Holdet A 2023/2024 ng/stx VF - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold A 2023/2024 ng/stx VF (A 2+3g ng/stx VF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pladetektonik
Titel 2 Klima: Vand, sol og vind
Titel 3 Energi
Titel 4 Arktis og Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pladetektonik

I dette forløb har vi arbejdet med det basale indenfor pladetektonik, med særligt fokus på vulkaner.
Vi har gennemgået kendetegnene ved de tre typer pladegrænser samt de mest almindelige vulkantyper, herunder deres udseende og dannelse. Yderligere har vi gennemgået kontinentaldriften, det geologiske kredsløb, Jordens opbygning samt arbejdet med datalag i Google Earth, der viser placeringen af blandt andet pladegrænser og vulkaner. Sidst i forløbet skulle elevernes resultater fra Google Earth-opgaverne kombineres med resultater fra et forsøg om viskositet i en skriftlig opgave.

Fagbegreber:

Destruktiv pladegrænse
Konstruktiv pladegrænse
Bevarende pladegrænse
Kontinentaldrift
Tektoniske plader / litosfæreplader
Kontinentalplader
Oceanbundsplader
Vulkanisme
Densitet / massefylde
Viskositet
Jordskælv
Skjoldvulkaner
Stratovulkaner
Eksplosionsvulkaner
Det geologiske kredsløb (Erosion, aflejring, magmatiske bjergarter, sedimentære bjergarter, metamorfe bjergarter)


Materiale

Fra NaturgeografiGrundbogen C:

1.1 Jordens opbygning
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=588

1.2 - Pladetektonik:
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=589

1.3 Jordskælv:
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=588

1.4 Vulkanisme
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=591

1.5 Bjergkæder og vulkaner
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=592

1.6 Geologiske ressourcer | NaturgeografiGrundbogen C
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=620


Supplerende materiale:

1) Google Earth datalaget "Jordskælv, vulkaner og pladegrænser.kmz"

2) Google Earth datalage "Lithosfærepladernes alder.kmz"

3) Artiklen "Hvorfor bor vi så tæt på vulkanerne?"
https://vulkaneksperten.dk/hvorfor-bor-vi-sa-taet-pa-vulkanerne/


Forsøg:

1) Bestemmelse af bjergarters densitet

2) Undersøg viskositeten af forskellige væsker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima: Vand, sol og vind

I dette forløb har vi arbejdet med at forstå Jordens klima, inddelt groft i vand, sol og vind. Her har vi haft om klimazoner og plantebælter, årstidsvariationen og Jordens primære vindsystemer.
Yderligere har vi arbejdet med konsekvenserne af klimaforandringer, herunder vandmangel, samt været på ekskursion i Albertslund for at undersøge lokal klimatilpasning. I forhold til vandmangel skulle eleverne lave en gruppefremlæggelse om et selvvalgt område i verden der har problemer med samme. Herunder var et fokuspunkt hvilke løsningsmuligheder man havde forsøgt at anvende i det givne område. Hver gruppe blev yderligere bedt om at fremlægge om en udleveret, innovativ metode til vandbesparelse og vurdere, om denne kunne bruges i deres fokusområde.
På vores ekskursion i Albertslund tog vi billeder af vandafledningssystemet og arbejdede efterfølgende med hvorfor det er blevet nødvendigt at klimatilpasse i Albertslund.

Vi har lavet et forsøg for at forstå forskellen på fastlandsklima og kystklima samt et forsøg der viste hvordan cirkulationen af vind fungerer på Jorden (konvektionskammer). Forsøget om vind skulle eleverne inddrage i en videoforklaring om den atmosfæriske cirkulation.

Fagtermer:
De fire klimazoner
Plantebælte
Hydrotermfigur
Fastlandsklima / kystklima
Varmekapacitet
Årstidsvariation
Vandets kredsløb (og de fagtermer der hører til)
Højtryk / lavtryk
Konvektionscelle / cirkulationscelle
Klimakonsekvenser
Vandstress
Klimatilpasning
Befæstelsesgrad
Våde enge
Vandbalancen


Materialer

Fra NaturgeografiGrundbogen C:

3.3 Klimaændringerne påvirker klimazonerne
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=541

3.6 Klimakonsekvenser i lavindkomstlande
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=544

4.1 Vandressourcer og vandmangel
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=556

4.2 Vandet i naturen
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=557

5.1 Årstidsvariation
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=595

5.2 Vind og lufttryk
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=586

5.3 Det globale lufttryk- og vindsystem
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=597


Supplerende materiale

1) Animation af årstidsvariationen på Jorden:
https://astro.unl.edu/naap/motion1/animations/seasons_ecliptic.html

2) Kongsholmparken får våde enge: https://albertslund.dk/media/1709933/kongsholmparken-2016.pdf

3) Våde enge i Albertslund:
https://www.laridanmark.dk/_/media/34978_V%E5de%20enge-albertslund.pdf

4) Liste over innovative metoder til drikkevandsdannelse:
Grundvandspumper drevet af solenergi, rensning og genbrug af spildevand, afsaltning af havvand, tågeharper, vertikalt landbrug, kondensationstårne, halvmåneformede huller der opfanger vand (demi-lunes), regnvandsopsamling i byområder, aquaponics-systemer.


Forsøg:

1) Forsøg med opvarmning/nedkøling af sand og vand (kystklima/fastlandsklima)

2) Forsøg om cirkulation af vind i et plastikkammer (cirkulationscelle)




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fastlandsklima og Kystklima: Forsøg 12-10-2025
Vandbalancen - opgaver 12-11-2025
Albertslunds Klimatilpasning 27-11-2025
Videoforklaring: Den atmosfæriske cirkulation 16-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Energi

I dette forløb har vi arbejdet med Danmarks energiforsyning samt fossil og vedvarende energi.

Vi har undersøgt, hvilket grundlag vi i Danmark har for at anvende forskellige vedvarende energikilder (sol, vind og biomasse). Endeligt har vi diskuteret udfordringer og muligheder ved at omlægge hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi med hjælp fra nye energiteknologier- og projekter.

Fagbegreber:
fossile brændsler
vedvarende energikilder
energiforbrug
kulstofkredsløbet
oliens migration og oliedannelse
   - kildebjergart
   - seglbjergart
   - reservoirbjergart
   - densitet
   - olie- og gasvinduet
Solenergi:
   - indstrålingsvinkel
   - solhøjde
   - kortbølget stråling
Biomasse:
   - CO2-neutralitet
Vindenergi:
   - overfladeruhed
   - vindhastighed

Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Forsøg: oliens migration
Beregning af om solceller kan dække vores energibehov
Opmåling af træ og beregning af om biomasse kan dække hele København/Danmarks energibehov
Feltarbejde om vindenergi (overfladeruhed)

Materialer:
- Winther Jørgensen og Skotte Møller: kap 7: Energiforsyning frem mod 2050, 7.1, 7.5, 7.7, 7.10 (afsnittet: Kortlægning af vindenergipotentialet i Danmark) og 7.12 i: NaturgeografiGrundbogen C (e-bog).

- undervisningsfilmene: "Elektriske Møller", "Fremtidens energikilde" og "Hvor skal en mølle stå?" fra danskemoeller.dk

Se desuden powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Arktis og Grønland

Formålet med dette forløb er at forstå, hvordan klimaforandringer påvirker Arktis, samt hvilke muligheder og udfordringer, det åbner op for. Vi har gennem analyse af satellitkort/flyfotos og exceldata undersøgt afsmeltning af landis (indlandsisen på Grønland) og havis. Vi har undersøgt, hvilke nye sejlruter et isfrit polarhav giver adgang til, samt hvilke værdifulde råstoffer Grønland gemmer på og mulighederne for at udvinde dem.  

Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Databehandling af havisudbredelse
opmåling af gletsjer i ICE FRONTIERS
Måling af strålingsbalancen (feltarbejde)
opmåling af sejlruter i Google earth pro.

fagbegreber:
Havisudbredelse og -volumen
Massebalance (input og output)
Strålingsbalance, herunder drivhuseffekt, albedo, absorption, refleksion
feedbackmekanismer
is-albedo-feedback
kortbølget og langbølget stråling
ind- og udstråling

Materialer:
-  Winther Jørgensen og Skotte Møller: "3.2 Mennesket påvirker temperaturen" i: NaturgeografiGrundbogen C (e-bog).
- Geoviden "Indlandsisen fungerer som en bankkonto": https://www.geoviden.dk/indlandsis-fungerer-som-en-bankkonto/
- Geoviden "Grønland: en skatkiste af råstoffer?": https://www.geoviden.dk/groenland-en-skatkiste-af-raastoffer/
- Birk og Vinther (2019), Geodetektiven s. 68-70 (om sejlruter i polarhavet).

Se desuden powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer