Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2020/21
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Christian Maaløv Andreasen
Hold 2019 KeB-x (1x Ke, 2x Ke)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Grundstofferne og det periodiske system
Titel B Ioner og ionforbindelser
Titel C Kemisk mængdeberegning
Titel D Kovalente bindinger
Titel E Organisk kemi Del 1
Titel F Opsamling på 1g med forsøg
Titel G Blandinger
Titel H Redox-kemi
Titel I Syltning og biokemi
Titel J Reaktionshastighed
Titel K Kemisk ligevægt
Titel L Syre-basekemi del 2
Titel M Optakt til SRP 4 - Bæredygtig madlavning
Titel N Kemien bag duft og smag
Titel O Lys og farver i kemi
Titel P Lægemiddelkemi
Titel Q Repetition

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Grundstofferne og det periodiske system

En grundlæggende introduktion til atomernes opbygning og den information man kan hente i Det periodiske system.
Bygger ovenpå deres viden fra grundskolen og NV-forløbet.

Kernestof:
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning

Materiale:
Kemi 2000 C-niveau Side 9-25

Eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel B Ioner og ionforbindelser

Ioner og ionforbindelser

I dette forløb så vi på hvordan atomer kan omdannes til ioner ved at afgive eller optage elektroner.
Navne på ioner og ionforbindelser gennemgås.
Ionforbindelsers egenskaber gennemgås (opløselighed og fældningsreaktioner)

Kernestof:
uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser

Materiale:
Kemi 2000 C-niveau Side 27-32, 34-42

Eksperimentelt arbejde:
Reaktion mellem Kobber og Dibrom (Journaløvelse)
Fældningsreaktioner (Videorapport)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Videoaflevering Fældningsreaktioner 02-02-2020
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel C Kemisk mængdeberegning

Mængdeberegning introduceres ved at se på densitetsberegning. Herefter introduceres formelmasse og stofmængde som begreber.
Der blev arbejdet med systematikken i kemisk mængdeberegning, især i forhold til det afstemte reaktionsskema.
Idealgasloven blev også gennemgået.

Kernestof:
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, titrering

Materialer:
Kemi 2000 C-niveau side 43-56


Laboratoriearbejde:
Krystalvand i kobbersulfat (Journal)
Molar masse af lightergas (Journal)
Natriumhydrogenarbonats omdannelse (Rapportøvelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Kovalente bindinger

Dette forløb var virtuelt.

I dette forløb så vi på hvordan molekyler er opbygget og hvordan de holdes sammen af kovalente bindinger.
Den kovalente bindings egenskaber kan også forklare hvorfor molekyler opfører sig som de gør.

Kernestof:
kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold

Materialer:
Kemi 2000 C-niveau side 61-75
Basiskemi C side 71-75

Eksperimentelt arbejde:
Hvilken type stof? Ionforbindelse eller ej. (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgaver til 24 marts 24-03-2020
Opgaver til 30 marts 2020 30-03-2020
Hvilken type stof? ionforbindelse eller ej. 13-09-2020
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
Titel E Organisk kemi Del 1

Dette forløb var virtuelt.

Organisk kemi udgør en stor del af undervisningen.
I dette forløb har vi med udgangspunkt i carbonhydridernes opbygning og navngivning behandlet emner som intermolekylære kræfter og deres indflydelse på stoffers fysiske egenskaber (smeltepunkt, kogepunkt og opløselighed) samt carbonhydridernes kemiske reaktivitet.

Kernestof:
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for carbonhydrider

Materialer:
Kemi 2000 C-niveau side 76-94 + 104-107
Basiskemi B 232-238

Eksperimentalt arbejde:
Intet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel F Opsamling på 1g med forsøg

Dette forløb blev brug til at samle op på forårets virtuelle undervisning især i forhold til det eksperimentelle arbejde.
Materialet fra disse moduler blev genlæst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Blandinger

I dette forløb ser vi på hvordan blandinger og opløsninger defineres og beskrives i en kemisk sammenhæng.

Kernestof:
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
tilstandsformer, opløselighedsforhold


Materialer:
Kemi 2000 C-niveau side 108-119

Eksperimentelt arbejde:
Salt i popcorn (Rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Pararbejde
Titel H Redox-kemi

I dette forløb se vi på hvordan kemiske reaktioner kan beskrives ud fra overførsel af elektroner fra et grundstof til et andet.
Redox-kemien relateres til begrebet "Elektronegativitet" og oktetreglen, så det bliver tydeligt at det er disse grundlæggende begreber der styrer atomernes reaktivitet.

Kernestof:
redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal

Materialer:
Kemi 2000 C-niveau side 134-145

Eksperimentelt arbejde:
Spændingsrækken (Journal)
Jernindhold i ståluld (Journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Syltning og biokemi

Dette forløb kobler kemifaglig viden til elevernes biologifaglige viden mht mikroorganismers livsbetingelser, ved at se på pH's indvirkning på enzymers stabilitet og funktion.
I denne periode indgik også besøg fra lokal folkeskole der skulle undervises i ioneforbindelser og fældningsreaktioner.

Kernestof:
syre-basereaktioner

Materialer:
Kemi 2000 C-niveau side 120-133


Eksperimentelt arbejde:
Dagligvarers pH (Journal)
Eddikesyreprocent i lagereddike (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eddikesyreindhold i lagereddike 22-11-2020
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Reaktionshastighed

I dette forløb ser vi på hvordan en kemisk reaktions hastighed kan beskrives, hvilke faktorer der påvirker en reaktions hastighed og på hvordan en kemisk reaktions kan opdeles i en række elementarreaktioner.


Kernestof:
reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse

Materialer:
Basiskemi B side 7-26

Eksperimentelt arbejde:
Landolts forsøg (Journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
Titel K Kemisk ligevægt

I dette forløb ser vi på hvordan en kemisk reaktion kan beskrives som en dynamisk ligevægt, hvor placeringen af ligevægten, bl.a. afhænger af f.eks. stofmængdekoncentrationerne af reaktanter og produkter.
Vi ser også på hvordan ligevægtsloven opskrives og på hvordan den kan benyttes til at forudsige effekten af et indgreb i en kemisk ligevægt, på linje med le Chateliers princip.



Kernestof:
homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag

Materialer:
Basiskemi B side 29-45 + 49-55

Eksperimentelt arbejde:
Indgreb i kemisk ligevægt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Syre-basekemi del 2

Med udgangspunkt i den grundlæggende syre-basekemi beskrives pH- og styrkebegrebet ud fra ligevægtsbetragtninger.
De tilnærmede formler til beregning af pH i vandige opløsninger gennemgåes og ligeledes beskrives pufferopløsninger og Bjerrumdiagrammer.
Analysemetoden titrering anvendes også til koncentrationsbestemmelse af en syre i en vandig opløsning.


Kernestof:
syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, titrering

Materialer:
Basiskemi B side 73-114

Eksperimentelt arbejde:
Phosphorsyre i cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel M Optakt til SRP 4 - Bæredygtig madlavning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N Kemien bag duft og smag

Dette forløb var virtuelt.
I dette forløb blev dufte og smage i fødevarer benyttet som udgangspunkt for en gennemgang af funktionelle grupper i organiske molekyler.
Der blev benyttet materiale fra "Smag for livet", en hjemmeside om kemien og biologien bag smag og duft.

Kernestof:
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder,ketoner og aminer


Relevante læreplanspunkter:
Funktionelle grupper

Materialer:
Basiskemi B side 117-127 + 130-134 + 143-170
Sider fra "Smag for livet"
http://www.smagforlivet.dk/materialer/grundsmag
http://www.smagforlivet.dk/materialer/smagsl%C3%B8g
http://www.smagforlivet.dk/materialer/smagsreceptorer
http://www.smagforlivet.dk/materialer/aroma
http://www.smagforlivet.dk/materialer/lugtesansen
http://www.smagforlivet.dk/materialer/kemestesi

Eksperimentelt arbejde:
Elimination og addition (Demo)
Chromatografi med kaffefilter og tusser (hjemmeøvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgaver til 13/1-2021 13-01-2021
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Lærerstyret undervisning
Titel O Lys og farver i kemi

Dette forløb var virtuelt.
I dette forløb ser vi på spektrofotometrets opbygning og funktion og benytter det til at måle på forsøg, både kvalitativt og kvantitativt.
Teorien bag stoffers farve gennemgås ligeledes.

Kernestof:
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, spektrofotometri

Materialer:
Basiskemi B side 178-188

Eksperimentelt arbejde:
Spektroskopisk undersøgelse af chlorofyll (Demo)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel P Lægemiddelkemi

Dette meste af dette forløb var virtuel.

I dette forløb ser vi på hvordan man kan fremstille smertestillende stoffer, som paracetamol og acetylsalicylsyre.
Vi ser også på hvordan disse stoffer virker smertedæmpende i kroppen.
En del af forløbet var også deltagelse i Lundbecks "Drughunter dyst", hvor eleverne selv satte sig ind i selvvalgt fagligt materiale.
Klassen havde også SRO, hvor Biologi, kemi og matematik arbejde sammen om antibiotikas opbygning og virkning.


Kernestof:
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
eksempel på makromolekyler
organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse

Materialer:
Basiskemi B side 163-177 +195 -198 + 210-211
Kend Kemien 2 side 241-244 + 250-257
Det medicinerede menneske Kapitel 7
https://pharmaschool.ku.dk/dokumenter/dokumenter-2018/dmm/dmm_kap._7_antibiotika.pdf

Eksperimentelt arbejde:
Syntese af acetylsalicylsyre (Rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde