Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Christian Maaløv Andreasen, Jørgen Dinesen
Hold 2018 BT-y (1y BT, 1y BT-bi, 1y BT-ke, 2y BT, 2y BT-bi, 2y BT-ke, 3y BT, 3y BT-bi, 3y BT-ke)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Grundstoffer og molekyler
Titel B Det Centrale Dogme
Titel C Introduktion til cellebiologi og mikrobiologi
Titel D DNA, gener og Det Centrale Dogme
Titel E Kemisk mængdeberegning
Titel F Proteiner og enzymer
Titel G Indledende organisk kemi
Titel H Proteiner og Enzymer - fortsat
Titel I Ionforbindelser
Titel J Økologi og redoxkemi
Titel K Økologi og produktion
Titel L Koncentrationsbegrebet
Titel M Kemisk ligevægt
Titel N Genteknologi og bioetik
Titel O Syre-basereaktioner 1
Titel P Reaktionshastighed - intro SRO
Titel Q Enzymkinetik
Titel R Drughunter-dysten
Titel S Syre-basereaktioner 2
Titel T Proteinsyntese og genregulering
Titel U Evolution og populationsgenetik
Titel V Organisk kemi 2
Titel W Carbohydrater-kemisk set
Titel X Det intermediære carbohydratstofskifte
Titel Y Bioethanol - en fremtidig ressource?
Titel Z Immunologi
Titel [ Olie og vin
Titel \ Lægemidler
Titel ] Nervesystemet
Titel ^ Forplantning og hormoner
Titel _ Opsamling og repetition

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Grundstoffer og molekyler

Helge Mygind m.fl., Basiskemi C, s. 7-26, 53-64, 67-75

Eksperimentelt arbejde:
Opløselighed og blandbarhed (J)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Det Centrale Dogme

Introduktion til biotekfaget og Det Centrale Dogme i molekylærbiologien.
Vi så også på hvordan man bedst læser faglitteratur.

Materialer:
Fag og læsning side 155-160.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Introduktion til cellebiologi og mikrobiologi

En introduktion til cellers opbygning:

I dette forløb så vi på opbygningen af prokaryote og eukaryote celler, cellemembranens opbygning, de forskellige organeller i en celle, symbioseteorien om chloroplaster og mitochondrier, transport over cellemembranen samt mikroorganismers vækst.

Kernestof:
celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
̶mikrobiologi: vækst
eksperimentelle metoder: celledyrkning

Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 1 af Bruun, Geertsen og Helmig. Side 7-12 + 34-35 + 37-39 + 43-45
Biologi til tiden side 13-15 + 144-147

Eksperimentelt arbejde::
Kimfaldsøvelse (Journal)
Osmose i elodea (mikroskopering) (Journal)
Osmose i kartoffelceller (Rapport)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D DNA, gener og Det Centrale Dogme

I forløbet "DNA, gener og Det centrale dogme" har vi gennemgået DNA's opbygning og baseparringsreglerne. DNA som informationsbærende molekyler blev gennemgået som udgangspunkt for proteinsyntesen.
Replikation af DNA forud for celledeling (mitose og meiose) som udgangspunkt for en gennemgang af klassisk genetik (et-gens og to-gens nedarvning samt kønsbunden nedarvning)
Det molekylære grundlag for Rhesus- og AB0-blodtypesystemet blev gennemgået.


Kernestof:
genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation, genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer

Materialer:
Grundbog i Bioteknologi side 104-130

Eksperimentelt arbejde:
Blodtypebestemmelse (Videorapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Proteiner og enzymer

I dette forløb så vi på proteinsyntesens elementer, proteiners opbygning og funktion. De forskellige enzymklasser blev introduceret og fordøjelsessystemet blev gennemgået.
Vi så også på hvordan bioinformatiske databaser kan benyttes til at finde viden om enzymers funktioner.
(Forløbet fortætter efter sommerferien)
Kernestof:
enzymer: enzymatiske hovedklasser
genetik og molekylærbiologi: proteinsyntese

Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 1 side 145-158
Biologi til tiden side 26-29

Eksperimentelt arbejde:
Denaturering af æggehvider (Journal)
Diffusions afhængighed af cellestørrelse (Journal)
BLAST - in silico øvelse (Regneøvelse)
Bromelin i ananas (Journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Proteiner og Enzymer - fortsat

Fortsættelse fra før sommerferien.

I dette forløb så vi på proteinsyntesens elementer, proteiners opbygning og funktion. De forskellige enzymklasser blev introduceret og fordøjelsessystemet blev gennemgået.
Vi så også på hvordan bioinformatiske databaser kan benyttes til at finde viden om enzymers funktioner.

Kernestof:
enzymer: enzymatiske hovedklasser
genetik og molekylærbiologi: proteinsyntese

Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 1 side 145-158
Biologi til tiden side 26-29

Eksperimentelt arbejde:
Denaturering af æggehvider (Journal)
Diffusions afhængighed af cellestørrelse (Journal)
BLAST - in silico øvelse (Regneøvelse)
Bromelin i ananas (Journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Økologi og redoxkemi

Materiale:
Helge Mygind mfl., Basiskemi C, Haase og Søn, s. 173-183
Helge Mygind mfl., Basiskemi B, Haase og Søn, s. s.183-188, 294-302
Ole V. Nielsen, Vibeke Axelsen, Basiskemi A, Haase og Søn, s. 226-229
Kim Bruun mfl., Grundbog i Bioteknologi 1, Gyldendal, s. 171-180

Eksperimentelt arbejde:
Spændingsrækken(mikroskala) (J)
Bestemmelse af nitrat i vand (R)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Økologi og produktion

I dette forløb så vi på økologi i naturen og hvordan økologisk viden og forståelse kunne benyttes i bæredygtig produktion af fødevarer (hydroponics) Vi så på de 17 verdensmål, med fokus på bedre udnyttelse af vand og bedre udnyttelse af energi i fødevareproduktion.
En del af forløbet var i samarbejde med fysik, da der blev foretaget styring af ly, v.hj.a. arduino.
Hydroponics-forsøget var åbent formuleret, dvs. eleverne skulle selv identificere parametre der skulle måles på.
På baggrund af data fra deres forsøg skulle de lave en poster, der skulle præsenteres på klassen.


Kernestof:
̶økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
̶bæredygtig produktion af fødevarer

Materialer:
Biologi i udvikling - Økologi (PDF): side 23-37
Brundbog i Bioteknologi 1 Side 163-169 + 171-175

Eksperimentelt arbejde:
Undersøgelse af biotop (Jounal)
Hydroåonics-forsøg (Poster)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Kemisk ligevægt

Materiale:
H. Mygind m.fl., Basiskemi B, Haase og Søn, s. 29-42, 44-45, 51-59, 62-63

Eksperimentelt arbejde:
Indgreb i et ligevægtssystem(mikroskala) (R)
En gasligevægt (D)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N Genteknologi og bioetik

I dette forløb så vi på genteknologiens muligheder for at ændre på arvematerialet.
Oprensning og opformering af DNA fra en donor (PCR), gensplejsning og vektorer, brugen af plasmider til at tilføre nye egenskaber til en organisme og selektion af transformerede organismer,
Vi så også på bioetik, specifikt etikken vedrørende brugen af CRISPR til at redigere gener.
Klassen deltog i et foredrag af Mickey Gjerris, medlem af Etisk råd.


Kernestof:
genetik og molekylærbiologi: genteknologi
eksperimentelle metoder: PCR, elektroforese

Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 2 Side 22-35 + 38-40
Etisk råds temahæfte om CRISPR.
http://ipaper.ipapercms.dk/dketik/DER/etikoglivetgym/CRISPR/



Eksperimentelt arbejde:
PV92/PCR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel Q Enzymkinetik

I dette forløb så vi på hvordan enzymatiske reaktioner kan beskrives matematisk ved Michaelis-Menten modellen.
Forløbet blev afbrudt af SRO og Drughunterdysten.
Dette blev igen afbrudt af Covid-19
Der blev samlet op på dette forløb i foråret 2021


Kernestof:
enzymer: enzymkinetik

Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 2 side 85-90 + 93-96


Eksperimentelt arbejde:
Catecholase (i kemitimer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel R Drughunter-dysten

I dette forløb deltog klassen i Lundbeck's Drughunterdysten, hvor eleverne i 3-mandsgrupper undersøgte en selvvalgt hjernesygdom og skulle prøve at finde en behandling for denne sygdom.
Produktet fra dette forløb var en videnskabelig poster over deres projektarbejde.


Materialer:
Materiale fra Lundbeck's hjemmeside og Biotech Academys hjemmeside:
https://www.lundbeck.com/drughunters
https://www.biotechacademy.dk/drughunter-dysten/

Eksperimentelt arbejde:
Intet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drughunterposters 29-03-2020
Posterpræsentation 30-03-2020
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel S Syre-basereaktioner 2

Forløbet har været primært virtuelt (Covid 19).
Materiale:
H. Mygind mfl., Haase og Søn, s. 92-96, 100-104, 112-114
Søren Munthe, Kemi der virker, Kemiforlaget, 1. udg., 2011, s. 36-43
Video (Titrering af monohydrone syrer):
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel T Proteinsyntese og genregulering

Dette forløb var virtuelt.
I dette forløb blev forskelle og ligheder i proteinsyntese og genregulering mellem prokaryoter og eukaryoter gennemgået.


Kernestof:
celler: opbygning af pro- og eucaryote celler
̶ mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
̶ genetik og molekylærbiolog: proteinsyntese og  genregulering.


Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 2 side 56 + 61-75

Eksperimentelt arbejde:
Intet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel U Evolution og populationsgenetik

I dette forløb så vi på populationsgenetik og evolutionsmekanismer. Princippet i at mutationer danner grundlaget for evolution blev gennemgået og Hardy-Weinberg loven blev introduceret.


Kernestof:
genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper og evolutionsmekanismer


Materialer:
Genetikbogen B + A side 71-87

Eksperimentelt arbejde:
Intet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel V Organisk kemi 2

Forløber har været virtuelt (Covid 19).
Materiale:
H. Mygind mfl., Basiskemi B, Haase og Søn, 151-155, 167-170, 170-172

Videomateriale:
Estere: https://www.youtube.com/watch?v=d0i-jwXljBU

Aminer: https://www.youtube.com/watch?v=DrNZH_E6u_c
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel X Det intermediære carbohydratstofskifte

I dette forløb blev cellens energiproduktion og stofskiftereaktioner gennemgået, med fokus på carbohydraterens intermediære stofskifte.
De forskellige enzymatiske reaktioner blev behandlet og forskellen mellem reversible og irreversible reaktioner blev repeteret.
Planternes fotosyntesereaktioner blev også gennemgået i dette forløb


Kernestof:
biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte


Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 2 side 113-146

Eksperimentelt arbejde:
Intet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel Y Bioethanol - en fremtidig ressource?

Materiale:
Fra Biotech Academy: (punkterne "Fra halm til bioethanol" og "Bæredygtighed fremtid")
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/halm-til-bioethanol/#1510836458281-38ef3e55-8292ee07-9462cbb3-8be7.

Ole V. Nielsen, Vibeke Axelsen, Basiskemi A, s. 222-225
Artikel fra Aktuel Naturvidenskab, 3, 2005, s. 21-24, "Fra halm til alkohol"
video:

Eksperimentelt arbejde:
Fra stivelse fra ethanol (kartoffelsprit)  
Fra cellulose til ethanol (cellulosesorit)  (R - video)
Gaschromatografisk ethanolanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel Z Immunologi

I dette forløb så vi på immunsystemets opbygning og funktion ved infektion af forskellige patogene organismer.
Den bioteknologiske anvendelse af antistoffer blev gennemgået, med ELISA som eksempel.
Det adaptive immunsystems funktion blev også eksemplificeret ved gennemgang af vacciner.
Antibiotika og antbiotikaresistens blev også inddraget i dette forløb


Kernestof:
fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau:  immunsystem
eksperimentelle metoder: celledyrkning og  ELISA

Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 2 side 157-184

Eksperimentelt arbejde:
ELISA : på sporet af kyssesyge
Antibiotikaresistens hos bakterier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel [ Olie og vin

Forløbet har været organiseret som et gruppebaseret projekt, hvor de enkelte grupper har valgt sig ind på følgende emner:
1  Vin og alkoholer (herunder alkoholbestemmelse)
2  Smag og duftstoffer i vin
3  Vinanalyser – (herunder aldersbestemmelse)
4  Fedtstoffer kemisk set
5. Analyse af fedtstoffer – (herunder øvelse)
6 .Spiseolier, fremstilling og sundhed

Produktet har været et mundtligt oplæg af 15-20 min. varighed

Materialer:
H. Mygind, Basiskemi B, s. 232-238
Til alle emner har der været materiale dels fra et fælles ressourcerum og fra selvfundet materiale.
Fælles materiale fra ressourcerum:
Henrik Parbo mfl., Kend kemien 1, s. 201-213, Gyldendal
Henrik Parbo mfl., Kend Kemien 2, s. 137, 154-168, Gyldendal



Eksperimentelt arbejde:
Gaschromatografisk ethanolanalyse (intern standard)
Aldersbestemmelser af vin
Den mest umættede olie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel \ Lægemidler

Materiale:
Henrik Parbo mfl., Kend Kemien 2, 1.udg., 2007, s. 241-261
Søren Munthe, Kemi der virker, KemiForlaget, s. 17-30.




Eksperimentelt arbejde:
Fremstilling af acetylsalicylsyre (R)
Renhedsanalyse af reaktionsprodukt (R)
Bestemmelse af fordelingskoefficient mellem octan-1-ol og vand for salicylsyre (R)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel ] Nervesystemet

Dette forløb var virtuelt.
I dette forløb gennemgik vi nervesystemets opbygning og neuroners opbygning og funktion.
Dette blev koblet til lægemiddelkemi/smertestillende stoffer fra kemiundervisningen.
Afslutningsvis så vi på brugen af forsøgsdyr som modelorganismer.

Kernestof:
fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystem
celler: membranprocesser

Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 2 side 197-205 + 212-220

Eksperimentelt arbejde:
Intet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel ^ Forplantning og hormoner

Det meste af dette forløb var virtuelt.

I dette forløb så vi på hvordan hormoner er opbygget og hvordan hormoner regulerer fysiologiske processer. Hormonsystemets regulering og hormonforstyrrende stoffers effekt på fysiologiske processer blev også behandlet.


Kernestof:
fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering og forplantning.

Materialer:
Grundbog i Bioteknologi 2 side 243-259
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel _ Opsamling og repetition

I dette forløb blev der samlet op på de løse tråde der var opstået pga Covid-19-hjemsendelserne.
Der blev også trænet BTA-eksamensopgaver med henblik på en skriftlig prøve.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer