Holdet A 2023 ke/stx VF - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Lise Roed
Hold A 2023 ke/stx VF (A 2g ke/stx VF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer og molekyler
Titel 2 Kemiske bindinger
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Syrer og baser
Titel 5 Redoxreaktioner
Titel 6 Carbonholdige forbindelser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer og molekyler

44,2 normalsider
Øvelse: 1.4 Saltindhold i havvand

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Atom: atomkerne, proton, neutron, elektron, skalmodellen, elektronstruktur, prikformel.
- Periodesystemet: grundstof, hovedgrupper, alkalimetaller, halogener, ædelgasser, ædelgasreglen, oktetreglen, undergrupper, perioder, lanthanider, actinider, metal, halvmetal, ikke-metal, periodicitet, isotop, atommasse.
- Kemisk reaktion: reaktionsskema, reaktanter, produkter, afstemning, koefficienter, tilstandsformer.

TING, DU SKAL KUNNE
- Navnene på de 20 første grundstoffer.
- Udpege hovedgrupper i periodesystemet.
- Udpege perioder i periodesystemet.
- Udpege metallerne i periodesystemet.
- Udpege ikke-metallerne i periodesystemet.
- Finde elektronstrukturen for et atom.
- Bestemme antallet af atomer af hver slags i en kemisk forbindelse ud fra den kemiske formel.
- Beregne formelmassen for en kemisk forbindelse ud fra den kemiske formel og atommasser.
- Afstemme et reaktionsskema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kemiske bindinger

37,0 normalsider
Øvelse: 2.1 Fremstilling af magnesiumoxid

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Ioner: ion, sammensat ion, ionforbindelse, salt, iongitter, formelenhed, krystalvand, ionbinding
- Molekyler: ædelgasreglen, elektronparbinding, elektronegativitet, tetraeder, polaritet

TING, DU SKAL KUNNE
- Huske formlerne for og navnene på enatomige ioner og de 18 mest almindelige sammensatte ioner.
- Konstruere formler for alle ionforbindelser af de mest almindelige ioner.
- Konstruere formler for molekyler af grundstoffer fra de tre første perioder ud fra ædelgasreglen.
- Afgøre molekylers geometri.
- Afgøre bindingers polaritet ud fra atomernes elektronegativitet.
- Vurdere molekylers polaritet ud fra bindingernes polaritet og molekylets form.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mængdeberegning

40,8 normalsider
Øvelse: 3.3 Et kemisk hævemiddel
Øvelse: 3.8 Fældningsreaktioner
Øvelse: 3.10 Chloridioner i havvand
Øvelse: 3.12 Opløseligheden af kobber(II)sulfat


BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Begreber: størrelse, symbol, enhed
- Beregningsskema: stofmængde, molar masse, mol, massebevarelse, ækvivalent mængde, begrænsende faktor, stof i overskud, molart volumen, stofmængdekoncentration, molær koncentration, formel koncentration, aktuel koncentration
- Opløselighed: tungt opløselig, let opløselig
- Fældningsreaktion: fældningstitrering, pipette, burette, ækvivalenspunkt, indikator

TING, DU SKAL KUNNE
- Omregne mellem stofmængde, masse og molar masse.
- Bestemme et stofs molare masse ud fra en kemisk formel og atommasserne.
- Gennemføre beregninger mellem masse og stofmængde i et beregningsskema i tilknytning til et reaktionsskema.
- Forstå, hvordan koefficienterne i reaktionsskemaet påvirker stofmængderne i beregningsskemaet.
- Vide at alle gasser har samme molare volumen ved samme tryk og temperatur.
- Kunne gennemføre stofmængdeberegninger, der indbefatter gassers volumen og det molare volumen i et beregningsskema.
- Kunne omregne mellem størrelserne stofmængde, volumen og koncentration.
- Vide hvordan man fremstiller opløsninger med en kendt formel koncentration.
- Kunne gennemføre stofmængdeberegninger, der indbefatter opløsningers volumen og koncentration i et beregningsskema.
- Finde ioners aktuelle koncentrationer, når den formelle koncentration af saltet er kendt (og omvendt).
- Vide at det ikke altid er muligt at angive et stofs aktuelle koncentration selvom den formelle er kendt (og omvendt).
- Kunne omregne opløseligheden i gram pr. 100 mL til molær koncentration (og omvendt).
- Kende de tre vigtigste regler for saltes opløselighed.
- Kende principperne i en fældningstitrering og beherske de tilhørende beregninger.
- Vide hvordan man afmåler volumener af væske.
- Vide hvordan man betjener en burette.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Syrer og baser

24,3 normalsider
Øvelse: 4.2 Titrering af saltsyre med natriumhydroxid
Øvelse: 4.3 Husholdningseddike

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Syrebasereaktion: hydron, syre, base, oxoniumion, hydroxidion, korresponderende syrebasepar, amfolyt, vands selvionisering.
- pH: definition, sur opløsning, basisk opløsning, syrebaseindikator, universalindikator, pH-stave, pH-meter, vands ionprodukt.
- Syre-basetitrering: ækvivalenspunkt, indikatorvalg, titrerkurve.

TING, DU SKAL KUNNE
- Opskrive en vilkårlig syres reaktion med vand.
- Opskrive en vilkårlig bases reaktion med vand.
- Opskrive en vilkårlig syres reaktion med en vilkårlig base.
- Bestemme en vilkårlig syres korresponderende base.
- Bestemme en vilkårlig bases korresponderende syre.
- Opskrive reaktionsskemaet for vands selvionisering.
- Opskrive definitionen på pH.
- Beregne pH for en stærk syre ud fra syrens formelle koncentration.
- Beregne oxoniumionkoncentrationen ud fra pH.
- Beregne oxoniumionkoncentrationen ud fra hydroxidionkoncentrationen med vands ionprodukt.
- Beregne pH i NaOH(aq) ud fra den formelle koncentration.
- Kunne vurdere om en bestemt indikator er egnet i en bestemt syrebasetitrering.
- Kunne beregne den formelle koncentration ud fra resultatet af en syre-basetitrering.
- Kunne navne og formler for oxoniumion, hydroxidion, saltsyre, svovlsyre, ethansyre (eddikesyre), phosphorsyre, ammoniak, natriumhydroxid, calciumhydroxid og calciumcarbonat (kalk).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Redoxreaktioner

39,7 normalsider
Øvelse: 5.1 Spændingsrækken
Øvelse: 5.3 Jernindholdet i ståluld

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Redoxkemi: spændingsrækken, oxidation, reduktion, redoxreaktion, oxidationstal.
- Redoxreaktioner: afstemning af reaktionsskema, massebevarelse, ladningsbevarelse.
- Metaller: korrosion, anodisering, eloxering, offeranode, galvanisering, varmforzinkning, rustbeskyttelse.

TING, DU SKAL KUNNE
- Vide hvilke ioner metallerne i hovedgrupperne samt sølv, kobber, zink og jern danner.
- Kende betydningen af et metals og hydrogens placering i spændingsrækken.
- Bruge spændingsrækken til at forudsige om reaktioner mellem metaller og metalioner vil forløbe.
- Afstemme enkle redoxreaktionsskemaer ved optælling af atomer og ladninger.
- Finde oxidationstal for de enkelte atomer i et reaktionsskema og afgøre, om det er en redoxreaktion.
- Benytte oxidationstal til at afstemme et redoxreaktionsskema.
- Vide hvordan og hvorfor der dannes oxidlag på aluminiumoverflader.
- Kende reaktionerne og betingelserne for dannelsen af rust.
- Begrunde hvorfor forskellige metoder modvirker rustdannelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Carbonholdige forbindelser

71,9 normalsider
Øvelse: 6.1 Substitution i alkan
Øvelse: 6.4 Alkoholers egenskaber

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Carbonhydrider: alkan, alken, alkyn, aren, halogenforbindelse, forbrændingsreaktion, substitution, addition, kogepunkt, smeltepunkt, destillation, krakning, reforming.
- Oxygenholdige forbindelser: alkohol, aldehyd, keton, carboxylsyre, monosaccharid, disaccharid, polysaccharid, ester, kondensation, hydrolyse, oxidation, triglycerid, sæbe, emulsion, emulgator, mættede og umættede fedtsyrer, chokoladetemperering.

TING, DU SKAL KUNNE
- Huske de ti første alkaner.
- Navngive forgrenede alkaner og uforgrenede alkener og alkyner.
- Navngive simple alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere.
- Identificere reaktionstyper i organiske reaktioner.
- Vurdere hvilket af to simple organiske forbindelser, der har det højeste kogepunkt og den største vandopløselighed.
- Forklare carbohydraternes opdeling.
- Forklare sæbes og emulgatorers funktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer