Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
NEXT
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
A 2023 Fy/stx VF (A 3g Fy/stx VF)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energirepetition - Varmefylde og faseovergange
Beskrivelse
Repetition af teorien om termisk (indre) energi, varmefylde og faseovergange.
Fagligt kernestof:
- Enheder, symboler og fysiske størrelser. (Herunder enhedsreduktion)
- Betydende cifre og præfikser
- Beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- Indre energi
- Varmefylde (Specifik Varmekapacitet)
- Tilstandsformer og Faseovergange herunder faseovergang
Materiale:
Orbit B stx - https://orbitbstx.systime.dk/
2.1 - Energiformer
2.2 - Energi og Effekt
2.3 - Temperatur
2.4 - Energisætningen (Energibevarelse)
2.5 - Indre energi (Termisk vs kinetisk energi)
2.6 - Varmefylde
Eksperimentelle øvelser
Forsøg: Hvad er loddet lavet af?
- Bestemmelse af materialet af et lod, ved at måle materialets specifikke varmekapacitet
Forsøg: Vands specifikke smeltevarme
- Ved at smelte isterninger og måle temperaturændringer og masser, bestemtes vands specifikke smeltevarme.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Repetition: Lys og diffraktion
Beskrivelse
Repetition og forlængelse af teorien om lys, fra 1.g. Fokus på diffraktion som centralt fænomen.
Faglige begreber:
Bølge begreber fra 1. g
- Diffraktion og Interferens (konstruktiv og destruktiv)
- Optisk gitter
- Gitterligningen med tilhørende koncepter:
- Gitterkonstant, pletternes orden (1,2,3), vinkel mellem pletterne og bølgelængden af lyset.
Kapitler i Orbit B:
Link: https://orbitbstx.systime.dk/
3.2 - Diffraktion og interferens
5.2 - Optisk gitter
5.3 - Farvespektrum med gitter
Opgaver og eksperimentelle øvelser
Simulationer af diffraktion og interferens (I Orbit-bogen)
Forsøg: Gitterligningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Strøm - Ellære og dens love
Beskrivelse
I dette forløb introduceres eleverne til elektrisk energi og elektrisk strøm. Vi behandler de grundlæggende teoretiske begreber der bruges til at beskrive fænomenet herunder Ohms og Kirchhoffs (første) love. Vi efterprøver teorien ved at lave simple karakteristikker med lineær regression, og eleverne forsøger selv at udlede sammenhængene der gælder for koblede modstande i serie- og parallelkoblinger. Undervejs opbygger vi en elektrisk formelsamling og regner en masse opgaver.
Faglige begreber:
- Elektrisk strøm (ladning i bevægelse)
- Elektroners bevægelse i et Elektrisk felt i en ledning (fra - -> +)
- Elektrisk Ladning (Q)
- Elektrisk Kredsløb
- Strømstyrke (I)
- Kirchoffs love for et elektrisk kredsløb
- Spændingsforskel (U)
- Elektrisk Energi (Sammenhæng mellem energi, ladning og spænding)
- Modstand (Resistans - R)
- Ohms Lov (U = R* I)
- Relevante nye enheder: Coulomb, Ampere (C/s), Volt (J/C), Ohm (V/A)
Kapitler i Orbit B:
Link: https://orbitbstx.systime.dk/
6.1 - Elektrisk Strøm
6.2 - Spændingsforskel
6.3 - Ohms Lov
6.4 - Elektrisk Effekt
Opgaver og øvelser (kronologisk)
- Simulation af elektriske kredsløb med Phet Colorado
- Simulationer af strøm i Orbit B bogen,
- Simulationsforsøg: Påvisning af Ohm's lov.
- Quizzer fra Orbit B
- Opgaveregning fra Orbit B
- Forsøg: Karakteristik af modstande (bekræftelse af Ohms lov ved lineær regression på flere modstande) og evt karakteristik af glødepære.
- Forsøg: Undersøgelse af koblede modstande i kredsløb.
(Eleverne undersøger selv hvad sammenhængen er, for erstatningsmodstanden af flere modstande i et kredsløb er. De undersøger både parallel- og seriekoblinger.)
- En masse regneopgaver der anvender teorien fra hele forløbet
- En rapport der var en opsamling på begge forsøgene i lab samt nogle regneopgaver.
Andet materiale
Elektrisk Begrebskort - Oversigt eleverne selv udformede med relevante fænomener, begreber og sammenhænge (inklusive enheder)
Link til simulation af elektriske kredsløb: https://phet.colorado.edu/en/simulations/circuit-construction-kit-dc-virtual-lab
Powerpoints, materialer og opgaver er tilgængelige på Teams.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kernefysik
Beskrivelse
I dette længere forløb dykker vi ned i kvanteuniverset og atomkerner. Vi optegner det nuværende verdensbilledes mindste dele. Først taler vi om elementarpartikler, atomer, nuklider og isotoper, her fra til stabiliteten af disse, og hvilke henfaldstyper de kan henfalde ved. Vi bruger kernekortet som anker i vores forståelse. Her fra går vi til henfaldsloven som vi efterviser eksperimentelt med Ba-137. Der kobles kort til differentialregning gennem konceptet om aktivitet.
Forløbet afsluttes med behandlingen af massedefekt og hvordan radioaktivitet hænger sammen med energi. Der perspektiveredes kort til fusions-energi vs fissionsenergi.
Faglige begreber:
- Atomer og atomkerner
- Elementarpartikler (Leptoner (herunder elektroner og neutrinoer), kvarker, hadroner (herunder nukleonerne; neutroner og protroner))
- Den stærke kernekraft (kort)
- Nuklider og isotoper
- Kernekortet
- Henfaldstyperne (Alfa, beta +/-, K-indfangning og Gamma)
- Bevaringslovene (nukleoner, ladning, leptontal og energi)
- Henfaldsskemaer
- Henfaldsloven: Halveringstid og halveringskonstant
- Aktivitet (Enhed: Bq (henfald per sekund))
- Baggrundsstråling
- Halveringstykkelse og absorptionskoefficient
- Massedefekt (Einsteins ligning)
- Q-værdier
Forsøg:
Aktivitet og halveringstiden for af Cs-137 isotop
Halveringstykkelse af gammastråling
Materiale:
Orbit B: Kapitel 11 - 35,5 Normal sider
Andet materiale
kernekort.dk
Powerpoints og opgaver er tilgængelige på OneNote.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mekanik
Faglige mål
• Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
• Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
• Ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne hensigtsmæssigt
• Kunne udføre et større eksperimentelt arbejde, hvor analyse af problemstillingen, opstilling af løsningsmodeller, målinger, resultatbehandling og vurdering indgår
• Kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
• Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
• Kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
• Kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Kernestof:
• Kinematisk beskrivelse af bevægelser i én dimension
• Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
• Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension,
Begreber:
• Sted
• Hastighed
• Acceleration
• Bevægelse med konstant hastighed
• Bevægelse med konstant acceleration
• Frit fald
• Det Lodrette kast
• Newtons love
• Resulterende kraft
• Tryk
• Tryk i væsker
• Opdrift
Særlig fokus:
• Fritlegmeanalysen
• Fejlkilder og usikkerheder
Materiale: Orbit B stx
Orbit stx: Kapitel 10
Afsnit 10.2-10.13
Eksperimentelt arbejde
• Frit fald
• Tryngdekraft
• Tryk i væsker
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Gasser
Faglige mål
• Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
• Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
• Ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne hensigtsmæssigt
• Kunne udføre et større eksperimentelt arbejde, hvor analyse af problemstillingen, opstilling af løsningsmodeller, målinger, resultatbehandling og vurdering indgår
• Kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
• Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
• Kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
• Kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
• Kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
• Gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
Supplerende stof
Termodynamik:
• Idealgasloven og gassers densitet.
Begreber:
• Egenskaber ved væsker og gasser
• Gay-Lussacrs lov
• Boyle-Mariottes lov
• Charles lov
• Idealgasligningen
• Gassers densitet
Materiale: Orbit B stx og Orbit B htx
Orbit stx: Kapitel 13
Afsnit 13.1-13.5
Orbit htx: Kapitel 3
Afsnit 3.6
Eksperimentelt arbejde
• Gay-Lussacrs lov
• Boyle-Mariottes lov
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71268246679",
"T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71268246679",
"H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71268246679"
}