Holdet A 3z SOP (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Øvrige hold -
Lærer(e)
Hold A 2024 SOP/z (A 1z SOP, A 2z SOP)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SO 1: Demokrati og medborgerskab
Titel 2 SO 2 Sundhed
Titel 3 SO 3 Etik og kommunikation
Titel 4 SO 4: Next Start-up
Titel 5 SO 5: SR case
Titel 6 SO 6: DIHO

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SO 1: Demokrati og medborgerskab

Demokratiuge 2024 - HTX - SO1
Undervisningsbeskrivelse:

Tema: Demokrati og medborgerskab
Problemstilling som fagene arbejder sammen om:

I et demokrati er det vigtigt, at man tager aktivt del i alle demokratiske processer. Mange unge er ikke klar over, hvad det præcis indebærer og stemmer for eksempel ikke til hverken kommunalvalg eller
folketingsvalg i Danmark. Ugens formål er derfor at diskutere, hvad der forventes af unge samfundsborgere i et demokratisk samfund. Desuden rettes blikket også mod USA og det amerikanske valg i november, da det fylder rigtig meget i medierne i øjeblikket.

DELTAGENDE FAG:
Dansk, Samfundsfag, Kommunikation/IT, Matematik, Engelsk
I dansk introduceres eleverne til informationssøgning og kildekritik. Vi arbejder både med at søge relevante kilder på nettet fra pålidelige kilder og analyserer og vurderer desuden problemet med fake news, misinformation, clickbait med mere, som reelt udgør en trussel for demokratiet.

Samfundsfag, Engelsk, Matematik og Kom-IT fortsætter de følgende dage og fra forskellige faglige vinkler 'angriber' fagene det at være ung borger i et demokratisk samfund. I samfundsfag om tirsdagen vil eleverne arbejde med spørgsmål som: Hvad kendetegner demokratiet? Hvad er
mulighederne for demokratisk deltagelse? Hvad kendetegner unges demokratiske deltagelse, og hvad udfordrer den demokratiske deltagelse? I engelsk vil eleverne arbejde med tekster, der beskriver unges valgdeltagelse i USA, samt hvad de politisk præges af og matematik vil fokusere på statistiske data i forbindelse med valg. Eleverne skal bruge deres faglige viden om demokratiformer, demokratiopfattelser og deltagelsesformer til at lave et lille kvalitativt interview af en ung person. D
viden, eleverne erfarer, skal indgå i den valgvideo/oplysningsvideo, de udarbejder i Kom/IT.
Formålet med ugen er, at eleverne forholder sig til de forventninger, som man har til den demokratisk bevidste, unge samfundsborger, eksempelvis med hensyn til deltagelse i kommunalvalg og folketingsvalg samt de udfordringer man møder i en verden, hvor fake news er en del af
nyhedsstrømmen.

UGENS FORLØB OG FAGENES BIDRAG TIL SO1:
Dansk indleder projektet mandag morgen. Her introduceres eleverne for de nye klassekammerater samt til deres første SO-uge. Eleverne opretter en individuel arbejdsportfolio, som navngives Arbejdsportfolio: Demokratiugen.
Alt egenproduceret materiale fra ugen organiseres i denne portfolio. Eleverne laver en indholdsfortegnelse/word-genereret og finder selv på relevante og overskuelige overskrifter, f.eks Mandag: Engelsk, Tirsdag: Matematik…. osv osv), sådan så lærerne kan få et godt overblik over
elevernes arbejde i ugen. NB: Indholdet af denne arbejdsportfolio indgår i en samlet vurdering af elevens/gruppens arbejde i løbet af projektugen, så tænk dels over layoutet og dels over kvaliteten af det arbejde, der lægges i mappen.

I Dansk er det faglige mål at søge relevant information på nettet samt at være kritisk og analysere vurdere ikke-fiktive tekster. Viden om sprog, herunder semantik, inddrages desuden i denne kritiske
stillingtagen.
I Samfundsfag er det faglige mål at anvende fagets metoder til at undersøge faglige sammenhænge om demokrati og demokratisk deltagelse blandt unge i Danmark. Både kvantitativ og kvalitativ
metode indgår.
I Engelsk er det faglige mål at tilegne sig en forståelse for det amerikanske samfund samt amerikanerne og deres syn på demokrati. Indholdsmæssigt kigges der på unges valgdeltagelse, og hvilke årsager der kan være til at unge amerikanere stemmer, som de gør.
I Matematik er det faglige mål at forstå forskellen mellem det amerikanske og det danske valgsystem.
Desuden er målet at kunne bearbejde statistiske data til undersøgelse af unges valgdeltagelse ved valg i Danmark.
I Kommunikation/It startes der med en fælles analyse af valgvideoer, hvor den moderne kommunikationsmodel skal anvendes som metode for analysen. Dernæst skal eleverne introduceres til mediefaglig teori, som skal hjælpe dem til at skabe et kommunikationsprodukt. Mediefaglig teori
skal anvendes til udførslen i præ-produktion, produktion og postproduktion.
Derefter introduceres eleverne for mindmaps som del af den kreative udviklingsproces. Eleverne skal derefter selv udarbejde et mindmap og på den måde sparke ideerne i gang ift. deres kommunikationsprodukt. Eleverne skal forberede og producere et kommunikationsprodukt, som i
dette so-projekt er en valgvideo eller en oplysningsvideo, der skal få unge til at engagere sig i demokratiet. Valgvideoen skal tænkes som værende del af en større kampagne, der har til formål at gøre unge bevidste om, hvor vigtig netop deres stemme er. Budskabet i elevernes
kommunikationsprodukt skal altså være at gøre unge bevidste om deres muligheder og ansvar i et demokratisk samfund. Hvilken vinkel, og hvordan dette budskab fremføres, er op til eleverne selv. Et krav er dog, at eleverne anvender den gennemgåede teori og metoder, og at de med afsæt i teorien kan redegøre for, hvorfor de har valgt at udforme deres produkt, som de har gjort.
I forløbet op til dette so-projekt er eleverne blevet introduceret for følgende teori
● Billedbeskæring
● Perspektiv
● Kamera
● Lyd
● Billedkomposition
● Storyboards
● De tre faser indenfor praktisk filmproduktion: præproduktion, produktion og postprodukti

FAGENES FAGLIGE METODER:
DANSK: Analyse og semantisk analyse.
KOMM/IT: Forundersøgelse - demonstrere viden om fagets identitet og metoder og behandle
problemstillinger i samspil med andre fag. Produktion: udforme og producere
kommunikationsprodukter, herunder dokumentere metoder til idéudvikling og projektarbejde.
Laswells kommunikationsmodel. Begrunde valg af medie, udtryksformer, virkemidler og it-værktøjer
til løsning af kommunikationsopgaver.
SAMFUNDSFAG: Kvantitativ og kvalitativ metode, indirekte/repræsentativt og direkte demokrati,
konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, demokratiske og politiske deltagelsesmuligheder.
ENGELSK: Kulturel forståelse, amerikanske værdier, analytiske kompetencer.
MATEMATIK: Eleverne skal være i stand til at kunne bearbejde datamateriale fra forskellige kilder og
herved være i stand til at bestemme relevante statistiske deskriptorer og præsentere indsamlede data
med relevante diagrammer.
UGENS SKRIFTLIGE PRODUKTKRAV:
Dansk: Skrive noter til relevante begreber, som gennemgås om mandagen i dansk.
Samfundsfag: Skriftlige opgaver og et kort kvalitativt interview om demokratisk deltagelse.
Engelsk: Skriftlige noter til læste tekster.
Matematik: Skriftligt dokument der besvarer forskellige stillede spørgsmål om det amerikanske
valgsystem og om valgdeltagelsen ved valg i Danmark med fokus på aldersmæssige, geografiske
tidsmæssige forskelle. Dokumentet skal præsenteres med relevante diagrammer.
Komm-IT: Udformning af et kommunikationsprodukt (valgvideo/oplysningsvideo), som del af en
oplysningskampagne.
SAMLET ARBEJDSPORTFOLIO FOR HELE UGEN:
ALT skriftligt materiale, som er produceret i ugen samles i en samlet aflevering - en arbejdsportfoli
Den skal sættes overskueligt op med tydelig markering af, hvilket fag, og hvilket produkt man h
lavet i det fag den pågældende dag.
Den samlede arbejdsportfolio afleveres på Lectio under opgaven “Arbejdsportfolio Demokratiugen
På den portfolio kan vi dels vurdere jeres eget/gruppens aktivitetsniveau, jeres skriftlige
formidlingsevner samt det faglige indhold, som I har arbejdet med i løbet af ugen.
EVALUERINGSFORMER:
Mundtlig feedback/karakter i forbindelse med præsentationen samt eventuelt i den efterfølgende uge i
fagene. Derudover laver I en selvevaluering (individuel) om fredagen, når SO-ugen er omme.
Indhold
Omfang Estimeret: 37,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 SO 2 Sundhed

Tema: Sundhed og velfærd
Problemstilling:
Det er velkendt, at KRAM-faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion hver for sig og sandsynligvis i samspil spiller en stor betydning for sundhed og sygelighed. KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den har fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion. I løbet af 2007 og 2008 deltog 13 udvalgte kommuner i KRAM-undersøgelsen. KRAM-undersøgelsen havde flere formål:
• udbygge den eksisterende viden om KRAM- faktorerne i et sundhedsfremme- og fore- byggelsesperspektiv
• øge befolkningens kendskab til KRAM-faktorernes betydning for sundhed og sygelighed
• oprette en forskningsdatabase, der kan benyttes til videre forskning til gavn for fremtidig sundhedsfremme og forebyggelse
Projektet Sundhed og velfærd omhandler KRAM-faktorerne. Temaet i projektet er kost og kostens betydning for danskernes sundhed og velfærd. Fagligt er der fokus på de energigivende næringsstoffer samt vitaminer og mineraler. Desuden skal eleverne have viden om Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Varefakta skal anvendes til at beregne mængden af energigivende næringsstoffer i en fødevare.
Det overordnede faglige mål for dette projekt er at undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering. Desuden skal eleverne analysere og bearbejde denne problemstilling. Teknologi, biologi/bioteknologi, kemi, fysik og matematik er de fag, der skal arbejde tværfagligt sammen i dette projekt. I teknologi er der fagligt fokus på at undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering. Der anvendes Den Videnskabelige Basismodel. I biologi/bioteknologi er der fokus på kost og kostens betydning for velfærd
I kemi er der fagligt fokus på de energigivende næringsstoffer
I fysik er der fagligt fokus på brændværdier I matematik er der fagligt fokus på at vurdere matematiske modeller udfra empiri indsamlet fra varedeklarationer.
Den SO faglige viden, der bliver introduceret om mandagen og tirsdagen, anvendes igennem hele ugens arbejde, ligesom der er et særligt fokus på, at eleverne finder en problemstilling, som de skal søge viden om, analysere og bearbejde. Fredag laver eleverne en præsentation, hvor de
præsenterer samt reflekterer over både det fag faglige indehold samt den SO faglige viden anvendt i projektet.
Undervisningstid:
37 timer Fordybelsestid:
12 timer
Fagkombinationer: Teknologi, Biologi/Bioteknologi, Matematik, Kemi, Fysik
Obligatorisk viden og metoder fra fagene: Teknologi: Undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering. Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen.
Biologi/Bioteknologi: Kvantitativ og kvalitativ metode, Sprogrigtighed (fagsprog) Videnskabelig argumentation (Fokus på den naturvidenskabelige argumentation)
Kemi: Sprogrigtighed (fagsprog) Videnskabelig argumentation (Fokus på den naturvidenskabelige argumentation) Fysik: Sprogrigtighed (fagsprog) Videnskabelig argumentation (Fokus på den naturvidenskabelige argumentation)
Matematik: Vurdere matematiske modeller udfra empiri
SO-faglige mål og studiemetoder:
Det overordnede faglige mål for dette projekt er at undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering. Eleven skal desuden lære at kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
Studiemetodisk anvendes søgestrategier, kildekritik og formalia ved rørende anvendelse og angivelse af kilder. (Skolen bruger Harvard-metoden som dokumentationsformalia). Desuden arbejdes der med sprogrigtighed og argumentation i de forskellige fag. Eleverne skal forstå begrebet videnskabelig dokumentation.
Eleverne arbejder endvidere med mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer, samt kvantitativ og kvalitativ metode
Pensum:
SO htx – Studieområdet og studieområdeprojektet (Læreplan 2017)
https://sohtx.systime.dk/index.php?id=202
Kapitel 4 Fagenes metoder
4.1Validitet
4.2.Realiabilitet
4.3. Empiri
4.9 Det naturvidenskabelige fagområde
4.9.1 Kvantitativ og kvalitativ tilgang
4.9.2. Induktiv og deduktiv tilgang
4.9.3 Naturvidenskabelig metode
4.9.4 Eksperimentel tilgang
Skriftlige produktkrav:
En planche der inkluderer resultatet af GI-forsøg i biologi/bioteknologi, Brændværdi forsøg i fysik samt forholde sig til de SO faglige mål og studiemetoder anvendt i projektet.
Evalueringsform: Mundtlig feedback på gruppeoplæg af planche Selvevaluering (individuel)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvilepuls, arbejdspuls, kondital 05-03-2025
Hvilepuls, arbejdspuls, kondital 05-03-2025
Energiindhold i mad + sodavandsforsøg 06-03-2025
Energiindhold i mad + sodavandsforsøg 06-03-2025
Teknologi - delaflevering 07-03-2025
Teknologi - delaflevering 07-03-2025
Science poster 07-03-2025
Science poster 07-03-2025
Selvevaluering - SO2 - Sundhed 07-03-2025
Selvevaluering - SO2 - Sundhed 07-03-2025
Omfang Estimeret: 37,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 SO 3 Etik og kommunikation

Projektoplæg SO 3 HTX  Uge 17 2025
Tema:  Etik, love og digital adfærd
Problemstilling:   Kunstig intelligens (AI) anvendes i stigende grad inden for kommunikation – fra automatiserede chatbots til tekst og billedgenerering og markedsføring. Denne teknologi skaber nye muligheder, men rejser også en række problemstillinger, der spænder fra etiske udfordringer til tekniske begrænsninger og juridiske aspekter. Hvordan sikres det, at AI-genereret kommunikation er retvisende og fri for bias?
Kan AI erstatte menneskelig kreativitet og nuanceret kommunikation?
Hvordan håndterer AI-ironi, humor og kulturelle forskelle?
Hvem har ansvaret for fejlbehæftet eller skadelig AI-genereret kommunikation?
Hvordan overholdes GDPR og andre databeskyttelseslove i AI-baserede kommunikationsløsninger?
Hvordan påvirker AI-brug forbrugerens tillid til kommunikationen?

Undervisningstid:  24 timer
Fordybelsestid: 15 timer
Fagkombinationer:  Dansk (8), Engelsk (8) og Kommunikation & IT (8).

Obligatorisk viden og metoder fra fagene:  
Kommunikation & IT: 2.2 Kunstig intelligens | Kommunikation og it C
Dansk: semantik og pragmatik (herunder relevante begreber til kommunikation) anvendes som teori i forhold til formidling i produktet.  
Engelsk: sproglig forståelse, informationssøgning samt kildekritik.
Skriftlige produktkrav: I forbindelse med SO3 projektet skal du fremstille et produkt tilhørende en informationskampagne, der formidler AI-emner på en måde, unge kan relatere til og tage stilling til.  I skal vælge ét konkret aspekt (fx ChatGPT i skolen, AI og kreativitet, deepfakes og misinformation, AI og etik, aktuel lovgivning osv.). I skal udarbejde en af følgende, men fælles for begge er at I skal lave en visuel identitet for kampagnen dvs logo, farver, fontvalg, tone-of-voice m.m: • En informationsplakat • En karussel-post til Instagram (fx “5 ting du skal vide om AI”)
I kan bl.a. basere jeres viden på informationer fundet på Systime, Danmarks Statistik, diverse artikler fra troværdige (!!) kilder. Herunder skal mindst 2 af artiklerne være på engelsk. I forlængelse af jeres produkt, skal I skrive 1-2 sider med danskfaglige overvejelser i forhold til formidling. I skal redegøre for jeres overvejelser i forhold til målgruppe, sprogvalg og samlede udtryk og give konkrete eksempler på fx sprog I har valgt. I denne redegørelse forventes det at I kan vise forståelse for pragmatik samt semantik og anvender relevante faglige begreber, og dokumenterer med eksempler fra jeres eget produkt.  
Evalueringsform:  Hver gruppe laver en videofremlæggelse af deres projekt PÅ ENGELSK. Der gives en samlet karakter for produkt, skriftlig redegørelse samt fremlæggelse.  Selvevaluering:  SO-forløbet afsluttes som vanligt med en selvevaluering. Den ligger på Lectio og udfyldes individuelt efter videofremlæggelsen er afleveret.
Indhold
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SO 4: Next Start-up

I skal lave et fuldt teknologiprojekt, hvor jeres proces og produkt skal bedømmes i NEXT Cuppen.  NEXT cuppen er en venskabelig konkurrence mellem 2-g’erene på alle NEXT’s  6 erhvervsgymnasier. I løbet at konkurrencen får I mulighed for at få feedback fra erhvervsfolk.
Selve NEXT Cup’en afvikles i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, som stiller med eksterne dommere som bedømmer jeres projekter.  I får med andre ord en unik mulighed for at grundlægge jeres eget professionelle netværk, samt et realistisk indblik i hvordan erhvervslivet ser på jeres ideer og prototyper.  Bæredygtighed er udgangspunktet for jeres problemanalyse og jeres produkt skal være med til at løse verdensmål nr 12 – Ansvarligt forbrug og produktion eller verdensmål nr 3 – Sundhed og Trivsel. •
I skal forbedre eksisterende produkter eller opfinde nye  • I skal pitche jeres produkt til NEXT Cup’en • I skal arbejde i grupper på 3-5 personer I teknologi arbejder vi normalt ud fra den systematiske produktudviklingsmodel som ses herunder:   I NEXT start up skal vi også se lidt på hvordan vi kan få jeres produkt på marked, og hvorfor nogle skal investere i det. Det vil sige vi skal finde ud af hvordan man kan tjene penge. Til dette bruger vi en BMC (business model canvas) model.
Indhold
Omfang Estimeret: 37,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SO 5: SR case

SR case: Mat A-Fys A

Formål
I dette SO-forløb skal I bl.a. lære at undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra jeres studieretningsfag.
Opgaven
Opgaven går ud på, at I hver især skal konstruere en problemformulering med udgangspunkt i nedenstående case-materiale. Herefter skal I besvare jeres problemformulering.
Case-materiale
Case-materialet indeholder uddrag fra emnerne integralregning, vektorer og bevægelse i to dimensioner (det skrå kast). I skal inkludere både matematik og fysik i jeres problemformulering og efterfølgende besvarelse. I er selvfølgelig velkommen til selv at finde flere kilder.
Der er mange interessante ting I kan belyse, det kunne eksempelvis være
- integralregning til udledning af banekurven
- at eftervise at banekurven er en del af en parabel
- studere elevationsvinklens indflydelse på kastelængden (og optimering af denne),
- kigge på banekurvens længde og diskutere indflydelsen af luftmodstand på banekurven.
- I er derudover velkomne til at inddrage et eksperiment i jeres opgave.

Case-materialet
• Undervisningsnoter i integralregning af HH (se Lectio under dokumenter)
• Grundlæggendefysikb.systime.dk kapitel 6 samt 6.1
(https://grundlaeggendefysikb.systime.dk/?id=134)
(https://grundlaeggendefysikb.systime.dk/?id=196)
• YouTube-video: Martin Patrong Haspang beviser formlen for kurvelængde
(https://www.youtube.com/watch?v=fauiaWTrORA )
• Orbit B HTX: Kastelængde i skråt kast.
(https://orbithtxb.systime.dk/?id=708)
• PhET: Simulation af det skrå kast.
(Projectile Motion - Kinematics | Air Resistance | Parabolic Curve - PhET Interactive Simulations)
Aflevering
I skal lave jeres problemformulering og få den godkendt i løbet af mandag d. 8/12.
Besvarelsen af problemformuleringen afleveres senest fredag d. 12/12 kl. 14.00.
Besvarelsen skal afleveres på Lectio under opgaver.


SR case: Biotek A-Mat A
Denne Case handler om, at du skal skrive om en behandlingskrævende sygdom eller lidelse og hvad den gør ved kroppen. Hvordan kan sygdommen behandles – hvilken medicin kan tages mod sygdommen og hvordan skal denne medicin doseres.  Du skal bruge Matematikken til at opstille modeller for hvordan lægemidlet optages, fordeles og udskilles i kroppen. Denne viden er vigtig for at lægen kan afgøre hvor meget af medicinen, du skal have og hvor ofte.
Der vil i dette materiale være en række sygdomme – med tilhørende materiale til matematik delen – som du kan vælge. Du kan også selv vælge en behandlingskrævende sygdom/Lidelse  og selv finde data til matematik delen.
Der vil være vedhæftet læsemateriale som du skal sætte dig ind i  - INDEN SR-ugen starter .

Case materiale til Matematik:
”Matematik i medicinudvikling”  (vedlagt pdf)
”Farmakokinetik”   (vedlagt pdf)
https://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-a/differentialligninger/hvad-er-differentialligninger
Husk at se videoen i linket.

Case materiale til Bioteknologi:
https://laegemiddelkemi.systime.dk/?id=138&L=10#c622’

Eksempler på behandlingskrævende sygdomme eller lidelser, I kunne vælge:
• Astma
• Diabetes Type 1 og 2
• Urinvejs infektion
• Kræft
• Migræne

Indhold
Omfang Estimeret: 37,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 SO 6: DIHO

Individuel skriftlig opgave i Dansk og Idéhistorie MED mundtlig ’eksamen’
Hvornår:
• I uge 10 er der tilrettelagt et projektforløb i dansk og Idehistorie. I arbejder ud fra en lærerstillet opgaveformulering, der dækker fagene Dansk og Idehistorie. I laver en individuel skriftlig besvarelse på 6-8 sider á 2400 anslag, times new roman. Den skriftlige opgavebesvarelse på 6-8 sider omfatter derudover: en illustrativ forside med navn mv., indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, et kort resume på dansk (ca. 200 ord) samt eventuelle bilag.
Hvad:
• I forløbet – som er hele uge 10 - arbejdes med relevant faglig teori for dansk og idehistorie under emnet Oplysningstiden. Fokus er på opbygning af en individuel skriftlig, tværfaglig opgavebesvarelse, herunder kildekritik og kildehenvisninger, noter og litteraturliste (Harvard).
Hvorfor:
• Formålet med projektet er at træne jer i at lave en tværfaglig skriftlig opgave, med godt sprog og korrekt formalia, så I er helt ’skarpe’, når det er tid til SOP på 3.år.
Hvem:
• I arbejder selvstændigt (individuelt), men lærerne vil stå til rådighed med støtte og vejledning, når der er behov for det, så BENYT jer af den vejledningsmulighed. Se i Lectio hvornår hvilke lærere er til rådighed og planlæg jeres læse- og skriveproces derefter. Desuden inddeles I i arbejdsgrupper/makkergrupper, så I kan hjælpe hinanden godt på vej med den generelle forståelse af opgavens indhold, og de krav der er.
NB: I kan ikke forvente at lærerne står til rådighed udover de timer, I ser i Lectio, så udnyt tiden ordentligt men I har lærere til rådighed.


Aflevering:

Opgaven afleveres fredag senest kl. 13.30 i projektugen, uge 10, på Lectio.
Du skal desuden til en mundtlig ’eksamen’, hvor du præsenterer din opgave og de tanker, du er nået frem til. Dato følger.

Opgaveformulering:

1. Du skal kort redegøre for oplysningstidens centrale tanker.

2. Med udgangspunkt i vedlagte uddrag af Ludvig Holbergs ’Jean de France’, bedes du analysere tematikken i komedien samt vurdere dens relevans for oplysningstidens tanker. Du skal inddrage relevante citater fra komedien i din analyse.

3. Du skal vælge et centralt begreb fra oplysningstidens periode.
Du skal bruge begrebsanalyse og idéhistorisk kontekstualisme på din analyse: Hvorfor er dette begreb centralt ift. oplysningstiden, og hvordan skal ordet forstås i sin historiske kontekst?  Der skal også indgå et centralt citat fra en samtidig filosof, f.eks. Kant, Voltaire eller Rousseau. Du skal desuden vurdere, hvad personen lægger vægt på i forhold til oplysningstanken.

4. Du bedes afslutningsvis reflektere over i hvilken grad, oplysningstidens tanker har medvirket til at skabe det samfund, vi har i dag i Danmark.



Ved den skriftlige opgavebesvarelse lægges vægt på følgende:
(som er taget fra bekendtgørelsen)

̶   i hvor høj grad opgaveformuleringen er besvaret
̶   undersøgelse og analyse af projektets problemstilling
̶   relevant udvælgelse, kombination og anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag
̶   kombination af empiri (brug af kilder) og teori i behandling af problemstillingen
̶   faglig dybde og perspektiv
̶   beherskelse af fremstillingsformen i en faglig skriftlig opgavebesvarelse.


Skriv selv!
Du må selvfølgelig gerne inddrage citater i din opgave, men lad være med bare at skrive et utal af kilder af i lange passager – skriv, når det er muligt, gerne din egen forståelse af, hvad du har læst dig til – og hvorfor det din kilde siger er relevant. Vi vil kunne se, at det er dig, der har skrevet indholdet, og at du forstår betydningen af det. Husk at angive citater korrekt. Se dokument i Lectiomappen om hvordan man inddrager citater i sin opgave.

Forsiden?
Selvvalgt i dette projekt. En forside indeholder alle væsentlige oplysninger: Emne/problemstilling, elevnavn, klasse, indgående fag, opgavens anslag. Hvis du har en illustration på forsiden, skal du huske at angive kildehenvisning til denne.

Hvad er et resumé?
Resumeet er en koncentreret og relevant sammenfatning af opgavebesvarelsens indhold. Et resume fylder typisk ca. 200 ord og indeholder en præsentation af projektets problemstilling samt de væsentligste resultater og konklusioner. Et resume er nærmest hele opgaven kogt ned på få linjer, og det placeres efter forsiden/inden indholdsfortegnelsen. Resumeet skrives allersidst og placeres før indholdsfortegnelsen – og det er IKKE det samme som en indledning. Se dokument i Lectiomappen om hvordan man skriver et resume.

Indledning?
Sørg for i indledningen at skabe læselyst samtidig med at læseren ved, hvad opgaven vil handle om. Oftest er indledningen en lettere omskrivning af opgaveformuleringen. Det er en god ide at tilføje de faglige metoder, man anvender i sin opgave – dvs. hvad man gør i dansk (analyse f.eks.) og hvad man gør i idehistorie. Se ark om faglige metoder i Lectiomappen.

Indholdsfortegnelse?
Skal give et klart overblik over indholdet. Tjek efter før du afleverer.

Kilder anvendt i opgaven samt litteraturliste?
Hermed menes kildehenvisninger i selve opgaven. Du skal altid henvise til, hvor du har dine informationer fra. Det hele samles i litteraturlisten. Du skal anvende ”Harvard” på Vestskoven Gymnasium, HTX. Se dokumentet om kildeangivelser i Lectiomappen.
Indhold
Omfang Estimeret: 37,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer