NEXT - Vestskoven Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
NEXT - Vestskoven Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet A 2024 Sa/Men 2 - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
NEXT
Fag og niveau
Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold
A 2024 Sa/Men 2 (
A 2hf Sa/Men 2
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Demokrati og magt - kommunalvalg 2025
Titel 2
Fattigdom og ulighed
Titel 3
Kriminalitet og straf
Titel 4
Bæredygtighed
Titel 5
EU
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Demokrati og magt - kommunalvalg 2025
Forløbet tager udgangspunkt i kommunalvalget 2025. Her har vi fokuseret på ideologier, demokratiopfattelser, magt, styreformer, medborgerskab og modborgerskab samt parti og vælgeradfærd.
Der har endvidere været et konkret fokus på elevernes hjemkommuner og på, hvad der har været på den politiske dagsorden i de givne kommuner.
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
3. Partier og ideologier | SamfNU B
3.1 Er ideologierne relevante i dag? | SamfNU B
Rosenkrantz-Theil smider valgbombe: Vil gøre børnehaver og vuggestuer gratis
ideologi.html
3.4 Folkestyrets politiske partier | SamfNU B
3.5 Aktuelle politiske skillelinjer | SamfNU B
3.6 Partiadfærd - hvorfor mener partierne det de gør? | SamfNU B
Restudy - partityper og vælgeradfærd
3.7 Vælgeradfærd - hvorfor stemmer vi som vi gør? | SamfNU B
4. Dansk politik | SamfNU B
4.1 Politisk deltagelse og medborgerskab | SamfNU B
4.2 Lovgivningsprocessen | SamfNU B
4.3 Politik på mange niveauer | SamfNU B
Restudy - regioner og kommuner
Kapitel 8: Kommuner og lokalpolitik | Demokrati, magt og politik i Danmark
8.3 Kommunernes organisering | Demokrati, magt og politik i Danmark
Valg på kanten ( 1 )
Kommunalvalg 2021
Introduktion til d'Hondts metode - fordeling af mandater ved kommunal- og regionsvalg
Power-point om kommunalvalg
5. Demokrati | SamfNU B
5.1 Demokrati og magt | SamfNU B
Restudy - demikratiopfattelser
Roger Buch: Kommunalvalg er langt mere demokratiske end folketingsvalg - Altinget
5.2 Moderne demokrati | SamfNU B
Robert Dahl og demokrati
5.3 Rettigheder og pligter i demokratiet | SamfNU B
Kommunalvalg er ikke hot blandt de unge
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 36
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Fattigdom og ulighed
Forløbet omhandler fattigdom og ulighed i Danmark. Her har vi fokuseret på fattigdomsbegrebet, former for ulighed, lighedsbegreber og en mere sociologisk vinkel med fokus på social arv, socialmobilitet, habitus, ressourcebeholdere, scarcity samt ligestilling.
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:
TEMA 1: ULIGHED OG VELFÆRD | VORES SAMFUND
1.1: Hvad er ulighed? | VORES SAMFUND
DRTV - Ultra Ægte: Ik' så mange penge | Filmen
1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? | VORES SAMFUND
De rigeste er blevet en million kroner rigere på 10 år
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? | VORES SAMFUND
1.4: Hvorfor er der ulighed? | VORES SAMFUND
Vælgerne stemte klart rødt, men borgmesteren blev blå: Nu skyder SF og S løs på hinanden
Valgresultater Kommunalvalg & Regionsvalg 2025 | DR
TEDxMidAtlantic 2011 - Eldar Shafir - Living Under Scarcity
Does money make you mean? | Paul Piff
En syg forskel 1
Forord | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.5: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark? | VORES SAMFUND
Gruppe 1
Fattigdom og ulighed i 2s (1).pptx
description
Hver gruppe har forberedt en øvelse på 10-15 minutter med udgangspunkt i deres tildelte kapitel fra sidste gang.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 30
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Kriminalitet og straf
I dette forløb arbejder vi med kriminalitet og straf. Vi forsøger at forstå årsagerne til, at nogle ender i kriminalitet og hvad man kan gøre for at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Her fokuserer vi særligt på bandekriminalitet. I den forbindelse arbejder vi med teoretikerne Pierre Bourdieu, Axel Honneth og med SNAP-modellen.
Til sidst i forløbet arbejder vi med forskellige tilgange til straf og resocialisering og med forskellige politiske holdninger til kriminalitetsbekæmpelse.
Særlige fokuspunkter:
• Årsager til kriminalitet (herunder anvendelse af SNAP-modellen, modborgerskabsbegrebet og begreber fra Honneth og Bourdieu)
• Overvejelser om straf, forebyggelse og resocialisering, herunder partiernes holdninger til dette
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere virkelighedsnære samfundsmæssige problemstillinger herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre
- identitetsdannelse og socialisering
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Da han fik den uhyggelige besked om sin lillebror, så han rødt
Farvel til bandelivet
8.5 Hvordan læser du en tabel? | SamfNU C
Kapitel 1: Hvad er kriminalitet? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
1.3: Ungdomskriminaliteten i fald | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Klippe-klistre - kriminalitetsteorier.docx
description
Ali blev en del af det kriminelle miljø som 12-årig – men han mener ikke, at straf for rekruttering vil virke
Personlighedsmodellen | Psykologiens veje
Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Rocker- og bandesituationen i Danmark januar-september 2025 (1).pdf
description
Lav opgaverne i onenote
Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
4.3: Csikszentmihalyi - Go with the Flow | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148
Klippe-klistre fra i tirsdags er færdige og udprintet i to eksemplarer.
Københavnsk bande slår lejr i Aarhus – ’Vi overtager byen
Straffesagen - Fra diskotek til Højesteret
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Kapitel 7: Hvorfor straffer staten kriminelle? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
DRTV - Løsladt: Endelig fri!
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Bæredygtighed
dette forløb arbejder vi med bæredygtighed og klima som overordnet emne ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv med på udbud-efterspørgsel, de samfundsøkonomiske mål, økonomisk politik, økonomisk vækst og modvækst og doughnutmodellen
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold
Kernestof:
2. Den Europæiske Union | EU i en ny verden
Det politiske system i EU | EU i en ny verden
3. EU og demokratiet | EU i en ny verden
EU"s demokratiske underskud | EU i en ny verden
6. Danmark i EU | EU i en ny verden
5. Trusler mod EU"s sikkerhed | EU i en ny verden
Dokument1 (2).docx
7. Fremtidens EU | EU i en ny verden
Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen | SAMF PÅ B
Eksamenssæt i EU 2026.pdf
description
Lav en synopsis med udgangspunkt i vedhæftede eksamenssæt - opload den i "eksamenssynopsis" mappen i onenote.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
EU
Indhold
Kernestof:
DRTV - Explainer: Hvornår er det for sent at redde klimaet?
Klimakrisen - de hårde facts
Kapitel 3: Klimaøkonomi | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Hvad er de 'planetære grænser', og hvilken betydning har de for os?
3.1.2 Vækstens dilemma: Økonomisk vækst og de planetære grænser | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.1.4 Vækstens dilemma: Klimaforandringer og ulighed | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.2 Grøn vækst: regulering af markedsøkonomien | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.2.1 Grøn vækst gennem strukturpolitik | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
2040
Afsnit
A healthy economy should be designed to thrive, not grow
3.3 Økologisk økonomi | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.4 Modvækst | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen | SAMF PÅ B
Spørgsmål 5 - Bæredygtighed (2).docx
description
Hvad betyder den grønne trepartsaftale?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71337651692", "T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71337651692", "H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71337651692" }