NEXT - Vestskoven Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
NEXT - Vestskoven Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet A 2023 Sa/hf Men k - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2024/25
Institution
NEXT
Fag og niveau
Samfundsfag B
Lærer(e)
Mie Hesselager Olsen
Hold
A 2023 Sa/hf Men k (
A 2hf Sa Men/k
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Kriminalitet
Titel 2
Demokratiske udfordringer i Danmark og verden
Titel 3
Et bæredygtigt samfund
Titel 4
Ung i det senmoderne samfund
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Kriminalitet
I dette forløb arbejder vi med kriminalitet og straf. Vi forsøger at forstå årsagerne til, at nogle ender i kriminalitet og hvad man kan gøre for at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Her fokuserer vi særligt på bandekriminalitet. I den forbindelse arbejder vi med teoretikerne Pierre Bourdieu, Axel Honneth og med SNAP-modellen.
Til sidst i forløbet arbejder vi med forskellige tilgange til straf og resocialisering og med forskellige politiske holdninger til kriminalitetsbekæmpelse.
Til sidst i forløbet skriver eleverne en synopsis med udgangspunkt i et tidligere eksamensspørgsmål.
Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- identitetsdannelse og socialisering
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
1.1: Kriminalitet - en definition
1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?
1.3: Ungdomskriminaliteten i fald
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
4.3: Pierre Bourdieu
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital
4.2: Honneth - behov for anerkendelse
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng?
Modborgerskab
3.1: Hvad er en bande?
3.2: Hvem er rockerne og bandemedlemmerne?
Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
7.5: Én gang kriminel, altid kriminel?
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet?
Retspolitik
8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf?
Supplerende stof:
27-årige Ali har været en del af bandemiljøets hårde kerne. Nu er han ude på den anden side
2. Straffens formål
Spørgsmål 1 - Kriminalitet.docx
Haidar blev kriminel. Jeg blev jurist. Var det samfundets eller vores eget ansvar?
Anerkendelsen fra mine venner, når jeg gennembankede andre, opvejede min mors tårer
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 30
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Demokratiske udfordringer i Danmark og verden
I dette forløb arbejder vi med det danske demokrati og det aktuelle politiske billede i Danmark. I forbindelse med vores studietur til Tyrkiet undersøger vi også demokratiske og autokratiske træk ved det tyrkiske politiske styre og diskuterer mediernes rolle i et velfungerende demokrati. Vi undersøger også, om der er ligestilling i det danske og det tyrkiske demokrati og kvindernes stilling generelt i det tyrkiske samfund.
Til sidst beskæftiger vi os med den politiske proces, og vi undersøger, hvad der kan forklare partiernes og vælgeres adfærd i forskellige situationer. I forlængelse af dette beskæftiger os med andre politiske niveauer som EU og globale fora.
Forløbet rundes af med en opsamling på hvilke demokratiske udfordringer vi står overfor i 2024 og eleverne skriver et bud på en problemformulering ud fra tekster om demokratiske udfordringer.
Kernestof:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
4.2 Hvordan kan et demokrati se ud?
Medborgerskab – rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov
6.1.2 Mediernes betydning i demokratiet
6.1.3 Medier og meningsdannelse – i et magtperspektiv
5.4 Ligestilling i Danmark og verden
2.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse
11. Metoder
11.1 Hvordan laver vi en undersøgelse?
Konkurrencedemokrati | SAMF PÅ B
Deltagelsesdemokrati – dialog som nøgleord | SAMF PÅ B
Deliberativt demokrati – kommunikativ rationalitet og det diskuterende demokrati | SAMF PÅ B
2.3: De sociale medier - styrker eller svækker de den demokratiske debat? | DEMOKRATIETS UDFORDRINGER
9.2.1: Sociale medier | DEMOKRATIETS UDFORDRINGER
4.1 Politik – hvad er det? | SAMF PÅ B
4.5 Lovgivningsprocessen og dens aktører | SAMF PÅ B (inklusiv underafsnit)
Den parlamentariske styringskæde | SAMF PÅ B
Magtformer | SAMF PÅ B
Hvem gør hvad i EU? | SAMF PÅ B
4.8 Menneskerettigheder i en globaliseret verden | SAMF PÅ B
Menneskerettigheder – et ønske om retfærdighed? | SAMF PÅ B
6.1 Partier i forandring – nye politiske skillelinjer? | SAMF PÅ B (inklusiv underafsnit)
Genlæs: 5.1 Politiske ideologier | SAMF PÅ B
Hvad er et politisk parti – hvad er dets funktion? | SAMF PÅ B
6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel | SAMF PÅ B
6.2 De politiske partiers adfærd – teorier om partiadfærd | SAMF PÅ B
3.7.1: Borgere og politikere | VORES SAMFUND
Supplerende stof:
Dit Demokrati | Styreformer
DRTV - Explainer: Fra limonadesælger til magtfuld præsident
Her er fire gode grunde til at følge valget i Tyrkiet
Disse tre grafikker viser Erdogans jerngreb om medierne
Kvindernes stilling i Tyrkiet
Tørklædedebat - også i Tyrkiet
Økonomi og levestandard
Tyrkiet og Europa
Explainer: Sådan fungerer USA's valgmandssystem
Det danske valgsystem
Overblik: Donald Trump vs. Kamala Harris: Hvad mener de? | DR
Sådan ville Europæerne have stemt
Makrelmadder og håndbold-jubel: Er politikernes brug af sociale medier et problem?
Dit Demokrati | Fra idé til lov
Genstart | De utro vælgere | DR LYD
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 53
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Et bæredygtigt samfund
I dette forløb arbejder vi med bæredygtighed - både i økonomisk, social og miljømæssig forstand. Vi arbejder i den forbindelse med økonomiske grundbegreber og samspillet mellem økonomi og klima/miljøpåvirkning. Til sidst i forløbet diskuterer vi, om og hvordan det er muligt at omstille vores økonomi i en mere bæredygtig retning.
Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold
Kernestof:
1.2: Hvorfor forandrer klimaet sig? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.5.3: Bæredygtighedsbegrebets dimensioner | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.4: Hvad karakteriserer den antropocæne tidsalder? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
7.1 Hvad er økonomi? | SAMF PÅ B
Udbud og efterspørgsel – nøgleord i markedsøkonomien | SAMF PÅ B
1.3.1: Den industrielle revolution | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.1: Hvad er vækstøkonomi, og hvordan har den domineret økonomisk tænkning? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
7.3 Samfundsøkonomiske mål | SAMF PÅ B
Konjunkturer – økonomien går op og ned | SAMF PÅ B
Finanspolitik | SAMF PÅ B
Pengepolitik – den vigtige rente | SAMF PÅ B
7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien? | SAMF PÅ B
9.6.1 Hvordan kan økonomisk vækst belaste vores miljø og klima? | SamfNU B
9.6.3 Hvordan får vi omstillet vores økonomiske adfærd, så den bliver mere bæredygtig? | SamfNU B
Markedsfejl og fællesgoder | Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi
6.3: Kritik af BNP som målestok | INTERNATIONAL ØKONOMI A
4.2: Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.5: En økonomi i balance? Doughnutøkonomi - en ny økonomisk model for det 21. århundrede? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.5.1: Hvad er doughnutten? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Velfærdsmodeller | SAMF PÅ B
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? | VORES SAMFUND
Fra velfærdsstat til konkurrencestat | Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene
Hvad er globalisering, og hvad driver den? | SAMF PÅ B
3.1: Hvad karakteriserer FN"s klimapolitik? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3: Hvad kendetegner den danske klimapolitik og hvordan skabes den? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen | SAMF PÅ B
Supplerende stof:
Klimakrisen - de hårde facts
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 39
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Ung i det senmoderne samfund
I dette forløb arbejder vi med livet som ung i det senmoderne samfund. Vi undersøger, hvad der kendetegner opvæksten i det nuværende samfund sammenlignet med andre samfundstyper, og prøver at finde svar på, hvorfor så mange unge mistrives. Her vil vi blandt andet fokusere på betydningen af sociale medier, identitetsarbejde og acceleration.
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Indhold
Kernestof:
Winding Joergen - basissamf dk - Det normale liv (1).pdf
Det traditionelle samfund
Industrisamfundet – hastige forandringer mod i dag! | SAMF PÅ B
Dobbeltsocialisering = familiens endeligt? | SAMF PÅ B
Senmoderniteten – design dig selv! | SAMF PÅ B
Giddens – en diagnose af senmoderniteten | SAMF PÅ B
Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse | SAMF PÅ B
Identitet – hvad er det? | SAMF PÅ B
8.2 Identitet | Samfundsfag C
Goffman – frontstage og backstage | SAMF PÅ B
4.2 Nye tider – nye behov | Sociologisk set
4.3 Selvrealisering gennem medierne | Sociologisk set
4.4 Nye medier – nye fællesskaber | Sociologisk set
Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet | SAMF PÅ B
Sherry Turkle – tager teknologien magten over os? | SAMF PÅ B
Supplerende stof:
DRTV - De perfekte piger
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 32
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267541009", "T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267541009", "H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267541009" }