Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
NEXT
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Anton Bischoff
|
|
Hold
|
A 2023 ng/stx VF (A 2g ng/stx VF)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til faget og NV
Beskrivelse
Et ultra-kort forløb der indeholdt en kort introduktion til Jordens historie og menneskets plads i universet. Vi terpede også noget konkret-geografi gennem en masse quizzer fra Seterra.
NV, der teknisk set også er en del af pensum, var fælles for alle elever, men de har ikke haft samme undervisere i grundforløbet, og det er flere år tilbage. Derfor vurderes det at kendskabet til dette (i det omfang vi ikke repeterede det) er begrænset. Herunder følger en liste af faglige begreber det forventes at de har taget med fra NV.
Faglige mål der er arbejdet med
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof (Primært gennem NV)
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Faglige Begreber og opgaver fra NV-forløbet
- Naturvidenskabelig metode (Hypotetisk-deduktiv primært)
- Havniveau i forbindelse med smeltning af havis og indlandsis i Arktisk
- Strålingsbalance (meget simpel udgave)
- Albedo og albedoeffekten
- Positive og negative Feedback-mekanismer
(is-albedo feedback'et som årsag til opvarmning af arktis)
- Drivhusgasser
- Kontrolforsøg
- Grønlandspumpen og Golfstrømmen
- Densitet (som funktion af temperatur og salinitet (saltindhold))
Opgaver og afleveringer
- NV opgaverne fra sidste år.
- Quizzer i geografi (Seterra.com)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Arbejd selv - 21/8 - Quizzer
|
21-08-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den Levende Jord - Pladetektonik
Beskrivelse
Eleverne føres gennem det empiriske grundlag der ligger til grund for den moderne Pladetektonik fra Wegener og Tharp og frem. Pladetektonikken diskuteres i detaljer, og eleverne arbejder af flere omgange med empiri de selv henter i Google Earth (og via .kmz-filer) til at underbygge teorien, herunder anvendelsen af geologiske profiler i analysen af de typer landskaber der skabes ved pladegrænser. Processerne bag den geologiske cyklus forklares, og bjergarts-typerne placeres hvor de hører til i kredsløbet. Afslutningsvis laver vi et eksperiment der med udgangspunkt i pladegrænsen mellem stillehavspladen og sydamerika undersøger teorien ved at forstå subduktionen gennem densiteten af eksempler på de involverede bjergarter.
Faglige mål der er arbejdet med
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Kernestof
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Faglige Begreber
- Jordens Opbygning (egenskaberne af Indre/ydre kerne, mesosfære og lithosfære+skorpe)
- Wegener og empirien til grund for kontinentaldrift
- Marie Tharp og Oceanbundsspredning
- Pladetektonik (og den foreløbige forklaring gennem konvektion)
- Kontinentalplader og oceanbundsplader (og deres alder)
- Et geologisk profil
- Pladegrænser (Bevarende, konstruktiv og destruktiv)
- De fænomener der karakteriserer hver type af pladegrænse
- Den Geologiske Cyklus (Med en hel ordbog af begreber, fx erosion, opsmeltning, hævning, osv. osv. gennemgået kort)
- Bjergarter (magmatiske, sedimentære, metamorfe) og udvalgte eksempler. Dannelsesteorien bag disse kun gennemgået overfladisk.
- Densiteten af bjergarter til klassifikation.
Kapitler i bogen (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk)
1.6 - Geologiske ressourcer
Naturgeografiportalen kapitel 1.1.3, 1.2.1 og 1.2.3
Både tekst, figurer og videoer.
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=201
Andre ressourcer
Kurzgesagt (Youtube)
Be Smart (YouTube)
CrashCourse Geography - The Plate tectonic Revolution (Link til YouTube)
COSMOS: A Space Odessey (Episode: Jordens Tabte Verdener, CFU)
Opgaver og afleveringer
- GIS-opgave: Lithosfærepladernes alder
- Øvelse i Google Earth: Find og Bevis pladegrænserne (geologisk profil og GIS)
- Eksperiment: Densitet af bjergarter som forklaring på subduktionszone
Herunder eksempler på bjergarter: Basalt, Granit, Eklogit og jern (møtrikker).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Jordens Vilde Kræfter - Vulkaner og Jordskælv
Beskrivelse
Fænomenerne der påvirker mennesker mest, der forklares af forståelsen af pladetektonik: Vulkaner og jordskælv. Først går vi i dybden med teorien bag vulkanisme, og diskuterer forskellige aspekter af vulkaner, herunder eksplosivitet, viskositet og klassifikation af forskellige typer med henblik på at vurdere risikoen for folk i nærheden. Vi behandlede i denne omgang også kort udbruddet der skete i Tonga kort inden forløbet. Efterfølgende behandlede vi kort teorien bag jordskælv og tsunamier.
Faglige mål der er arbejdet med
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Kernestof
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Faglige Begreber
- Jordskælv; Epicenter og Hypocenter
- Sammenhæng mellem dybde af jordskælv og energi
- Typer af jordskælv ved forskellige pladegrænser
- Jordskælvsbølger: P-, S- og overfladebølger
- Kort diskussion af bølgernes betydning for vores forståelse af Jordens indre
- Jordskælv og tsunamier
- Definition af en vulkan
- Model over vulkan - Magmakammer, tefra, lava, lahar, pyroklastiske strømme
- Kobling af pladegrænser til placering af vulkaner
- Case: Undtagelsen til reglen: Hotspots og Hawaii
- Viskositet af magma (Som funktion af temperatur og indhold af silika)
- Eksplosivitet (viskositet, volatiler, indtrængende vand, VEI indekset - alle begreber her kun gennemgået overfladisk.)
- Klassifikation af vulkaner (Typerne: kegle, skjold og caldera) på baggrund af hældninger.
- Eksempel fra virkeligheden: Eksplosionen i Tonga 15, januar 2022
Kapitler i bogen (naturgeografigrundbogenc.systime.dk
1.4 - Vulkanisme
1.5 - Bjergkæder og vulkaner
1.3 - Jordskælv
Andre ressourcer
- .kmz-filer til Google Earth med data om både jordskælv (historiske og nylige), vulkaner og pladegrænser.
Opgaver og afleveringer
- Vulkaner og Hotspottet ved Hawaii: Bestemmelse af pladebevægelse (retning og hastighed) i Google Earth
- Klassifikation af Vulkaner ved hjælp af geologiske profiler (hældninger)
- "Forsøg": Viskositet af forskellige materialer, målt kvalitativt på pap.
- Jordskælv: Leg med data
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Vejret på Jorden: Vejr eller klima?
Beskrivelse
Forløbet giver en sammenhængende forklaring af vejret på Jorden (og forskellen på vejr og klima understreges). Det gøres med udgangspunkt i modellen om den globale atmosfæriske cirkulation. Denne reproduceres grundigt af eleverne selv. Løbende understøttes teorien med opgaver der bekræfter teorien med data fra fx ventusky.com. Vi diskuterer stormfloden i Danmark omkring efterårsferien 2023, og analyserer grunden til denne på baggrund af data.
Afslutningsvis diskuteres klimaet/vejret forskellige steder på baggrund af den atmosfæriske cirkulation, og fænomenet Monsun forklares og undersøges for et selvvalgt område.
Faglige mål der er arbejdet med
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Kernestof
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- ̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Faglige Begreber
- Global Opvarmning
- Forskellen på vejr og klima
- Atmosfærens opbygning
- Årstiderne (døgnets længde, jævndøgn, solhøjde, aksehældning m.fl.)
- Dynamiske og termiske høj/lavtryk, trykgradienter og vind
- Konvektion(-sceller) (samt pålandsvind og fralandsvind)
- Coriolis effekten (ikke forklaret i dybden)
- Global Atmosfærisk Cirkulation (Herunder: ITK, passatvinde, vestenvindsbælterne, de tre dominerende celler: Hadley-, Ferrel- og Polarcellen, dominerende vejrforhold i og mellem hver celle.)
- Forklaring af vestenvinden i Danmark
- Monsunen (årstidsregn) og hvordan man ser den på en HT-figur.
Kapitler i bogen - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk
5.1 - Årstidsvariation
5.2 - Vind og lufttryk
5.3 - Det globale lufttryk og vindssystem
5.4 - Monsun
Andre ressourcer
DR - Artikel om stormfloder
- Klimadata fra verden over: https://da.climate-data.org/
Opgaver og afleveringer
- Anvendelse af Ventusky.com i flere omgange - at påvise koncepterne fra undervisningen "in real time" i Verden med data.
- Egen figur af Den Globale Atmosfæriske Cirkulation (med alle begreberne på)
- Præsentation af Monsunen gennem data og nyhedsartikel i et selvvalgt område.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Klimaet for begyndere
Beskrivelse
Et kort forløb der kort redegør for klima som koncept, de vigtigste modeller til at beskrive klima, og en begyndende diskussion af hvordan mennesker ændrer det og kort hvordan det altid har været dynamisk. Eleverne genskaber effekten af drivhusgasser i et eksperiment i laboratoriet, hvis hypoteser baseres på en simulation af drivhuseffekten. Klimaet forskellige steder på Jorden diskuteres på baggrund af den atmosfæriske cirkulation, og eleverne analyserer hydrotermfigurer fra hele kloden for at styrke evnen til klassifikation på baggrund af Vahls system om klimazoner og plantebælter. Vi afslutter med en kort snak om COP29.
Faglige mål der er arbejdet med
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Kernestof
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- ̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Faglige Begreber
- Strålings- og energibalancen
Relevante begreber: Kort/langbølget stråling, absorption, emission, refleksion, albedo, atmosfærisk tilbagestråling, fordampning, varmeledning, energibevarelse, drivhusgasser og drivhuseffekt, atmosfærisk tilbagestråling, fordampning.
I forbindelse med (databehandling af data fra) forsøget med strålingsbalance:
Naturvidenskabelig metode, strålingsbalance, laboratoriesikkerhed og variabelkontrol.
Andre koncepter/begreber:
- Global Opvarmning
- Strålingsbalance
- Forskellen på vejr og klima
- Klimazoner og Plantebælter (primært Vahl's klimainddeling)
- Hydroterm figurer
- Monsunen på en HT-figur.
- Feedback mekanismer (positive og negative) og en håndfuld eksempler på disse.
- Tipping Points i klima-systemet
- Fra NV repeteres grønlandspumpen og is-albedo feedback'et samt forsøgene vi lavede dengang.
Kapitler i bogen - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk
3.3 - Klimaændringerne påvirker klimazonerne
3.2 - Mennesket påvirker temperaturen
3.4 - Klimaets feedback - havstrømme.
Andre materialer
- DR: Så godt som sikkert: 2024 bliver det varmeste år nogensinde.
- NOAA - Selected Significant Climate Anomalies and Events 2023
- ICCI - State of the Cryosphere 2024 Key Research
Opgaver og afleveringer
- Klimazoner og plantebælter
- Simulation af drivhuseffekten (via Phet Colorado)
- Forsøg (NV): Påvisning af drivhuseffekten gennem strålingsbalance i spande med/uden CO2.
- Anvendelse af Ventusky.com i flere omgange - at påvise koncepterne fra undervisningen "in real time" i Verden med data.
- Klassifikation af forskellige klima på baggrund af HT-figurer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vandet i naturen - Klimatilpasning i Lunden
Beskrivelse
Forløbet introducerer eleverne til den grundlæggende teori om vand. Vi diskuterer vandets kredsløb herunder nedbør og klimaændringernes effekt på denne i Danmark. Vi diskuterer vandbalancen i dybden, og fokuserer på betydningen af befæstningsgrad. I forlængelse heraf diskuteres klimatilpasningen i Albertslund og en aflevering udformes på baggrund af teorien og en ekskursion til klimatilpasningstiltag i Albertslund (kanalen, vandhaverne og de våde enge).
Faglige mål der er arbejdet med
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
Kernestof (Primært gennem NV)
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- ̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Faglige Begreber
- Vandet på Jorden og Vandets kredsløb (Den Hydrologiske Cyklus)
- Evaporation, transpiration (evapotranspiration), kondensation, nedbør, afstrømning, infiltration
- Dugpunktskurven (AKA Luftens mætningskurve)
- Hvorfor regner det?
- Luftfugtighed (relativ og absolut)
- Aktuel og potentiel fordampning
- Monsunen (relateret til ITK's bevægelse - koblet til Vejr/Klima)
- Nedbørstyperne: Konvektions-, konvergens-, stignings-, front-.
- Koldfronter og varmfronter
- Vandbalancen (og begreberne til vandbalanceligningen: Afstrømning, Fordampning og ændring i jordvandsmagasinet.)
- Forskellen på Vandbalancen forskellige steder i Danmark og årsagerne til forskellen (jordbundstype/befæstningsgrad fx)
- Dannelse af grundvand i forskellige regioner i Danmark, kort.
- Befæstelsesgrad (og påvirkning på vandbalancen)
- Klimaforandringernes påvirkning af nedbørsmængden (fokus på Danmark)
- Klimatilpasning (primært LAR og kaskader)
- Vandhaverne og Albertslunds tilpasning.
Kapitler i bogen - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk
4.2 - Vandet i naturen
4.1 - Vandressourcer og Vandmangel
5.6 - Nedbørsvariationer
4.6 - Håndtering af overfladevand
Andre materialer
- DR: Tibet ramt af kraftigt Jordskælv
- Videnskab.dk - Derfor får vi mere nedbør i Danmark
Opgaver og afleveringer
- Tegning af Vandets Kredsløb
- Forsøg: Måling og sammenligning af luftfugtighed ude/inde.
- Påvisning af nedbørstyperne "in real time" på Ventusky.com
- Beregninger af vandbalancen på baggrund af befæstningsgrad. (herunder produktion af eksamensbilag i Excel)
- Udvikling af befæstelsesgrad i Danmark og Albertslund vha. kortmateriale fra https://sdfikort.dk/spatialmap (GIS)
- Udviklingen i nedbør i Danmark på baggrund af data fra DMI
- Ekskursion til vandhaverne og de våde enge
- Aflevering: Øget overfladisk afstrømning: Klimatilpasning i Lunden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Lundens Klimatilpasning
|
22-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Istiderne og det danske landskab
Beskrivelse
Dette forløb diskuterer hvordan det Danske landskab blev dannet af de seneste istider. Vi gennemgår landskabstyperne og lader eleverne selvstændigt gennemgå det danske landskab og tegnene vi ser fra istiderne i en video/podcast. I formidlingen er der også fokus på konsekvenserne af forskellene i det danske istidslandskab i hhv. Øst- og Vestdanmark (landbrugsjord/grundvandsdannelse).
Vi afslutter forløbet med at tale om årsagerne til istider; Milankovitch og Feedback mekanismer, og diskuterer proxydata som begreb i klimavidenskaben. Vi tager til Københavns Universitet og besøger Center for Is og Klima og hører om hvordan vi tager iskerneprøverne, og hvordan det er at være forsker.
Faglige mål der er arbejdet med
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Kernestof (Primært gennem NV)
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Faglige Begreber
- Milankovitch teori (Præcession, excentricitet og aksehældning)
- Istidslandskabet (Alle landskabstyperne, fx Randmoræner, tunneldale osv.)
- Proxydata
- Feedbackmekanismer
- Iskerneboringer
Kapitler i NaturgegrafiGrundbogen C
2.2 - Istiden i Danmark
2.3 - Vestdanmark
2.4 - Østdanmark
2.1 - Klimaet varierer - Årsager
9.8 - Klimadatering og landskab (NaturgegrafiGrundbogen B)
Til de enkelte landskabselementer:
4.4, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 4.10, 4.11
Andre materialer
- Goodrick Science på Youtube om istidslandskabet
- Slides fra vores besøg på Center for Is og Klima
Øvelser og opgaver
- Istiderne og det danske landskab 1
- Istiderne og det danske landskab 2
- Istiderne og det danske landskab 3
- Videoaflevering: Istidslandskabet i Danmark
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Det Danske Landskab: Istiderne
|
09-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Bæredygtighed: Fossil energi eller alternativerne?
Beskrivelse
Et længerevarende tema om energi. Der er tung vægt på data og argumentation gennem data i hele forløbet. Vi starter med at diskutere begrebet bæredygtighed, og FN's mål for bæredygtig udvikling. Herefter fossile brændsler i konteksten global opvarmning og kulstofkredsløbet. Vi diskuterer oprindelse og dannelse af de forskellige fossile brændsler, og deres anvendelse. Vi diskuterer herunder ophavet til de danske oliefelter (Salthorster/diapirer der giver lommer i den proøse kalk i undergrunden).
Vi diskuterer hvor udledningerne kommer fra, og kigger på forskellige nationers produktion af elektricitet, for at vurdere bæredygtigheden af deres elforbrug.
Efterfølgende behandles de forskellige alternativer til fossilt brændstof, herunder atomkraft. Eleverne præsenterer selvstændigt en diskussion af en alternativ energikilde. Det forventes at eleverne har bredt kendskab til mulige alternative energikilder, og en dybdeforståelse for én af dem.
Faglige mål der er arbejdet med
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Kernestof (Primært gennem NV)
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Faglige Begreber
- Bæredygtighed (definitionen)
- Verdens energiforbrug (Primær/elektrisk energi globalt og regionalt)
- Reserver og ressourcer (Og hvordan de to kan ændres)
- Repetition af den geologisk cyklus
- Kulrækken og olie/gas-vinduet
- Opskriften på dannelsen af en oliefælde (kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart - Porøsitet og permeabilitet)
- Olie- og gasfælder (Strukturel, stratigrafisk, forkastning, folder)
- Kulstofkredsløbets magasiner og processer
- The Keeling Curve og dens forklaring
- Konsekvenserne af klimaforandringerne.
- Elproduktionens effekt på kulstofkredsløbet
- CO2-ækvivalenter
- Alternative/vedvarende energi-kilder
Ressourcer
- Mange forskellige sider og figurer fra Our World In Data: ourworldindata.org
- Electricitymaps: https://app.electricitymaps.com/map
- The Keeling Curve: https://keelingcurve.ucsd.edu/
- Kapitler i Naturgeografigrundbogen C:
7.1 - Det nuværende energiforbrug
7.2 - Begrænsede oliereserver
7.3 - Problemet ved fossil energi
7.5 - Dannelse af gas og olie
7.6 - Vedvarende energiteknologier
- CrashCourse om hydrologisk og kulstofs cyklus https://www.youtube.com/watch?v=2D7hZpIYlCA
- Videnskab.dk: Så er det officielt: 2024 blev det varmeste år nogensinde registreret
- Wikipedia: Effects of Climate Change
Opgaver/Empiribaseret arbejde
- Bæredygtighed og FNs verdensmål
- Flere forskellige opgaver med bearbejdning og diskussion af data fra Our World In Data. Fokus på kvantitativ forståelse.
- Arbejdet med Electricitymap af flere omgange, kvantitativt.
- Produktion af egen figur: Kulstofkredsløbet
- Selvstændigt arbejde med konsekvenser af klimaforandringer.
- Kort øvelse om The Keeling Curve (https://keelingcurve.ucsd.edu/)
- Klima-data: Hvordan ser det ud? Climate Change Impacts Data Explorer
- Præsentation af alternativ energikilde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540976",
"T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540976",
"H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540976"
}