NEXT - Vestskoven Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
NEXT - Vestskoven Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet A 2024 Sa/Men 1 - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
NEXT
Fag og niveau
Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold
A 2024 Sa/Men 1 (
A 2hf Sa/men 1
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Kommunalvalg
Titel 2
Portugal
Titel 3
Ulighed
Titel 4
Økonomi og velfærd
Titel 5
Ung i det senmoderne samfund
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Kommunalvalg
I dette forløb arbejder vi med kommunalvalget 2025. Vi lægger ud med at repetere de politiske ideologier og undersøger forskellige partiers lokale partiprogrammer. Derudover beskæftiger vi os med medborgerskab og modborgerskab og forskellige gruppers deltagelse og repræsentation i demokratiet. Vi undersøger også, hvad der kendetegner borgerne i Albertslund og deres valgdeltagelse. Til sidst i forløbet arbejder vi med mediernes betydning i demokratiet.
Som afslutning på forløbet udarbejder eleverne en synopsis på baggrund af et bilagsmateriale om kommunalvalget.
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
3.2 Liberalisme og konservatisme | SamfNU B
3.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten | SamfNU B
02 Tekst om socialisme.docx
description
3.3 Socialisme og nyere ideologier | SamfNU B
3.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten | SamfNU B
03 Arbejdsark - Konservatisme.docx
description
4.2 Hvordan kan et demokrati se ud? | SAMF PÅ B
Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov | SAMF PÅ B
4.3 Politik på mange niveauer | SamfNU B
Konkurrencedemokrati | SAMF PÅ B
Deltagelsesdemokrati – dialog som nøgleord | SAMF PÅ B
5.2.3 Hvordan har det danske demokrati det? | SamfNU B
Medborgerskab og modborgerskab.pdf - medborgerskab.pdf
description
Statsborger, medborger og modborger | LUK SAMFUNDET OP!
4.5: Levevilkår | LUK SAMFUNDET OP!
4.2: Livsstile | LUK SAMFUNDET OP!
2.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse | KØN OG LIGESTILLING
6.1 Mediernes betydning i demokratiet | SamfNU B
2.3: De sociale medier - styrker eller svækker de den demokratiske debat? | DEMOKRATIETS UDFORDRINGER
Hvem gør hvad i EU? | SAMF PÅ B
Supplerende stof:
Valgprogram Venstre i Albertslund - Venstre i Albertslund
sfs visioner for et albertslund der haenger sammen.pdf
Konservative Albertslund
Dit Demokrati | Hvem bestemmer hvad?
Dit Demokrati | Styreformer
Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme
DF vil tage stemmeret fra udlændinge: ’Helt skævt’ siger overborgmesterkandidat
Borgerne i Albertslund - Statistik
Kandidattest Kommunal- og Regionsvalg 2025 | Valgtest fra DR
Makrelmadder og håndbold-jubel: Er politikernes brug af sociale medier et problem?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 42
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Portugal
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Ulighed
I dette forløb arbejder vi med ulighed og social arv. Vi undersøger forskellige ideologiske tilgange til ulighed og fattigdom og også push og pull faktorer i forhold til at bryde den sociale arv. Derudover undersøger vi hvorfor uligheden er stedet i Danmark og forholder det til udviklingen i den danske velfærdsstat.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:
01 Tekst - Er ulighed godt eller skidt, Ind i samfundet.pdf
description
Velfærdsmodeller | SAMF PÅ B
Ulighed - et spørgsmål om retfærdighed.pdf
description
7.1 Klasseteori | Sociologisk set
Den ”nye” ulighed | SAMF PÅ B
11.1 Socialklasser | Samfundsfag C
4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark? | LUK SAMFUNDET OP!
2.5: Årsager til fattigdom i Danmark | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.5: Ulighed i helbredsmæssige ressourcer og sundhed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
7.4: Socialismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
7.1: Liberalismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
7.3: Konservatismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Parti bag kontanthjælpsaftale er bekymret: Kræver hastemøde med ministeren
7.4 Konkurrencestaten og den 4. industrielle revolution | SamfNU B
Hvilke seekings er partierne domineret af? | SAMF PÅ B
Partiernes valg af standpunkt | SAMF PÅ B
Medianvælgermodellen – de stemmemaksimerende partier? | SAMF PÅ B
Supplerende stof:
Vælgerne stemte klart rødt, men borgmesteren blev blå: Nu skyder SF og S løs på hinanden
4.5: Levevilkår | LUK SAMFUNDET OP! (videoen)
Parti bag kontanthjælpsaftale er bekymret: Kræver hastemøde med ministeren
Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik får udvikling til at fortsætte, siger professorer
Ny måling er grum læsning for Socialdemokratiet: Nu er 'lillesøster' SF lige så stor
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 30
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Økonomi og velfærd
I dette forløb arbejder vi med den danske økonomi og økonomisk styring. Hvordan går det med Danmarks økonomi, og hvad kan man politisk gøre for at påvirke økonomien? Eleverne lærer om det samfundsøkonomiske kredsløb, de økonomiske mål, målkonflikter, konjunktursvingninger samt kortsigtet efterspørgselsregulerende økonomisk politik som finanspolitik og pengepolitik. Derudover arbejder vi med velfærdsstaten dens udfordringer og mulige løsninger på disse.
Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold
Kernestof:
7.1 Hvad er økonomi? | SAMF PÅ B
Udbud og efterspørgsel – nøgleord i markedsøkonomien | SAMF PÅ B
7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne | SAMF PÅ B
7.3 Samfundsøkonomiske mål | SAMF PÅ B
Konjunkturer – økonomien går op og ned | SAMF PÅ B
Finanspolitik | SAMF PÅ B
Pengepolitik – den vigtige rente | SAMF PÅ B
Velfærdsmodeller | SAMF PÅ B
Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne | SAMF PÅ B
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? | VORES SAMFUND
5.4 Velfærdsstatens fremtid – hvem skal løse opgaverne? | SAMF PÅ B
Konkurrencestaten – den nye danske velfærdstatstype? | SAMF PÅ B
9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? | LUK SAMFUNDET OP!
Supplerende stof:
Kapitel 8 Det økonomiske kredsløb
Feature - partierne
20 reformer på 20 år har øget uligheden.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Ung i det senmoderne samfund
Forløbet omhandler konsekvenser og muligheder for ungdommen i det senmoderne samfund. Unge i dag har flere valgmuligheder end nogensinde, hører man ofte – hvorfor er flere og flere i mistrivsel? Hvordan har familien, fællesskaber, socialisering og identitetsdannelse ændret sig – og hvilken rolle spiller den teknologiske udvikling (fx sociale medier) i al dette? Forløbet centrale problemstilling er således, hvad der kendetegner unges socialisering og identitetsdannelse i et senmoderne samfund, hvor teknologien både udfordrer og skaber muligheder for relationer, identitet og fællesskaber.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Indhold
Kernestof:
Det traditionelle samfund | SAMF PÅ B
Industrisamfundet – hastige forandringer mod i dag! | SAMF PÅ B
Giddens – en diagnose af senmoderniteten | SAMF PÅ B Inklusiv underafsnit
9.1 Anthony Giddens: Eksistentiel angst og ontologisk sikkerhed | Samfundsfag til hf
3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund | LUK SAMFUNDET OP!
3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund | LUK SAMFUNDET OP! - Inklusiv underafsnit
De sociale medier er perfekte pigers perfekte helvede
Goffman – frontstage og backstage | SAMF PÅ B
Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen | SAMF PÅ B
10. MetodeLex | SamfNU B
Supplerende stof:
01 Print - Artikel - Børnepsykolog For de unge betyder kammeraterne alt. Forældrene betyder intet.docx
description
På med studenterhuen.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71337648221", "T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71337648221", "H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71337648221" }