Holdet A 2024 ng/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Karina Futtrup Pedersen
Hold A 2024 ng/s (A 1s ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jordens og landskabernes processer
Titel 2 Landskab og natur
Titel 3 Vand og vandressourcer
Titel 4 Vejr og klima under forandring
Titel 5 Klima- vejrets betydning for mennesket
Titel 6 Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jordens og landskabernes processer

Indhold:
I dette forløb skal I lære om Jordens opbygning og de enorme kræfter, der er på spil, når dens dynamiske overflade forandrer sig. Vi kommer omkring; pladetektonik, jordskælv, vulkanisme og bjergkædedannelse samt det geologiske kredsløb, istidslandskabet og lidt omkring det menneskeskabte landskab.


Eleverne føres gennem det empiriske grundlag der ligger til grund for den moderne Pladetektonik fra Wegener og frem. Pladetektonikken diskuteres i detaljer, og eleverne arbejder af flere omgange med empiri de selv henter i Google Earth til at underbygge teorien, herunder anvendelsen af geologiske profiler i analysen af de typer landskaber der skabes ved pladegrænser. Processerne bag den geologiske cyklus forklares, og bjergarts-typerne placeres hvor de hører til i kredsløbet.

Fænomenerne der påvirker mennesker mest, der følger af forståelsen af pladetektonik: Vulkaner og jordskælv. Først diskuteres jordskælv, og vi behandler kort hvordan de kan lede til tsunamier. Herefter går vi i dybden med teorien bag vulkanisme, og diskuterer forskellige aspekter af vulkaner, herunder eksplosivitet, viskositet og klassifikation af forskellige typer med henblik på at vurdere risikoen for folk i nærheden. Vi laver afslutningsvis et forsøg der handler om viskositet og kan lave en sammenligning med forskellige typer af lava.



Faglige Begreber
- Jordens Opbygning (egenskaberne af Indre/ydre kerne, mesosfære og
lithosfære+skorpe)
- Wegener og empirien til grund for kontinentaldrift
- Oceanbundsspredning
- Pladetektonik (og den foreløbige forklaring gennem konvektion)
- Kontinentalplader og oceanbundsplader (og deres alder)
- Et geologisk profil
- Pladegrænser (Bevarende, konstruktiv og destruktiv)
- De fænomener der karakteriserer hver type af pladegrænse
- Den Geologiske Cyklus
- Bjergarter (magmatiske (vulkanske og plutoniske), sedimentære, metamorfe) og udvalgte eksempler. Dannelsesteorien bag disse kun gennemgået overfladisk.
- Densiteten af bjergarter til klassifikation.
Faglige Begreber
- Jordskælv; Epicenter og Hypocenter
- Sammenhæng mellem dybde af jordskælv og energi
- Typer af jordskælv ved forskellige pladegrænser
- Jordskælvsbølger: P-, S- og overfladebølger
- Kort diskussion af bølgernes forklaring af Jordens indre
- Jordskælv og tsunamier

- Definition af en vulkan
- Model over vulkan - Magmakammer, tefra, lava, lahar, pyroklastiske strømme
- Kobling af pladegrænser til placering af vulkaner
- Case: Undtagelsen til reglen: Hotspots og Hawaii
- Viskositet af magma (Som funktion af temperatur og indhold af silika)
- Klassifikation af vulkaner (Typerne: kegle, skjold og caldera) på baggrund af hældninger.



