Holdet 2022 HI-t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Line Vest
Hold 2022 HI-t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Fake news
Titel 3 Grønland (DHO)
Titel 4 Fortidens imperier
Titel 5 Konger og krige, stater og folk
Titel 6 USA's tilblivelse
Titel 7 Tyrkiets historie - fra imperium til republik
Titel 8 1. verdenskrig
Titel 9 Nazisme og Holocaust
Titel 10 Israel/Palæstina
Titel 11 Danmark i verden; kold krig, EU og aktivisme
Titel 12 Kronologi og overblik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Et overordnet introduktionforløb, hvor vi arbejder med historiebevidsthed, mindesmærker og diskuterer, hvad der skal huskes og hvorfor, historiesyn, kollektiv erindring og introducerer til historisk metode og kildekritik.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- historiebrug og formidling
- historiefagliige metoder

Materiale:
Anders Hassing og Christian Vollmond, "Fra fortid til historie, historiefagets identitet og metoder", Columbus 2013
Fra bogen er bl.a. anvendt analysemodel til fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning og  
figur over historiebevidsthed
Følgende kapitel er læst: Kap 1: "Fra fortid til historie - hvad bruger vi fortid til?" Kap. 2: "Kollektiv erindring" Kap: "Hvordan kan vi vide noget om fortid? Introduktion til historisk metode", samt afsnit om faghistorie og populærhistorie

Kilder: Erik Scavenius om forholdet til Tyskland 1940, fra Peter Frederiksen, "Danmark besat og befriet", Systime 2009

Artikler:
- Niels Ebdrup: "Folkeskolen skal gøre os nationale", Videnskab.dk 2011
- Karen Lerbech Pedersen "Rasmus 'Raske Penge' vil omskrive historien: Skriver ny sang om Danmarks fortid som slavenation" DR 2017

Andet:
Video: Raske penge: "Blodsukker" https://www.youtube.com/watch?v=tOBVZ6oJLnQ
Kildekritikkens ordbog
Bo Beier Thorup: Kilder og kilders værdi
Om levn og beretning,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fake news

Forløbet udfordrer og udforsker begrebet "Fake News" med henblik på:

- At give eleverne en nuanceret viden om fake news og misinformation
- At gøre eleverne i stand til at genkende, klassificere og karakterisere grader af fake news og misinformaiton
- At give eleverne en forståelse af aktørernes motiver
- At give eleverne en forståelse af den digitale infrastruktur
- At gøre eleverne i stand til at reflektere over konsekvenserne af fake news og misinformation
- At lære eleverne ansvarlig adfærd og give dem handlemuligheder i deres håndtering af digitale informationer og viden (digital dannelse)

Materiale:
-Jydsk atomkraft (Fake-side),  http://www.jydskatomkraft.dk/sw2801.html
- "Den danske elsektor frem til 1996", Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet
- "Hvis du tror Michelle Obama blev født som mand, skal nettet nok bekræfte det", Hendricks, Vincent m.fl., kronik Politiken, 19. august, 2017 (baggrund om fake news)
- Definitioner af Fake News:
   - Faktalink: https://faktalink.dk/falske-nyheder
   - Erkan Özden; http://erkanozden.dk/falske-nyheder/#toggle-id-1
   - Svendborg Gymnasiums bibliotek:https://o365itcfyn.sharepoint.com/sites/svgy/bibliotek/_layouts/15/Authenticate.aspx?Source=%2Fsites%2Fsvgy%2Fbibliotek%2FSider%2FFake%2DNews%2Easpx
-Test: Spot falske nyheder, https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-kan-du-spotte-falske-nyheder-paa-facebook
- Klassificering af Fake News (Claire Wardles' skema) fra artiklen: "Fake News it's complicated", Wardle Claire, Februar , 2016, https://medium.com/1st-draft/fake-news-its-complicated-d0f773766c79
- Özden, Erkan, "Falske Nyheder", Kbh, 2017, s.3, 5, 9-12
- "Spot fake news", Danmarks bibliotekers guide,http://www.spotfakenews.dk
- "Gode råd til at opdage fake news", Erkan Özden, http://erkanozden.dk/falske-nyheder/#toggle-id-
- "Brug Warren Buffets ubekvemme teknik til at undgå strategiske fejl", Morten Sehested Münster, blog, 10. januar 2018
- Uddrag af "Lisbeth Knudsen: Kan vi overhovedet udrydde "fake news"?", Altinget, 1.dec, 2017,https://www.altinget.dk/artikel/lisbeth-knudsen-kan-vi-overhovedet-udrydde-fake-news
- "Fake news er farlig for demokratiet, men det er endnu farligere, hvis politikerne griber ind", Jacob Mchangama, Zetland, 26. nov.2016,https://www.zetland.dk/historie/sOPXjd5n-aevmJ36a-9c88c
- "Trolde i dit feed", om russisk desinformation fra DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier, 2018

Dokumentar: "Privatliv til salg" DR 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grønland (DHO)

Et forløb med fokus på Danmark og Grønlands fælles historie, kolonisering og afkolonisering, identitet og relationer. Forløbet har været kørt som fællesfagligt dansk-historie forløb som optakt til DHO samt afholdelse af mundtlig prøve.
Fokus har centreret sig om Damarks kolonisering af Grønland i 1700-tallet, den historiske udvikling i 1800-tallet, herunder oprettelsen af forstanderskaber og landsråd i 1900tallet, 2. Verdenskrig og orienteringen mod USA, moderniseringen i 1950'erne og 1960'erne, indførelse af hjemmestyre og selvstyre, kolonitidens betydning for forholdet mellem Danmark og Grønland i dag. Forløbet indledtes med oplægget "Grønland-Danmark relationer – Skiftende visioner og om at have noget på spil i Rigsfælleskabet" ved Frank Sejersen, Københavns universitet med fokus på kolonialisme og begrebet 'othering' som magtbegreb for kolonimagter-

Problemstillinger, vi har været omkring i forløbet
- Hvorfor koloniserede Danmark Grønland, og hvilken betydning har det fået for Grønland?
- Hvordan præger kolonihistorien Danmark og Grønlands forhold i dag?
- Hvilken rolle har Danmarks kolonihistorie af Grønland spillet for moderne grønlandske identitet?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: "Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre", Frydenlund 2013
Finderup, Anne Mette m.fl., Danske kolonihistorier - fra sukkerrør til Skipper Mix - Koloniseringen af Grønland, Dansklærerforeningen 2009
- Grønland: Historie, samfund og religion. Afsnittene med: Stigende grønlands indflydelse samt hjemme- og selvstyre.
Kilder:
Hans Egede:: Af det gamle Grønlands nye Perlustration, 1741, kapitel 21.
Augo Lynges syn på Grundlovsdagen i Grønland, 1953. Sendt gennem Grønlandsposten.
'Alfaderen'. maleri af W. Glud 1937
Artikler:
"Grønlands valg", leder i Jyllandsposten 19. april 2018 https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE10531586/groenlandsvalg/
Sebro, Henrik: Koloni. Lex.dk https://lex.dk/koloni_-_handelsstation_eller_statsdannelse
Golman, Uri: "Har Grønland været en koloni?" Informationen 2018
Brimnes, Niels: "Kolonihistorie - hvad er det?" Danmarkshistorien 2023
Agger, Niels Peter: "Undskyld Grønland"  https://www.information.dk/debat/2013/12/undskyld-groenland

Film og video:
"Rigsfællesskabet historie - intro" https://www.youtube.com/watch?v=qLo2eyllz4s&t=319s
"Den Kgl. Grønlandske Handel - Et finmasket og mandskabskrævende handelsnet" https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-kgl-groenlandske-handel-et-finmasket-og-mandskabskraevende-handelsnet
"Historien om Grønland og Danmark", afsnit 3 'Et lukket land', DR DK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fortidens imperier

Et forløb med fokus på hvordan den førmoderne verden var domineret af imperier, og på de forskelle og ligheder imperierne imellem. I forløbet har vi arbejdet med Det Romerske Imperium og de muslimske kalifater, og hermed har hovedvægten været på på tiden før 500 og på tiden 500-1500,
Fokus har været på, hvordan imperiet er opstået, hvordan de blev opretholdt, hvordan imperiedannelserne skabte grobund for fx økonomisk, teknologisk og kulturel udvikling, og hvordan de gik til grunde eller oplevede tilbageslag.
I forløbet har vi af kernestofspunkter særligt belyst statsdannelser, styreformer og samfundsorganiseringer, men også til dels kulturer og kulturmøder ift. den muslimske verden overfor den kristne verden samt forandringer i levevilkår, teknologi og produktion.
Centrale problemstillinger i forløbet
- Hvordan udviklede Rom sig fra en republik til et kejserdømme?
- Hvordan blev henholdsvis det romerske imperium og det muslimske umayyadekalifat skabt?
- På hvilke måder var de to imperiedannelser centrale ift. igangsætte en økonomisk og kulturel udvikling?



Anvendt materiale:
"Fortidens Imperier, fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige", materiale udarbejdet af Anders Troelsen, juli 2022

Uddrag af Yuval Noah Harari: Sapiens

Kilder:
Uddrag af Augustus: Res Gestae.
Tacitus: Historier IV, kap 74. Fra Peter Fibiger Bang et al.: Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus 2017.
Calgacus: Tale til briterne. Uddrag fra værket Agricola, af Tacitus, ca. 98 e.Kr. Udgivet af Odense Universitetsforlag 1981. Oversat af Allan A. Lund
Flavius Josefus: Om triumftoget i Rom, 71 e.v.t. Fra Flavius Josefus: Den jødiske krig, 75 e.v.t. Museum Tusculanums Forlag, 1997. S. 387. Oversat af Erling Harsberg.


Film og klip
Klip fra 'Life of Brian' ‘What have the Romans ever done for us?' https://www.youtube.com/watch?v=Qc7HmhrgTuQ
Map as history - 'Rome and its Empire' og 'Origins of islam and the arabo muslim empire
Dokumentar: Det gamle Rom, Supermagten - de første 36 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Konger og krige, stater og folk

Et tematisk forløb om dansk og europæisk stats- og nationsdannelse fra 500 til 1900. Forløbet har hovedvægt på tiden 500-1500, og kan siges at have især et danmarkshistorisk fokus – dog med hyppige udblik til Europa.
Forløbet belyser Europas vej fra middelalderkongeriger til nationalstater. Særligt lægges fokus på Danmarks udvikling som et konkret eksempel på bredere europæiske tendenser, herunder nationalisme og national identitet.
Problemstillinger, som vi har været omkring i forløbet: Hvem havde magten i middelalderens europæiske kongeriger, når der ingen stater fandtes? Hvordan opstod et dansk kongerige i udkanten af Europa? Hvordan blev Danmark og de øvrige europæiske kongeriger gradvist omdannet til moderne stater og nationalstater?
Særlige aktiviteter: Besøg i Skt. Knuds Kirke i Odense

Anvendt materiale: "Konger og krige, stater og folk", materiale udarbejdet af Anders Troelsen, juli 2022 Udleveret kompendium.

Kilder
Den Store Jellingsten, rejst omkring 965
Ryd Klosters Årbog, uddrag fra 1241-1288, Trykt i: Rikke Agnete Olsen: Ryd Klosters Årbog, Lindhardt og Ringhof 1989. 1. ebogsudgave 2021
Saxo Grammaticus: Om Kong Svend (nedskrevet i begyndelsen af 1200-tallet). Uddrag
F. C. C. Birch: "Naturen, Mennesket og Borgeren". Læsebog til Almueskolen, 1837. Uddrag.

Billeder:
Tegning af Flensborg, 1572
Illustration af Frederik d. 2's erobring af fæstningen Älvsborg i Sverige 1563
Ribebrevet, der blev undertegnet i Ribe 5. marts 1460.

Film og video
"Middelalderens univers" Dansk Borgcenter https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA
Historien om Danmark afsnit 4: "Tidlig middelalder"
Grænseland, Episode 2: "Det tabte land" DR DK, 2020

Podcast: Kongerækken hos Politikken Historie, Afsnit 16 om Erik Plovpenning

Kernestof:  
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 USA's tilblivelse

Et forløb om USA's tilblivelse med fokus på den afgørende periode fra starten af 1600-tallet til slutningen af 1800-tallet, hvor USA blev til. Med afsæt i de første kolonister og deres ankomst til det nordamerikanske kontinent, arbejder vi os frem til uafhængighedskampen og den nye forfatning, borgerkrigen, indvandring og opdyrkning, ekspansionen mod vest og herunder mødet med de indfødte kommer forløbet omkring væsentlige dele af dannelsen af en særlig amerikansk identitet. Forløbet kommer desuden omkring retten til at være våben i USA.

Eleverne har arbejdet selvstændigt med oplæg om følgende temaer: Oplysningstiden, 'Den amerikanske drøm', "The Boston Tea Party", 'The Frontier', Manifest destiny, USA som en smeltedigel, Dansk udvandring til Amerika, Exceptionalisme

Problemstillinger, som forløbet har centreret sig om:
- Hvordan blev USA til som nation, og hvem fik – og fik ikke – del i friheden og rettighederne?
- Hvad betyder det at være amerikaner, og hvordan har idéer som the american dream" og manifest destiny formet den amerikanske selvforståelse?
- Hvilke værdier og forestillinger knytter sig til det at være amerikaner? Og hvor stammer de fra?

Kernestof
- stats- og nationsdannelse
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
-  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Hansen, Thor Banke og  Sindberg, Andreas Bonne:  "USA – Historie, samfund, religion", Systime 2017 (ibog)
"Den historiske baggrund for våbenkulturen i USA"
artikler
Borberg, Peter"Amerikanere spejler sig stadig i myten om Det Vilde Vesten", Videnskab.dk 2008

Kilder:
Bartolomé de Las Casas: ”Indianermassakren – en kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse”
Uafhængighedserklæringen, uddrag
USA' forfatning 1787, uddrag
Brev fra Thomas Jefferson til William Henry Harrison, 27. februar 1803
Andrew Jacksons første årlige budskab til Kongressen, 8. december
Alexis de Tocqueville om indianerne
John L. O’Sullivan om Texas’ indlemmelse i USA, 1845
William Bradfords beretning om Mayflowers rejse, 1630-1651
Edward Winslows brev, 11. december 1621

Film og videoer
Map as history: "The new world" (kort over den nye verden) https://www.the-map-as-history.com/kiosque/map/538-the-first-explorations-in-the-new-world
Map as history: https://www.the-map-as-history.com/login
Map as history: Westward expansion https://www.the-map-as-history.com/login
Horrible Histories "It's A New World" (musikvideo) https://www.youtube.com/watch?v=_ydchf_28Q8
"USA's historie", afsnit 1, DR2 2011 De første 10 minutter (minuttal 9.15-18.20) + afsnit 2, de første 3 minutter, + afsnit 3 Slaveriet
"What you might not know about the Declaration of Independence" - Kenneth C. Davis. TedEd. https://www.youtube.com/watch?v=LKJMWHCUoiw&t=2s
"Independence Day "(4/5) Movie CLIP - The President's Speech (1996) HD https://www.youtube.com/watch?v=9t1IK_9apWs
"The Making of the American Constitution" - Judy Walton. TedEd  https://www.youtube.com/watch?v=uihNc_tdGbk
"The Great American Melting Pot" https://www.youtube.com/watch?v=32l3sTFRFX8
"The European Wave - America's Immigration History" | Part 3 https://www.youtube.com/watch?v=k3nKgKswlSA
"NRA Tribute to Charlton Heston" https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=0297_ha8zXE

Billeder
"Mayflower i Plymouth Harbor" af William Halsall 1882
The First Thanksgiving 1621
Maleri af John Trumbull, forestillende den kongres, der d. 4. juli 1776 underskrev uafhængighedserklæringen.
Slavemarked i USA.Tegning.
Maleri af Slaget ved Gettysburg 1861
SMELTEDIGEL Teaterplakat for “The Melting Pot”, 1916.
Tegning af Fort Laramie, som Alfred Jacob Miller mente det så ud før 1840, da han tegnede det efter hukommelsen 1858-1860
Portræt af indianerhøvdingen Stu-mick-o-súcks fra Blackfoot-stammen

Kort over de oprindelige 13 kolonier
Hjemmesider:
Forfatningsdokumenter: https://www.archives.gov/founding-docs
Det danske udvandrerarkiv https://www.udvandrerarkivet.dk/forside/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Tyrkiets historie - fra imperium til republik

Tyrkiets historie – Fra imperium til republik og moderne stat
I dette forløb dykker vi ned i de begivenheder og udviklinger, der har formet det moderne Tyrkiet; vi undersøger Osmannerrigets rolle som stormagt og gradvise svækkelse i takt med nationalistiske strømninger, europæisk indflydelse og reformer. Med republikken Tyrkiets oprettelse i 1923 undersøger vi landets sekularisering og modernisering, og vi trækker tråde frem til nutidens Tyrkiet under præsident Erdogan.
Forløbet fungerer som optakt til klassens studietur til Istanbul

Hvordan blev det moderne Tyrkiet formet i overgangen fra Osmannerriget til republik, og hvilke spor kan stadig ses i dag?
– Hvilke centrale forandringer gennemførte Atatürk?
– Hvilke forandringer indførte Atatürk med den sekulære republik?
– Hvordan blev fortiden som imperium brugt i den nye stat?
– Hvad var konsekvenserne for befolkningens sammensætning og rettigheder?

Materialer:
Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 2 - Kulturmøderens tid - Det Osmanniske Rige", Columbus 2020 128-156
"Skabelsen af det sekulære Tyrkiet"
+ kilde 43: "Sultanens udvælgelse af embedsmænd", 1562
+ kilde 42: "Janitsharkorpset"
+ kilde 50 - uddrag af den osmanniske forfatning 1876
Kitir, Deniz m.fl. "Tyrkiet - historie, samfund, religion", Systime 2017 "Skabelsen af det sekulære Tyrkiet", "Et europæisk Tyrkiet gennem reformer", "Tyrkiet efter Atatürk"
-  Atatürks 2. tale i byen Kastamonu
- Atatürks tale om reformering af det tyrkiske alfabet  

Film og videoer
"Osmannerne - Europas muslimske kejsere", DRK dokumentar
"The Rise and Fall of The Ottoman Empire" - Animated History - History on maps. https://www.youtube.com/watch?v=LNZqwfCT5Zg
National Anthem of Turkey - İstiklâl Marşı https://www.youtube.com/watch?v=VlnfQLmLuB8

Kort:
Osmannerrigets udstrækning 1683
Osmannerrigets udstrækning 1774-1914
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 1. verdenskrig

Et forløb om 1. verdenskrig med fokus på at forstå krigen som en af de mest skelsættende begivenheder i moderne historie. Vi arbejder med krigens baggrund og udbrud, stormagternes rivalisering, nationalisme, propaganda, krigens karakter, de politiske og menneskelige konsekvenser, skyttegrave, Versaillestraktaten og historiebrug.
Som optakt til forløbet analyserede vi Stefan Zweigs erindringsroman "Verden af i går", som afslutning havde vi fokus på historiebrug og 1. verdenskrigs narrativer.
Forløbet lægger op til historisk refleksion og kildekritisk arbejde og danner et grundlag for perspektivering til senere begivenheder i det 20. århundrede

Faglige mål:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Eberhardt, Jakob: 1. verdenskrig, forløb på 'Historieportalen - fra Romerriget til vor tid', Systime.dk  Kapitler herfra:
- Frem mod katastrofen, Det store europæiske syndefald, Krigens karakter, Krigens karakter, hjemmefronten, Versaillesfreden
Poulsen, Jens Aage: "Historiebrug" RADAR – Historiedidaktisk Tidsskrift, 2014, årg. 1 (1), s. 1-5, https://tidsskrift.dk/radar/article/view/107568/157082

Kilder
Zweig, Stafan: "Verden af i går" (indledning) 1942        
"Østrig-Ungarns ultimatum" Fra Carl Johan Bryld, ”Verden efter 1914 (ibog) kapitel 2, Første Verdenskrig https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=426&L=0
"Serbiens svar 1914"  Fra Carl Johan Bryld, ”Verden efter 1914 (ibog) kapitel 2, Første Verdenskrig https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=426&L=0
"Brev fra en tysk student", fra Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder, s. 108-109.
"Intet nyt fra vestfronten", uddrag
”Grev Brockdorff-Rantzau: Tysklands skyld?” 1919
"Ånden i den engelske historie" 1943, fra Michael Klos: "Den første verdenskrig" Systime 2012

Film og video
"France Before WW1 - La Belle Époque?" I THE GREAT WAR Special https://www.youtube.com/watch?v=cZS2Sw5KRYw
"Første verdenskrig forklaret på 1 minut" https://www.youtube.com/watch?v=fdF8fhYkYew
"What Caused the First World War?" https://www.youtube.com/watch?v=24i4ncHuf6A
Peter Ingemann forklarer 1.verdenskrigs udbrud https://www.instagram.com/ingemannpeter/
"History of World War 1 (in One Take)" | History Bombs https://www.youtube.com/watch?v=Nj43X-VBEPE&t=77s
IF WORLD WAR I WAS A BAR FIGHT - Narration/Animated https://www.youtube.com/watch?v=x2pw2LRD1Jg
The cause of World War One! Origins: Rap Battle | WW1 Uncut - BBC https://www.youtube.com/watch?v=kCEUZ4rFiac
"Verdun- Shell Shock" https://www.youtube.com/watch?v=SS1dO0JC2EE
"Life in a Trench "| World War I | History https://www.youtube.com/watch?v=_G4ZY66BG38&rco=1
Introfilm Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918 https://www.youtube.com/watch?v=uxlpG4Zxc8o
1. verdenskrig - Niels Arne Sørensen,  SDU Danskernes Akademi https://www.youtube.com/watch?v=qajPlCvemVw
"They Shall Not Grow Old – New Trailer – Now Playing In Theaters" https://www.youtube.com/watch?v=IrabKK9Bhds
"Christmas Truce of 1914, World War I - For Sharing, For Peace" https://www.youtube.com/watch?v=6KHoVBK2EVE
"OVERBLIK Sådan markeres 100-året for afslutningen på 1. Verdenskrig" https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-saadan-markeres-100-aaret-afslutningen-paa-1-verdenskrig#!/
"A Short History of the Poppy" https://www.youtube.com/watch?v=AGCHk5_2skY
"Rise of the Nazis", https://www.youtube.com/watch?v=a2YEUhHFMHY

Billeder og andet
Propaganda: "The Empire needs med!" Storbrittanien, 1915, "Pour le drapeau! Pour la victoire!" Frankrig, 1917, "Helft uns siegen" Tyskland, 1917, "“The Enemy of Humankind", Rusland, 1915, "I Wish I Were a Man", 1917 USA
Maleri af Gulielmus Orpen viser underskrivelsen af Versailstraktaten i 1919.
Käthe Kollwitz, Nie wieder Krieg!, Plakat, 1924

Kernestof som er berørt i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Nazisme og Holocaust

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet med fokus på erindring af Holocaust. I forløbet har vi desuden haft fokus på Stantons model over folkedrabets 10 stadier og diskuteret årsagsforklaringer og beslutningen om den endelige udryddelse.
Særlige aktiviteter: besøg af universitetsstuderende, der underviste et par moduler med fokus på redningen af de danske jøder samt de danske jøders skæbne i Theresienstadt.

Materialer
Bak, Sofie Lene: "Nazisme og Holocaust. Et forløb fra Historieportalen" Systime Kapitlerne: "Jødeaktionen efteråret 1943," "Det jødiske problem", "Europa i krise", "Nazisme, racisme og antisemitisme", "Nazismens ideologi, organismetanken og racelæren", ""Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring", "Isolation; Ghettoer og koncentrationslejre"  "I ly af krigen", "Gerningsmændene", "Hvem var gerningsmændene?"
Stanton, Gregory: "Folkedrab som stadier" (uddrag) Folkedrab.dk 2024 https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
"Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd" Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz-doedsfabrikkens-arbejdsmaend
Rasmussen, Anita Brask"Den nødvendige film", Informationen 2016
"De danske jøder i Theresienstadt", Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/theresienstadt/lejren
"Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943" danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943
"Hvad betyder Holocaust i dag?"  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/hvad-betyder-holocaust-dag

Kilder:
Werner Best: Telegram til den tyske udenrigsminister von Ribbentrop om jødeaktionen, 8. september 1943
Uddrag af forhør af Werner Best ved den internationale krigsforbryderdomstol i Nürnberg, 21. juli 1946
Kilder til de danske jøder i Theresienstadt: (fra folkedrab.dk)
- Robert Fischermann https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/at_forsta_er_ikke_at_tilgive_-_kap._6.pdf
- Elias Levin https://folkedrab.dk/files/media/elias-levin-erindringer-theresienstadt.pdf
- Rudi Freinsilber https://folkedrab.dk/files/media/rudi-freinsilber-beretning-hans-sode-madsen.pdf
- Klara Tixell https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/klara_tixells_beretning_om_danske_boern_i_theresienstadt.pdf
- Poul Brandt https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/poul_brandts_barndomserindringer_fra_theresienstadt.pdf
- Paul Aron Sandfort (1930-2007) https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/interview_med_paul_sandfort.pdf
En tysk skolepiges syn på jøderne januar 1935 Fra Historieportalen, Gengivet efter Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. Munksgaard 1993.      
Lucy S. Dawidowicz, The War against the Jews 1933-1945 (New York, 1975), s. 150-151 (Uddrag)
Martin Broszat, 'Hitler und die Genesis der Endlösung', 'Vierteljahresheft für Zeitgeschichte 25' (1977), s. 752-753, 755-756 (uddrag)
Peter Longerich, "Politik der Vernichtung" (München, 1998), s. 579-580 (uddrag)
Primo Levi, uddrag fra : "Hvis dette er et menneske", 1947
FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)
Resolution om Holocaust-erindring vedtaget af FN's Generalforsamling, "UN Resolution: Holocaust Rememberence"
Propagandabilleder
Karikatur af jøders forhold til penge og magt i Tyskland i børnebogen "Der Giftpilz" ("Giftsvampen"), 1935. USHMM # 40014.
Karikaturtegning. USHMM # 42034
Et pas tilhørende en tysk-jødisk kvinde. Passet er stemplet med "J", og der er tilføjet mellemnavnet "Sara" © USHMM

Film og andet:
"Fuglene over sundet", (spillefilm) Nicolo Donato 2016
"Son of Saul". Lazlo Nemes 2015
"What Was Nazi Propaganda?" | Holocaust Explainer https://www.youtube.com/watch?v=_UF6zAqDSJE
"The 10 Stages of Genocide" https://www.youtube.com/watch?v=pAsRu1ghd2A

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder:
Holocaust
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Israel/Palæstina

Et forløb med fokus på den komplekse og langvarige konflikt mellem israelere og palæstinensere. I forløbet har vi undersøgt, hvordan staten Israel blev oprettet i 1948, og hvilke historiske begivenheder og interesser, der førte frem til det. Vi ser på zionismens fremvækst i slutningen af 1800-tallet, Storbritanniens rolle som mandatmagt i Palæstina efter 1. verdenskrig, og de spændinger der udviklede sig frem mod FN’s delingsplan og statens oprettelse, og herefter følger vi udviklingen fra 1948 og frem til i dag med nedslag på centrale krige, fredsforhandlinger og forandringer i konflikten – fra 6-dagskrigen i 1967 til Oslo-aftalen i 1993 og den fastlåste situation i dag.
Gennem arbejdet med både historiske kilder, politiske aftaler og fortællinger fra begge sider forsøger vi at forstå de mange lag i konflikten og overveje: Hvad har forhindret fred? Og hvilke muligheder har der været for en varig løsning?
Med fokus på den nuværende krig har eleverne fra gang til gang undersøgt 'Krigen siden sidst' og været på henholdsvis danske, internationale, israelske og arabiske medier for at træne kildekritk.
Forløbet blev afsluttet med en skriftlig prøve

Fokuspunkter i undervisningen:
- Hvad var baggrunden for staten Israels oprettelse 1948? 135 e.kr., tilbagevenden slutningen 1800-tallet, T. Herzl og WZO (1897), 1. verdenskrig, England mandatmagt efter 1. verdenskrig og frem til 1948, Mandatforordning 1922, udvikling Palæstina 1920-1939, Engelske hvidbog 1939, 2. verdenskrig og dens betydning, borgerkrigsagtige tilstande efter 2. verdenskrig, FNs delingsplan.
- Perioden fra 1948 til i dag; Krig 1948-49 (udvikling og betydning), 6-dagskrig 1967 (baggrund og konsekvenser), fredsaftale Israel-Ægypten 1979, Oslo-aftale 1993, Rabin myrdet 1995, hvad sket siden 1995?
- Mulige fredsløsninger?

Følgende problemstillinger forløbet kommer omkring:
Hvordan opstod staten Israel – og hvorfor skabte oprettelsen konflikt?
- Hvilken rolle spillede zionismen og de europæiske stormagter? - Hvad var reaktionerne blandt de arabiske befolkninger i Palæstina og nabolandene?
Hvordan har konflikten mellem Israel og Palæstina udviklet sig fra 1948 til i dag?
- Hvilke krige og aftaler har præget konflikten? Hvad har forhindret fred mellem parterne?

Materialer:
- H. W. Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten. Systime 2011 (ibog) Kapitlerne: Religion og politik i Mellemøsten, Første verdenskrig, britisk dobbeltspil i Mellemøsten, Mandatperioden: Kampen om Palæstina, Anden verdenskrig og Israels oprettelse, Det nye Mellemøsten, Israel-en regional stormagt, PLO opnår international anerkendelse, The Special Relationship – Holocaust og værdifællesskab, Intifadaen, Fredsproces i Mellemøsten, Hvor bevæger Palæstinakonflikten sig hen
Fafner, Hans Henrik m.fl."Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion",  Systime 2014 ibog
Holm, Christian: "Israelske bosættere udvider med rekordfart: Kan gøre en palæstinensisk stat umulig", 9.marts 2024, DR DK https://www.dr.dk/nyheder/udland/israelske-bosaettere-udvider-med-rekordfart-kan-goere-en-palaestinensisk-stat-umulig
Türker, Selin: "Hvad betyder en tostatsløsning, og hvorfor er det aldrig lykkedes? ", DR DK 26/6 2024 https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvad-betyder-en-tostatsloesning-og-hvorfor-er-det-aldrig-lykkedes

Kilder:
Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Sykes-Picot aftalen, 1916 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Balfour-erklæringen 2. november 1917 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Billede: På plakaten, der er fra ca. 1930, står der på jiddisch Hvorhen? og nederst Til landsbyen.
Albert Einsteins syn på jødernes situation og oprettelsen af en stat, 1938 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948  (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Stabschef Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967
Uddrag af PLOs formand, Yasser Arafats "Oliventræstale" 1974
FN-generalforsamlingens resolution 3236 om Palæstinaspørgsmålet, 22. november 1974
Oslo-aftalen 1993 (uddrag)

Podcast:
Bakspejl: "Uafhængigheden/katastrofen 1948" 1:2 | DR LYD  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/bakspejl-uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014
Bakspejl, 2. afsnit https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/bakspejl-uafhaengigheden-katastrofen-1948-2-2-11162311015

Film og video
- Dokumentar: En nations fødsel. Israel-Palæstina 1897-1948. (de første 20 minutter. DR Kultur. 2018.
"Israel-Palestine conflict - Summary on a Map" https://www.youtube.com/watch?v=0vwkfJb7FEc
"Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina". P3 DR 2018. 10,23 minutter.
"Palæstina/Israel" 1917 - 2018 på 9 minutter www.youtube.com/watch?v=0vwkfJb7FEc
'Verdens brændpunkter - Israel-Palæstina' - DR2 2013  (15 minutters uddrag, begyndelsen) https://www.dr.dk/drtv/episode/verdens-braendpunkter_-israel_palaestina_49149
"No Other Land" | Trailer | CPH:DOX  https://www.youtube.com/watch?v=TCUYDcFNxlM

Billeder og kort
Kort over Israel - Palæstina
Billede af Tempelpladsen
Zapiro: “The Lesson of History” (2007) a South African Jewish anti-Zionist cartoonist.
Billede David Ben-Gurion, da han den 14. maj 1948 proklamerer staten Israels oprettelse

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danmark i verden; kold krig, EU og aktivisme

I dette forløb stilles der skarpt på den danske politik og aktivisme fra slutningen af 2. verdenskrig gennem flere kritiske politiske begivenheder frem til i dag. Vi følger et skift i både udenrigs- og sikkerhedspolitikken efter Danmarks besættelse og befrielsen i 1945, fra neutralitetspolitik til medlemskaber i bl.a. FN og EF gennem den kolde krig og til en mere aktiv international deltagelse i fx Kosovo-, Irak- og Afghanistankrigene til bekæmpelse af international terrorisme i dagens Danmark.
Til sidst i forløbet har eleverne arbejdet med projekter om de internationale konflikter, Danmark har været aktive indenfor i nyere tide

Problemstillinger, forløbet har centreret sig omkring
Hvordan har Danmarks udenrigspolitiske rolle ændret sig fra 1945 og frem til i dag?
- Hvilken betydning havde Danmarks erfaringer under 2. verdenskrig for udenrigs- og sikkerhedspolitikken?
- Hvordan udviklede Danmarks forhold til stormagterne sig under den kolde krig?
- På hvilke måder har Danmark deltaget aktivt i internationale konflikter og samarbejder i nyere tid?

Materialer
Bryld, Carl-Johan: "Danmark og den kolde krig i 1980'erne" fra "Danmark i verden - Et videnssamfund" Systime 2013
Villaume, Poul: "Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag)", Historieportalen, Systime. Kapitlerne:
- Den gryende kolde krig: fra neutralitetspolitik til alliancedeltagelse (1945-1949)
-  Sikkerhedspolitik og europapolitisk tilpasning
- Aktivistisk afspændingspolitik og vejen ind i EF  (1962-1978)
- 'Fodnotepolitikken' og den kolde krigs afslutning (1979-1991)
- 'Sikkerhedspolitiks sporskifte (1990-1997)'

Kilder
Statsminister Hans Hedtofts (S) tale i Folketinget, 23. marts 1949 (om Atlantpagten)
H.C. Hansen-brevet 1957 (notat til den amerikanske ambassadør i Danmark, Val Peterson)
H.C. Hansens redegørelse til Folketinget 21. januar 1958
Referat af udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens møde med den amerikanske udenrigsminister Schultz d. 19. april 1985
Valgplakater EF-afstemningen 1972 https://danmarkshistorien.lex.dk/Valgplakater_for_EF-folkeafstemningen_1972

Film og videoer
"Gamle Danmark - Lille land, hvad nu?" (1947-1953) Dansk dokumentarserie fra 1984, de føste 4 minutter https://www.dr.dk/drtv/episode/gamle-danmark_-lille-land-hvad-nu_413992
"Gamle Danmark - storm på systemet" (1945-1975) Om Danmarks vej ind i EF https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=2&pageSize=6&search=Gamle%20Danmark&orderby=title&SearchID=12521446-f2a3-496a-aefa-267d4e8c895d&index=3

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kronologi og overblik

Vi sætter temaerne fra historieundervisningen ind i en kronologisk ramme.
Vi arbejder med begreberne brud og kontinuitet og repeterer undervisningen med dette i fokus.
(Braudel)

For hvert forløb:
- Repeteres det væsentligste indhold, inklusiv kilders anvendelighed, troværdighed mm.
- der reflekteres over og undersøges hvordan hhv. kontinuitet og brud optræder i forløbet?
- -Hvilke perioder indeholder forløbet? Hvilken type periodisering anvendes?
- Hvilke aspekter af forløbets periode påvirkes af tidligere perioders kendetegn?
- Hvilke aspekter af forløbets periode udgør et brud, altså en forandring i forhold til tidligere perioders kendetegn? Hvorfor opstår disse brud?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer