NEXT - Vestskoven Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
NEXT - Vestskoven Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet A 2+3g Sa/hhx, stx, hf VF (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
NEXT
Fag og niveau
Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold
A 2023/2024 Sa/hhx, stx, hf VF (
A 2+3g Sa/hhx, stx, hf VF
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Kommunalvalg
Titel 2
Ulighed
Titel 3
Et bæredygtigt samfund
Titel 4
Ung i det senmoderne samfund
Titel 5
Repetition
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Kommunalvalg
I dette forløb arbejder vi med kommunalvalget 2025. Vi lægger ud med at repetere de politiske ideologier og undersøger forskellige partiers lokale partiprogrammer. Efter valget arbejder vi med parti- og vælgeradfærd og forsøger at forklare udfaldet af valget. Derudover beskæftiger vi os med medborgerskab og modborgerskab og forskellige gruppers deltagelse og repræsentation i demokratiet. Vi undersøger også, hvad der kendetegner borgerne i Albertslund og deres valgdeltagelse. Til sidst i forløbet arbejder vi med mediernes betydning i demokratiet og vi får besøg af en journalist fra Albertslundposten.
Som afslutning på forløbet udarbejder eleverne en synopsis på baggrund af et bilagsmateriale om kommunalvalget.
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
3.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten | SamfNU B
3.3.1 Den liberale familie | SamfNU B
3.2.3 Socialisme – mennesket, samfundet og staten | SamfNU B
3.3.3 Den socialistiske familie | SamfNU B
3.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten | SamfNU B
3.3.2 Den konservative familie | SamfNU B
4.3 Politik på mange niveauer | SamfNU B
1. Hvad rager kommunen og byrådet mig? | BYRÅDET
4.2 Hvordan kan et demokrati se ud? | SAMF PÅ B
Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov | SAMF PÅ B
Konkurrencedemokrati | SAMF PÅ B
Deltagelsesdemokrati – dialog som nøgleord | SAMF PÅ B
Deliberativt demokrati – kommunikativ rationalitet og det diskuterende demokrati | SAMF PÅ B
5.2.3 Hvordan har det danske demokrati det? | SamfNU B
Medborgerskab – rettigheder og pligter i et demokratisk samfund | SAMF PÅ B
4.5: Levevilkår | LUK SAMFUNDET OP!
4.2: Livsstile | LUK SAMFUNDET OP!
2.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse | KØN OG LIGESTILLING
6. Medier og meningsdannelse | SamfNU B
6.1 Mediernes betydning i demokratiet | SamfNU B
2.3: De sociale medier - styrker eller svækker de den demokratiske debat? | DEMOKRATIETS UDFORDRINGER
Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen | SAMF PÅ B
1.1 Synopsis – skridt for skridt | SAMF PÅ B
1.2 Synopsis – to do and not to do! | SAMF PÅ B
3.7 Vælgeradfærd - hvorfor stemmer vi som vi gør? | SamfNU C
3.5 Aktuelle politiske skillelinjer | SamfNU C
6.2 De politiske partiers adfærd – teorier om partiadfærd | SAMF PÅ B
Hvilke seekings er partierne domineret af? | SAMF PÅ B
Partiernes valg af standpunkt | SAMF PÅ B
Tre teorier om vælgeradfærd – hvad afgør, hvor vælgerne sætter krydset? | SAMF PÅ B
Supplerende stof:
Valgprogram Venstre i Albertslund - Venstre i Albertslund
sfs visioner for et albertslund der haenger sammen.pdf
Dit Demokrati | Hvem bestemmer hvad?
Stemmer fra Lunden til KV25 - Stemmer fra Lunden til KV25.pdf
description
Explore the Map
Grundloven og det danske demokrati
Grundloven
Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme
DF vil tage stemmeret fra udlændinge: ’Helt skævt’ siger overborgmesterkandidat
KV21 kortlaegning af valgdeltagelse.pdf
Borgerne i Albertslund
Det nye folketing har flere kvinder og erhvervsuddannede, men færre med minoritetsbaggrund
09 Artikel Mange unge fatter ikke.docx
description
Makrelmadder og håndbold-jubel: Er politikernes brug af sociale medier et problem?
13 Eksamensøvelse - tekster.docx
description
Demokrati: Mange nydanskere dropper lokalvalget - vive.dk
Politikere oplever hård tone på sociale medier: - Det er ikke de negative stemmer, der skal bestemme
DRTV - Deadline: Socialdemokratisk blodbad
DR feature om kommunalvalget
Genstart | Da remigration kom til landet | Lyt som podcast | DR LYD
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 42
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Ulighed
I dette forløb arbejder vi med ulighed og social arv. Vi undersøger forskellige ideologiske tilgange til ulighed og fattigdom og også push og pull faktorer i forhold til at bryde den sociale arv. Derudover undersøger vi hvorfor uligheden er stedet i Danmark og forholder det til udviklingen i den danske velfærdsstat.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:
01 Tekst - Er ulighed godt eller skidt, Ind i samfundet.pdf
description
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? | VORES SAMFUND
1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller | VORES SAMFUND
Tekst - Ideologiernes syn på ulighed.docx
description
Velfærdsmodeller | SAMF PÅ B
9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? | LUK SAMFUNDET OP!
Ulighed - et spørgsmål om retfærdighed.pdf
description
7.1 Klasseteori | Sociologisk set - Læs boksen om Karl Marx
Mere om Nozick: 7.1: Liberalismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Mere om Marx: 7.4: Socialismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Mere om Rawls: 7.2: Socialliberalismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Kapitel 6: Konsekvenser af ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
6.1: SFI"s socialgruppeinddeling | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Sociale Klasser
1.2 Social arv og samfundsklasser | SamfNU B
4.3: Pierre Bourdieu | LUK SAMFUNDET OP!
Anthony Giddens og senmoderniteten | Samfundsfag C
2.1: Absolut fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.2: Relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Måling af ulighed | Samfundsfag C
Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
7.4 Konkurrencestaten og den 4. industrielle revolution | SamfNU B
6.2 De politiske partiers adfærd – teorier om partiadfærd | SAMF PÅ B
00 Begrebsordbog, Ulighed 2025.docx
description
Supplerende stof:
Den usynlige tråd
»Startede fra bunden, nu er vi her«
Barndom på bistand
Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik får udvikling til at fortsætte, siger professorer
Hummelgaard vil vinde vælgerne tilbage
Ny måling er grum læsning for Socialdemokratiet: Nu er 'lillesøster' SF lige så stor
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Et bæredygtigt samfund
I dette forløb arbejder vi med bæredygtighed - både i økonomisk, social og miljømæssig forstand. Vi har primært fokus på økonomi og samspillet mellem økonomi og klima/miljøpåvirkning. Her arbejder vi både med klassiske økonomiske modeller og styringsmekanismer, hvor fokus er på at bibeholde økonomisk vækst, og alternative bud på, hvordan vi kan omstille vores økonomi - herunder Kate Raworths Doughnutøkonomi.
Til sidst i forløbet arbejder vi desuden med forskellige politiske bud på bæredygtig omstilling.
Kernestof
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og - økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Indhold
Kernestof:
1.1.1: Hvad er status på klimaforandringerne? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.2: Hvorfor forandrer klimaet sig? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.5.3: Bæredygtighedsbegrebets dimensioner | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.4: Hvad karakteriserer den antropocæne tidsalder? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne | SAMF PÅ B
7.3 Samfundsøkonomiske mål | SAMF PÅ B - Inklusiv underafsnit
9. Økonomi | SamfNU B
Konjunkturer – økonomien går op og ned | SAMF PÅ B
Finanspolitik | SAMF PÅ B
Pengepolitik – den vigtige rente | SAMF PÅ B
Strukturpolitik | SAMF PÅ B
Arbejdsmarkedspolitik | SAMF PÅ B
Arbejdsmarkedspolitiske strategier | SAMF PÅ B
Skattepolitik | SAMF PÅ B
Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne | SAMF PÅ B
8.5 Arbejdsmarkedet | SamfNU B
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien | LUK SAMFUNDET OP!
Fra velfærdsstat til konkurrencestat | Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene (Ayesha og Saif fremlægger)
Paradigmeskift: På vej mod en bæredygtig livsstil? | Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene (Ayesha og Saif fremlægger)
9.6.1 Hvordan kan økonomisk vækst belaste vores miljø og klima? | SamfNU B
Vækst og grøn udvikling | Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene
Markedsfejl og fællesgoder | Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi
4.5: En økonomi i balance? Doughnutøkonomi - en ny økonomisk model for det 21. århundrede? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.5.1: Hvad er doughnutten? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.2: Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
9.6.3 Hvordan får vi omstillet vores økonomiske adfærd, så den bliver mere bæredygtig? | SamfNU B
3.3: Hvad kendetegner den danske klimapolitik og hvordan skabes den? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED (Amira)
3.3.1: Eastons model og den danske klimalov | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED (Mübrem)
Klima er både værdi- og fordelingspolitik | Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene (Ahmed)
14 Partiernes adfærd.docx
description
14 holdning til Danmarks klimaindsats.docx
description
3.3.6: Partiernes adfærd i teori og praksis | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Supplerende stof:
Klima for dummies
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 31
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Ung i det senmoderne samfund
Forløbet omhandler konsekvenser og muligheder for ungdommen i det senmoderne samfund. Unge i dag har flere valgmuligheder end nogensinde, hører man ofte – hvorfor er flere og flere i mistrivsel? Hvordan har familien, fællesskaber, socialisering og identitetsdannelse ændret sig – og hvilken rolle spiller den teknologiske udvikling (fx sociale medier) i al dette? Forløbet centrale problemstilling er således, hvad der kendetegner unges socialisering og identitetsdannelse i et senmoderne samfund, hvor teknologien både udfordrer og skaber muligheder for relationer, identitet og fællesskaber.
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
Indhold
Kernestof:
Normal opførsel.docx
description
Det traditionelle samfund | SAMF PÅ B
Industrisamfundet – hastige forandringer mod i dag! | SAMF PÅ B
Giddens – en diagnose af senmoderniteten | SAMF PÅ B
Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse | SAMF PÅ B
Identitet – hvad er det? | SAMF PÅ B
Goffman – frontstage og backstage | SAMF PÅ B
4.2 Nye tider – nye behov | Sociologisk set
4.5 Præstationssamfundet | Sociologisk set
Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet | SAMF PÅ B
Sherry Turkle – tager teknologien magten over os? | SAMF PÅ B
Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen | SAMF PÅ B
10. MetodeLex | SamfNU B
Supplerende stof:
01 Print - Artikel - Børnepsykolog For de unge betyder kammeraterne alt. Forældrene betyder intet.docx
description
På med studenterhuen!
De sociale medier er perfekte pigers perfekte helvede
Brinkmann om unges mistrivsel: 'Mange skal nok mærke mindre efter'
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Repetition
Indhold
Kernestof:
Til Mübrem: Tekst - Ideologiernes syn på ulighed.docx
description
Kapitel 7: Ulighed og ideologi | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
00 Begrebsordbog, Ulighed 2025.docx
description
00 Tekster til forløbet.pdf
description
Eksempel på eksamensspørgsmål - Spørgsmål 4 - Velfærd og ulighed.docx
description
Ulighed - Samlet PP 2025 (2).pptx
description
image.png
00 tekster til forløbet.pdf
description
00 Begrebsordbog, Kommunalvalg 2025.docx
description
00 Forløbsbeskrivelse til elever, Kommunalvalg 2025.docx
description
Kommunalvalg 2025.pptx
description
00 Et bæredygtigt samfund 2026.pptx
description
Samf bærdedygtighed.pptx (Samis præsentation)
description
Spørgsmål 4 - Velfærd og ulighed.docx
description
Spørgsmål 2 - Folketingsvalg 2022.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71268245692", "T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71268245692", "H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71268245692" }