Holdet A 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Maja Lau-Jensen Hirani
Hold A 2024 sa/z (A 1z sa, A 1z sa SO)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Demokrati og medier
Titel 2 2: Økonomi
Titel 3 3: Velfærdsstat under pres?
Titel 4 4: Teknologi i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Demokrati og medier

DEMOKRATI OG MEDIER
Forløbet handler om, hvilke muligheder og udfordringer, det politiske system og det danske demokrati står overfor i dag. Eleverne lærer teori og begreber om demokrati, demokratiopfattelser og det politiske system. I forlængelse heraf undersøger vi, hvilken demokratisk rolle klassiske medier/nyhedskilder har, og hvordan sociale medier både kan siges at svække og styrke demokratiet. Overordnede problemstillinger lyder: Hvad kendetegner demokrati og politiske beslutningsprocesser i Danmark, og hvordan påvirker nyere sociale medier demokrati, demokratisk deltagelse, information og rettigheder?

Kernestof dækker delvist stofområderne politik samt teknologi og medier.

Central faglig viden og begreber:
o Demokratiformer: Repræsentativt (indirekte) og direkte demokrati
o Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
o Rettigheder og pligter
o Magtens tredeling
o Politiske deltagelsesformer
o Det politiske system, Folketinget, Regeringen, herunder Eastons model og lovgivningsprocessen
o Traditionelle/klassiske medier som den 4. statsmagt
o Mediernes funktioner: Vagthund, skødehund, jagthund
o Forskellen på klassiske medier og nyere sociale medier – mediernes rolle i demokratiet
o Medialiseringen af politik: dramatisering, intensivering, konflikt
o Demokratisk deltagelse og mobilisering gennem sociale medier:
o Ekkokamre, polarisering og misinformation
o EU’s rolle i dansk demokrati – Lovgivning om Tech-giganter


Fagtekster:
Fra SamfNU HTX, Systime:
6.1 Moderne demokrati – Repræsentativt og direkte demokrati: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=252
6.1.1 Demokratiopfattelser: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=365
6.2 Rettigheder og pligter i demokratiet: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=255
6.2.3: Hvordan har det danske demokrati det? https://samfnuhtx.systime.dk/?id=258
7.1.2 Mediernes betydning i demokratiet: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=308
- Især videoen

Fra Samfundsfag C, Systime:
Krav til et godt demokrati: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1206
Politisk deltagelse: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1286
Ulemper ved medialisering https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1262
De sociale medier – hele kapitel 6.4: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1245
Det postfaktuelle samfund: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1261
EU og lovgivningen i Danmark: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1332

Fra Luk samfundet op, 4. udg., Systime:
6.3 Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=390
Magtens tredeling: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=439
6.4 Den parlamentariske styringskæde: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=389
6.5 Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=388
7.1 Medierne – den fjerde statsmagt: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=399
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Økonomi

ØKONOMI
Hvordan går det med Danmarks økonomi, og hvad kan man politisk gøre for at påvirke økonomien? Forløbet omhandler dansk økonomi i en national og global kontekst. Eleverne lærer om det samfundsøkonomiske kredsløb, de økonomiske mål, målkonflikter, konjunktursvingninger samt kortsigtet efterspørgselsregulerende økonomisk politik som finanspolitik og pengepolitik. Forløbet fokuserer også på målkonflikten mellem bæredygtighed og økonomisk vækst, herunder hvordan miljø- og klimapolitik som afgifter virker.

Fagbegreber og fokuspunkter:
o Det økonomiske kredsløb: stat, virksomheder, husholdninger, udland, import, eksport mv.
o De økonomiske mål: økonomisk vækst/BNP-vækst, lav inflation, lav arbejdsløshed, betalingsbalance, det offentlige/statens budget, bæredygtighed, lige fordeling/lighed
o Målkonflikter – især bæredygtighed vs. vækst samt inflation vs. økonomisk vækst
o Konjunkturer: lavkonjunktur, højkonjunktur
o Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
o Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
o Økonomisk globalisering og ”interdepedens” ml. lande, herunder international handel, frihandel, told, handelsbarrierer (Trump)
o Konkurrenceevne som begreb
o Bæredygtighed vækst, herunder: Miljø- og klimapolitik: CO2-afgifter, tilskud/subsidier, oplysning mv. – fokus på klimaafgifter

Fagtekster:
Fra SamfNU HTX, Systime:
9.1 Økonomisk sammenhæng - Det økonomiske kredsløb: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=147
9.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=148
9.2.1 Makroøkonomisk politik: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=180
9.2.2 Finanspolitik: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=181
9.2.3 Pengepolitik: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=285
9.5 Økonomisk globalisering og konkurrenceevne: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=367
9.5.1 Årsager til økonomisk globalisering: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=370
9.5 Bæredygtig vækst og politisk regulering: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=349
9.6.3 Hvordan får vi omstillet vores økonomiske adfærd, så den bliver mere bæredygtig? https://samfnuhtx.systime.dk/?id=352

Luk Samfundet Op, 4. udg, Forlaget Columbus:
8.5 Konjunkturer - Udsving i økonomien: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=403
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Velfærdsstat under pres?

VELFÆRD
Forløbet bygger videre på grundforløbet, der handlede om ideologier samt forløbet om økonomi. I dette forløb undersøger eleverne, hvad der kendetegner den danske velfærdsmodel, hvilke kort- og langsigtede udfordringer, vi står overfor samt hvilke løsninger, der sikre velfærd i fremtiden. Problemstillingerne lyder overordnet set: Hvordan presser den demografiske udvikling og nye familiemønstre mv. den universelle velfærdsstat, og hvordan kan vi sikre både velfærd og vækst fremadrettet? Er økonomisk globalisering og EU en fordel eller en ulempe for den danske velfærdsmodel? Er velfærdsteknologi en del af løsningen.
Forløbet dækker delvist kernestoffet økonomi og teknologi og samfund.

Fagbegreber og fokuspunkter:
Velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)

Velfærdsmodellerne – den universelle, den residuale og den korporative (fra grundforløbet)

Velfærdsstatens interne udfordringer:
- Demografisk udvikling/forsørgerbyrde
- Nye familiemønstre
- Forventningspres
- Stigende ulighed

Velfærdsstatens eksterne udfordringer:
- Forandringer på arbejdsmarkedet, herunder social dumping/løndumping
- EU’s Indre Marked
- Flexicurity-modellen og flexicurity-modellens under pres
- Global konkurrence, globalisering: Outsourcing, virksomhedsflugt
- Immigration

Konkurrenceevne


Arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik): Stramningsstrategi/pisken og opkvalificeringsstrategien (guleroden)

Løsningsstrategier: Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien, omprioriteringsstrategien, empowerment-strategi
Brugerbetaling, indkomstbestemte ydelser, privatisering o.lign.
Politiske holdninger til velfærdsstatens fremtid
Velfærdsteknologi – fordele og ulemper (mini-projekt)

Fagtekster:
Luk samfundet op, 4. udg., i-bog på Systime (afsnit er inkl. undersider):
9.2: Velfærdstrekanten og de tre velfærdsmodeller: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=414
9.3: Velfærdsstatens udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=413
9.4 Velfærdsstatens interne udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=412
9.5 Velfærdsstatens eksterne udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=411
9.6 Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=410
9.7 Fra velfærdsstat til konkurrencestat: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=409
8.6 Strukturpolitik/Arbejdsmarkedspolitik – Stramning og Opkvalificering: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=457

Fra SamfNU B, Systime:
Konkurrencevne: https://samfnub.systime.dk/?id=372

Fra Teknologi og samfund, Systime:
5.2 Den teknologiske velfærdsstat: https://teknologiogsamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Teknologi i det senmoderne samfund

Teknologi og det senmoderne samfund
Forløbet omhandler konsekvenser og muligheder i det senmoderne samfund. Eleverne undersøger især sociale medier og stress-/mistrivselskrisen blandt unge i dag. Unge i dag har flere valgmuligheder end nogensinde, hører man ofte – hvorfor er flere og flere i mistrivsel? Hvilken rolle spiller teknologien i dette? Forløbet centrale problemstilling er således, hvad der kendetegner unges socialisering og identitetsdannelse i et samfund, hvor teknologien både udfordrer og skaber muligheder for relationer, selvfremstilling og fællesskaber.
Forløbet dækker det sidste i kernestofområdet ’teknologi og samfund’

Fagbegreber og fokuspunkter:
- Socialisering (primær, sekundær, dobbelt, tertirærmulti-)
- De sociale mediers betydning for socialiseringen (referencegrupper, influencere, teritær/multisocialisering)

- Denciks fre familietyper
- Samfundstyperne og samfundsudviklingen

- Anthony Giddens’ teori om det senmoderne samfund:
individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum

- Thomas Ziehes teori om formbarhed og kulturel frisættelse
+ de tre reaktionsmønstre subjektivisering, ontologisering, potensering


- Erving Goffmanns teori om identitet: face, front- og backstage

- Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfundet: teknologisk acceleration, acceleration af livstempo, acceleration af social forandring skaber fremmedgørelse


Ulrich Becks teori om risikosamfundet og den institutionaliserede individualisering

Fagtekster:
Luk samfundet Op!, 4. udg., Forlaget Columbus, i-bog:
2.1 Hvad er socialisering (alle afsnit)?  https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=361
Dobbeltsocialisering: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=421

Det traditionelle samfund: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
Det moderne samfund: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
3.3. Anthony Giddens (inkl. undersider): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
3.4 Thomas Ziehe (inkl. undersider): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
3.5: Ulrich Beck – risikosamfund (inkl. underside): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=363

Samfundsfag C, Systime i-bog:
Denciks familietyper: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1421
Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1315
Erving Goffman, front og backstage: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1316
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer