Holdet A 2024 sa/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Maja Lau-Jensen Hirani
Hold A 2024 sa/q (A 1q sa, A 1q sa SO)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Demokrati og medier
Titel 2 2: Samfundsøkonomi
Titel 3 3: Velfærd under pres?
Titel 4 4: Ung i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Demokrati og medier

Forløbet handler om, hvilke muligheder og udfordringer, det politiske system og det danske demokrati står overfor i dag. Eleverne lærer teori og begreber om demokratiformer, demokratiopfattelser og det politiske system, herunder medborgerskab og rettigheder som ligestilling ml. køn og ytringsfrihed. I forlængelse heraf undersøger vi, hvilken demokratisk rolle klassiske medier/nyhedskilder har, og hvordan sociale medier både kan siges at svække og styrke demokratiet. Overordnede problemstillinger lyder: Hvad kendetegner demokrati og politiske beslutningsprocesser i Danmark, og hvordan påvirker nyere sociale medier demokrati, demokratisk deltagelse, information og rettigheder?

Central faglig viden og begreber:
o Demokratiformer: Repræsentativt (indirekte) og direkte demokrati
o Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
o Magtens tredeling
o Krav til et godt demokrati
o Politiske deltagelsesformer
o Det politiske system, Folketinget, Regeringen, herunder Eastons model og lovgivningsprocessen
o Traditionelle/klassiske medier som den 4. statsmagt
o Forskellen på klassiske medier og nyere sociale medier – mediernes rolle i demokratiet
o Medialiseringen af politik
o Demokratisk deltagelse og mobilisering gennem sociale medier:
o Ekkokamre, polarisering og misinformation
o EU’s rolle i dansk demokrati – Lovgivning om Tech-giganter

Fagtekster:
Fra Samfundsfag C, Systime:
Krav til et godt demokrati: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1206
Politisk deltagelse: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1286
De sociale medier – hele kapitel 6.4: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1245
Det postfaktuelle samfund: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1261
EU og lovgivningen i Danmark: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1332

Fra Luk samfundet op, 4. udg., Systime:
6.1 Politik og politiske styreformer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=392
6.2 Hvad er et demokrati? : https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=391
Demokratiopfattelser - Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=438
6.3 Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=390
Magtens tredeling: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=439
6.4 Den parlamentariske styringskæde: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=389
6.5 Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=388
7.1 Medierne – den fjerde statsmagt: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=399
7.2 Medieret kommunikation og medialisering: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=398
7.3 Danskernes brug af forskellige medier https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=397

Fra Vores Samfund, 1. udg., Systime:
Medborgerskab: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198

Inkluderer også SO1-forløb om demokrati og medborgerskab - projektarbejde, tværfagligt m. engelsk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Samfundsøkonomi

Hvordan går det med Danmarks økonomi, og hvad kan man politisk gøre for at påvirke økonomien? Forløbet omhandler dansk økonomi i en national og global kontekst. Eleverne lærer om det samfundsøkonomiske kredsløb, de økonomiske mål, målkonflikter, konjunktursvingninger samt kortsigtet efterspørgselsregulerende økonomisk politik som finanspolitik og pengepolitik. Forløbet fokuserer også på målkonflikten mellem bæredygtighed og økonomisk vækst, herunder hvordan miljø- og klimapolitik virker.

Fagbegreber og fokuspunkter:
o      Markedsmekanismen, udbud, efterspørgsel
o Det økonomiske kredsløb: stat, virksomheder, husholdninger, udland, import, eksport mv.
o De økonomiske mål: økonomisk vækst/BNP-vækst, inflation, arbejdsløshed, betalingsbalance, det offentlige/statens budget, bæredygtighed, lige fordeling
o Målkonflikter – især bæredygtighed vs. vækst samt inflation vs. vækst
o Konjunkturer: lavkonjunktur, højkonjunktur
o Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
o Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
o Økonomisk globalisering
o Miljø- og klimapolitik: CO2-afgifter, tilskud, subsidier

Fagtekster:
Luk Samfundet Op, 4. udg, Forlaget Columbus:
8.2 Hvordan fungerer markedet? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=406
8.3 Det økonomiske kredsløb (inkl. undersider): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=405
8.4 De økonomiske mål (inkl. undersider): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=404
8.4 Konflikter mellem målene: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=455#c2152
8.5 Udsving i økonomien – Konjunkturer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=403
Finanspolitik: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=459
Pengepolitik: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=458


Samfundsfag C, Systime:
18.7: Miljøpolitik og klimapolitik (inkl. undersider): https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1064
19.1: Økonomisk globalisering https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1417

[Supplerende]
Statistik og artikeluddrag om dansk økonomi 2024
Artikeluddrag om klimaafgifter (eksamenseksempel)
Case om Trumps toldsatser + case om Temu
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Velfærd under pres?

Forløbet bygger videre på grundforløbet, der handlede om ideologier og ulighed samt forløbet om økonomi. I dette forløb undersøger eleverne, hvad der kendetegner der den danske velfærdsmodel, hvilke kort- og langsigtede udfordringer, vi står overfor samt hvilke løsninger, der sikre velfærd i fremtiden. Problemstillingerne lyder overordnet set: Hvordan presser den demografiske udvikling og nye familiemønstre mv. den universelle velfærdsstat, og hvordan kan vi sikre både velfærd og vækst fremadrettet? Er økonomisk globalisering og EU en fordel eller en ulempe for den danske velfærdsmodel? Hvilke løsninger er der på udfordringerne? Er konkurrencestaten vejen frem – og med hvilke konsekvenser?

Kernestof – begreber og teori:
Velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)

Velfærdsmodellerne – den universelle, den residuale og den korporative (fra grundforløbet)

Velfærdsstatens interne udfordringer:
- Demografisk udvikling/forsørgerbyrde
- Nye familiemønstre
- Forventningspres
- Stigende ulighed

Velfærdsstatens eksterne udfordringer:
- Forandringer på arbejdsmarkedet, herunder social dumping/løndumping
- EU’s Indre Marked
- Flexicurity-modellen og flexicurity-modellens under pres
- Global konkurrence, globalisering: Outsourcing, virksomhedsflugt
- Immigration

Konkurrenceevne

Arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik): Stramningsstrategi/pisken og opkvalificeringsstrategien (guleroden)

Løsningsstrategier: Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien, omprioriteringsstrategien, empowerment-strategi
Brugerbetaling, indkomstbestemte ydelser, privatisering o.lign.
Politiske holdninger til velfærdsstatens fremtid
Udvikling af velfærdsstaten: Konkurrencestaten som begreb

- Partiernes holdning til velfærdsstatens fremtid og finansieringen af de nye store forsvarsudgifter (værdi- og fordelingspolitik repeteret)

Fagtekster:
Luk samfundet op, 4. udg., i-bog på Systime (afsnit er inkl. undersider):
9.2: Velfærdstrekanten: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=414
9.2: Velfærdsmodellerne - universal, residual, korporativ: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=441
9.3: Velfærdsstatens udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=413
9.4 Velfærdsstatens interne udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=412
9.5 Velfærdsstatens eksterne udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=411
9.6 Løsninger: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=410
9.7 Fra velfærdsstat til konkurrencestat: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=409
8.6 Strukturpolitik/Arbejdsmarkedspolitik – Stramning og Opkvalificering: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=457

Fra SamfNU B, Systime:
Konkurrencevne: https://samfnub.systime.dk/?id=372
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 4: Ung i det senmoderne samfund

Forløbet omhandler konsekvenser og muligheder for ungdommen i det senmoderne samfund. Unge i dag har flere valgmuligheder end nogensinde, hører man ofte – hvorfor er flere og flere i mistrivsel? Hvordan har familien, fællesskaber, socialisering og identitetsdannelse ændret sig – og hvilken rolle spiller den teknologiske udvikling (fx sociale medier) i al dette? Forløbet centrale problemstilling er således, hvad der kendetegner unges socialisering og identitetsdannelse i et senmoderne samfund, hvor teknologien både udfordrer og skaber muligheder for relationer, identitet og fællesskaber.

Kernestof – begreber og teori:
- Socialisering (primær, sekundær, dobbelt, multi-)
- Identitetsniveauerne (jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet)
- Denciks fre familietyper
- Samfundstyperne og samfundsudviklingen

- Anthony Giddens’ teori om det senmoderne samfund: individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum

- Thomas Ziehes teori om formbarhed og kulturel frisættelse – de tre reaktionsmønstre subjektivisering, ontologisering, potensering


- Erving Goffmanns teori om identitet: face, front- og backstage

- Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfundet: teknologisk acceleration, acceleration af livstempo, acceleration af social forandring skaber fremmedgørelse

- Ulrich Becks teori om risikosamfundet og den institutionaliserede individualisering

Fagtekster:
Luk samfundet Op!, 4. udg., Forlaget Columbus, i-bog:
2.1 Hvad er socialisering (alle afsnit)?  https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=361
Familietyper og multisocialisering: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=422
2.3: Hvem er jeg egentlig – Identitetsniveauerne: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=359
2.4 Sociale grupper https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=358
Det traditionelle samfund: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
Det moderne samfund: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
3.3. Anthony Giddens (inkl. undersider): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
3.4 Thomas Ziehe (inkl. undersider): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
3.5: Ulrich Beck – risikosamfund: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=363

Samfundsfag C, Systime i-bog:
Denciks familietyper: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1421
Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1315
Erving Goffman, front og backstage: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1316

IØ-bogen, Systime, i-bog:
Udviklingen i erhvervsstrukturen: https://io-b.systime.dk/?id=1250

Supplerende materiale:
DR, dokumentar: ”De perfekte piger” (afsnit 1)
Artikel fra Kristelig Dagblad: ”Er det hårdere at være barn og ung i dag end tidligere?” 2017
Debatindlæg, Emilia von Hauen, Jyllands-Posten: ”Sociale medier øger unges mistrivsel”
Artikel fra DR, 2022: ”Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge.” (uddrag)
Artikel fra TV2, 2024: ”32-årig preppers kælder er klar til kriser og katastrofer: - Der sker crazy ting hele tiden”, TV2 via nyhederne.tv2.dk
Kronik af erhvervsforsker, Søren Schultz Hansen, Information 2022: ”Unge får stress, fordi de er slaver af tiden” (uddrag)
Forskellige statistikker og artikeluddrag om brugen af sociale medier, unge, stress og mistrivsel, medieforbrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer