Holdet A 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold A 2024 sa/x (A 2x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Dansk politik og ulighed
Titel 2 Forløb 2: Ungdomsliv
Titel 3 Forløb 3: Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Dansk politik og ulighed

Eleverne fra 2x har samfundsfag på C-niveau i 2g. Vi startede derfor det første forløb op med en genopfriskning fra elevernes grundforløb i 1.g, et forløb som primært omhandlede de politiske ideologier, begrebet 'politik' og fokus på de politiske partier i Danmark. Der var desuden en afslutning af grundforløbet som omhandlede demokrati og valg i USA i 2024.
Eleverne har i den forbindelse arbejdet med de politiske partier i USA samt valgmetoden i USA.

I forløb 1 "dansk politik og ulighed" gennemgås de klassiske ideologier; liberalisme, socialisme og konservatisme. Eleverne har desuden stiftet bekendtskab med ideologiske forgrener, de politiske partier og de ideologiske syn på ulighed.

Forløbet ser også på, hvad der kendetegner den danske velfærdsmodel i sammenligning med andre velfærdsmodeller. Eleverne undersøger, hvilke ideologiske argumenter om ulighed/lighed, der indgår i debatten for/imod den danske velfærdsmodel. + en kort introduktion til 'konkurrencestaten'
Herunder er centrale begreber, som social mobilitet og mønsterbrydere og diverse ulighedsbegereber anvendt.

Eleverne har desuden stiftet bekendskab med det aktuelle kommunalvalg i Danmark (KV25). KV25 er bearbejdet før valget, og efterfølgende med særligt fokus på lokale resultater. Derudover har 2x deltaget i politiske paneldebatter, og haft et møde med Martin Lidegaard fra RV. Som forberedelse arbejdede eleverne med den idelogiske forgrening; socialliberalisme.

Ligeledes er Folketingsvalget (FT26) behandlet løbende undervejs i undervisningen.
Vi har i undervisningen haft besøg fra UVM af Thulani Nielsen som har afholdt en workshop med klassen omkring demokratisk dannelse og fælleskab.

Alle elever har i løbet af dette forløb arbejdet med at præsentere aktuelle nyheder for klassen


Kernestof:
• Politik: Ideologier og politiske partier
• Økonomi: velfærdsprincipper
• Sociologi: Sociale forskelle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Ungdomsliv

Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.

Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.

De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Forløbet er afsluttet med en konference hvor eleverne i grupper har arbejdet med forskellige løsningen på den mistrivsel der ses os et stigende antal unge mennesker.

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.
Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Økonomi og klimakrise


I dette forløb kommer eleverne til at arbejde på med det økonomiske fagområde og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil eleverne blive klogere på, hvad der kendetegner deres egen privatøkonomi og privatøkonomiske adfærd - og de vil lære om hvad økonomi helt grundlæggende handler om herunder forskellene på mikro- og makroøkonomi.

Undervejs i forløbet bliver eleverne introduceret til en lang række centrale økonomiske begreber og modeller så som det markedsmekanismen, økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske suppleres med fokus på de udfordringer klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund - men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.


I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne både præsenterer forslag til løsninger på klimakrisen samt til ”eksamen”. Dette giver mulighed for at de dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

De faglige mål der er i spil
-
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
-
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
-
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
-
Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
-
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
-
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
-
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
-
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
-
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (i forhold til økonomi og klima)
-
Kvantitativ og kvalitativ metode
Undervisningsmaterialer
-
Vores samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024, kapitel 4: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
-
DR-programmet ”Boost dit budget” episode 1, sæson 2 med Sofie Østergård, https://www.dr.dk/drtv/saeson/boost-dit-budget_479054
-
Figurer fra tænketanken Concito
-
Valgundersøgelsen 2022: krydstabulering af alder og spørgsmålet: ”Jeg er bekymret for, at klimapolitikken vil føre til tab af arbejdspladser og forringede levevilkår
-
Økonomisk nøgletal fra Danmarks Statistik, https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/
-
Regeringen vil nedbringes statens udgifter med mindst 5,5 milliarder kroner” https://www.dr.dk/nyheder/seneste/regeringen-vil-nedbringe-statens-administrative-udgifter-med-mindst-55-milliarder
-
Podcastafsnittet ”Økonomi og klima” fra Podcastserien Samfundsstemmer med cheføkonom i tænketanken Kraka Ulrik Bech (kan findes mange steder bl.a. på bogens hjemmeside og på spotify osv.
-
Episode 1 i serien ”An optimist’s guide to the planet” der findes på DR. https://www.dr.dk/drtv/episode/optimistens-guide-til-planeten_-kunstens-kraft-energivenlig-havn-og-dus-med-dyrene_505647

Eleverne har desuden været på studietur til Lissabon, hvor de har været på besøg på den danske ambassade, og haft et kort oplæg omkring de to lande og forskellen mellem Danmark og Portugal rent økonomisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer