Holdet A 2022 Ng/1 hf, stx VF - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Karina Futtrup Pedersen
Hold A 2022 Ng/1 hf, stx VF (A 3g Ng/1 stx VF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jordens og landskabernes processer
Titel 2 Danmarks dannelse
Titel 3 Plastik
Titel 4 Kampen om vandet
Titel 5 Klimaforandringer og kulstofkredsløbet
Titel 6 Bliver verden bedre
Titel 7 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jordens og landskabernes processer

Indhold:
I dette forløb skal I lære om Jordens opbygning og de enorme kræfter, der er på spil, når dens dynamiske overflade forandrer sig. Vi kommer omkring; pladetektonik, jordskælv, vulkanisme og bjergkædedannelse samt det geologiske kredsløb, istidslandskabet og lidt omkring det menneskeskabte landskab.


Eleverne føres gennem det empiriske grundlag der ligger til grund for den moderne Pladetektonik fra Wegener og frem. Pladetektonikken diskuteres i detaljer, og eleverne arbejder af flere omgange med empiri de selv henter i Google Earth til at underbygge teorien, herunder anvendelsen af geologiske profiler i analysen af de typer landskaber der skabes ved pladegrænser. Processerne bag den geologiske cyklus forklares, og bjergarts-typerne placeres hvor de hører til i kredsløbet.

Fænomenerne der påvirker mennesker mest, der følger af forståelsen af pladetektonik: Vulkaner og jordskælv. Først diskuteres jordskælv, og vi behandler kort hvordan de kan lede til tsunamier. Herefter går vi i dybden med teorien bag vulkanisme, og diskuterer forskellige aspekter af vulkaner, herunder eksplosivitet, viskositet og klassifikation af forskellige typer med henblik på at vurdere risikoen for folk i nærheden. Vi laver afslutningsvis et forsøg der handler om viskositet og kan lave en sammenligning med forskellige typer af lava.



Faglige Begreber
- Jordens Opbygning (egenskaberne af Indre/ydre kerne, mesosfære og
lithosfære+skorpe)
- Wegener og empirien til grund for kontinentaldrift
- Oceanbundsspredning
- Pladetektonik (og den foreløbige forklaring gennem konvektion)
- Kontinentalplader og oceanbundsplader (og deres alder)
- Et geologisk profil
- Pladegrænser (Bevarende, konstruktiv og destruktiv)
- De fænomener der karakteriserer hver type af pladegrænse
- Den Geologiske Cyklus
- Bjergarter (magmatiske (vulkanske og plutoniske), sedimentære, metamorfe) og udvalgte eksempler.
Faglige Begreber
- Jordskælv; Epicenter og Hypocenter
- Sammenhæng mellem dybde af jordskælv og energi
- Typer af jordskælv ved forskellige pladegrænser
- Jordskælvsbølger: P-, S- og overfladebølger
- Jordskælv og tsunamier

- Definition af en vulkan
- Kobling af pladegrænser til placering af vulkaner
- Dannelse af magma pga. trykfald ved en spredningszone.
- Dannelse af magma pga. volatiler (vand) ved en subduktionszone.
- Viskositet af magma (Som funktion af temperatur og indhold af silika)
- Klassifikation af vulkaner (Typerne: kegle, skjold og caldera) på baggrund af hældninger.


Opgaver og afleveringer
- Lithosfærepladernes alder
- Øvelse i Google Earth: Find og Bevis pladegrænserne vha. bestemte områder på Jorden.
- Øvelser: Vulkanformer og viskositet (incl. journal og rapport som skriftlige genrer) + Google Earth - Vulkanformer
- Øvelse: Viskositet af forskellige væsker.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks dannelse

Indhold:
Dette forløb diskuterer hvordan det Danske landskab af de seneste istider. Vi gennemgår Danmarks geologiske historie fra kridttiden og frem. Vi laver et tværsnit af Stevns klint, og de forskellige kalkaflejringer, som kan ses på klinten. Vi snakker om fiskeleret, og kommer herunder ind på, hvad det kan sige om klimaet, og om masseuddøen af de arter som levede i tidligere, og hvad det har givet plads til at nye arter. Hvad viser fiskeleret, og hvilke teorier har der været omkring det.

Øvelse:
- Vi har lavet en øvelse om smeltevand, hvor vi skulle undersøge forskellige områder i Danmark, og se på morfologien, og derved bestemme om det var været en smaltevandsslette.

Begreber
- Milankovitch teori (Præcession, excentricitet og aksehældning)
- Istidslandskabet (Alle landskabstyperne, fx Randmoræner, tunneldale osv.)
- Smeltevand
- Fiskeler
- Masseuddøen


Feltarbejde:
- Vi har været på Stevns klint hvor vi bl.a. så på:
       - Kalkaflejringer
       - Fiskeler
       - Fossiler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vulkaner og viskositet 15-09-2024
Milankovich 11-10-2024
Sand, smeltevand og råstoffer 30-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Plastik

Indhold:
Et kort forløb om plastik. Introduktion til hvorfor plastik er et problem, og hvordan det bliver nedbrudt til mikroplast. Hvad gør plastik ved dyrelivet i havet.
Forløbet giver en sammenhængende forklaring af, hvor plastik samler sig i verdenshaven og hvorfor.
Vi gennemgår havstrømme og snakker om dybhavsdannelse og salinitet. Vi laver en øvelse om havstrømme.
Afslutningsvis diskuteres klimaet/vejret forskellige steder på baggrund af den atmosfæriske cirkulation, og ITK forklares på baggrund af den globale atmosfæriske cirkulation, og klimazonerne. Desuden arbejder vi med globale vind- og tryksystemer.


Faglige Begreber

- Forskellen på vejr og klima
- Atmosfærens opbygning
- Dynamiske og termiske høj/lavtryk, trykgradienter og vind
- Konvektionsceller
- Coriolis effekten (ikke forklaret i dybden)
- Global Atmosfærisk Cirkulation. Herunder: ITK, passatvinde, vestenvindsbælterne, de tre dominerende celler: Hadley-, Ferrel- og Polarcellen, dominerende vejrforhold i og mellem hver celle.
- Forklaring af vestenvinden i Danmark

Øvelse:
- Vi laver en øvelse om dybhavsdannelse, hvor vi kigger på temperaturforskelle og på salinitet.

Feltarbejde:
- Vi går ned til åen i Albertslund og samler plastik. Eleverne skal prøve at lave en beregning af hvor meget plastik de samler ind pr. m3, og hvor plastikken kommer fra.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plastik ved kanalen 06-11-2024
Powerpoint fremllæggelse 14-11-2024
Powerpoint vindceller 18-11-2024
rapport om dybhavsdannelse 20-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kampen om vandet

Indhold:
Forløbet introducerer eleverne til den grundlæggende teori om vand. Vi diskuterer herunder nedbør og klimaændringernes effekt på denne i Danmark. Vi diskuterer vandbalancen og vandets kredsløb i dybden. Vi snakker om vandføring og om åens forløb. Vi tager ud til Stor Vejleå, og måler vandføringen. Vi sammenligner resultaterne med mine data af vandføringen, som er målt andre steder på åen, dermed kan vi lave en sammenligning med åens forløb. Eleverne skulle hermed undersøge (ift. strømhastigheden), om der foregår eriosion, transport eller aflejring af sedimenter. Eleverne lavede også en øvelse om klimatilpasning i Albertslund. Her var de ude og finde og beskrive de områder, hvor der er lavet en tydelig indsats.

Faglige Begreber
- Vandet på Jorden og Vandets kredsløb
- Porøsitet og permabilitet.
- Evaporation, transpiration (evapotranspiration), kondensation, nedbør, afstrømning, infiltration
- Vandføring
- Åens forløb
- Meanderbuer
- Vandskel
- Det fluviale landskab
- Erosion
- Transport
- Sedimenter
- Strømhastighed
- Luftfugtighed
- Fordampning
- Nedbørstyperne: Konvektions-, konvergens-, stignings-, front-.
- Vandbalancen (og begreberne til vandbalanceligningen: Afstrømning, Fordampning og ændring i jordvandsmagasinet.)
- Forskellen på Vandbalancen forskellige steder i Danmark og årsagerne til forskellen (jordbundstype/befæstningsgrad fx)
- Dannelse af grundvand i forskellige regioner i Danmark, kort.
- Befæstelsesgrad (og påvirkning på vandbalancen)
- Klimaforandringernes påvirkning af nedbørsmængden (fokus på Danmark)
- Klimatilpasning





Opgaver og afleveringer
- Tegning af Vandets Kredsløb
Feltarbejde: Vandføring af Store Vejle Å i Albertslund
Feltarbejde: Klimatilpasning i Albertslund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klimaforandringer og kulstofkredsløbet

Indhold:
I dette forløb er fokus på, hvordan vejr og klima påvirker mennesket og hvordan mennesket påvirker vejr og klima. I skal lære om kulstofkredsløbet og vi skal lave feltarbejde, som viser hvad og hvordan kulstof bliver lageret i naturen. Vi snakker bl.a. om regnskovens rolle i kulstofkredsløbet og global opvarmning. Vi kommer også ind på global fødevareproduktion.
I skal i forløbet have indblik i den globale energibalance, klimazoner og plantebælter og hvordan disse påvirkes af klimaforandringer samt klimatiske feedback mekanismer.
Vi skal også snakke om beton og cement, og hvordan det påvirker kulstofkredsløbet.
Forløbet redegør for klima som koncept, de vigtigste modeller til at beskrive det, og begynder på at diskutere hvordan mennesker ændrer det og kort hvordan det altid har været dynamisk.

Faglige Begreber
- Kulstofkredeløbet
- Strålings- og energibalancen
Relevante begreber: Kort/langbølget stråling, absorption, emission, refleksion, albedo, atmosfærisk tilbagestråling, fordampning, varmeledning, energibevarelse, drivhusgasser og drivhuseffekt, atmosfærisk tilbagestråling, fordampning.

I forbindelse med forsøget:
Naturvidenskabelig metode, strålingsbalance, laboratoriesikkerhed og variabelkontrol.

Andre koncepter/begreber:
- Global Opvarmning
- Strålingsbalance
- Forskellen på vejr og klima
- Klimazoner og Plantebælter (primært Vahl's klimainddeling)

Feedback mekanismer (positive og negative) og en håndfuld eksempler på disse.
Dataøvelse om lande og regioners kulstofudledning.
Øvelser:
- I får data om CO2 udledning udleveret og skal selv tegne grafer, så I kan se en forskel fra sommer og vinter, men også at der er en tydelig tendens til at indholdet stiger.

Feltarbejde:
- Samle jordprøver ind fra jorden i et skovområde og samle jorden ind fra en græsmark. Jordprøven skulle nu tørres i varmeskab, og herefter blev en lille prøve vejet, og kom i en ovn på 600*c, så kulstoffet i prøvet blev brændt af.
- Finde et træ, og ud fra en øvelsesvejledning bestemme hvor meget kulstof træet indeholder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Strømføring Store Vejleå 24-01-2025
Videoaflevering om strålingsbalancen 05-03-2025
Poster 01-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bliver verden bedre

Beskrivelse
Et kort forløb, der sætter fokus på elevernes forståelse af udviklingen i verden. Vi taler om hvilke udfordringer der er, ved at forstå Verdens Udvikling ved at se lidt på Verdens Bedste Nyheder. Herefter analyseres data fra GapMinder, hvor eleverne selvstændigt indhenter data om dem selv, deres forældre og bedsteforældre. (data som forventet levealder, fertilitet mm.). Herefter produceres figurer med denne generationsdata, og en matematisk model udvikles ved hjælp af lineær regression. Modellen bruges til at forudsige elevernes egne børns fremtidige levevilkår, og modellen vurderes kritisk for at vurdere troværdigheden af modellens forudsigelse.

Pensum
- Et par kapitler i bogen "Bliver Verden Bedre"
( https://www.verdensmaalene.dk/bog-bliver-verden-bedre )
- TED talk med Hans Rosling fra GapMinder
- Verdens Bedste Nyheder
( https://verdensbedstenyheder.dk/ )
- Kapitlet om dataindsamling og modeller fra bogen:
(https://ng.systime.dk/index.php?id=313&L=0#c2686)


Opgaver og afleveringer
- Tolkning af data fra Gapminder.org
- Har jeg det bedre end mine bedsteforældre?
- Aflevering: Bliver Min Verden Bedre?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
CO2 i vand 11-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bliver verden bedre? 09-05-2025
ppt 09-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer