Holdet co_2q KS/Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Z

Holdet co_2q KS/Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Z - IGL 12-09-2025
Fag og niveau	K og S faggrup. B
Lærer(e)	Burkhard Sievers
Hold	co_2024 KSHi/q (co_1q KS/Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til faget historie
Titel 2	Opdagelsen af Amerika
Titel 3	Danmark fra vikingetid til 1800-tallet
Titel 4	Borgerretsbevægelsen i USA
Titel 5	Globalisering og kulturmøder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til faget historie En lille introduktion om faget historie som del af KS. Historie handler om mennesker i tid og rum. Mennesker er historieskabt og historieskabende. Lidt om kilder og objektivitet. Øvelser og dilemmaer
Indhold	Kernestof: Ingen lektie 220602-Kultur--og-samfundsfaggruppen---toaarigt-hf--august-2022 (1).pdf Vores første faglige emne, som vi starter med i næste uge, er opdagelsen af Amerika. Find et par fakta, der har med opdagelsen af Amerika at gøre. Verdenshistorien del 1 - en plads på jorden
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Opdagelsen af Amerika I det første halvår undervises der kun i historie i KS-faget. Første fagfaglige forløb handler om opdagelsesrejser omkring 1500 som led i tre forløb om kulturmøder på forskellige historiske tidspunkter. Forløbet fokuserer på de europæiske forudsætninger for Portugals og Spaniens opdagelsesrejser, på kulturmødet og dets konsekvenser i Amerika og på opdagelsesrejsernes store betydning for Europas dominans, både politisk og økonomisk. Spaniernes erobring af Aztekerriget skal blandt andet belyse den indianske kultur og årsagerne til, at Aztekerriget bukkede under i mødet med Cortez’ soldater. Forløbet slutter af med retssagen fra Valladolid, hvor spørgsmålet, om indianerne er rigtige mennesker, blev debatteret i en retssal. Der bruges forskellige materialer fra flere grundbøger, som også indeholder skriftlige kilder, dog kun fra europæernes side. Da forløbet er fagets første, vil der også indgå introducerende undervisning, hvor kildebegrebet og kildesituationen vil indgå som del af undervisningen. Historiebrug vil blandt andet blive diskuteret ved hjælp af debatten om statuer til ære for Columbus. I forlængelse af forløbet om kulturmøder i 1500-tallet ligger et forløb om kapløbet om Afrika. I tiden op til 1. verdenskrig deler de europæiske stormagter Afrikas kontinent imellem sig og koloniserer de afrikanske riger og deres befolkning. Igen vil der være fokus på de europæiske motiver og handlinger, men via en perspektivering til afkoloniseringstiden kommer der også fokus på Afrikas reaktion. Vi vil blandt andet diskutere landenavne som Kenya og Zimbabwe. Der arbejdes med et kompendium, ligesom i første forløb, der er sammensat af grundbogsstof, kilder, billedmateriale og statistik for at kunne arbejde analogt i en større del af undervisningstiden.
Indhold	Kernestof: Læs vedlagte dokument + den første side af tekstsamlingen Opdagelser, som ligger under dokumenter. Mappen hedder Opdagelser. Kort over Asien Tag jeres mappe med og kig på de første tre sider engang til. Vi har talt lidt om kortet på side 2, men ikke endnu om de forskellige fremstillinger af Christoffer Columbus. Det Byzantinske Rige - Wikipedia, den frie encyklopædi program 1 q 23.8.24 (1).docx program 1 q 28.8.24.docx Vi har arbejdet med siderne 4-6 i mappen. Kig på dem igen. Læs desuden side 7 om Columbus' rejser. Læs også wordfilen, som jeg har skrevet. Der forklarer jeg med lidt andre ord, hvad siderne 4 til 6 handler om og betyder. Vi "Hvad satte denne forbløffende europæiske ekspansion i gang? Hvorfor var den så succesrig? Hvilke konsekvenser fik den for befolkningen i Afrika og Amerika? Og hvad var det for motiver, der drev de europæiske fyrster og stater?" (side 5 i vores mappe Lektien til sidst var at læse side 7 om Columbus' rejser. Vi nåede dog ikke at tale om rejserne. Læs siden igen og læs også den næste side, der handler om andre opdagelsesrejser og hvordan kontinentet fik navnet Amerika. Hvorfor var det i 1400-tallet dristigt at sejle mod vest for at komme til Asien? 1492 - erobring af paradis - Google-søgning 1. Sidste gang arbejdede vi med siderne 7 og 8 i vores tekstsamling. Det gik ikke så hurtigt, som jeg havde håbet på. Derfor: besvar alle spørgsmålene fra sidste gang kort ( 1 til 2 sætninger). Læg svarene i elevfeedback. aztekere - Folkets historie, samfund og kultur - lex.dk I skal genlæse siderne 11 og 12 og læse linket fra lex.dk om aztekerne. Linket ligger på lektionen fra torsdag, 5.9. Menneskeofring - Wikipedia, den frie encyklopædi AztekBlodOffer.jpg program 1 q 6.9.24 (1).docx Verdenshistorien del 1 - en plads på jorden Sidste gang skulle I læse højt, hvad Hernan Cortés skrev til kejser Karl. På samme side, s. 12, bliver den spanske erobring af Aztekerriget beskrevet og forklaret. Læs desuden side 13 om erobringen af Inkariget. Kilde.odt Vi skal i denne uge se på en besynderlig retssag, der blev holdt i den spanske by Valladolid i 1551. Man førte sag om spørgsmålet, om indianere var rigtige mennesker. Vi skal bruge de sidste fem sider af kompendiet, både torsdag og fredag. Læs de før Tid til besindelse program 1 q 19.9.24 (1) (3).docx Læs de sidste sider om retssagen i Valladolid. BHS WH 6-4: The Encomienda System 1492 Conquest of Paradise Vi starter på et nyt forløb, der ender med en historieopgave, som I skal skrive i perioden fra den 28.10. til den 9.12. i år. Danmarkshistorien på et minut Vi samler op på forløbet om opdagelserne: Læs side 68 til 70 (Stændersamfundet - Ved jorden at blive) og se på tegningen på side 71. Den franske tekst lyder oversat: Man må håbe, at dette spil snart får en ende. DRTV - Historien om Danmark: Reformation og renæssance Til information: Afsnittet starter med at undre sig, hvorfor befolkningen fandt sig i det. I afsnittet før er det beskrevet, at bondebefolkningen skulle give mad og ly til landets soldater uden betaling.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Danmark fra vikingetid til 1800-tallet Som forberedelse til historieopgaven med aflevering den 9.12. arbejder vi med udvalgte perioder i Danmarks historie fra vikingetiden, middelalderen, reformation, enevælde og 1800-tallet, hvor fokus er afskaffelsen af enevælde og de slesvigske krige. Vi arbejder også med Danmark under besættelsen, hvor modstandskampen er emnet for selve historieopgaven Grundbogen Danmark i verden bliver suppleret med relevant materiale især i forbindelse med historieopgaven. Her bruger vi fortrinsvis danmarkshistorien. dk og nationalmuseets hjemmeside natmus.
Indhold	Kernestof: Vi skal i denne uge arbejde med siderne 70-73 og 85-90. 1. I begge billeder om stændersamfundet er der ikke et billede af byborgerne, altså både håndværkere, men især købmænd. Hvorfor bliver denne gruppe først vigtig i løbet af 1500- og 1600-tallet? Vi arbejder med siderne 85-90 i bogen. Kig på dem hjemmefra. program 1 q 4.10.24.docx I denne uge arbejder vi videre med Danmark i 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Læs siderne 95-97. Om fredagen gælder det siderne 100-105. J.J. Dampe - Wikipedia, den frie encyklopædi Hvorfor lever vi ikke i dag i et stændersamfund? censur I skal læse siderne 100-105. Før ferien beskæftigede vi os især med 1700-tallet, enevælden og landboreformer. I 1800-tallet ændres det politiske system afgørende ved indførelsen af grundloven den 5. juni 1849. På dette tidspunkt udkæmpes der en blodig borgerkrig mellem kongerige De halvanden sider om nationalstaten, der er på vej, er typiske for historikersprog. Teksten siger overordnet, at godsejernes magt er blevet svækket, fordi den enevældige konge lyttede til befolkningen og tilpassede sit styre, så ingen blev for utilf Vi arbejder med de to slesvigske krige: 1848 - 1850 og 1864. Læs siderne 115-120. DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten I starten af 1800-tallet kommer to forholdsvis nye strømninger til at blive de vigtigste i dansk historie: kritik af enevælde og nationalisme. Begge strømninger hænger med den franske revolution sammen. Se på vejledningen til historieopgaven. Vejledningen ligger i en ny mappe. Vi skal også tage stilling til emnet: jeg vil foreslå modstandskampen under 2. verdenskrig eller Danmark i 1950-erne. Campus Odsherred 1 q oplæg 29.10.24.docx Danmark i verden: læs siderne 148-150. Find desuden oplysninger om en konkret person, der var med til modstandsbevægelsen. Den danske modstandsbevægelse - Wikipedia, den frie encyklopædi De har taget Marius reflektion - skal jeg yde modstand, 30.10.24.docx Læs oplysningerne i vedlagte link - den giver en grundviden, så vi har mulighed for at dykke længere ned i bestemte aspekter af modstandsbevægelsen. Læs også opgaveformuleringen. Historieopgaveformulering.docx VEJLEDNING - HF-historieopgaven 2024 (3).pdf Titel Clara nævnte overfor mig, at jeg ikke skulle omtale Hvidstensgruppen som eksempel, fordi gruppen var ukendt for de fleste. Det er jeg med på. Sagen er jo bare den, at der kun var en lille gruppe af Danskere, som valgte at bekæmpe Tyskerne aktivt. Jeg Historieopgaven i 1 q, 20.11.24.docx Aage Trommer - Wikipedia, den frie encyklopædi På nuværende tidspunkt har I lavet forside, valgt opgaveformuleringen, skrevet om den danske regerings reaktion på besættelsen (ikke nødvendigvis det hele), I har skrevet en indledning og I har valgt en modstandsgruppe. Find en eller to kilder fra jeres modstandsgruppe, altså tekster eller billeder fra tiden 1940 til 1945. Sabotage, 1940-1945 I skal skrive om jeres valgte modstandsgruppe: Hvem var de? Hvorfor ville de bekæmpe besættelsesmagten? Hvad gjorde de? Hvilke konsekvenser havde det for gruppen og dens enkelte medlemmer?
Omfang	Estimeret: 18,00 moduler Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Borgerretsbevægelsen i USA Forløbet lægger fokus på afviklingen af det raceopdelte samfund i USA's sydstater fra ca. midten af 1950-erne til midten af 1960-erne. Med udgangspunkt i Rosa Parks civile ulydighed arbejder vi med modstandsformer og strategier med særlig fokus på ikke voldelige aktionsformer, som især er forbundet med navnet Martin Luther King. Der arbejdes med faktalink og yderligere kildemateriale.
Indhold	Kernestof: Få fat i et bibliotekslogin, så I kan komme ind på Faktalink. Læs de første sider om baggrunden og starten af borgerretsbevægelsen enten på faktalink eller i den vedhæftede wordfil.Faktalink - borgerret, de første sider.docx Vi har en ny mappe, hvor der ligger to dokumenter. Læs dem begge to og find den tekstpassage, hvor højesteretsdommerne begrunder, hvorfor det ikke var foreneligt med forfatningen at nægte sorte elever adgang til "hvide" skoler, selvom de havde et and oplæg 10.1.25 om borgerretsbevægelsen (1).docx Læs de to sider, gerne i original på faktalink. oplæg 13.1.25 om borgerretsbevægelsen.docx Vi nåede ikke opgaven fra sidste gang, nemlig at lave en tidsliste over de begivenheder, der i perioden 1955 til 1968 med succes førte til en bedre retsstilling for de sorte i USA's sydstater. Vi skal også se på Rosa Parks beretning fra den dag, hvor Den amerikanske borgerretsbevægelse \| Faktalink faktalink de forskellige strategier.docx I skal læse vedlagte wordfil, men endnu bedre, hvis I læser teksten direkte på faktalink med jeres bibliotekslogin :) History of the Civil Rights Movement oplæg 24.1.25 om borgerretsbevægelsen.docx Vi nåede ikke så meget, som jeg havde håbet på i fredags, så derfor skal vi se på de to kilder igen, som vi fordelte i to grupper. I skal læse deklarationen fra en gruppe sydstatspolitikere fra 1956 og præsident Eisenhowers radio- og tv-tale fra 1957 I får de samme spørgsmål som sidste gang: Læs vedlagte pdf-fil. I timen arbejder vi med en tidslinje over de vigtigste begivenheder og ser engang til den video, der sammenfatter begivenhederne på ca. 6 minutter. Vi skal læse og forstå i dag. Derfor: Spørg efter ord, som I ikke umiddelbart forstår. American Experience \| The Ballot or the Bullet \| Season 6 Vi afslutter behandlingen af borgerretsbevægelsens kamp indtil ca. 1965, hvor de to afgørende love gav juridisk ligestilling for de sorte. I ugen efter vinterferie ser vi på konsekvenserneDen amerikanske borgerretsbevægelse \| Faktalink af bevægelsen, oplæg 7.2.25 om borgerretsbevægelsen.docx Inden du fortsætter til Google Søgning ’Black Lives Matter'-demonstration i København - TV Avisen How George Floyd Was Killed in Police Custody \| Visual Investigations Vi starter på vores første fællesforløb i fagene historie, samfundsfag og religion. I forløbet ser vi på den stigende globalisering i verden. Vi vil også arbejde med indvandringen til Danmark, og i historiefaget vil vi se længere tilbage og blandt an
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Globalisering og kulturmøder Dette forløb er det første fællesfaglige forløb i KS-fagene, hvor vi tager udgangspunkt i KS-bogen. I historie arbejder vi med kulturmøder gennem tiden, hvor også korstogsalderen bliver behandlet, i og med at faget religion har fokus på Islam. Vi repeterer fra vores første forløb om Amerikas opdagelse, der var vores første eksempel på kulturmøder, men også globalisering, hvor Amerika blev integreret af et Europa, der opnåede verdensherredømme. Hovedfokus ved forløbet ligger på perioden efter 2. verdenskrig med stikordene amerikanisering og indvandring i Danmark. Danmarks integration i de vestlige militære og økonomiske alliancer bliver behandlet som udgangspunkt for en økonomisk vækstperiode, der dannede grundlag for den moderne velfærdsstat. Indvandringens historie og de politiske kontroverser omkring dette emne vil afslutte forløber, der udover KS-bogen bliver suppleret med yderligere kildemateriale og dagsaktuelle informationer om udlændingepolitik. Der er desuden planlagt en lille empirisk undersøgelse.
Indhold	Kernestof: I skal læse siderne 91 til 93. På side 93 er der en lille opgave, der kan løses ved at læse de to indlæg på nedenstående link. Efter 2. verdenskrig kommer der fremmede til Danmark i et omfang, som man ikke tidligere har kendt i det homogene samfund. Vi arbejder med korstogene og fortsætter i den kommende uge med Osmannerrigets historie og rigets forhold til det kristne Europa. Topkapı Palace - Wikipedia Topkapi-paladset - Wikipedia, den frie encyklopædi DRTV - Ud af mørket med Daniel Rye: Utøya Tyrkiets svar på Game of Thrones storhitter: Serier hylder tyrkernes storhedstid, hvor Vesten var fjenden Suleyman den Prægtige - Osmannerriget på toppen Osmannerriget: Fem ting, du bør vide om det store imperie Hvorfor kan Huntingtons teori om et kultursammenstød mellem den vestlige og den muslimske verden ikke bruges i forbindelse med Osmannerrigets deltagelse i 1. verdenskrig? Vi blev ikke færdige med Osmannerriget, selvom det var planen. I timen skulle I læse artiklen i Information fra 2001 om Suleyman den prægtige. Læs den hjemmefra, hvis ikke du blev færdig med den i timen på onsdag. Kap. 5 - tekst 5.a - Forlaget Columbus Korstogene: Læs det afsnit, som Jonas læste op i klassen, fra side 95 til side 96 (Fra Afsnit Korstogene og Araberstorm på s. 95 til afsnittet, der ender med ordet Jerusalem på side 96). Korstog - Wikipedia, den frie encyklopædi Tag KS-bogen med! Vi er faktisk godt i gang med emnet: Du skal kunne redegøre for, hvad der var bagrund for det første korstog og hvordan det gik. Efter aftale skal vi i denne time se på fjendebilleder. I bogen er der gengivet eksempler på skabelse af fjendebilleder af historikeren Mikkel Thorup. De kommer her: The Spirit of ‘43 — Disney WWII cartoon; restored Hitler monster.jpg Fredagstimen blev aflyst med kort varsel. Vi ville arbejde med fjendebilleder, og jeg havde lagt et par materialer op på lektionen. Se efter på 1. lektion fredag, den 28.3. og tag din KS-bog med. Fjendebilleder Læs siderne 103 til 105. Afsnit Amerikansk på dansk Timen aflyses på grund af studietur til Flensborg. Vi arbejder med tekstdelen i den vedlagte fil om indvandring i timen. Lektie: Se på de to billeder i pdf-filen og forklar det fundamentalt forskellige budskab i dem. vores Danmark , plakater.pdf Vi repeterer indholdet fra de sidste uger og fortsætter med vores sidste del af emnet globalisering, nemlig indvandringen i Danmark. Genlæs siderne i KS-bogen om globalisering, startende med side 91. Indvandrere og efterkommere Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), om indvandring i Berlingske Tidende 1976 – Danmarkshistorien \| Lex Mattias Tesfaye: uddrag fra debatbog om udlændingepolitikken "Velkommen Mustafa", 2017 – Danmarkshistorien \| Lex Mie Mørkebergs maleri Opslag på facebook af politikeren Ida Auken den 28.4.25.docx Læs følgende opslag på Ida Aukens væg: I Ishøj stemmer danskere og udlændinge side om side Interview med Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), i Ekstra Bladet 1987 – Danmarkshistorien \| Lex oplæg 2.5.25 om indvandring.docx Burkhard efter 35 år i Danmark: Jeg forstår ikke, det skal være så svært at blive 'dansk'
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb