Holdet A 2023 Iø/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau International økonomi B
Lærer(e)
Hold A 2023 Iø/p (A 2p Iø, A 2p Iø SO, A 3p Iø, A 3p Iø SO)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til IØ og samfundsøkon. metode
Titel 2 Finanspolitik og samfundsøkonom ubalancer
Titel 3 Makroøkonomiske nøgletal og landeanalyse
Titel 4 Husholdningers forbrug og opsparing
Titel 5 Prisdannelse
Titel 6 Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik
Titel 7 Konkurrenceevne
Titel 8 Danmarks handel, frihandel og teorier om handel
Titel 9 Globaliseringens - trussel eller mulighed?
Titel 10 Valuta og  pengepolitik
Titel 11 Erhvervspolitik
Titel 12 Offentlige sektor, skat og velfærd
Titel 13 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til IØ og samfundsøkon. metode

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 1+2+3
- Økonomiske konjunkturer og konjunkturbegreber
- Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb: økonomiske delsektorer og samspillet imellem dem
- BNP som målestok for økonomisk velstand
- BNP i faste og løbende priser, BNP-vækst i pct. og opgjort i indekstal.
- Forsyningsbalancen og BNP
- Multiplikatorvirkningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Faglige mål: - Identificere samfundsøkonomiske udfordringer - Udarbejder samfundsøkonomiske ræsonnement og forklare samfundsøkonomiske forhold ud fra empirisk data - Fortolke og formidle viden om nationale og internationale forhold Kernestof: - Makroøkonomiske nøgletal - Økonomiske delsektorer
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Finanspolitik og samfundsøkonom ubalancer

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/;  kap. 8  samt dele af kap. 17. Makroøkonomisk landeanalyse

Vi arbejder med finanspolitik, finanspolitikkens formål og målkonflikter, finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer, finanseffekt og stram/lempelig finanspolitik. Vi inddrager makroøkonomiske nøgletal for udvalgte lande, identificere eventuelle ubalancer og formulerer anbefalinger til finanspolitikken.

Eleverne arbejder med en individuel videoaflevering som del af forløbet.

Dernæst gruppeopgave ”opgave Finansministre”. Produkt: synopsis og fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Faglige mål: - Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter Kernestoffet: - virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet arbejdsmarkedet - økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem - makroøkonomiske nøgletal
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Makroøkonomiske nøgletal og landeanalyse

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 17, link:
https://iob.systime.dk/?id=1409

Vi arbejder med makroøkonomiske nøgletal som BNP-vækst, arbejdsløshedsprocent, inflation, saldo på betalingsbalancen og offentlige finanser (saldo og gæld). Formålet er at danne et overblik over et lands økonomi ved at læse nøgletal og identificere eventuelle samfundsøkonomiske ubalancer ved hjælp af holdepunkter.

EUs budgetregler inddrages (holdepunkter vedr. offentligt underskud og gæld).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Husholdningers forbrug og opsparing

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://io-a.systime.dk/  ;  kap. 5. Husholdningers forbrug og opsparing

Vi arbejder med husholdninger som sektor i det økonomiske kredsløb: husholdningers disponible indkomst, forbrugskvoter (forbrug som andel af indkomst).
Husholdningers betydning for makroøkonomien og økonomisk politiske beslutninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Prisdannelse

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/  ;  kap. 4

Vi arbejder med prisdannelse. Vi starter med at se på efterspørgselskurven og dernæst udbudskurven. I forbindelse med arbejdet med efterspørgselskurven, ser vi på efterspørgselsdeterminanter og priselasticiteten for forskellige varer.
Vi viser hvordan samspillet mellem udbud og efterspørgsel (markedskræfterne) normalt fører markedet til en ligevægt.

Som del af forløbet arbejdes der med økonomisk metode (udbuds- og efterspørgselskurver og -diagram og forskydning af kurver).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/;  kap. 6  og kap. 14.1. Samt A-bogen, udvalgte del af kap. 5 og 15.

Vi arbejder med arbejdsmarkedsbegreber: arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens, fuld beskæftigelse, forskellige former for arbejdsløshed samt udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Vi undersøger det danske arbejdsmarked og drøfter potentielle udfordringer. Databank: DST (Danmarks Statistik).

Vi taler dernæst om den danske arbejdsmarkedsmodel (kendetegnet ved en høj organisationsgrad ved overenskomstsystemet og flexicurity-modellen).
Vi se på løndannelsen på det danske arbejdsmarked og de to lønsystemer (minimal - og normallønssystemet).
Desuden arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmarkedspolitiske instrumenter. Vi drøfter to væsentlige former for ubalancer på AM (flaskehalse og strukturel ledighed).

Dernæst en gruppeopgave om arbejdsmarked. Produkt: synopsis og præsentationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Faglige mål: - Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter Kernestoffet: - virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet arbejdsmarkedet - økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem - makroøkonomiske nøgletal
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Konkurrenceevne

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 19

- Priskonkurrenceevne
- Strukturel konkurrenceevne
- Porters diamant

Vi starter med at kigge på priskonkurrenceevne og de faktorer, der har betydning for god priskonkurrenceevne. Vi arbejder med økonomisk metode (valutakursgrafer, produktivitetstal, indekstal mm.) og undersøger komparative forskelle mellem landes priskonkurrenceevne. Ilande som DK er umiddelbart ringere stillet mht. priskonkurrenceevne grundet højt lønniveau. Vi drøfter strukturel konkurrenceevne som en alternativ måde at anskue konkurrenceevne. Herefter taler vi om Porters Diamant, der fremhæver de rammebetingelser, der anses for vigtige for strukturel konkurrenceevne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmarks handel, frihandel og teorier om handel

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/  ;  kap. 18, 22+23

Vi starter med at definere frihandel - og det modsatte: protektionisme. Vi arbejder bl.a. med at finde toldsatser på forskellige varer. En vigtig punkt hér er at handel inden for EU - som er vigtig for DK - er fritaget for handel da EU er et fællesmarked.

Vi arbejder med de klassiske, liberale handelsteorier -  især David Ricardos teori om komparative fordele, der fremhæver frihandel som en "win win" situation: Hvis lande specialiserer sig i det, de er bedst til og handler sig til øvrige varer og tjenester, bliver alle lande rigere (teorien om komparative fordele). Udviklingen af et fællesmarked i EU og globaliseringsbølgen siden 1980erne kan ses som eksempler frihandelsteorierne  store indflydelse selv i nyere tid.

Vi løser opgaver, der illustrerer fordelene ved specialisering og samhandel.

Vi slutter af med at se mere specifikt på Danmarks handel, vigtige handelspartnere og styrkepositioner inden for eksport.

Vi vender tilbage til spørgsmålet om frihandel ifm. forløbet om globalisering, hvor vi også sætter fokus på kritikpunkter rettet mod frihandelstankegangen. Frihandel går lande samlet set rigere, men gevinsten kan være ulig fordelt og skaber ulighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Globaliseringens - trussel eller mulighed?

Globaliseringen- trussel eller mulighed?
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/  ;  kap. 21 + kap. 23 + del af kap. 24 (WTO)

Supplerende:
Video: What is Globalization? https://www.youtube.com/watch?v=wLNp3kgBuuQ
Milanovic ´s elefantkurve: https://ioa.systime.dk/?id=768&L=0#c25372

Vi ser på globaliseringen, globaliseringens karakteristika, årsager og fordele.
Vi inddrager WTO, der som international organisation har spillet en vigtig rolle ift. at fjerne handelshindringer og fremme frihandel på verdensplan.
Vi kigger dernæst på forskellige måder at organisere frihandel på (kap. 23.1):  frihandelsområde, toldunioner og fællesmarked.
EU fremdrages som eksempel på fremskreden markedsintegration og politisk økonomisk samarbejde.

Kritik af frihandel/globalisering (globaliseringens vindere og tabere)
Vi retter herefter et mere kritisk blik på frihandel/globalisering-
Frihandel/globaliseringen har generelt øget den økonomiske velstand, men gevinsten kan  være ulig fordelt. Frihandel skaber både vindere og tabere – outsourcing (udflytning af produktion) til lavtlønslande betyder på den ene side, at vi kan få produceret varer billigere til store glæde for forbrugere og virksomheder - men samtidig også øget konkurrence og risiko for jobtab i udsatte brancher (fx ufaglærte jobs). Protektionisme (told, tekniske handelshindringer mm.) inddrages som et muligt modsvar.

Vi arbejder med Milanovics elefantkurve som empirisk illustration på stigende global ulighed, inkl. inden for ilandene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Valuta og pengepolitik

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/;  kap.  10-12
Supplerende: www.valutakurser.dk
Video: https://www.youtube.com/watch?v=gZNzkw9nafg

Vi starter med at kigge på valutaer som betalingsmiddel i international handel og hvordan valutakurser bestemmes ved udbud og efterspørgsel. Betalingsbalancen inddrages da det opgør et lands valutaregnskab (valutaindtægter og -udgifter). Vi ser forskellige valutakurssystemer et land kan vælge og fokusere primært på delvist fastkurssystem som er det system Danmark følger ift. euroen (ERM2-aftalen).

Vi kobler spørgsmålet om valutakurs til konkurrenceevne. Svækkelse af valutakurs styrker (pris)konkurrenceevnen. Men pga. vigtigheden af EU for dansk eksport er det vigtigere med stabilitet og forudsigelighed i eurokursen, hvorfor DK har indgået ERM2-aftalen (fastkurspolitik)

Vi diskuter fordele og ulemper ved pengepolitik (målkonflikter). Pengepolitikken kan anvendes både til at påvirke indenlandsk efterspørgsel og valutaforhold, men som i DK med prioritet på det sidste.

Som del af forløbet ser vi på inflation, mål for inflation. Inflations uheldige virkninger samt bekæmpelse af inflation ved økonomisk politik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Erhvervspolitik

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 14.2.

Vi arbejder med erhvervspolitik, formålet med erhvervspolitik og de typer af erhvervspolitik, der føres (defensiv, innovationsstrategi, Picking the Winner, Porter´sk, strategisk og liberalististik). Vi skelner mellem interventionistiske (aktiv) og ikke-interventionistiske. Produktivitets- og konkurrenceevnefremmende og ikke. Fordele og risici ved de enkelte politikker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Offentlige sektor, skat og velfærd

Offentlige sektor, skat og velfærd
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://io-a.systime.dk/  ;  kap. 7 og kap. 8.  
Supplerende: Skatteberegneren, https://og.systime.dk/?id=248

Vi arbejder med velfærdsstaten som en måde at omfordele indkomst og begrænse ulighed. Vi ser på Gini koefficienten som målemetode for ulighed. Vi ser på de 3 velkendte velfærdsmodeller: den danske/nordiske model, den centraleuropæiske/kontinentale model og den liberale velfærdsmodel.

Vi ser på den offentlige sektors økonomi herunder det progressive skattesystem og personskatterne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer