapitalværdimetoden
Den interne rentefodsmetode
Pay-back metoden
Udarbejde investeringskalkuler og vurdere resultaterne
Sammenligne alternative investeringer
Diskutere og vurdere en investerings usikkerhedsfaktorer
Udarbejde følsomhedsberegninger, herunder beregne kritiske værdier for usikre forudsætninger
Foretage en samlet vurdering af en investering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
PBL investering 2019
|
27-08-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Finansiering
Finansiering beskæftiger sig med optimering af kapitalfremskaffelsen. En virksomheds finansiering fremgår af passiverne i balancen og skal ses i sammenhæng med aktiverne. Aktiverne i balancen viser, hvor meget kapital der er investeret i virksomheden. Med andre ord viser aktiverne virksomhedens værdier (pengebindinger).
Passiverne i balancen viser, hvordan virksomheden har fremskaffet kapital til investering i aktiverne. Passiverne viser altså virksomhedens samlede finansiering (pengefremskaffelse). Finansieringen kan komme fra ejere og/eller långivere.
Virksomheden har forskellige muligheder for at fremskaffe kapital. Optimeringen af kapitalfremskaffelsen hænger både sammen med virksomhedens egne forhold (mikroniveau) og de samfundsmæssige forhold (makroniveau). Forhold som soliditet, likviditet og rentabilitet har betydning for, hvordan det er optimalt at sammensætte finansieringen i den enkelte virksomhed.
Virksomheden er også underlagt konjunkturer, renteniveauer og kapitalgivernes risikovillighed som givne størrelser. Det er virksomhedens opgave gennem de finansielle dispositioner at få det bedst mulige ud af de givne makroøkonomiske forhold.
Udgangspunktet i kapitlet er aktieselskaber. De samme principper og tankegange gælder dog naturligvis også andre ejerformer.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for begrebet finansiering
Redegøre for fordele og ulemper ved finansiering med fremmedkapital
Redegøre for fordele og ulemper ved finansiering med egenkapital
Beregne nøgletallet kapitalbindingsgrad
Redegøre for indholdet af nøgletallet kapitalbindingsgrad
Udarbejde en analyse af den horisontale balancestruktur
Udarbejde en analyse af den vertikale balancestruktur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Investering
|
04-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Lån og rente
En virksomhed har mulighed for at vælge mellem forskellige muligheder for fremmedfinansiering. Omkostningerne er forskellige afhængigt af valget af finansieringskilder. Nogle typer af fremmedkapital er rentefri. Det gælder fx gæld til leverandører og Skat. Det er derfor åbenlyst, at disse gældstyper er meget attraktive, og at virksomheden ville være interesseret i udelukkende at finansiere fra disse kilder. Det er dog ikke muligt, da disse kilder kun finansierer efter nogle helt klare retningslinjer. Virksomheden er derfor nødt til også at søge finansiering fra kilder, hvor lånene er rentebærende.
Lån karakteriseres ud fra en række begreber: ydelse, rente og afdrag. Desuden er der forskel på, hvordan forskellige lån afvikles. Det kan fx være et annuitetslån eller et stående lån. Forståelsen af begreberne er nødvendig for at kunne analysere og vurdere de forskellige finansieringsalternativer.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for begreberne hovedstol, rente, afdrag og ydelse
Redegøre for afviklingsformerne annuitetslån og stående lån
Redegøre for forskellige typer af fremmedfinansiering
Beregne ydelse og effektiv rente på forskellige former for lån
Vurdere alternative finansieringsmuligheder af en given investering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Mere om omkostninger
Mere om omkostninger (A)
En virksomhed kan kun skabe indtægter ved at afholde en række omkostninger. Disse omkostninger kan inddeles i to typer, nemlig variable omkostninger og kapacitetsomkostninger (faste omkostninger). I nogle virksomheder er størstedelen af omkostningerne variable, mens andre har flest kapacitetsomkostninger. En virksomheds omstillingsparathed er påvirket af omkostningsstrukturen, dvs. hvor stor en andel af virksomhedens omkostninger der er kapacitetsomkostninger, og hvor stor en andel der er variable omkostninger.
Variable omkostninger er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Det betyder, at hvis afsætningen stiger, vil de variable omkostninger også stige. Hvor meget disse omkostninger stiger, kan dog være forskelligt. De kan stige i samme takt som afsætningen (proportionalt), forholdsvis mindre end afsætningen (degressivt) eller forholdsvis mere end afsætningen (progressivt).
I de fleste situationer opgøres virksomhedens omkostninger på baggrund af forbruget af produktionsmidler (råvarer, arbejdskraft mv.).
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Forklare forskellen på variable omkostninger og kapacitetsomkostninger
Redegøre for forskellige forløb af variable omkostninger (proportionalt, degressivt og progressivt), herunder mulige årsager til forløbet
Beregne differensomkostninger
Redegøre for indholdet af differensomkostninger
Forklare sammenhængen mellem enhedsomkostninger og differensomkostninger
Forklare sammenhængen mellerm total-, enheds- og differensomkostninger
Redegøre for begrebet omkostningsstruktur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Nordex Holding A/S - 2020 Maj
|
29-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Aktivitetsoptimering
En virksomheds hovedaktivitet er køb, produktion og salg af varer eller tjenesteydelser. Det er denne aktivitet, der er grundlaget for virksomhedens indtjening.
Virksomheden har mulighed for at påvirke afsætningen af sine produkter ved at anvende forskellige handlingsparametre. Hvis virksomheden fx nedsætter salgsprisen på et produkt, vil det alt andet lige medføre, at afsætningen af produktet stiger. På samme måde kan en reklamekampagne medvirke til en stigning i afsætningen af produktet. For virksomheden drejer det sig om at sammensætte handlingsparametrene på en sådan måde, at virksomheden opnår størst mulig indtjening.
I dette kapitel vil vi se på, hvilke beregninger virksomheden kan foretage i forbindelse med fastlæggelsen af handlingsparametrene. Kapitlet bygger på den forudsætning, at virksomheden har den nødvendige kapacitet til at gennemføre den ønskede produktion og afsætning. I nogle tilfælde kan det selvfølgelig være nødvendigt at udvide kapaciteten for at kunne producere og afsætte det ønskede antal varer. Denne problemstilling vil vi se på i kapitel 32.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for forskellige konkurrenceformer
Redegøre for begreberne dækningsbidrag pr. stk. og dækningsbidrag i alt
Beregne dækningsbidrag pr. stk. og dækningsbidrag i alt
Forklare, hvorfor der ved aktivitetsoptimering som regel kan ses bort fra virksomhedens kapacitetsomkostninger
Redegøre for forskellige prisfastsættelsesmetoder
Beregne differensomsætningen (DOMS)
Redegøre for indholdet af differensomsætningen (DOMS)
Redegøre for indholdet af begrebet differensbidrag (DIFB)
Beregne differensbidraget (DIFB)
Redegøre for indholdet af optimeringsmetoderne: totalmetoden, enhedsmetoden og differensmetoden
Beregne den optimale salgspris efter henholdsvis totalmetoden, enhedsmetoden og differensmetoden
Redegøre for, hvordan den optimale indsats af forskellige handlingsparametre fastlægges
Redegøre for indholdet af begreberne nulpunktsafsætning og nulpunktsomsætning
Udarbejde nulpunktsberegninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Optimering af knappe resurser (A)
Optimering af knappe resurser (A)
En virksomheds hovedaktivitet er køb, produktion og salg af varer eller tjenesteydelser. Det kræver en række resurser som fx maskiner, råvarer og medarbejdere at gennemføre aktiviteten. I nogle tilfælde har virksomheden ikke resurser nok til at gennemføre alle lønsomme aktiviteter. I denne situation drejer det sig for virksomheden om at udnytte resurserne, så den opnår størst muligt overskud. Virksomheden kan dog have mulighed for mod en merbetaling at skaffe flere resurser. Det vil være lønsomt at udnytte denne mulighed, hvis merindtjeningen ved udvidelse af aktiviteten overstiger meromkostningerne til de ekstra resurser.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for begrebet knappe resurser
Redegøre for begreberne kapacitetsresurser og variable resurser
Beregne dækningsbidrag pr. knap faktor
Redegøre for indholdet af begrebet dækningsbidrag pr. knap faktor
Udarbejde et prioriteringsskema og en optimal afsætningsplan under hensyntagen til en begrænsning i en knap faktor
Redegøre for forskellige muligheder til at udvide aktiviteten
Beregne, om det er lønsomt at udvide aktiviteten, når der er en knap faktor
Forklare, hvordan der optimeres, når der opstår nye aktivitetsmuligheder
Udarbejde et nyt prioriteringsskema og en ny afsætningsplan med nye aktivitetsmuligheder
Redegøre for begrebet lineær programmering
Forklare, hvilke forudsætninger der ligger til grund for lineær programmering
Udarbejde beregninger af den optimale produktionssammensætning, når der er flere knappe faktorer
Beregne, om det er lønsomt at udvide aktiviteten, når der er flere knappe faktorer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
LEGO
|
05-12-2025
|
|
A 3p VØ skr. prøve
|
10-12-2025
|
|
Dan Cake A/S
|
12-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
34,00 moduler
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Logistik - Logistisk effektivitet
Logistik er et fagområde, der har stor betydning for en virksomheds succes med at bringe serviceydelser eller varer frem til dens kunder. Logistik handler nemlig om, hvordan styring af varestrømme og informationsstrømme sikrer, at råvarer flyttes fra leverandører til producenter og videre til slutkunder, så de får varerne (eller serviceydelserne) i rette tid, i rette mængde, i rette kvalitet og på rette sted.
Hvis det skal lykkes, kræver det, at alle deltagerne i en vares forsyningskæde samarbejder. Logistik handler derfor både om styringen i den enkelte virksomhed – også kaldet intern logistik – og om styringen mellem forskellige partnere – også kaldet helhedsorienteret logistik.
Logistik omhandler styring af både varestrømme og informationsstrømme. En varestrøm kan ikke optimeres, hvis ikke der foreligger nødvendige data om bl.a. kundeordrer, lagerbeholdninger og leveringstider. På den anden side er tilgængelige data intet værd, hvis ikke de udnyttes til et bestemt formål, fx logistik.
Logistik handler også om at beslutte, hvilke aktiviteter virksomheden selv skal udføre (make), og hvilke den hellere skal lade leverandører udføre (buy). Make or buy-beslutninger er centrale i forsøget på at gøre logistikken effektiv. En effektiv logistik er med til at gøre hele virksomhedens drift lønsom.
Logistiksystemet er en samlet model for disse sammenhænge. I logistiksystemet indgår også returlogistik, som omhandler, at varer efter endt brug kan/bør føres tilbage til leverandørerne som genanvendelige råvarer eller materialer.
Oprindeligt udspringer logistik og de logistiske koncepter af behovet for styring af vareflowet i en produktionsvirksomhed. En produktionsvirksomheds aktiviteter kan helt grundlæggende være enten lager- eller ordrestyret. Et lagerstyret logistiksystem bygger på tankerne i fordisme, mens et ordrestyret logistiksystem bygger på tankerne i agile manufacturing. Det er afgørende for virksomhedens logistiksystem, om det er lager- eller ordrestyret.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for begreberne logistik og logistikstyring (supply chain management)
Redegøre for logistiksystemets opbygning
Redegøre for vare- og informationsflowet i logistiksystemet
Forklare forskellene mellem indgående logistik, produktion, udgående logistik og returlogistik
Redegøre for strategiens betydning for en virksomheds logistiksystem
Redegøre for beslutningsmodellen for make or buy af aktiviteter
Redegøre for informationsflowets betydning i den logistiske styring
Redegøre for begrebet logistisk filosofi
Redegøre for begreberne fordisme og agile manufacturing
Forklare forskelle og ligheder mellem fordisme og agile manufactoring
Redegøre for begrebet logistisk koncept
Virksomheden er ved opbygningen af logistiksystemet nødt til at tage højde for, hvilken service systemet skal kunne yde kunderne. Dette benævnes leveringsservice og består af en række parametre: leveringstid, lagerservicegrad, leveringspræcision, leveringsfleksibilitet, leveringsinformation og eftersalgsservice. Det medfører en lang række omkostninger for virksomheden at skabe en given leveringsservice. Disse omkostninger kaldes logistikomkostninger og omfatter: lageromkostninger, transportomkostninger, emballage- og håndteringsomkostninger samt administrative omkostninger. Desuden er mangelomkostninger også en logistikomkostning, Denne logistikomkostning er ikke knyttet til selve leveringsservicen, men må afholdes, hvis virksomheden ikke kan leve op til den lovede leveringsservice.
Virksomheden skal finde det optimale forhold mellem leveringsservice og logistikomkostninger, så logistiksystemet bliver effektivt. I den sammenhæng skal virksomheden overveje en række trade-off og trade-up situationer.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for begrebet logistisk effektivitet
Redegøre for elementerne under leveringsservice
Redegøre for de enkelte typer logistikomkostninger
Diskutere og vurdere, hvordan leveringsservice og logistikomkostninger påvirkes ved ændringer
Redegøre for begreberne trade-off og trade-up
Vurdere, hvorvidt der er tale om trade-off eller trade-up ved ændringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
PBL Kapacitetsstyring
|
04-02-2026
|
|
TEST
|
13-02-2026
|
|
BERLIN - Mascot International A/S
|
26-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Produktion (A)
I den situation, at virksomheden selv producerer sine varer, skal der opbygges en produktionsfunktion, der kan varetage opgaven. Funktionen skal opbygges på en sådan måde, at den i højest muligt omfang kan levere det værditilbud, som virksomheden ønsker at tilbyde sine kunder. Dette gøres i tæt sammenhæng med den indgående og den udgående logistik.
Virksomhedens valg mellem at være ordrestyret eller lagerstyret udgør de overordnede rammer for tilrettelæggelse og gennemførelse af produktionen. Produktionen designes med udgangspunkt i produktionsformer og produktionslayout, som beskriver forskellige måder at tilrettelægge produktionen på.
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Redegøre for begreberne produktionsform og produktionslayout
Vurdere, om en virksomhed bør have egen produktion
Redegøre for pull-konceptet
Redegøre for push-konceptet
Vurdere, om en virksomhed bør anvende push eller pull som styringskoncept
Redegøre for, hvordan produktionen tilrettelægges efter et JIT-styringssystem
Redegøre for, hvordan produktionen tilrettelægges efter et MRP-styringssystem
Vurdere, hvordan LEAN kan optimere produktionen
Vurdere, hvordan forskellige spildtyper kan optimere produktionen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
A 3p VØ skr. omprøve
|
27-03-2026
|
|
Give Steel A/S
|
06-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Virksomhedens indtjening
Målet med dette kapitel er:
Redegøre for dækningsbidrag pr. stk. og i alt
Redegøre for begrebet dækningsgrad
Beregne dækningsbidrag pr. stk. og i alt samt dækningsgraden
Forklare, hvilke forhold der påvirker dækningsgraden
Redegøre for indholdet af begreberne nulpunktsafsætning og nulpunktsomsætning
Udarbejde nulpunktsberegninger
Vurdere lønsomheden af en øget reklameindsats
Opstille en resultatopgørelse efter bidragsmetoden
Beregne bruttoavanceprocenten
Bog; Virksomhedsøkonomi, Systime
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Analyse af indtjeningsevnen
Målene med dette kapitel er, at du kan:
Beregne nøgletallet overskudsgrad
Redegøre for indholdet af nøgletallet overskudsgrad
Beregne indekstal til belysning af udviklingen i en virksomheds omsætning og omkostninger
Analysere udviklingen i de enkelte indtægts- og omkostningsposter med udgangspunkt i oplysninger fra bl.a. ledelsesberetningen eller artikler
Forklare, hvordan udviklingen i forholdet mellem virksomhedens omsætning og de enkelte omkostninger har påvirket overskudsgraden
Udarbejde en analyse af en virksomheds indtjeningsevne
Bog; Virksomhedsøkonomi, Systime
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
0,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Forløb#8
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540165",
"T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540165",
"H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540165"
}