NEXT - Vestskoven Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
NEXT - Vestskoven Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet A 2022 Sa/hhx,htx,stx VF - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2024/25
Institution
NEXT
Fag og niveau
Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold
A 2022 Sa/hhx,htx,stx VF (
A 3g Sa hhx,htx,stx VF
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Kriminalitet
Titel 2
Demokratiske udfordringer
Titel 3
Et bæredygtigt samfund
Titel 4
Ung i det senmoderne samfund
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Kriminalitet
I dette forløb arbejder vi med kriminalitet og straf. Vi forsøger at forstå årsagerne til, at nogle ender i kriminalitet og hvad man kan gøre for at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Her fokuserer vi særligt på bandekriminalitet. I den forbindelse arbejder vi med teoretikerne Pierre Bourdieu, Axel Honneth og med SNAP-modellen.
Til sidst i forløbet arbejder vi med forskellige tilgange til straf og resocialisering og med forskellige politiske holdninger til kriminalitetsbekæmpelse.
Til sidst i forløbet skriver eleverne en synopsis med udgangspunkt i et tidligere eksamensspørgsmål.
Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- identitetsdannelse og socialisering
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
1.1: Kriminalitet - en definition
1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?
1.3: Ungdomskriminaliteten i fald
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
4.3: Pierre Bourdieu
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital
4.2: Honneth - behov for anerkendelse
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng?
3.2: Hvem er rockerne og bandemedlemmerne?
Modborgerskab
Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen
1.1 Synopsis – skridt for skridt
1.2 Synopsis – to do and not to do!
7.1: Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation
7.2: Straf - et middel til orden i samfundet?
7.3: Fængslets rolle - Big Brother is watching!
Liberalisme – enhver er sin egen lykkes smed
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet?
Konservatisme – civilsamfundets og traditionernes ideologi
Socialisme
Supplerende stof:
27-årige Ali har været en del af bandemiljøets hårde kerne. Nu er han ude på den anden side
Aydin Soei forklarer modborgerskab
00 Harvard metoden.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 32
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Demokratiske udfordringer
I dette forløb arbejder vi med det danske demokrati og det aktuelle politiske billede i Danmark. Vi undersøger forskellige måder et demokrati kan se ud på og diskuterer, hvornår det repræsentative demokrati er repræsentativt. Vi beskæftiger vi os med udfordringer, der kan opstå i et demokrati, mediernes rolle og parti- og vælgeradfærd. Vi lægger ud med at besøge Folketinget.
Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
4.2 Hvordan kan et demokrati se ud?
Medborgerskab – rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov
2.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse
5.4 Ligestilling i Danmark og verden
Deliberativt demokrati – kommunikativ rationalitet og det diskuterende demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati – dialog som nøgleord
Den demokratiske debat på nettet
Sociale medier – et nyt politisk forsamlingshus?
4.1 Politik – hvad er det?
4.5 Lovgivningsprocessen og dens aktører (inklusiv underafsnit)
Magtformer
Er magten spredt på mange eller få hænder?
Hvem gør hvad i EU?
4.8 Menneskerettigheder i en globaliseret verden
Menneskerettigheder – et ønske om retfærdighed?
Sociale medier – et nyt politisk forsamlingshus? | SAMF PÅ B
2.3: De sociale medier - styrker eller svækker de den demokratiske debat? | DEMOKRATIETS UDFORDRINGER
9.2: Trussel 2: Kan demokratiet
6.1 Medier og meningsdannelse | SamfNU B
6.1 Partier i forandring – nye politiske skillelinjer? | SAMF PÅ B (inklusiv underafsnit)
3.1.1 De klassiske ideologiers grundantagelser | SamfNU B
6.2 De politiske partiers adfærd – teorier om partiadfærd | SAMF PÅ B (inklusiv underafsnit)
3.3 Folkestyrets politiske partier | SamfNU B
6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel | SAMF PÅ B
8. Populismens opblomstring | Demokrati i krise? - inklusiv udnerafsnit
Supplerende stof:
Explainer: Sådan fungerer USA's valgmandssystem
Historien om Partierne (DR)
Video: Hvad er en regering egentlig for en størrelse?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 58
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Et bæredygtigt samfund
I dette forløb arbejder vi med bæredygtighed - både i økonomisk, social og miljømæssig forstand. Vi har fokus på økonomi og samspillet mellem økonomi og klima/miljøpåvirkning. Til sidst i forløbet diskuterer vi, om og hvordan det er muligt at omstille vores økonomi i en mere bæredygtig retning. Vi arbejder også med den danske velfærdsstat og de udfordringer, den står overfor, og diskuterer hvordan vi i fremtiden skal prioritere.
Kernestof
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og - økonomisk styring nationalt og regionalt
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Indhold
Kernestof:
1.2: Hvorfor forandrer klimaet sig? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.5.3: Bæredygtighedsbegrebets dimensioner | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.4: Hvad karakteriserer den antropocæne tidsalder? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
7.1 Hvad er økonomi? | SAMF PÅ B Læses i timerne
1.3: Hvad er årsagerne til de menneskeskabte klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Læses i timerne
Konjunkturer – økonomien går op og ned | SAMF PÅ B
Finanspolitik | SAMF PÅ B
Pengepolitik – den vigtige rente | SAMF PÅ B
7.3 Samfundsøkonomiske mål | SAMF PÅ B
6.3: Kritik af BNP som målestok | INTERNATIONAL ØKONOMI A
9.6.1 Hvordan kan økonomisk vækst belaste vores miljø og klima? | SamfNU B
4.2: Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.5: En økonomi i balance? Doughnutøkonomi - en ny økonomisk model for det 21. århundrede? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.5.1: Hvad er doughnutten? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Velfærdsmodeller | SAMF PÅ B
Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne | SAMF PÅ B
Konkurrencestaten – den nye danske velfærdstatstype? | SAMF PÅ B
Paradigmeskift: På vej mod en bæredygtig livsstil? | Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene
2.1.1: Hvordan opfattes klimaforandringerne? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.2: Hvordan er individernes reaktionsmønstre i en tid med klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.5: Habituelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.1: Hvad karakteriserer FN"s klimapolitik? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.2: Hvad karakteriserer EU"s klimapolitik? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3: Hvad kendetegner den danske klimapolitik og hvordan skabes den? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.5: Partiernes klimapolitik | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.6: Partiernes adfærd i teori og praksis | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.7: Vælgernes holdninger og adfærd | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Ung i det senmoderne samfund
I dette forløb arbejder vi med livet som ung i det senmoderne samfund. Vi undersøger, hvad der kendetegner opvæksten i det nuværende samfund sammenlignet med andre samfundstyper, og prøver at finde svar på, hvorfor så mange unge mistrives. Her vil vi blandt andet fokusere på betydningen af sociale medier, identitetsarbejde og acceleration. Vi undersøger desuden, hvordan ideer om køn lige som meget andet er i forandring og hvad det betyder for vores identitet. Til sidst i forløbet undersøger vi, hvordan det er at være ung i Danmark med minoritetsbaggrund. Hvad betyder dobbeltsocialiseringen for unge med minoritetsbaggrund? Og hvilke strategier har unge minoritetsdanskere for at navigere i et senmoderne samfund?
Kernestof
identitetsdannelse og socialisering
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Indhold
Kernestof:
1 Begrebsafklaring - normal opførsel.docx
Det traditionelle samfund | SAMF PÅ B
Industrisamfundet – hastige forandringer mod i dag! | SAMF PÅ B
Dobbeltsocialisering = familiens endeligt? | SAMF PÅ B
Senmoderniteten – design dig selv! | SAMF PÅ B
Det senmoderne samfund | KS-BOGEN
Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse | SAMF PÅ B
Giddens – en diagnose af senmoderniteten | SAMF PÅ B
Identitet – hvad er det? | SAMF PÅ B
Goffman – frontstage og backstage | SAMF PÅ B
4.2 Nye tider – nye behov | Sociologisk set
4.3 Selvrealisering gennem medierne | Sociologisk set
4.4 Nye medier – nye fællesskaber | Sociologisk set
Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet | SAMF PÅ B
Sherry Turkle – tager teknologien magten over os? | SAMF PÅ B
2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur | VORES SAMFUND
6.1 Hvorfor er ligestilling relevant? | Sociologisk set
Ligestilling i Danmark – hvor langt er vi? | SAMF PÅ B
2.4 Køn – et begreb under forandring! | SAMF PÅ B
Judith Butler: Køn er noget, vi gør | SAMF PÅ B
2.1.2 To kulturbegreber | SamfNU B
3.6: Stereotyper og fordomme - en udfordring for integrationen | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
2.3.1 Integration – eller hvad det nu hedder | SamfNU B
3.3: De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad? | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
Supplerende stof:
Country comparison tool
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 32
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540908", "T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540908", "H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540908" }