Kapitler i bogen (https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk)
1.1.1, 1.1.2 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5, og 1.1.6



Opgaver og afleveringer
- Lithosfærepladernes alder
- Øvelse i Google Earth: Find og Bevis pladegrænserne vha. bestemte områder på Jorden.
- Eksperiment: Densitet af bjergarter som forklaring på subduktionszone
Herunder eksempler på bjergarter: Basalt, Granit, Eklogit og jern (møtrikker). Hver repræsenterer hver sin del af den omtalte destruktive pladegrænse.
- Øvelser: Vulkanformer og viskositet (incl. journal og rapport som skriftlige genrer) + Google Earth - Vulkanformer
-Bestemmelse af hastighedsbestemmelse af stillehavsplade vha. alder på hot-spots.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
vulkaner og viskositet 13-01-2025
ppt om bjergarter 20-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Landskab og natur

Indhold:
Dette forløb diskuterer hvordan det Danske landskab af de seneste istider. Vi gennemgår alle begreberne og runder af med at eleverne selvstændigt skal gennemgå det danske landskab og tegnene vi ser fra istiderne. Vi diskuterer hvordan gamle iskerne boringer kan bruges til at sige noget om klimaet før i tiden.


Begreber
- Milankovitch teori (Præcession, excentricitet og aksehældning)
- Istidslandskabet (Alle landskabstyperne, fx Randmoræner, tunneldale osv.)


Materialer:
Læste sider i Naturgeografi Grundbog c (Systime)
1.2.1, 1.2.2, 1.2.3 og 1.2.4.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vand og vandressourcer

Indhold:
Forløbet introducerer eleverne til den grundlæggende teori om vand. Vi diskuterer herunder nedbør og klimaændringernes effekt på denne i Danmark. Vi diskuterer vandbalancen i dybden. Vi laver forsøg om permabilitet i forskellige jordtyper, og laver en kobling til Danmark, hvor vi ser på hvilken undergrund der er på Sjælland vs. Vestjylland, og hvor det er bedst at dyrke afgrøder. Vi diskuterer også økologisk landbrug vs. konventionelt.

Faglige Begreber
- Vandet på Jorden og Vandets kredsløb
- Porøsitet og permabilitet.
- Evaporation, transpiration (evapotranspiration), kondensation, nedbør, afstrømning, infiltration
- Luftfugtighed
- Fordampning
- ITK
- Nedbørstyperne: Konvektions-, konvergens-, stignings-, front-.
- Vandbalancen (og begreberne til vandbalanceligningen: Afstrømning, Fordampning og ændring i jordvandsmagasinet.)
- Forskellen på Vandbalancen forskellige steder i Danmark og årsagerne til forskellen (jordbundstype/befæstningsgrad fx)
- Dannelse af grundvand i forskellige regioner i Danmark, kort.
- Befæstelsesgrad (og påvirkning på vandbalancen)
- Klimaforandringernes påvirkning af nedbørsmængden (fokus på Danmark)
- Klimatilpasning


Kapitler i bogen - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk
2.2.1, 2.2.2, 2.2.3 og  2.2.4


Opgaver og afleveringer
- Tegning af Vandets Kredsløb
Forsøg: Permabilitet af forskellige typer sedimenter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ppt fremlæggelse 04-03-2025
Permabilitet og porøsitet 16-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vejr og klima under forandring

Indhold:
I dette forløb er fokus på, hvordan vejr og klima påvirker mennesket og hvordan mennesket påvirker vejr og klima. I skal lære lidt om de fortidige klimaforandringer men fokus er primært på de forandringer der forgår nu og de kommende år.
I skal i forløbet have indblik i den globale energibalance, klimazoner og plantebælter og hvordan disse påvirkes af klimaforandringer samt klimatiske feedback mekanismer.

Forløbet redegør for klima som koncept, de vigtigste modeller til at beskrive det, og begynder på at diskutere hvordan mennesker ændrer det og kort hvordan det altid har været dynamisk. Klimaet forskellige steder på Jorden diskuteres på baggrund af den atmosfæriske cirkulation, og eleverne analyserer hydrotermfigurer fra hele kloden for at styrke evnen til klassifikation på baggrund af Vahls system om klimazoner og plantebælter.

Faglige Begreber
- Strålings- og energibalancen
Relevante begreber: Kort/langbølget stråling, absorption, emission, refleksion, albedo, atmosfærisk tilbagestråling, fordampning, varmeledning, energibevarelse, drivhusgasser og drivhuseffekt, atmosfærisk tilbagestråling, fordampning.

I forbindelse med forsøget:
Naturvidenskabelig metode, strålingsbalance, laboratoriesikkerhed og variabelkontrol.

Andre koncepter/begreber:
- Global Opvarmning
- Strålingsbalance
- Forskellen på vejr og klima
- Klimazoner og Plantebælter (primært Vahl's klimainddeling)
- Havstrømme og dybhavsdannelse.
Feedback mekanismer (positive og negative) og en håndfuld eksempler på disse.



Kapitler i bogen - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk
2.1-1, 2.1.2, 2.1.3, 2.1.4 og 2.1.6

Opgaver og afleveringer

- Forsøg (NV): Påvisning af dybhavsdannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klima- vejrets betydning for mennesket

Indhold:
Forløbet giver en sammenhængende forklaring af vejret på Jorden (og forskellen på vejr og klima understreges).
Afslutningsvis diskuteres klimaet/vejret forskellige steder på baggrund af den atmosfæriske cirkulation, og ITK forklares på baggrund af den globale atmosfæriske cirkulation, og klimazonerne. Desuden arbejder vi med globale vind- og tryksystemer for at forstå forskellige nedbørs- og vejrtyper.


Faglige Begreber

- Global Opvarmning
- Forskellen på vejr og klima
- Atmosfærens opbygning
- Årstiderne (døgnets længde, jævndøgn, solhøjde, aksehældning m.fl.)
- Dynamiske og termiske høj/lavtryk, trykgradienter og vind
- Konvektion(-sceller) (samt pålandsvind og fralandsvind)
- Coriolis effekten (ikke forklaret i dybden)
- Global Atmosfærisk Cirkulation (Herunder: ITK, passatvinde, vestenvindsbælterne, de tre dominerende celler: Hadley-, Ferrel- og Polarcellen, dominerende vejrforhold i og mellem hver celle.)
- Forklaring af vestenvinden i Danmark

Kapitler i bogen - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk
2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning

Indhold:
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
Jordens og landskabernes processer
Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Vi starter med at diskutere begrebet bæredygtighed, og FN's mål for bæredygtig udvikling. Herefter fossile brændsler i konteksten global opvarmning og kulstofkredsløbet. Vi diskuterer oprindelse og dannelse af de forskellige fossile brændsler, og deres anvendelse. Vi diskuterer hvor udledningerne kommer fra, og kigger på forskellige nationers forbrug af  fossile brændstoffer og udledning af CO2.
Efterfølgende behandles de forskellige alternativer til fossilt brændstof. Eleverne præsenterer desuden hvad befolkningsudfordringen har af betydning.

Faglige Begreber
- Bæredygtighed
- Verdens energiforbrug (Primær/elektrisk energi globalt og regionalt)
- Reserver og ressourcer (Og hvordan de to kan ændres)
- Repetition af den geologisk cyklus
- Kulrækken og olie/gas-vinduet
- Opskriften på dannelsen af en oliefælde (kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart - Porøsitet og permeabilitet)
- Olie- og gasfælder (salt diapit, forkastning, folder)
- Seismik og metoder til at finde olie og gas
- Kulstofkredsløbet
- Konsekvenserne af klimaforandringerne.
- Alternativ/vedvarende energi-kilder


- Kapitler i Naturgeografigrundbogen C:
3.1.1, 3.1.2, 3.1.3, 3.1.4, 3.1.5, 3.1.6 og 3.1.7
3.2.1, 3.2.2, 3.2.4, 3.2.5 og 3.2.6


Forsøg og empiri baseret undervisning:
- Bæredygtighed og FNs verdensmål
- Flere forskellige opgaver med bearbejdning og diskussion af data af hvad en bærerdygtig udvikling er.
- Arbejde med forskellige figurer af kulstofkredsløbet
- Selvstændigt arbejde med konsekvenser af klimaforandringer, og præsentation af det.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
fremlæggelse Verdensmål 08-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer