Holdet A 2x Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Anton Bischoff
Hold A 2024 Fy/x (A 1x Fy, A 2x Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV Grundforløbet
Titel 2 Fysik 101 - Alt er energi!
Titel 3 Grundlæggende om Bølger - Lydens egenskaber
Titel 4 Lys: Fra Blå himmel til Hydrogen-atomet
Titel 5 Solsystemet - Den nære astronomi
Titel 6 Big Bang og Kosmologi
Titel 7 Energirepetition - Varmefylde og faseovergange
Titel 8 Strøm og elektronik
Titel 9 Elektriske sensorer
Titel 10 Kernefysik
Titel 11 Stjernefysik og Made In Space
Titel 12 Mekanik
Titel 13 Tryk og opdrift
Titel 14 Repetitionsforløb: Lys og diffraktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV Grundforløbet

Beskrivelse
NV, der også er en del af pensum, var fælles for alle elever, men de har ikke haft samme undervisere i grundforløbet. Herunder følger en liste over nogle af de faglige begreber og forsøg det forventes at de har taget med fra NV.

Faglige Begreber og opgaver fra NV-forløbet
- Naturvidenskabelig metode (Hypotetisk-deduktiv primært)
- Fysiske størrelser og enheder
- Havniveau i forbindelse med smeltning af havis og indlandsis i Arktisk
- Strålingsbalance (Simpel udgave)
- Albedo og albedoeffekten
- Positive og negative Feedback-mekanismer
(is-albedo feedback'et som årsag til opvarmning af arktis)
- Drivhusgasser
- Kontrolforsøg, variabelkontrol
- Densitet som fysisk størrelse (massefylde = densitet!)
- Grønlandspumpen og Golfstrømmen
- Matematiske Modeller og lineær regression
- Densitet af væsker (som funktion af temperatur og salinitet (saltindhold))

Opgaver og afleveringer
- NV: Påvirker det havniveauet når isen smelter? (Havis vs indlandsis)
- NV: Hvorfor bliver det hurtigere varmt i arktis? Påvisning af Albedo (Både som laboratorieforsøg og som feltforsøg i NVNG)
- NV: CO2 som drivhusgas - Forsøg med spande, CO2 og malerlampe. (Strålingsbalance)
- NV: Densitet af vand. Kvalitativt (i gennemsigtige kar) og kvantitativt (bestemmelse af densitet ved lineær regression)
- NV: Densiteten af materialer
- NV: Formidlingsopgave: Hvad sker der for klimaet? Opsamling på NVNG og NVFY
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fysik 101 - Alt er energi!

Det første fysik-forløb fokuserer på energi, energibevarelse og energiomsætning. Vi taler om hvad fysik går ud på, hvad energi er (herunder energiformerne). Vi bruger termisk energi som omdrejningspunkt for at diskutere temperatur, tilstandsformerne, varmeledning, effekt og måler nyttevirkningen af en elkedel.

Vigtige begreber:

Enheder, symboler og fysiske størrelser. (Herunder enhedsreduktion)
Betydende cifre og præfikser
Energi som begreb, energimængder og enheden Joule
Energibevarelse ("Energisætningen")
Energiformerne (6 former vi har brugt i undervisningen)
Energikæder (Energi-omdannelser)
Effekt (P - Enheden Watt eller J/s)
Spisereglerne - at forstå/præsentere en formel
Temperaturens væsen og enheder (grader Celsius og Kelvin samt det absolutte nulpunkt)
Tilstandsformer og Faseovergange, kvalitativt
Termisk ligevægt (eksemplet med termokanden)
Varmefylde
Formelhåndtering og proportionalitet (Direkte eller omvendt proportionel)
Nyttevirkning (Omsat og Nyttig Energi)

Kapitler i Orbit B:
Link: https://orbitbstx.systime.dk/?id=1

1.3 - Størrelser
1.4 - SI-systemet
1.5 - Titals potenser og præfikser
2.1 - Energiformer
2.2 - Energi og Effekt
2.3 - Temperatur
2.4 - Energisætningen
2.5 - Indre Energi
2.6 - Varmefylde
2.10 - Nyttevirkning
(Orbit C) 2.4 - Varmefylde

Opgaver og øvelser
Forsøg: Måling af den menneskelige reaktionstid (rundkreds-forsøg)
Quizzer og regneopgaver løbende fra systime, både kvalitativt og kvantitativt
Rapport: Nyttevirkning af elkeddel
Test i energi

Se links til systime-quizzer på modulerne
Powerpoints og opgaver er tilgængelige på Teams.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nyttevirkning af en elkedel 15-12-2024
Nyttevirkning af en elkedel 15-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grundlæggende om Bølger - Lydens egenskaber

Beskrivelse
Forløbet introducerer eleverne til bølger som fænomen, med de grundlæggende begreber til beskrivelsen af bølger. Vi bruger Lyd som udgangspunkt for en diskussion og bearbejdning af egenskaberne for en mekanisk bølge.

Vigtige begreber:
Bølger og Bølgetyper - Transport af energi
Mekaniske og Elektromagnetiske bølger
Længdebølger og tværbølger
Bølgeegenskaber: Amplitude, Bølgelængde
Frekvens og periode
Bølgelærens grundligning
(Farten på bølgen er Bølgelængden ganget frekvensen - Husk spisereglerne)

Lyd som fænomen:
- Lyd som mekanisk bølge, refleksion, ekko
- Lydens spektrum
- Lydens fart
- Lydens fart som funktion af luftens temperatur
- Lineær regression til bestemmelse af lydens fart
- Procentuelle afvigelser
- Dopplereffekten (kvalitativt og kvantitativt - Dopplerskiftet)
- Lydmuren
- (gentagelse af alle NV-begreberne om metode)

Spisereglerne til gennemgang af formler

Kapitler i Orbit B:
3.1 - Grundlæggende om bølger
4.1 - Grundlæggende om lyd
4.6 - Dopplereffekt


Quizzer fra Orbit:
Bølgegrupper, Amplitude og bølgelængde, Bølger i fart, Lydens fart, Dopplereffekten

Opgaver og øvelser
- Øvelse: Lav bølgetyperne med vores kroppe

- En masse øvelser/simulationer i bogen til undersøgelse af bølgers egenskaber og hastighed (Som fx denne: https://orbitcstx.systime.dk/?id=524#c3998)

- Det hørbare spektrum: Tortur af eleverne med gennemgang af tonerne fra høj -> lav (lys -> mørk) LINK

- Kvantitative beregninger på alle egenskaberne og fænomenerne med fx bølgelærens grundligning. (Herunder de fleste opgaver i kapitlerne i bogen)

- Rapport: Måling af lydens hastighed - undersøgelse af sammenhæng mellem temperatur og hastighed vha. lineær regression.

- Arbejde med fiktivt datasæt om Dopplereffekten (Excelark med data fra Anton)


Andet materiale
- NPR - What does sound look like?

Powerpoints er tilgængelige på Teams
Opgaver og links til fx quizzerne kan findes på modulerne.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Lydens fart 09-02-2025
Rapport: Lydens fart 09-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lys: Fra Blå himmel til Hydrogen-atomet

Forløbet introducerer eleverne til lys som bølger og relevante interaktioner (spredning, refleksion, absorption mm.). Først med forklaringer af hverdagsfænomener som den blå himmel (overfladiske forklaringer), senere en undersøgelse af drivhuseffekten og strålingsbalancen.

Herefter diskuteres lys som fotoner gennem Bohrs atommodel og hydrogenatomet. Dette som grundlag for forståelsen af atomare spektre. Afslutningsvis perspektiveres der til anvendelsen af atomare spektre til bestemmelse af grundstoffer med grundstoffernes fingeraftryk.

Vigtige begreber:
- Interaktioner af lys: Transmission, refleksion, absorption og spredning (kun meget kort berørt brydning og diffraktion)
- Elektromagnetisk Stråling
- Det elektromagnetiske spektrum
(Eksempler på kilder på de forskellige typer af stråling.)
- Den blå himmel og røde solnedgang (spredning i atmosfæren)


Lys som fotoner (med kvantiseret energi)
- Partikel/bølge dualiteten
- Drivhuseffekten, drivhusgasser og strålingsbalance (Variabelkontrol!)
- Energi i fotoner (E = h*f)    ((h =Plancks konstant))
- Bølgeligningen
- kort: Enheden Elektronvolt (eV) som energi-enhed.
- Spisereglerne til præsentation af formler
- Repetition af effekt (P = E/t)
- Atomets opbygning (protoner, neutroner, elektroner)
- Bohrs Atommodel (Bohrs postulater om energitilstande og fotoner)
- (Stationære) Energitilstande i atomet
- Grundtilstanden og exciterede tilstande (n = 1 .... n = x)
- Emission og Absorption af fotoner (Energibevarelse)
- Kort forklaring af selvlysende materialer
- Ionisering af atomer
- Hydrogenatomet og Balmerserien (+ Lyman og Paschen kort)
- Atomare spektre (Grundstoffernes fingeraftryk)
- Emissions- og absorptions spektre

Kapitler i Orbit B:
Link til Orbit B
5.1 - Lys og bølgeegenskaber
5.2 - Hvidt lys og dispersion (Orbit C)
7.4 - Den fotoelektriske effekt og fotoner
8.1 - Introduktion til Bohrs atommodel
8.2 - Hydrogenatomet
8.3 - Atomernes Fingeraftryk


Quizzer fra Orbit:
Lys som fotoner, Bohrs Atommodel, Hydrogenatomet 1 og 2, Grundstoffernes Fingeraftryk - atomspektre

Øvelser og opgaver
- Tegning af lysets interaktioner
- Simulation: Hvilke gasser er drivhusgasser?
- Forsøg (fra NV): Drivhuseffekten i en spand (strålingsbalance!)
- Test i lys
- Konstruktion af Bohr's atommodel på whiteboards
- Simulationer i Balmer-serien (https://orbitcstx.systime.dk/?id=c4392)
- Øvelse: Hvilket grundstof har du?
(Karakterisation af emissionsspektre, fysisk øvelse med fotoner og atomer på papir)

Andet materiale:
- COSMOS: Gemt i lyset (Denne så vi mellem lyd og lys) - fra CFU
- En Verden Af fysik C - Drivhuseffekten


Powerpoints er tilgængelige på Teams
Opgaver og links tilgængelige på modulerne
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv - Drivhus 07-03-2025
Arbejd Selv - Drivhus 07-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Solsystemet - Den nære astronomi

Beskrivelse
Eleverne introduceres til den nære astronomi gennem et fokus på fænomenerne som de opleves fra Jorden, og udfordringerne ved at lave en model over systemet. Vi konstruerer modeller over flere omgange, hvor vi går fra 2D til 3D-model der dokumenteres så godt som muligt, ved at visualisere de relevante fænomener. Afslutningsvis får vi styr på Keplers love, herunder en påvisning af tredje lov ved lineær regression.

Vigtigste begreber
- Jordens bevægelse i universet (Bevægelse er relativ! - Fra stillestående til millioner af km/t)
- Redegørelse for de 8 planeter kort
- Geocentrisk vs Heliocentrisk verdensbillede
- Udfordringer ved at modellere solsystemet (størrelsesordener og 2D modeller)

- Fænomenerne ser fra Jorden:
Døgnets længde,
Årstider (solhøjde, rotationsaksens hældning!, halvkuglerne, jævndøgn, årstiderne på Nord/sydpol)
Månens Faser
Formørkelserne (Sol- og Måneformørkelser, partielle/totale formørkelser)
Herunder Ekliptika, Månens bane-hældning og knudepunkternes betydning for muligheden for formørkelser.

- Enheden AE (Astronomisk enhed)
- Keplers Love om solsystemet, herunder lineær regression på Den Harmoniske Lov.

Kapitler i Orbit B
9.1 - Rejsen Starter
9.2 - Månen
9.3 - Solsystemet

Opgaver og øvelser
- Den nære Astronomi 1 - Årstiderne
- 2: Månen og formørkelser
- 3: Solsystemet i 3D
- 4: Keplers Love

- Produktion af modeller over solsystemets fænomener i 2D (Whiteboards)
- Produktion af modeller over solsystemets fænomener i 3D som videoer
- Keplers love, herunder Lineær Regression på data fra solsystemet til eftervisning af Den Harmoniske Lov.
- Videoer eller billedserier: Solsystemet i 3D.

Dokumentar/videoer
COSMOS: At stå op i Mælkevejen (fra CFU)
Kurzgesagt: The Solar System (https://www.youtube.com/watch?v=KsF_hdjWJjo
Kurzgesagt: You Are Not Where You Think You Are (https://www.youtube.com/watch?v=Pj-h6MEgE7I)


Powerpoints og materialer er tilgængelige på Teams
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Big Bang og Kosmologi

Beskrivelse
Vi starter dette (lidt for korte) forløb med at understrege forståelsen af universet gennem størrelsesforhold. Ved fx at diskutere et "verdenskort" over universet i forhold 1:10^9, og se at vi ikke kan repræsentere andet end solsystemet meningsfuldt på denne skala. Herefter tager vi et overbliksbillede over Jordens plads i universet, med de forskellige strukturer vi observerer, alt efter hvilken størrelsesorden vi ser på (Solsystemet < Lokale stjerner < Galaksen < Den Lokale Gruppe < Galaksehobe < Superhobe < Det Synlige Univers). Vi diskuterer effekten af lysets (langsomme, i kosmisk forstand) hastighed, og hvad det betyder for hvad vi kan observere. Vi gennemgår rødforskydning kvantitativt med kobling til Doppler-effekten, og bruger den til at forklare hvordan vi kan tolke Hubbles lov, og hvad den betyder for universets udvikling. Grundlaget for tolkningen af Hubbles lov som universets udvidelse eftervises med eksperimentet: Hubble's Lov med Elastik.
Vi behandler (mest kvalitativt udover Hubble) det vigtigste empiriske grundlag for Big-Bang teorien om universets begyndelse.

Vigtigste begreber
- Størrelsesordener og størrelsesforhold.
- En idé om forholdet mellem afstande i objektet (afstande mellem planeter i forhold til afstande mellem stjerner fx)
- En idé om størrelsesforholdene mellem objekter (Scale of the Universe)
- Strukturerne i universet: Jord/Måne < Solsystemer < Galakser < Lokal Gruppe < Galaksehobe < Superhobe < det synlige univers
- Hubble Ultra Deepfield
- Rødforskydning, z
- Rødforskydning som fartmåler (v = c*z)
- Recessionshastighed
- Hubbles Lov og Universets udvidelse (Enheden Megaparsec - Mpc)
- Big Bang teorien
- Den vigtigste evidens:
Hubbles lov, Kosmisk mikrobølgebaggrundsstråling og grundstoffordelingen i universet.

Kapitler i Orbit B
1.5 - Titalspotenser og præfikser

12.3 - Mælkevejen
12.4 - Galaksehobe og Superhobe
12.6 - Universets udvidelse
12.7 - Hubbles Lov
12.8 - Big Bang
12.9 - Big Bang-teoriens grundlag


Opgaver og øvelser

- Størrelsesforhold, afstande ("Verdenskortet")
- Scale of the Universe ( på baggrund af https://htwins.net/scale2/ )
- (kort) afstanden til Proxima Centauri - Hvor længe vil det tage?
- Quizzer i rødforskydning fra Systime (kvalitativt og kvantitativt)

- Forsøg: Hubbles lov i et elastik-univers og Lineær Regression
- Formidlingsøvelse: Forklaring af Big Bangs fundament til familiemedlem

Dokumentarer/videoer
- Zooming in on the Andromeda Galaxy: https://www.youtube.com/watch?v=TijClV4uHIk
- Kurzgesagt: The Big Bang (https://www.youtube.com/watch?v=wNDGgL73ihY
- Universe Size Comparison 2020: https://www.youtube.com/watch?v=02Kgf9dCgME
- Veritasium - What Actually Expands In An Expanding Universe? ( https://www.youtube.com/watch?v=9DrBQg_n2Uo&t=43s )


Powerpoints og andre materialer er tilgængelige på Teams.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Energirepetition - Varmefylde og faseovergange

Beskrivelse
Dette korte forløb var en repetition af teorien om termisk (indre) energi, varmefylde og faseovergange. Vi skimmede kort gennem teorien, og tilføjede begreberne smeltevarme og fordampningsvarme. Vi perspektiverede forsøget om smeltevarmen til Global Opvarmning, og undersøgte om isen der smelter på polerne er med til at holde temperaturen nede.


Faglige begreber:
- Mange af de faglige begreber er de samme som i forløbet om energi sidste år:
Enheder, symboler og fysiske størrelser. (Herunder enhedsreduktion)
Betydende cifre og præfikser
Energi som begreb, energimængder og enheden Joule
Energibevarelse
Energiformerne (6 kategorier)
Energikæder (Energi-omdannelser)
Effekt (P - Enheden Watt eller J/s)
Temperaturens væsen og enheder (grader Celsius og Kelvin samt det absolutte nulpunkt)
Tilstandsformer og Faseovergange, kvalitativt og kvantitativt
Varmefylde (Specifik Varmekapacitet)
Formelhåndtering og proportionalitet (Direkte eller omvendt proportionel)
Nyttevirkning (Omsat og Nyttig Energi)

Med disse tilføjelser:
- Specifik smeltevarme og fordampningsvarme
- Energiforbrug i forbindelse med faseovergange.

Kapitler i Orbit B:
Link: https://orbitbstx.systime.dk/
2.1 - Energiformer
2.2 - Energi og Effekt
2.3 - Temperatur
2.4 - Energisætningen (Energibevarelse)
2.5 - Indre energi (Termisk vs kinetisk energi)
2.6 - Varmefylde
2.7 - Fordampning og smeltning

Opgaver og øvelser
Forsøg: Hvad er loddet lavet af?
- Bestemmelse af materialet af et lod, ved at måle materialets specifikke varmekapacitet

Forsøg: Vands specifikke smeltevarme
- Ved at smelte isterninger og måle temperaturændringer og masser, bestemtes vands specifikke smeltevarme.

Øvelse: Bestemmelse af vands fordampningsvarme på baggrund af givet data (som Anton opsamlede af en elkedel på en vægt) - Med brug af lineær regression.

Opgaver: Flere opgaver fra Orbit-bøgerne

Aflevering: Oversigtsrapport over forsøg, inklusiv databehandling og diskussion.
(Fokus på databehandling, brug af Maple, procentuelle afvigelser og kvantitative argumenter for hvilke fejlkilder der var relevante.)

Powerpoints og opgaver er tilgængelige på Teams.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Energiaflevering - Varmefylde og smeltevarme 31-08-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Strøm og elektronik

Beskrivelse
Dette lange forløb handlede om de naturlov der gælder for strøm, spænding og elektrisk modstand. Vi lavede både simulationer af Ohms lov og forsøg med karakteristik af modstande og parallel og serie forbundne modstande. Dette giver eleverne en basal forståelse af hvordan elektronik er bygget op.

Faglige begreber:
Enheder, symboler og fysiske størrelser. (Herunder enhedsreduktion)
Betydende cifre og præfikser
Elektrisk strømstyrke, enhed  Ampere
Elektrisk spænding, enhed  Volt
Elektrisk modstand enhed  Ohm
Resistivitet
Effekt (P - Enheden Watt eller J/s)
Erstatningsmodstand
Elektriske kredsløb
Elektrisk sikring

Kapitler i Orbit B:
Link: https://orbitbstx.systime.dk/
6.1 - Elektrisk strøm
6.2 - Spændingsforskel
6.3 - Ohms lov
6.4 - Elektrisk effekt
6.6 - Elektriske spændingskilder
6.7 - Resistivitet
6.8 - Serie og parallelkobling

Opgaver og øvelser
Simulations af Ohms lov
- Eleverne bruger et kredsløbs-designprogram til at undersøge Ohms lov

Øvelse: Karakteristik af modstande
- Med brug af lineær regression.

Forsøg: Serie og parallelkobling
- Elverne undersøger serie og parallelkoblinger og bestemmer Erstatningsmodstanden af disse.

Opgaver: Flere opgaver fra Orbit-bøgerne

Aflevering: Oversigtsrapport over forsøg, inklusiv databehandling og diskussion.
(Fokus på databehandling, brug af CAS, procentuelle afvigelser og kvantitative argumenter for hvilke fejlkilder der var relevante.)

Powerpoints og opgaver er tilgængelige på Lectio.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Elektriske kredsløb 05-10-2025
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Elektriske sensorer

Beskrivelse
Dette korte forløb handlede om elektriske sensorer og arduinoer. Eæeverne byggede og kalliberede en højdemåler.

Faglige begreber:
Praktisk elektronik
Simpel arduino programmering
Kalibrering

Forsøg: Blinkende LED
- Eleverne laver en blikende LED med en Arduino

Forsøg: Højdemåler
- Eleverne laver og kalibrere en højdemåler med en Arduino

Powerpoints og opgaver er tilgængelige på Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kernefysik

Beskrivelse
Dette forløb handlede om kernefysik, hvilket er de naturlove der gælder for atomkernen. Vi lægger især vægt på forståelsen af henfalæd af ustabile kerner.

Faglige begreber:
Enheder, symboler og fysiske størrelser. (Herunder enhedsreduktion)
Betydende cifre og præfikser
Kernekortet
Alpha henfald
Beta henfald
Gamma hanfald
Elektronindfangning
Henfaldslov
Aktivitet
Halveringstid
Absorption
Halveringstykkelse
Stråling og afstandskvadratlov

Kapitler i Orbit B:
Link: https://orbitbstx.systime.dk/
11.1 - Atomer
11.2 - Atomkerner
11.3 Atomkerners opbygning
11.4  Kernhanfald
11.5 Henfaldsloven
11.6 Aktivitet
11.7 Strålingsudbredelse
11.9 Kerneenergi

Opgaver og øvelser
Forsøg: Halveringstid af Ba-137
- Bestemmelse af halveringstid ved regression.

Forsøg: Halveringstykkelse af bly
- Bestemmelse af halveringstykkelse af bly for gammastråling ved regression.

Opgaver: Flere opgaver fra Orbit-bøgerne

Aflevering: Oversigtsrapport over forsøg, inklusiv databehandling og diskussion.
(Fokus på databehandling, brug af CAS, procentuelle afvigelser og kvantitative argumenter for hvilke fejlkilder der var relevante.)

Powerpoints og opgaver er tilgængelige på Lectio.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal over halveringstid 29-11-2025
Journal over halveringstykkelse 15-12-2025
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Stjernefysik og Made In Space

Beskrivelse
I dette forløb er der fokus på hvilke informationer vi kan få fra stjernerne, deres livsforløb og hvordan de forklarer hvor alle grundstofferne kommer fra. Vi starter med en kort repetition af astronomi og kosmologi fra sidste år. Vi snupper også lidt Bohrs atommodel, for at forklare spektrallinjer i stjernespektre. Herefter bruger vi Wiens Forskydningslov til at forklare hvordan man kan tage temperaturen på en stjerne. Vi arbejder med parallaksemålinger af stjerner til afstandsbedømmelse. Herefter taler vi om absolut og relativ lysstyrke (Luminositet og intensitet), og taler lidt mere om Afstandskvadratloven.  Vi gennemgår de overordnede områder i HR-diagrammet (T,L) på baggrund af den information vi nu forstår hvordan vi finder. Vi bruger vores forståelse af stjerners liv til at forklare grundstofsyntese - med fokus på fusionsprocesserne i en sollignende stjerne (p-p og Triple alfa). Og vi tager forbi Planetarium og får en rundvisning i deres Made In Space udstilling (og ser en film om solsystemet). Forløbet afsluttes med en test.

Faglige begreber (ikke udtømmende liste, noget er repetition fra 1.g)
- Størrelsesordener og vores plads i Universet.
- Rødforskydning og Hubbles Lov
- Elektromagnetisk spektrum (absorptions og emissions spektrum)
- Absorption og Emission fra atomer (energiniveauer og Bohrs atommodel)
- Sortlegemestråling
- Wiens forskydningslov
- Absolut lysstyrke (Luminositet - en stjernes effekt)
- Tilsyneladende lysstyrke (Intensitet målt i W/m^2)
- Parallakse til afstandsmåling
- Afstandskvadratloven til afstandsmåling
- Kvalitativ forståelse af Hvide dværge, Hovedserien, Kæmpestjerner og Superkæmper gennem HR-diagrammet.
- Solens vej gennem HR diagrammet i løbet af dens liv
- Proton-proton fusion og Triple-Alfa
- Q-værdier af kernereaktioner
- Grundstofsyntese (Hvordan de forskellige elementer på Jorden er opstået)


Kapitler i Astronomi C (Astronomi på Systime)
4.2.2 - Sortlegemestråling (Black Body Radiation)
4.5 - Afstandsbestemmelse ved hjælp af stjerner

Kapitler i (Orbit B STX)
8.3 - Atomernes fingeraftryk
12.11 - Sådan bliver Grundstofferne dannet

Andet materiale

- Interaktivitet: Balmer Serien

-  Simulation: Sortlegemestråling fra NAAP

- Interaktivitet: Balmer Serien

- Kurzgesagt: The Largest Star in the Universe

- NAAP Simulation: Stjernetyper, deres liv og den beboelige zone

- YouTube: Epic Spaceman - Sørrelsesordener nedad

- YouTube: Størrelsesordener på objekter i universet


Opgaver/Øvelser
- Quiz om grundstoffernes fingeraftryk og Wiens Forskydningslov (Fra Orbit B)
- Øvelse om simulation: Temperaturen på stjerner
- Øvelse og simulation: Stjerners liv (efter masse) og den beboelige zone.
- Afstand til stjerner - Parallakse forklaring og beregning (og lille-bitte demo-forsøg)
- Rundvisning og film (Vores Smukke Solsystem) i Planetarium
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Mekanik

Beskrivelse
I dette forløb er der fokus på hvordan bevægelse beskrives matematisk med bevægelsesligninger og hvordan de kræfter der virker på et legeme er kausale årsager til den bevægelse som legemet vil udføre.

Eleverne opnår gennem øvelser et forhold til hvad hastighed og acceleration er, og disse begreber danner udgangspunkt for resten af diskussionen af bevægelse. Eleverne introduceres også for (s,t)-, (v,t)- og (a,t)-grafer som andre repræsentationer af de matematiske bevægelsesligninger. Newtons love introdueres og kobles til bestemmelse af acceleration gennem Newtons anden lov. Og gennem acceleration kobles kræfter til bevægelsesligningerne.

Endeligt studeres to konkrete bevægelser, nemlig det frie fald og det lodrette kast. Bevægelsen udregnes på baggrund af kendskab til tyngdekræften og undersøges eksperimentielt gennem videoanalyse.

Forløbet afsluttes med en diskussion af energiforhold i mekanik. Begreber som arbejde, potentiel- og kinetisk energi indføre og bevarelse af mekanisk energi i tyngefeltet blev indført som metode til løsning af opgaver.

Faglige begreber (ikke udtømmende liste)
- Hastighed/fart
- Acceleration
- Bevægelsesligninger
- Bevægelse med konstant hastighed
- Bevægelse med konstant acceleration
- Kræfter (tyngdekraft, normalkraft, gnidningskraft, trækkraft, snorkraft)
- Friktion
- Frit fald
- Lodret kast
- Kinetisk energi
- Potential energi
- Mekanisk energi
- Energibevarelse (ved fravær af friktion, og begrænsninger heraf)

Kapitler i (Orbit B STX)
10.2 Stedfunktion og hastighedsfunktion
10.3 Acceleration
10.4 Bevægelse med konstant hastighed
10.5 Bevægelse med konstant acceleration (undtaget: Areal og strækning)
10.6 Kræfter
10.7 Kræfter og bevægelse
10.8 Jævn bevægelse
10.9 Frit fald
10.10 Lodret kast
10.11 Arbejde og mekanisk energi
10.12 Ydre kræfters arbejde (undtaget: Skråplan)

Andet materiale
- YouTube:
Brian Cox visits the world's biggest vacuum | Human Universe - BBC

Opgaver/Øvelser
- Opgaver fra Orbit B
- Øvelse om (s,t)- og (v,t)-grafer
- Øvelse om videanalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg med s(t) og v(t) 05-02-2026
Journal om lodret kast 20-03-2026
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tryk og opdrift

Beskrivelse
I dette forløb er der fokus på tryk og hvordan trykforskelle i en væskesøjle giver opdrift på legemer nedsænket i vand.

Vi gennemgår den fundamentale sammenhæng mellem tryk og kraft og diskuterer hvor trykket her ved jordoverfladen kommer fra. Herefter så vi på situationen under vandet og indførte opdrift. I den forbindelse diskutereve vi Archimedes lov.

Forløbet afsluttes med et eksperiment hvor eleverne selv skal lave deres hypotese baseret på det benspænd at de skal kunne måle opdriften kvantitativt.

Faglige begreber (ikke udtømmende liste)
- Tryk
- Atmosfæretryk
- Pascal
- Tryk i væskesøjle
- Opdrift
- Archimedes lov
- flyde/synke

Kapitler i (Orbit B STX)
10.13 Tryk og opdrift

Andet materiale

Opgaver/Øvelser
- Opgaver fra Orbit B
- Øvelse om opdrift
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
rapport om opdrift 26-04-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetitionsforløb: Lys og diffraktion

Beskrivelse
Dette korte forløb var en repetition og forlængelse af teorien om lys. Nu primært diskuteret som bølger, med diffraktion og interferens som centrale fænomener. Vi gennemgår teorien kort, og udfører det klassiske forsøg med gitterligningen for at bestemme bølgelængder og gitterkonstanter ved at måle på diffraktionen af laserstråler gennem optiske gitre.


Faglige begreber:
Alle de (mange - se tidligere forløb) faglige begreber fra vores forløb om lys i 1.g med et par tilføjelser:
- Diffraktion og Interferens (konstruktiv og destruktiv)
- Optisk gitter
- Gitterligningen med tilhørende koncepter:
       - Gitterkonstant, pletternes orden (1,2,3), vinkel mellem pletterne og bølgelængden af lyset.


Kapitler i Orbit B:
Link: https://orbitbstx.systime.dk/
3.2 - Diffraktion og interferens
5.2 - Optisk gitter
5.3 - Farvespektrum med gitter

Opgaver og øvelser
Simulationer af diffraktion og interferens (I Orbit-bogen)

Forsøg: Gitterligningen
- Det klassiske setup, hvor man både bestemmer bølgelængden af en laser, for kendt gitterkonstant. Og bestemmer gittterkonstanten ved nu kendt bølgelængde.

Aflevering: Rapport over Gitterligningsforsøg. En gennemgang af forsøget om gitterligningen, inklusiv produktionen af en forsøgsvejledning til forsøget, databehandling og diskussion.

Powerpoints og opgaver er tilgængelige på Teams.


Andet materiale
Videoer fra Veritasium på Youtube om Diffraktion og intereferens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer