Holdet A 1w sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet A 1w sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	NEXT
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Karsten Lade
Hold	A 2025 sa/w (A 1w sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb
Titel 2	Ungdomsliv
Titel 3	Demokrati og magt
Titel 4	Klima, bæredygtighed og økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb Grundforløb. Grundforløbet omhandler de klassiske ideologier, de politiske partier og de ideologiske syn på ulighed. Vi kommer vi ind på lighed mellem kønnene økonomisk, politik og sociologisk set. Kernestof: • Politik: Ideologier og partier, rettigheder og pligter og lighed mellem kønnene. • Sociologi: Sociale forskelle Fagtekster: Luk samfundet op udg. 4: 5.1 De klassiske ideologier: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=385 5.2 Liberalisme: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=384 5.3 Konservatisme: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=383 5.4 Socialisme: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=382 2.2 Indledning af partierne efter fordelingspolitik: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1278 2.2 Indledning af partierne efter værdipolitik: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1277 4.7 Ulighed ja, men er der også fattigdom? (Absolut og relativ fattigdom): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=369 1.2 Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=353 1.3 Ligestilling mellem kønnene - fordeling af ressourcer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=351 1.4 Ligestilling med politiske (politologiske) briller: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=350
Indhold
Omfang	Estimeret: 26,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Kommunikative færdigheder Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	Ungdomsliv Hvorfor mistrives de unge i dag? - Identitetsdannelse - Sociale fællesskaber og normer - Sociale roller - Livsstil Det moderne - Det traditionelle samfund, vs. det moderne - og det senmoderne samfund. - Hvordan påvirker det senmoderne vores lilv: - Giddens. - Rosa - Han, Reckwitz og Twenge
Indhold	Kernestof: Opsamling på oplæg_Aydin Soie 12.11.25.pptx description Samf 1 demokratiuge (1).pptx description Arbejdsark til samfundsfag modul 1 (1).docx description Samf 2 Politiske ideologier og partier.pdf description Samf 3 Politiske skillelinjer og kandidattest.pdf description Projektbeskrivelse STX.docx Oversigt over partier grupper og tidsplan.docx description 1.1: Hvad er ulighed? \| VORES SAMFUND 1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed \| VORES SAMFUND 1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme \| VORES SAMFUND Uligheden vokser. Det bør tages alvorligt 1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 1.2.1: Økonomisk ulighed \| VORES SAMFUND 1.2.2: Stigende ulighed \| VORES SAMFUND Indkomstulighed 1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? \| VORES SAMFUND 1.3.1: Ressourcebeholderne \| VORES SAMFUND 1.3.2: Social mobilitet og social arv \| VORES SAMFUND 1.4: Hvorfor er der ulighed? \| VORES SAMFUND 1.4.1: Funktionalismen – ulighed er en helt naturlig ting i vores samfund \| VORES SAMFUND 1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres \| VORES SAMFUND 1.5: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark? \| VORES SAMFUND 1.5.1: Lønforskelle mellem mænd og kvinder \| VORES SAMFUND 1.5.2: Ulighed i levevilkår mellem mænd og kvinder \| VORES SAMFUND 1.5.3: Ligestillingsdebatten \| VORES SAMFUND 1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? \| VORES SAMFUND 1.6.1: Liberalismen \| VORES SAMFUND 1.6.2: Konservatismen \| VORES SAMFUND Det Konservative Folkeparti Liberal Alliance \| Danmarks mest liberale parti Venstre, Danmarks Liberale Parti 1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? \| VORES SAMFUND 1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller \| VORES SAMFUND 1.8: Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark? \| VORES SAMFUND 1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? \| VORES SAMFUND 1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? \| VORES SAMFUND 1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien \| VORES SAMFUND 1.10.2: Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden \| VORES SAMFUND 1.11: Hvad kan vi konkludere om uligheden i den universelle velfærdsstat? \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Personlige Selvstændighed Ansvarlighed Sociale
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 3	Demokrati og magt Demokrati og magt Hvad handler politik om? - Partiernes politik - Vælgertyper og - adfærd -Folketinget, partiadfærd og lovgivningsprocessen. -Regeringen, parlamentarisme og regeringstyper -Den parlamentariske styringskæde -Tredeling af magten Forstyrrelse af den parlamentariske styringskæde -Medier, græsrodsbevægelser og EU Hvem har magten: -Definitionsmagt - Beslutningsmagt -Forhandlingsmagt -Magt som empowerment Demokratiets udfordringer Hvordan styrkes demokratiet
Indhold	Kernestof: TEMA 2: UNGDOMSLIV \| VORES SAMFUND Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel? \| VORES SAMFUND 2.1: Hvordan dannes vores identitet? \| VORES SAMFUND 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? \| VORES SAMFUND 2.2.1: Normer \| VORES SAMFUND 2.2.2: Sociale roller \| VORES SAMFUND Regeringen siger, at reformer er nødvendige for at redde velfærdssamfundet. Hvad nu, hvis det ikke er rigtigt? Stor stigning i deltidsarbejde i fjerde kvartal “Velfærdssamfundet 2.0 er vores mulighed for sammen at forme fremtidens Danmark” 2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen \| VORES SAMFUND 2.4.1: Det traditionelle samfund \| VORES SAMFUND 2.4.2: Det moderne samfund \| VORES SAMFUND 2.4.3: Det senmoderne samfund \| VORES SAMFUND 1w siddepladser.docx description Opgave.docx description 2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? \| VORES SAMFUND 2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering \| VORES SAMFUND 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet \| VORES SAMFUND 2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur \| VORES SAMFUND 2.5.4: Præstation og køn \| VORES SAMFUND 2.5.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet \| VORES SAMFUND Arbejdsark_Det_Senmoderne_1g_med_figur.pdf description Arbejdsark_Det_Senmoderne_1w.docx description TEMA 3: DEMOKRATI OG MAGT \| VORES SAMFUND Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret? \| VORES SAMFUND 3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? \| VORES SAMFUND 3.1.1: Repræsentativt demokrati \| VORES SAMFUND 3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati \| VORES SAMFUND Arbejdsark_1g_Samfundsfag_Demokrati.docx description Arbejdsark_vaerdi_og_fordelingspolitik_1w.docx 3.1.3: Medborgerskab \| VORES SAMFUND 3.1.4: Demokratiets modsætninger – autokratiet og teokratiet \| VORES SAMFUND 3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? \| VORES SAMFUND 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND 3.2.2: Partityper \| VORES SAMFUND 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd \| VORES SAMFUND 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper \| VORES SAMFUND 3.3.4: Forvaltningen – implementering \| VORES SAMFUND 3.3.5: Tredeling af magten \| VORES SAMFUND Arbejsdsark parlamentariske.docx description 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND 3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund \| VORES SAMFUND 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND 3.4.3: EU \| VORES SAMFUND Medier græsrodsbevægelser og EU.docx description 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? \| VORES SAMFUND 3.6: Hvem har magten? \| VORES SAMFUND 3.6.1: Definitionsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.2: Forhandlingsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.3: Beslutningsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.4: Magt som empowerment \| VORES SAMFUND Hvem har magten ver 3.docx description 3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? \| VORES SAMFUND 3.7.1: Borgere og politikere \| VORES SAMFUND Magten \| Løkkes kæmpe sviner \| Lyt som podcast \| DR LYD 3.8: Hvordan styrkes demokratiet i Danmark? \| VORES SAMFUND 3.8.1: Styrkelse af borgernes deltagelse \| VORES SAMFUND 3.8.2: Mediernes rolle i den demokratiske samtale \| VORES SAMFUND 3.9: Hvad kan vi konkludere om det danske demokrati? \| VORES SAMFUND Debat_ REGERINGSDANNELSE_ Når kompromis i midten.pdf description
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Personlige Selvstændighed Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 4	Klima, bæredygtighed og økonomi Forløbet introducerer eleverne til samfundsøkonomi og samfundsøkonomiske begreber. Eleverne lærer om forholdet mellem marked, stat og andre aktører i det økonomiske kredsløb og tager temperaturen på dansk økonomi 2025-2026. Forløbet undersøger, hvordan man politisk kan styre økonomien på kort sigt gennem efterspørgselsregulerende finanspolitik og pengepolitik. - Marked, markedsmekanisme, udbud og efterspørgsel - Det økonomiske kredsløb - De økonomiske mål (BNP-vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, bæredygtig udvikling, overskud på betalingsbalancen, balance på statens budget, lige fordeling) - Målkonflikter - Konjunktur og konjunktursvingninger - Finanspolitik - Pengepolitik Desuden behandles bæredygtighed og hvordan økonomien kan være med til at understøtte den bæredygtige udvikling igennem: -Markedet - Grønvækst - Vækst kritik
Indhold	Kernestof: TEMA 4: ØKONOMI OG KLIMAKRISE \| VORES SAMFUND Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet? \| VORES SAMFUND 4.1: Hvad handler økonomi om? \| VORES SAMFUND 4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? \| VORES SAMFUND 4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? \| VORES SAMFUND 4.3.1: Vores økonomiske adfærd \| VORES SAMFUND 4.3.2: Når markedet fejler \| VORES SAMFUND 4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet \| VORES SAMFUND 4.3.4: Forskellige økonomiske systemer \| VORES SAMFUND 1w siddepladser ver 02.docx description 4.4: Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi) \| VORES SAMFUND 4.4.1: Det økonomiske kredsløb \| VORES SAMFUND Det økonomiske kredsløb.docx description 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND Grøn og bæredygtig økonomi \| VORES SAMFUND 4.4.3: Målkonflikter i økonomien \| VORES SAMFUND 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned \| VORES SAMFUND 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND 4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? \| VORES SAMFUND Arbejdsark Økonomi 1w.docx description 4.6: Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund \| VORES SAMFUND 4.6.1: Vejen til bæredygtighed er gennem markedet \| VORES SAMFUND 4.6.2: Vejen til bæredygtighed er gennem grøn vækst \| VORES SAMFUND 4.6.3: Vejen til bæredygtighed sker ved at være vækstkritisk \| VORES SAMFUND 4.7: Hvad kan vi konkludere om økonomiens påvirkning af klimaet? \| VORES SAMFUND Prøvemateriale 1 Ung i det senmoderne samfund (sociologi).docx description Prøvemateriale 6 Partierne, Ideologierne og Folketinget.docx description
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Søge information Diskutere Formidling Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Personlige Selvstændighed Selvtillid Sociale Samarbejdsevne IT
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb