Holdet 2022 HI-m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tue Hingelberg Winther
Hold 2022 HI-m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fake News og konspirationsteorier (introforløb)
Titel 2 1: Dansk national identitet (inkl. Historiens Dag)
Titel 3 2: Ungdomsoprøret i Danmark - en kulturrevolution?
Titel 4 3: Første verdenskrig set fra Tyskland
Titel 5 4: Nazismen i Tyskland (inkl. rejse til Dresden)
Titel 6 5: Vietnamkrigen (og Den Kolde Krig)
Titel 7 6: Energiens historie (podcast-forløb)
Titel 8 7: Kina - fra kommunisme til statskapitalisme
Titel 9 8: Hvad er demokrati? (begrebshistorie)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fake News og konspirationsteorier (introforløb)

Forløbet "Fake News og konspirationsteorier" gav med udgangspunkt i det diffuse begreb Fake News eleverne en grundlæggende introduktion til kildekritik og videnskabsteori med henblik på at se nærmere på en række af de mest udbredte konspirationsteorier. Forløbet starter med at tydeliggøre nogle af de udfordringer, der ligger i at granske og vurdere tendentiøse og deciderede fabrikerede kilder på nettet. Desuden søgte forløbet at give eleverne redskaber til at kategorisere og karakterisere forskellige typer af Fake News med hjælp fra Claire Wardles klassificeringssystem.  Dernæst har eleverne lyttet til uddrag af Asger Willes Podcast-serie om konspirationsteorier, og dette udmøntede sig i, at eleverne i grupper arbejdede med forskellige konspirationsteorier, som de forberedte oplæg om.

Forløbet er en del af skolens SRP-forløb, og søger dermed at introducere eleverne til elementer i det at skrive en større opgave. Eleverne har således afleveret talepapirer til deres oplæg, som indeholdt henvisninger og en litteraturliste.

Kernestof som er berørt i forløbet:

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1: Dansk national identitet (inkl. Historiens Dag)

Forløbet har fungeret som optakt til arbejdet med elevernes DHO samt som introduktion til forskellige historiefaglige begreber. Eleverne har således fået en introduktion til begreberne historiebrug, historiografi og erindringshistorie (herunder erindringssteder).

Fokus i begyndelsen af forløbet har været at få eleverne til at forholde sig kritisk til forskellige myter, der har præget historieskrivningen om Danmark og dansk national identitet med udgangspunkt i tre nedslag i Danmarkshistorien (Vikingetiden, Krigen i 1864 og optakten til denne samt Besættelsestiden). Dernæst har vi ganske kort beskæftiget os med den debat om danskhed og dansk national identitet (især i relation til muslimer i Danmark), som har præget tiden efter 9/11, og i den forbindelse er eleverne blevet introduceret til den diskursanalytiske metode. Hovedvægten i forløbet lå på Vikingetiden samt på, hvordan denne periode er blevet konstrueret og brugt/misbrugt i opbyggelsen af en (påstået) særlig dansk national identitet.

Faglige mål (der er blevet arbejdet med i forløbet):

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof (som er berørt i forløbet):
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2: Ungdomsoprøret i Danmark - en kulturrevolution?

Forløbet har med afsæt i en gennemgang af den periode, som var præget af Ungdomsoprøret, dannet grobund for et længerevarende projektarbejde, hvor elever har interviewet ældre medborgere om deres liv og deres forhold til de anti-autoritære bevægelser, som prægede perioden. Disse interview blev efterfølgende remedieret til plaktater, som skulle formidle hovedpointerne i elevernes interview. Og plakaterne blev så præsenteret for andre gymnasieelever samt en række historikere ved en konference på SDU. Som en del af forløbet har eleverne set og arbejdet med spillefilmen "Det store flip" (1997) samt sunget en række sange fra 60'erne og 70'erne. Disse sangtekster er blevet brugt som afsæt for at forstå perioden, og der er blevet lavet små kildekritiske analyser af dem i modulerne.

Faglige mål (der er blevet arbejdet med i forløbet):
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof som er berørt i forløbet:

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3: Første verdenskrig set fra Tyskland

Det helt overordnede formål med dette korte forløb er, at eleverne skal få en faglig forståelse af årsagerne til 1. Verdenskrigs udbrud samt af krigens konsekvenser (især de konsekvenser, som krigen fik for Tyskland). I forløbet har vi både arbejdet med et makro- samt et mikrohistorisk fokus. Eksempelvis er indledningen fra Stefan Zweigs erindringsroman "Verden af i går" blevet analyseret, ligesom vi har set nærmere på de menige soldaters forhold og deres motivation (eller mangel på samme) for at deltage i krigen. Hovedfokus har dog været på de store linjer samt på at forstå sammenhængen mellem opblomstringen af nationalismen, imperialismen og de spændinger, der opstod mellem Tyskland og de andre krigsførende magter i årtierne op til krigens udbrud.

Faglige mål (der er blevet arbejdet med i forløbet):
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof som er berørt i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4: Nazismen i Tyskland (inkl. rejse til Dresden)

Hovedformålet med dette korte forløb er, at give eleverne forståelse for, hvordan nazisterne kunne tilkæmpe sig den politiske magt i Tyskland på (næsten) demokratisk vis. Desuden har der i forløbet været lagt særlig vægt på den måde, hvorpå nazisterne vha. propaganda (herunder film, arkitektur og ensretningen af billedkunst) målrettet arbejdede på at konsolidere deres magt. Et tredje fokusområde, der overlapper med de to ovennævnte, er nazisternes jødeforfølgelser og Holocaust. Dette emne blev også tematiseret ved, at klassen så en række korte uddrag fra forskellige spillefilm og dokumentarfilm omhandlende Holocaust (bl.a. "Nat og Tåge", "Shoah", "Schindler liste" og "Livet er smukt") Forløbet blev afviklet i umiddelbar forlængelse af det forløb, der omhandlede 1. verdenskrig, og mange af pointerne fra modulerne omhandlende 1. verdenskrigs afslutning og fredsslutningen, er der blevet arbejdet videre med i forløbet om nazismen. I det afsluttende modul blev der med afsæt i et kort uddrag af bogen "Tyskland - fra Rødhætte til Rammstein" diskuteret, om der er en såkaldt "totalitær tilbøjelighed" i Tyskland, og i den forbindelse blev der trukket tråde til Stasis overvågning og fængsling af østtyske borgere under den kolde krig. Forløbet har fungeret som en optakt en studietur til Dresden, hvor klassen bl.a. hørte et oplæg om "entartete kunst" og nazisternes første udstilling og udskamning af denne type kunst i netop Dresden. I forbindelse med studieturen besøgte vi desuden Dresdens nedlagte Stasi-fængsel (hvor eleverne blev vist rundt af en tidligere fange) samt koncentrationslejren Sachsenhausen.

Faglige mål (der er blevet arbejdet med i forløbet):
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof som er berørt i forløbet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5: Vietnamkrigen (og Den Kolde Krig)

Et forløb med fokus på Vietnamkrigen som et eksempel på en fejlslagen del af USA's inddæmningspolitik. Forløbet giver kun et overordnet indblik i selve krigens forløb, men forholder sig til gengæld både til baggrunden for Vietnamkrigen (Indokinakrigen og konfliktoptrapningen mellem USSR og USA) samt til de konsekvenser, som mediernes massive dækning af krigen fik for debatten omkring Vietnamkrigen i USA. Desuden har klassen arbejdet med klip fra både beredskabsfilm og antikrigsfilm omhandlende Vietnamkrigen og Den Kolde Krig samt set dele af Ken Burns' dokumentarserie "Vietnamkrigen". Forløbet blev afsluttet med en udflugt til Frøbjerg Festspillene, hvor klassen så en opførelse af musicalen "Hair",  som bl.a. tematiserer amerikanske soldaters deltagen i Vietnamkrigen.

Faglige mål (der er arbejdet med i forløbet):

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof (som er berørt i forløbet):

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6: Energiens historie (podcast-forløb)

Podcast-forløbet "Energiens historie" er lavet med inspiration fra Dagbladet Informations artikelserie "Børn af solen", der har fokus på, hvordan de dominerende energiformer i forskellige historiske perioder har indflydelse på magtforhold i både de enkelte lande og verdensdelene imellem. Hovedfokus i forløbet var på den industrielle revolution i 1700- og 1800-tallet, men eleverne har i grupper arbejdet med forskellige energiformer og tidsperioder. Som optakt til forløbet besøgte klassen journalist Johanne Pontoppidan Tuxen på Dagbladet Information, hvor hun fortalte om sit arbejde med førnævnte artikelserie og gav dem gode råd til, hvordan de kunne gribe arbejdet med at videreformidle historievidenskabelige indsigter til et ungt publikum. I selve forløbet har eleverne i grupper arbejdet med at remediere artikler omhandlende forskellige energiformer til en podcastserie målrettet elever i 6. klasse. Forløbet kulminerede med, at de elevproducerede podcast-afsnit blev præsenteret for elever fra 6.b på Thurø Skole, og efter 6.klasse-eleverne havde lyttet til podcast-afsnittene gav de feedback til de grupper, der havde produceret de enkelte afsnit. Forløbet har således primært haft fokus på, at der skulle arbejdes kreativt og innovativt med formidling af et historiefagligt emne. Formidlingsopgaven gik både på at formidle til en særlig målgruppe samt betone emnets relevans i en tid, hvor diskussionen om energiforbrug og -omstilling fylder meget i den offentlige debat.

Faglige mål (der er blevet arbejdet med i forløbet):

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof som er berørt i forløbet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering

De 6 grupper har lavet deres Podcasts med afsæt i følgende artikler:

Vuorela og Tuxen: "Romerrigets storhed blev holdt oppe af kraften fra forpinte muskler"
https://www.information.dk/moti/2023/07/romerrigets-storhed-holdt-oppe-kraften-forpinte-muskler

Vuorela og Tuxen: "Engang var oceanet som en mur. Men så blæste europæerne murene omkuld"
https://www.information.dk/moti/2023/08/engang-oceanet-mur-saa-blaeste-europaeerne-murene-omkuld

Vuorela og Tuxen: "Vandmøllen ser idyllisk ud, men det er en radikal maskine, der ændrede historien"
https://www.information.dk/moti/2023/07/vandmoellen-ser-idyllisk-radikal-maskine-aendrede-historien

Vuorela og Tuxen: "Læger var stærkt bekymrede for passagerernes hjerner, da toget blev opfundet"
https://www.information.dk/moti/2023/09/laeger-staerkt-bekymrede-passagerernes-hjerner-toget-opfundet-0

Vuorela og Tuxen: "En død kvinde i en kasse fortæller historien om en ny tids menneske"
https://www.information.dk/moti/2023/09/doed-kvinde-kasse-fortaeller-historien-ny-tids-menneske

Vuorela og Tuxen: "Verdens første elbil havde ét problem: Den virkede altid"
https://www.information.dk/moti/2023/10/verdens-foerste-elbil-problem-virkede-altid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 7: Kina - fra kommunisme til statskapitalisme

Kinas nyere historie - fra kommunisme til statskapitalisme

Forløbet har givet eleverne et overblik over Kinas historie fra Opiumskrigene frem til Deng Xiaopings modernisering af Kina, og der er desuden perspektiveret til Kinas udvikling efter årtusindeskiftet. Forløbet har fokuseret på perioden 1949 - 1989. I forbindelse med forløbet har eleverne set et længere uddrag af dokumentarprogrammet "Maostalgia" og et kortere uddrag af dokumentaren "Kina markerer sig" (som begge er tilgængelige via CFU) samt det meste af dokumentarfilmen "American Factory" (som kan ses på Netflix).

Faglige mål (der er blevet arbejdet med i forløbet):
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof som er berørt i forløbet

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 8: Hvad er demokrati? (begrebshistorie)

Forløbets omdrejningspunkt er demokrati-begrebets historiske udvikling. Formålet er at forstå demokratibegrebets historie ved hjælp af en særlig historisk metode: begrebshistorie. Det er således et selvstændigt formål med forløbet at få udvidet den historiefaglige "værktøjskasse".

Forløbets hovedvægt ligger på det direkte demokrati i antikkens Athen (som blev behandlet under overskriften "Demokratiet opfindes"). Efter behandlingen af dette blev der sprunget frem til oplysningstidens revolutioner (under overskriften "Demokratiet genopfindes"), hvorefter forløbet blev rundet af med en afsluttende diskussion af demokratiets aktuelle vilkår og betydning. Hovedfokus i dette korte forløb var på antikkens athenske demokrati, og eleverne har arbejdet med uddrag af kildetekster skrevet af både Thukydid (Perikles' gravtale) samt Thomas Hobbes. Forløbet indeholdt desuden en eksamensøvelse, hvor eleverne arbejdede med en nyere journalistisk artikel om demokratiets aktuelle udfordringer samt med et uddrag af kildeteksten "Kritik af Athens demokrati", som tilskrives "Den gamle oligark".

Faglige mål (der er blevet arbejdet med i forløbet):
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof som er berørt i forløbet:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer