Holdet 2022 HI-b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martin Meinike Madsen
Hold 2022 HI-b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Konspirationsteorier og metode
Titel 2 Rom fra bystat til imperium
Titel 3 Nationalstat og demokrati
Titel 4 Danmarks tilblivelse & europæisk middelalder
Titel 5 Renæssance og reformation
Titel 6 Oplysningstiden
Titel 7 Tyrkiet - fra Atatürk til Erdogan
Titel 8 Holocaust og nazismens forbrydelser
Titel 9 Imperialisme
Titel 10 Kinas historie, ca. 1949-1989
Titel 11 Lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Konspirationsteorier og metode

Forløbet er et introforløb til historie og dets metoder. Vi har haft fokus på metode, herunder kildekritik, samt en lille introduktion til videnskabteori, herunder hypoteser, falsifikation, verifikation jf. Karl Popper og David Hume samt Ockhams ragekniv.

Vi har arbejdet med tegneserier som kilde samt konspirationsteorier som metodecase.


Følgende faglige mål har vi arbejdet med:

reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg



Disser er belyst vha. følgende kernestof:
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Forløbet har haft et omfang der svarer til  4 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Rom fra bystat til imperium


I forløbet har vi haft fokus på de politiske, økonomiske og militære reformer og politikker i Roms overgang fra republik til kejserdømme samt fra bystat til imperium. Vi har arbejdet med:
- samfundets opbygning, de politiske embeder (Konsul, tribun mv.) i republikken og kejserriget, magtstrukturerne - patron og klientforhold.
- Politiske og militære reformer ifm. Gracchernes reformer/reformforsøg samt Gaius Marius' hærreformer, herunder deres betydning for det politiske og sociale liv i Romerriget.
- De puniske kriges betydning for Roms udenrigspolitik og skiftet heri, ekspansion og status som imperium.
- Republikkens fald
- Augustus magtovertagelse og skabelsen af Pax Augustus.
- Roms nedgangstid og fald.



Følgende faglige mål har vi arbejdet med:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ formulere historiske problemstillinger
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Disser er belyst vha. følgende kernestof:

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ statsdannelser
̶ nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, i nationalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metod





Forløbet har haft et omfang der svarer til  10 % af det samlede omfang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Nationalstat og demokrati

Forløbet har taget udgangspunkt i hvordan det danske demokrati, den danske identitet og nationalstaten opstod, og hvilken rolle industrialiseringen betød i perioden ca. 1840- 1915.
I forløbet indgik klassens DHO.


I forløbet har vi bl.a. arbejdet med følgende temaer, begreber og teoretikere:

Nation, nationalidentitet, nationalesymboler, nationalstat, fædrelandskærlighed.
Ernest Gellners "Nationalstat & nation, hvad kom først?"
Danskhedsbegrebet.
De europæiske nationalstaters tilblivelse.
Det slesvigske spørgsmål.
Det danske demokrati og dets udvikling.
De nationalliberale og de slesvigske krige i 1848-50 og 1864.
Forfatningskampen, systemskiftet og parlamentarisme.

Industrialiseringens betydning for ændringerne i det danske samfund og det danske demokrati.
Opvæksten af en arbejdsklasse.


Følgende faglige mål er gennemgået i forløbet:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodiskkritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

De faglige mål er belyst vha. følgende kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier
̶ historiebrug og -formidling





Forløbet har haft et omfang der svarer til 10  % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmarks tilblivelse & europæisk middelalder


I forløbet har vi arbejdet med middelalderen som periode fra et danske og europæisk perspektiv. Først arbejde vi med Danmarks tilblivelse, derefter arbejde vi med islams udbredelse frem til korstogene samt korstogene som kulturmøde og historieformidlingsmæssig case.

Fokus i forløbet har først været på Danmarks gradvise overgang fra decentraliseret asatroende område, til et tiltagende kristent land med en begyndende centralmagt med centrum i jellingedynastiet. Vi har arbejdet med spørgsmålet om, hvornår vi kan tale om Danmark og hvad Danmark var. Vi har med udgangspunkt i kilder (Jellingestenene, Saxos Gesta Danorum mv.) arbejdet med det funktionelle kildebegreb og historiebrug.
Dernæst var fokusset for forløbet feudalisme, kirkens organisationer og magt, islams ekspansion - hvordan den fremstilles i undervisningsbøger i historiefaget: fredelig eller voldelig?, kirkens reaktion herpå i 1000-tallet og frem, startende med Pave Urban d. 2.s tale i Clermont 1095. Der har været særligt fokus på hvad korstogenes formål var, hvem der tog på korstog og hvorfor de gjorde det samt de danske korstog i Østersøområdet.



Følgende faglige mål har vi arbejdet med:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Disser er belyst vha. følgende kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder







Forløbet har haft et omfang der svarer til  17 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Renæssance og reformation

Oversigtsforløb


I forløbet om renæssance og reformation har der været på de samfundsmæssig ændringer der skete i denne brydningstid. Forløbet bygger videre på forløbet om middelalder og danske statsdannelse.


I forløbet har fokus været på:


-Renæssancens humanisme, renæssancemennesket, udvikling i videnskab, kunst og syn på religion samt den danske renæssance.
- Baggrunden for reformationen, herunder renæssancens betydning i form at humanisternes kritik af romerkirken.
- Reformationen, Luther, modreformation og religionskrige. I forløbet har vi haft fokus på reformationen som overordnet europæisk bevægelse og i en dansk kontekst. Vi har arbejdet med Luthers betydning som aktør, modreformation, religionskrige samt den danske reformation. Herudover har vi arbejdet med historiefremstilling og- brug i populærkultur i form af filmen "Luther."




Følge faglige mål har vi arbejdet med:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Disser er belyst vha. følgende kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug
̶ historiefaglige teorier og metoder




Forløbet har haft et omfang der svarer til  8 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Oplysningstiden

I forløbet har vi arbejdet med oplysningstiden, periodens tanker om videnskab, rationalismen, menneskerettigheder og mennesket forhold til naturen, enevælde, stændersamfund og den franske revolution. Forløbet har karakter af et oversigtsforløb.

I forløbet har der været lagt vægt på:

- Naturretten og kontraktteori belyst vha. af John Locke og Thomas Hobbes' tanker med fokus på opfattelsen af stat, individ og magtforholdet mellem suveræn og borger.
- Oplysningstidens fokus på rationalismen og nye måder at anskue religionen på, herunder deisme.
- Oplysningstidens tanker om borgerlige friheder og menneskerettigheder og hvordan de kom til udtryk ifm. den amerikanske uafhængighedserklæring samt den franske revolution.
- Konservatismens reaktion på den franske revolution.


Følgende faglige mål har vi arbejdet med:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og europæiske udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Disser er belyst vha. følgende kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv



Forløbet har haft et omfang der svarer til  8 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Tyrkiet - fra Atatürk til Erdogan

Forløbet har været en optakt ti klassen studietur til Istanbul, hvor vi har haft fokus på skabelsen af det moderne Tyrkiet under Kemal Atatürk på baggrund af Osmannerrigets opløsning, frem til Recep Erdogans .

forløbet har der været fokus på:
- Kemalismen, kemalismens seks pile og moderniseringen og sekulariseringen af Tyrkiet.
- Islamiseringen af og indskrænkelsen af demokratiet i Tyrkiet under Erdogan
- Det armenske folkedrab og hvordan det moderne Tyrkiets forholder sig til folkedrabet og tyrkernes rolle heri.


Forløbet har haft et omfang der svarer til  4 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Holocaust og nazismens forbrydelser

Forløbet har handlet om krampen mellem demokrati og totalitære ideologier, primært i form af nazisme, i perioden fra første til anden verdenskrig.
Vi har arbejdet med nazismens fremkomst efter første verdenskrig, årsagerne til nazismens succes og Hitlers vej til magten. Herudover har vi arbejdet med nazismen som ideologi, racesynet med særlig henblik på jøderne, naziregimets brug af propaganda og indoktrinering af befolkningen, vejen til Holocaust gennem tiltagende umenneskeliggørelse af jøderne i 1930'erne gennem fx Nürnberglovene over Wannsee-konferencen. Slutteligt arbejde vi indgående med begrebet folkedrab ifm. holocaust inkl. perspektivering til det armenske folkedrab, ofrene, gerningsmændene og deres motiver, samt holocaust som kollektiv erindring/mindehistorie ifm. holocaust og nazismens forbrydelser.





Følgende faglige mål har vi arbejdet med:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Disser er belyst vha. følgende kernestof:

̶ hovedlinjer i  Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder





Forløbet har haft et omfang der svarer til  16 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Imperialisme

I forløbet har vi arbejdet med imperialismen fra ca. 1870 frem til og med første verdenskrig. Vi har haft fokus på britisk, belgisk og fransk imperialismepolitik  i Afrika og perspektiveret til Danmark & Grønland.

Vi har i forløbet arbejdet med kapløbet om Afrika, årsagerne til imperialismen, herunder de økonomiske aspekter, tanken om den hvide mands byrde, den udbredte socialdarwinisme og tilhørende racetænkning samt nationalisme. Vi har endvidere arbejdet med hvad der muliggjorde den europæiske deling af Afrika, afrikanernes syn på europæernes imperialisme, hvordan imperialismen kom til udtryk i kolonierne på det afrikanske kontinent, herunder ligheder og forskelle i tilgangen til imperialismen, behandlingen er befolkningen og synet herpå.
Derudover har vi arbejdet med konsekvenserne af imperialismen, både i de tidligere kolonier og kolonimagter, imperialisme kritik i samtiden og i dag, kampen om historien om imperialismen med særlig henblik på Danmark og Belgien.



Følgende faglige mål har vi arbejdet med:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Disser er belyst vha. følgende kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår gennem tiderne
̶ forskellige  samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder



Forløbet har haft et omfang der svarer til  9 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kinas historie, ca. 1949-1989

I forløbet har vi haft arbejdet med Kinas historie i perioden 1949 - 1989. Fokusset har været på kommunisternes magtovertagelse i Kina i 1949, Det store spring fremad, årsager og konsekvenser, Opbygningen af Mao-kulten og kulturrevolutionen og dens årsager og konsekvenser, betydningen af Maos død, Deng Xiaopings reformer og den nye politiske kurs under Deng Xiaoping samt massakren på den Himmelske Freds Plads.

VI har endvidere haft fokus på den økonomiske udvikling i periode, herunder femårsplaner, magtkampen i det Kinesiske Kommunistparti samt forholdet til omverdenen.



Følgende faglige mål er gennemgået i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

De faglige mål er belyst vha. følgende kernestof:
̶ hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering









Forløbet har haft et omfang der svarer til  14 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Lange linjer

Vi arbejde med kronologik gennemgang af historien.


Udgør under 1 % af det samlede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer