Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
NEXT
|
|
Fag og niveau
|
International økonomi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
A 2023 Iø/q (A 2q Iø, A 2q Iø SO)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til IØ og samfundsøkon. metode
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 1+2+3
- Økonomiske konjunkturer og konjunkturbegreber
- Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb: økonomiske delsektorer og samspillet imellem dem
- BNP som målestok for økonomisk velstand
- BNP i faste og løbende priser, BNP-vækst i pct. og opgjort i indekstal.
- Forsyningsbalancen (gennemgået senere, d. 2. maj - se skemaet)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Faglige mål:
- Identificere samfundsøkonomiske udfordringer
- Udarbejder samfundsøkonomiske ræsonnement og forklare samfundsøkonomiske forhold ud fra empirisk data
- Fortolke og formidle viden om nationale og internationale forhold
Kernestof:
- Makroøkonomiske nøgletal
- Økonomiske delsektorer
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
ØP 1: Finanspolitik og samfundsøkonom ubalancer
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/; kap. 8 samt dele af kap. 17. Makroøkonomisk landeanalyse
Vi arbejder med finanspolitik, finanspolitikkens formål og målkonflikter, finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer, finanseffekt og stram/lempelig finanspolitik. Vi inddrager makroøkonomiske nøgletal for udvalgte lande, identificere eventuelle ubalancer og formulerer anbefalinger til finanspolitikken.
Dernæst gruppeopgave ”opgave Finansministre”. Produkt: synopsis og fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Faglige mål:
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
Kernestoffet:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
arbejdsmarkedet
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
- makroøkonomiske nøgletal
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Prisdannelse
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/ ; kap. 4
Vi arbejder med prisdannelse. Vi starter med at se på efterspørgselskurven og dernæst udbudskurven. I forbindelse med arbejdet med efterspørgselskurven, ser vi på priselasticiteten for forskellige varer.
Vi viser hvordan samspillet mellem udbud og efterspørgsel (markedskræfterne) normalt fører markedet til en ligevægt.
Som del af forløbet arbejdes der med økonomisk metode (udbuds- og efterspørgselskurver og -diagram og forskydning af kurver).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/; kap. 6 og kap. 14.1. Samt A-bogen, udvalgte del af kap. 5 og 15.
Vi arbejder med arbejdsmarkedsbegreber: arbejdsstyrke, ledighed, registreret ledighed, fuld beskæftigelse, forskellige former for arbejdsløshed samt udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Vi undersøger det danske arbejdsmarked, delmarker og drøfter potentielle udfordringer. Databank: DST (Danmarks Statistik).
Vi taler dernæst om den danske arbejdsmarkedsmodel (overenskomstsystemet) og ser på løndannelsen på det danske arbejdsmarked og de to lønsystemer (minimal - og normallønssystemet).
Desuden arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmarkedspolitiske instrumenter. Vi drøfter to væsentlige former for ubalancer på AM (flaskehalse og strukturel ledighed/langtidsledighed), som er fokuspunkter for arbejdsmarkedspolitikken.
Dernæst en gruppeopgave om arbejdsmarked. Produkt: synopsis og præsentationer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Faglige mål:
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
Kernestoffet:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
arbejdsmarkedet
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
- makroøkonomiske nøgletal
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Projektarbejde: synopsis + fremlæggelse
Gruppeopgave: Det danske arbejdsmarked
Produkt: synopsis og mundtlige fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Offentlige sektor, skat og velfærd
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://io-a.systime.dk/ ; kap. 7 og kap. 8. Inkl. kap. 5. Husholdningers forbrug og opsparing
Vi arbejder med velfærdsstaten som en måde at omfordele indkomst og begrænse ulighed. Vi ser på Gini koefficienten som målemetode for ulighed.
Vi ser på de 3 velkendte velfærdsmodeller: den danske/nordiske model, den centraleuropæiske/kontinentale model og den liberale velfærdsmodel.
Dernæst arbejder vi med den offentlige sektors økonomi herunder skatters fordelingsvirkning, hvor vi skelner mellem direkte skatter (personskatterne), der fungerer som progressiv beskatning modsat indirekte skatter (moms og afgifter), der typisk fungerer som degressive skatter og har en ”social slagside” ved at ramme lavlønnede/mindste indkomster hårdest.
Som del af forløbet inddrager vi husholdningers disponible indkomst, forbrugskvoter (forbrug som andel af indkomst) i diskussionen. Kap. 5. Husholdningers forbrug og opsparing.
.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Valuta, pengepolitik og EU
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/; kap. 9-12. Udvalgte artikler.
Vi starter med at kigge på valutaer som betalingsmiddel i international handel og hvordan valutakurser bestemmes ved udbud og efterspørgsel. Betalingsbalancen inddrages da det opgør et lands valutaregnskab (valutaindtægter og -udgifter). Vi ser forskellige valutakurssystemer et land kan vælge og fokusere primært på delvist fastkurssystem som er det system Danmark følger ift. euroen (ERM2-aftalen).
Vi kobler spørgsmålet om valutakurs til konkurrenceevne. Svækkelse af valutakurs styrker (pris)konkurrenceevnen. I dansk sammenhæng har vi dog valgt ikke at spekulere i sådanne kortsigtede gevinster (ift. euroen). Pga. vigtigheden af EU for dansk eksport er det vigtigere med stabilitet og forudsigelighed i handelen mellem DK og det øvrige EU (stabile eurokurs over for kronen).
Dernæst kigger vi kort på den finansielle sektor med særlig fokus på Nationalbankens rolle i forhold til pengevæsen og pengepolitik. Vi drøfter pengepolitikkens instrumenter og ser på pengepolitikken som en politik, der kan anvendes både til at påvirke den indenlandske efterspørgsel og valutaforhold, men som i DK føres med prioritet lagt på det sidste.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Konkurrenceevne
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://ioa.systime.dk/ ; kap. 23.
- Priskonkurrenceevne
- Strukturel konkurrenceevne
- Porters diamant
Vi starter med at kigge på priskonkurrenceevne og de faktorer, der har betydning for god priskonkurrenceevne. Rige, industrialiserede lande som DK er umiddelbart ringere stillet mht. priskonkurrenceevne grundet højt lønniveau. Vi drøfter strukturel konkurrenceevne som en alternativ måde at anskue konkurrenceevne. Herefter taler vi om Porters Diamant, der fremhæver de rammebetingelser, der anses for vigtige for strukturel konkurrenceevne.
Vi anvender Porters Diamant på en konkret industri (vindmølleindustri) som illustration på at DK besidder innovative industrier (dvs. med stærk strukturel konkurrenceevne).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Projekt - konkurrenceevne - synopsis + fremlæggels
Gruppeopgave: ”Dansk konkurrenceevne"
Produkt: synopsis og mundtlige fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Danmarks handel, frihandel og teorier om handel
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/ ; kap. 18, 22+23
Vi starter med at definere frihandel - og det modsatte: protektionisme. Vi arbejder bl.a. med at finde toldsatser på forskellige varer. En vigtig punkt hér er at handel inden for EU - som er vigtig for DK - er fritaget for handel da EU er et fællesmarked.
Vi arbejder med de klassiske, liberale handelsteorier - især David Ricardos teori om komparative fordele, der fremhæver frihandel som en "win win" situation: Hvis lande specialiserer sig i det, de er bedst til og handler sig til øvrige varer og tjenester, bliver alle lande rigere (teorien om komparative fordele). Udviklingen af et fællesmarked i EU og globaliseringsbølgen siden 1980erne kan ses som eksempler frihandelsteorierne store indflydelse selv i nyere tid.
Vi løser opgaver, der illustrerer fordelene ved specialisering og samhandel.
Vi slutter af med at se mere specifikt på Danmarks handel, vigtige handelspartnere og styrkepositioner inden for eksport.
Vi vender tilbage til spørgsmålet om frihandel ifm. forløbet om globalisering, hvor vi også sætter fokus på kritikpunkter rettet mod frihandelstankegangen. Frihandel går lande samlet set rigere, men gevinsten kan være ulig fordelt og skaber ulighed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Makroøkon. nøgletal og landeanalyse
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 17, link:
https://iob.systime.dk/?id=1409
Vi arbejder med makroøkonomiske nøgletal som BNP-vækst, arbejdsløshedsprocent, inflation, saldo på betalingsbalancen og offentlige finanser (saldo og gæld). Formålet er at danne et overblik over et lands økonomi ved at læse nøgletal og identificere eventuelle samfundsøkonomiske ubalancer ved hjælp af holdepunkter.
Konjunkturbegreber gennemgås (lavkonjunktur, stabil økonomisk vækst og højkonjunktur. Holdepunkter, herunder EU´s fælles budgetregler om offentlige saldo og gæld. Mål for inflation. Inflations uheldige virkninger - et emne som senere år har vejet tungt. Vedvarende deflation er heller ikke ønskeligt.
Som en del af arbejdet indgår indhentning af data, herunder fra engelsksprogede databaser (OECDs hjemmeside), vurdering og afvejning af ubalancer og inddragelse af økonomisk politik (konjunkturpolitik: penge - og finanspolitik) som mulige løsninger til håndteringen af samfundsøkonomiske ubalancer.
I forbindelse med forløbet arbejdes der med landeportrætter for udvalgte lande med inddragelse af nøgletal.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Globaliseringens vindere og tabere
Globaliseringens vindere og tabere - frihandel vs. protektionisme.
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/ ; kap. 21 + kap. 23 + del af kap. 24 (WTO)
Vi ser på globaliseringen, globaliseringens karakteristika, årsager og fordele.
Vi inddrager WTO, der som international organisation har spillet en vigtig rolle ift. at fjerne handelshindringer og fremme frihandel på verdensplan.
Vi kigger dernæst på forskellige måder at organisere frihandel på (kap. 23.1): frihandelsområde, toldunioner og fællesmarked.
EU er et fællesmarked kendetegnet ved ikke bare ingen told (dvs. fri bevægelighed af varer og tjenester), men også for produktionsfaktorer (arbejdskraft og kapital).
Kritik af frihandel/globalisering: Globaliseringens vindere og tabere
Vi retter herefter et mere kritisk blik på frihandel/globalisering-
Frihandel/globaliseringen har generelt øget den økonomiske velstand, men gevinsten kan være ulig fordelt. Frihandel skaber både vindere og tabere - outsourcing (udflytning af produktion) til lavtlønslande betyder på den ene side, at vi kan få produceret varer billigere til store glæde for danske/europæiske/amerikanske forbrugere, men det betyder samtidig også at jobs risikere at flytte ud af landet (fx ufaglærte jobs).
Vi arbejder med Milanovics elefantkurve, der illustrerer denne pointe - at globaliseringen har øget uligheden på globalt plan som og også inden for ilandene.
Herfra arbejder vi med temaet protektionisme (told, tekniske handelshindringer mm.) og politiske og økonomiske årsager til at man i nogle tilfælde vælger at anvende handelshindringer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Erhvervspolitik
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link:
https://io-b.systime.dk/?id=1458
Supplerende: https://xn--ia-lka.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292&loopRedirect=1
Vi arbejder med erhvervspolitik og præsenterer de forskellige typer erhvervspolitikker, der kan føres (defensiv, innovationsstrategi, Picking the Winner, strategisk, Porter´sk og liberalististik). Der arbejdes med arbejdsark om emnet.
Ifølge Porter (Porter´sk erhvervspolitik) bør stater ikke støtte virksomheder direkte med økonomiske støtte som fx i den defensive EP eller Picking the Winner. Det første er ineffektivt. Det næste, Picking the Winner, er risikofyldt (risiko for at satse forkert, og Pick the Losers), men arbejde på at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet (fx ved at sikre god infrastruktur, forskning, klare regler osv.). Dette gavner bedst landets konkurrenceevne (Porters diamant). Stater skal i følge Porter ”skubbe til udviklingen - ikke trække den”.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Eksamensprojekt
Eksamensprojektet i IØ (Makroøkonomi i en globaliseret verden)
Eleverne udarbejder i grupper eller individuelt en problemformulering og besvarer denne i en rapport.
Dernæst udarbejdes en individuel synopsis som er grundlag for den mundtlige eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540175",
"T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540175",
"H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540175"
}