Holdet A 2024 sa/w - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet A 2024 sa/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	NEXT
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Niels Christian Fristrup
Hold	A 2024 sa/w (A 1w sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Demokrati (grundforløb)
Titel 2	Ideologi
Titel 3	Velfærdstaten
Titel 4	Ung i det senmoderne samfund
Titel 5	Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Demokrati (grundforløb)
Indhold	Kernestof: Opgave 1 samfundsfag - Ideologi og Partierne (Republikanerne og Demokraterne) (1).docx pp samf modul 1 Ideologier - højre venstre.pptx Grupper 1w demokratiuge.pdf Gruppe 1: Demokrater i PennsylvaniaGruppe 2: Republikanere i PennsylvaniaGruppe 3: Demokrater i ArizonaGruppe 4: Republikanere i ArizonaGruppe 5: Demokrater i GeorgiaGruppe 6: Republikanere i Georgia Opgaveark - Valgsystemet i USA.docx PP valgsystemet i USA (1).pptx pp samf modul 3 parti og vælgeradfærd.pptx opgave 3 samfundsfag - valg og vælgere USA (1).docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ideologi Forløbet omhandler de tre klassiske ideologier og de forskellige de forskellige ideologiske forgreninger. Samtidig er der blevet diskuteret, hvilken idelogier har i moderne politik og om de stadig har deres relevans. Det har ledt op til en diskussion omhandlende identitetspolitik, værdi og fordelingspolitik, populisme og i sidste ende et fokus på parti og vælgeradfærd, hvor Downs model og Molins model er blevet gennemgået med et fokus på Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at - redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og - - --anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 5: Politiske ideologier \| LUK SAMFUNDET OP! Socialliberalisme og neoliberalisme \| LUK SAMFUNDET OP! Grønne ideologier \| LUK SAMFUNDET OP! Forsker: Hvem er egentlig det støjbergske folk? 5.6: Populisme \| LUK SAMFUNDET OP! Identitetspolitik er en gave. Den tvinger os til at indse, at der er andre måder at være i verden på Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme 5.7: Identitetspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Titel 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? \| LUK SAMFUNDET OP! DRTV - Støjbergs stemmer: Det Rigtige Danmarks Radio Kapitel 6: Partier og vælgere - et politisk billede i forandring? \| SAMF PÅ B Ulighed mellem land og by er blevet et valgkampstema. Ifølge ekspert er den også reel Husk høretelefoner Afsnit 6.2 De politiske partiers adfærd – teorier om partiadfærd \| SAMF PÅ B DRTV - Støjbergs stemmer: Dem og os 6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel \| SAMF PÅ B
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Velfærdstaten Forløbet fokuserer på velfærdsstaten og velfærdsstatens overordnede principper: - velfærd vs velstand - loyalitet og solidaritet - markedsøkononiske system vs blandingsøkonomisk system (keynesiansk udjævning og progressivbeskatnin) - aktiov finanspolitik, kontraktiv og ekspansiv Velfærdstrekanten: Stat - marked - civilsamfund Velfærdsmodeller: - den universielle model/den socialdemokratiske model - Den residuale model/den liberale model - den korporative model/ den konservative model De tre klassiske ideologier og deres syn på velfærdsstaten: - liberalisme, den svage stat, fri konkurrence, staten må ikke være en barnepige, socialliberalisme og neoliberalisme - Konservatisme, de stærke skal beskytte de svage, Gud-konge-fædreland, nationalkonservatisme, sociakonservatisme, familien er samfundets kerne, frivillige fællesskaber skal betyde meget i velfærdsstaten. - socialismen, de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, staten skal fylde meget i velfærdsstaten, fællesskabets solidaritet med de svage, målet er lige muligheder Cvilsamfundets muligheder og forskel fra staten (eks. Kirkens korshær: omsorg, nærvær, respekt) Velfærdsstatens kommende og nuværende udfordringer (velfærdsstatens klemmer): interne: - Demografien (ældrebyrden) - befolkningen har mange og store forventninger/krav til velfærdsstaten (og det er der ikke råd til) - omkostningspresset, især stigende udgifter til ældrepleje og sundhed eksterne: - globalisering (virksomheder outsources og fremmed billig arbejdskraft kan komme til DK) - Braindrain pga højt skattetryk i DK Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at - forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og - - - anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med - - anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat \| LUK SAMFUNDET OP! 9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd \| LUK SAMFUNDET OP! Tre velfærdsmodeller \| LUK SAMFUNDET OP! trekant.html Sådan ser Danmark ud i 2100: »Vi står over for forandringer, de færreste kan forstå« Befolkningspyramide Danmark 9.3: Velfærdsstatens udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed \| LUK SAMFUNDET OP! Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel \| LUK SAMFUNDET OP! DRTV - Underdanmark: Det livsfarlige arbejde 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien \| LUK SAMFUNDET OP! Regeringen siger, at reformer er nødvendige for at redde velfærdssamfundet. Hvad nu, hvis det ikke er rigtigt? Se opgave i onenote - reform af velfærdsstaten 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? \| LUK SAMFUNDET OP! Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge Konkurrencestatens senfølger: Mistrivsel som ny normalitet? • POV International Konkurrencestaten får skylden for cirka ... alt. Din genvej til at forstå tidens største prygelknabe Ove Kaj Pedersen: Der er håb for konkurrencestaten Konkurrencestaten er en 7-Eleven
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ung i det senmoderne samfund Forløbet fokuserer på identitetsdannelse i det senmoderne samfund med udgangspunkt i sociale mediers rolle og betydning for identitetsdannelsen. Heri inddrages både en diskussion af, hvilken betydning sociale medier har for unges socialistionsproces og identitetsdannelse. Faglige mål anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 2: Identitet i forandring \| LUK SAMFUNDET OP! Restudy 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol \| LUK SAMFUNDET OP! 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet \| LUK SAMFUNDET OP! 2.4: Sociale grupper \| LUK SAMFUNDET OP! DRTV - De dyre piger: Det er dyrt at se godt ud 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet! \| LUK SAMFUNDET OP! 2.7: Til- og fravalg af roller har betydning for identiteten, men er der frit valg på alle hylder? \| LUK SAMFUNDET OP! Samfundsudviklingen - det traditionelle, moderne, senmoderne og postmoderne samfund Kapitel 3: Samfund og individ \| LUK SAMFUNDET OP! 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! 3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Økonomi Forløbet omhandler på Danmarks økonomiske situation i 2024-25, heri inddrages det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål, konjunktursvingninger og økonomiske politiker for at belyse og diskutere, hvorfor Danmark (og omverden) har været ramt af inflation og hvilke løsningsmuligheder, der bruges/er blevet brugt for at komme inflationen til livs samt hvilken økonomisk situation Danmark står i i foråret 2025. Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov \| LUK SAMFUNDET OP! 8.2: Hvordan fungerer markedet? \| LUK SAMFUNDET OP! Udbud og efterspørgsel 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb \| LUK SAMFUNDET OP! 8.4: Hvad er god økonomi? \| LUK SAMFUNDET OP! 8.5: Udsving i økonomien \| LUK SAMFUNDET OP! 8.6: Økonomisk politik \| LUK SAMFUNDET OP! Grupper til rengøring/oprydning 8.7: Skal politikere blande sig i markedet? \| LUK SAMFUNDET OP! Sådan fordeler politikerne vores penge 8. Økonomi.pdf 240827 vejledning samfundsfag c stx 2024.pdf Det grønne bord
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb