Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Lars Lundgaard
|
|
Hold
|
2022 HI-u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1 - Antikken
Kort forløb omkring Romerriget. Forløbet er primært benyttet til at gøre eleverne bevidste om historiefaget og brugen af kilder. Forløbets fokus har ligget på republikken - herunder de puniske krige og triumviratet med fokus på Cæsar. Eleverne er ikke blevet undervist særligt meget i kejsertiden.
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
Fokusspørgsmål i forløbet:
- Hvad er historie og historiske kilder?
- Hvad var antikken og hvordan levede man?
- Hvordan etablerede Rom sin magt?
- Hvordan gik romerriget fra republik til kejserdømme?
Kilder læst i undervisningen:
Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal: side 62-64
"Om slaven i det romerske samfund"
"Slaverne slår deres herre ihjel"
"Slaverne er de mennesker?"
"Mordet på Cæsar" https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/kilder/romerriget-i-samtiden/mordet-paa-caesar/
Set uddrag af Netflix serien "Romerriget" i forhold til historiefortælling
Anslået antal sider: 51
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2 - Konspirationsteorier
Forløb med fokus på konspirationsteorier. Benytte som et forløb med fokus på kildekritik, formalia til DHO og SRP-progression. Eleverne har set på opbygningen af konspirationsteorier og undersøgt samt fremlagt forskellige konspirationsteorier.
Fokusspørgsmål:
- Hvad er og hvordan virker en en konspirationsteori?
- Hvilke konspirationsteorier er ægte?
- Hvorfor er konspirationsteorier pludseligt så udbredte?
- Kan jeg stole på alt hvad jeg læser? (Nej kildekritik).
Faglige mål
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Kilder læst i undervisningen:
- Fyns Amtsavis, 13 dec. 2019. "Debat: Kattedrab og skrumpehoveder - vi skal bruge historien som læremester"
- QAnon Adds Conspiracy Theories to Trump Support https://www.youtube.com/watch?v=utNfXLmEJuA&t=102s.
Samlet antal sider: 20
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3 - 1800-tallet århundredet der formede os
Forløb i samarbejde med dansk med fokus på 1800-tallet i bred forstand. Forløbet bærer frem til at eleverne skal skrive deres DHO opgave.
- Emner som er behandlet: Nationalisering og demokratisering, industrialisering samt klassekamp og kvindernes rolle i 1800-tallet.
Fokusspørgsmål:
- Hvad var den industrielle revolution, og hvordan påvirker den os i dag?
- Hvilken betydning har nationalismen haft for nationsudviklingen i Danmark, og hvilken rolle spillede vikingerne i denne?
- Hvordan udviklede kvindernes position sig i samfundet igennem 1800-tallet med særligt fokus på industrialiseringen?
Kilder læst i undervisningen (eleverne har selv fundet yderligere kilder til deres DHO opgave):
- Uddrag af Gøngehøvdingen: https://danmarkshistorien.lex.dk/Uddrag_af_Carit_Etlars_%22G%C3%B8ngeh%C3%B8vdingen%22,_1853
- Billeder: https://historiskedage.dk/hvem-var-vikingerne/ (første billede i artiklen - oprindelse ukendt) og Ferdinand Leeke, “Viking Raid”, 1901
- Set programmet "Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten" https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_Christensen_om_b%C3%B8rnearbejde_p%C3%A5_tobaksfabrik_i_1890'erne
- Fordelt ud på grupper:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/landbrugets-produktionsomlaegning
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/andelsmejerier
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/junigrundloven-1849-og-demokratiet
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forfatningskampen
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/industrilandet-danmark
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/regulering-af-boernearbejdet-i-koebenhavn-1873-1919
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
Antal sider: 36
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4 - Vikingetiden
Forløb omkring vikingetiden og dens indflydelse på grundlæggelsen af den danske stat og nation.
Yderligere har vi set på vikingetiden ud fra et historiebrugs perspektiv - især i forbindelse med nationalismen i 1800-tallet.
Fokusspørgsmål:
- Hvem var vikingerne og hvad ved vi egentlig om dem?
- Hvordan har vi konstrueret et særligt billede af vikingen, og hvorledes stemmer det overens med hvad vi ved?
- Hvilken rolle spiller vikingetiden i udviklingen af den danske stat og nation?
Faglige mål
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Kilder benyttet i undervisningen
Artikel: "Jim Lyngvild lokker gæsterne til, men »der er steder, hvor navnet Jim Lyngvild ikke er godt«"
https://www.youtube.com/watch?v=sBI7BsvTxYY
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/john-af-wallingfords-kroenike/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anglo-skandinavisk-stenskulptur-middleton-korset/
https://deadliestwarrior.fandom.com/wiki/Viking
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-rustah-om-vikingerne-russerne/
Antal sider 46
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5 - Europæisk middelalder
Forløb med fokus på den europæiske middelalder, og hvilken betydning den har haft i forhold til udviklingen op imod renæssancen. Med fokus på den kristne kirkes betydning og korstogene.
Fokusspørgsmål:
- Hvad skete der efter romerrigets fald?
- Hvorfor har vi i Danmark en vikingetid, når de alle andre steder snakker om middelalder?
- Hvilken betydning fik middelalderen for den videre udvikling af Europa?
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiefaglige teorier og metoder.
Kilder:
- "Normandiets historie under de første hertuger, 1015" i " ´Fra antikken til europæisk ekspansion" side 136-137.
- "Troskabsed til Karl den Store" i "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" side 76.
- Zi Yuan Raises The Army Of The Dead | The Mummy: Tomb Of The Dragon Emperor https://www.youtube.com/watch?v=tifiVuPhxlo
- Billede: https://denstoredanske.lex.dk/orientalisme
- Billede: https://permild-rosengreen.dk/shop/159-plakater/6525-en-aegyptisk-pottesaelger-ved-gizeh/
- "Pave Urban 2.'s tale i Clermont i 1095" i "´Fra antikken til europæisk ekspansion" side 168.
- "The barefoot procession of Crusaders around the city walls of Jerusalem, July 14, 1099". Artist: Schnetz, Jean-Victor (1787-1870)) (info taget fra https://www.heritage-print.com/barefoot-procession-crusaders-city-walls-15018882.html
- Billeder af nyfortolkning af hvad en korsridder er - moderne og heroiske/overdrevne fremstillinger af sådanne.
- https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/debat-om-korstogene-blusser-op-igen-med-ny-bog
- "Fra antikken til europæisk ekspansion" side 175-179
"Civilisationernes sammenstød"
""Vestens heroiske betingede fordomme mod muslimer"
"Islams afgørende betydning for Europa
Antal sider ca. 45
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6 - Fra Holokaust til Israel-Palæstina
Forløb med udgangspunkt på den verserende konflikt imellem Hamas og israel. Fokus på Israels oprettelse, jødeforfølgelse gennem tiden og stort fokus på holocaust.
Fokusspørgsmål:
- Hvordan konstrueres et fjendebillede, og hvorledes kan historien være en ,medvirkende faktor+
- På hvilket grundlag blev Israel oprettet, og hvorfor er det kontroversielt?
- Hvordan kunne holocaust nå det omfang det fik?
Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Kilder:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-3
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-2
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-zions-vises-protokoller
https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-33/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-31/
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-kommandanten-auschwitz-rudolf-hoss
https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/film-jeg-hedder-arlette-jeg-overlevede-auschwitz
https://www.annefrank.org/en/timeline/115/overview-of-holocaust-victims-by-country/
https://www.warhistoryonline.com/world-war-ii/shoes-auschwitz.html Shoes taken from those imprisoned at Auschwitz.
Statistik over døde i koncentrationslejre og under 2. verdenskrig fordelt på stat
Antal sider ca. 57
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7 - Renæssance til oplysningstid
Forløb med fokus på hvilke ændringer Renæssancen medførte.
Fokus har været på renæssancens udvikling generelt i den sociale struktur, videnskaben, lidt omkring kunsten og meget lidt i forhold til reformationen (et spørgsmål om tid og begrænsning) samt opdagelserne frem til oplysningstiden og enevælden som overgangsperiode til mere moderne tid.
Fokusspørgsmål:
- Hvilke faktorer var afgørende for, at man kan snakke om renæssancen som en ny historisk periode efter middelalderen?
- Hvilken betydning havde nogle af de epokegørende begivenheder der skete i renæssancen for udviklingen i Europa - herunder Danmark - eks. opdagelserne, reformationen, bogtrykkerkunsten m.m.
- Hvad gjorde at man oplysningstiden begyndte at fokusere mere på rettigheder og videnskab samt generel oplysning - og hvad førte det med sig?
Faglige mål
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Kilder benyttet i undervisningen;
- Graf over udslettelsen af mesoamerikanske befolkning
- https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/index.php?id=223#c579
- Billede: "Columbus´ landgang i Amerika" Theodore de Bry, 1596
- Karikaturtegning af Columbus´overgang over Atlanten af Castelao
Fra antikken til europæisk ekspansion, side 273-277 samt side 203-213
- "Bartolome de Las Casas. "indianermassakren - en kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse" side 273.
- Thomas Hariot: "En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia, om varerne og de indfødte beboeres natur og væremåde" side 275.
- Richard Hakluyt den Yngre: "afhandling om vestlig kolonisering" side 276
- Giovanni Pico della Mirandola: ”’Om menneskets værdighed”, 1486, side 203
- Giovanni Rucellai: ”Den guddommelige nåde”, 1464, side 204
- Billede: Renæssancens idealby, side 212
- Billede: Peters hyrdebrev, side 212
- Billede: Skolen i Athen, side 213
Antal sider 73
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8 - Kold krig og 20. århundredes ideologier
Forløb om den Kolde Krig. Fokus på stormagtsspillet, atomtruslen og ideologierne. Ikke så meget på Berlin og Tyskland. Klassen har set filmen "Full Metal Jacket"
(Vikarforløb grundet barsel til LLU)
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (samfundsfag)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Ca. antal sider: 42
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9 - Rwanda - en afrikansk tragedie
Forløb med omdrejningspunkt omkring Folkemordet i Rwanda. Forløbet ligger i forlængelse af forrige forløb med en relation fra opdagelserne/koloniseringen til imperialismen, og deraf en diskussion af hvorvidt imperialismen og den generelle historieudvikling var skyld i/medvirkende til de etniske spændinger i Rwanda som kulminerede med folkemordet i 1994. Under forløbet har vi også arbejdet med menneskesynet i og omkring imperialismen, samt referencer til holocaust og nazismens menneskesyn og inddraget kendskab til menneskerettigheder, FN samt principperne omkring Responisibility to protect.
Fokusspørgsmål:
- Hvilke historiske bevægelser var med til at danne grundlaget for borgerkrigen i Rwanda, og i sidste ende folkemordet i 1994?
- Hvordan bruges fjendebilleder og misinformation til at skabe had?
- Hvordan reagerede det internationale samfund, og hvilke internationale ændringer, i forhold til intervention (responsibility to protect i FN) i stater, medførte bl.a. begivenhederne i Rwanda?
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår,
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier,
- Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder.
Kilder benyttet i undervisningen:
Meget få reelle kilder er benyttet af hensyn til at få et eksamensæt.
https://www.globalis.dk/tema/konflikt-og-fred/fn-fred-og-sikkerhed
https://amnesty.dk/vores-arbejde/hvad-er-menneskerettigheder/
https://www.diis.dk/files/media/publications/import/extra/dnv2004_2_folkedrabet_i_rwanda_1994.pdf
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-10
Antal sider 51
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 10 - Kina
Forløb omkring Kina. Fokus på tiden fra ca. 1900 frem til Maos magtovertagelse, det store spring frem ad og kulturrevolutionen frem til Maos død og meget lidt om Deng Xiao Pengs overtagelse. Eleverne er ikke blevet undervist i Kinas nyere historie - grundet tidspres.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Fokusspørgsmål:
- Hvordan kunne kommunistpartiet og Mao Zedong overtage magten i Kina?
- Hvad var planen med Det Store Spring Fremad og sener kulturrevolutionen?
- Hvilke rolle spillede Mao for Kina, og hvordan ser de på ham i dag?
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Kilder
https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-13/
B. Russel: ”The problem of China” (1922)
Mao Zedong: Bondebevægelsen i Hunan – marts 1927
”Udrens Partiet”, Slogans for det kinesiske folk, maj 1927
Billeder fra https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/kinas-store-sorte-hul-kulturrevolutionen-0
Antal sider 50
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 12 - Verdenen fra kold krig til i dag
Forløbet løber fra 1989 op til vores tid i dag, og har fokus på kulturmøder i dag - terrorisme, skabelsen af fjendebilleder og forholdet i mellem DK/USA og resten af verden (Mellemøsten - med udgangspunkt i Muhammedkrisen - og Kina).
Her under også populærkultur som historieformidlende og skabende.
Forløbet foregik i de meget ombruste dage, lige efter Trumps indsættelse og frem til etableringen af international told. Mange af de elementer er blevet diskuteret i undervisningen, men har også medfør at USDA´s rolle skiftede hurtigt i det internationale samfund, og deri ligger en række parametre som ikke er blevet inddraget i undervisningen. Opbruddet og truslen imod NATO samt overtagelse af Grønland er dog inddraget som diskussions og forklarings punkter i undervisningen, ligeledes krigen i Ukraine.
Fokusspørgsmål:
- Hvilken rolle har USA haft i det internationale samfund siden den Kolde Krigs afslutning?
- Hvordan har kulturmøder påvirket den onterantionale orden? Herunder angrebene den 11. september 2001 og Irak samt Afghanistankrigen - hvilke historiske referencer kan vi henvise til?
- Var Mohammedkrisen et udtryk for civilisationernes sammenstød?
- Hvordan er vi påvirket af et amerikansk verdenssyn både politisk og kulturelt?
Faglige mål:
- ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Kilder:
- Billeder af kommunistiske propagandaplakater og amerikanske superhelte.
- Uddrag fra "Tin Tin i Sovjet" 1929
- https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2022/den-sorte-prins-1-6-jorden-bliver-arvet-af-noerderne-11162211136 fra ca. 18.33 og frem
- Præsidentens tale for krig mod terror og angreb mod Afghanistan (på engelsk) https://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2001/09/20010916-2.html
- Per Stig Møller omkring Mohammed krisen https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Per%20Stig%20Møller%20-%20om%20krig,%20fred%20og%20Muhammedkrise&orderby=title&SearchID=932d349b-a152-4a9b-a3da-cf33035f2761&index=2
- "Den historiske udvikling er afsluttet" Francis Fukuyama 1989 (uddrag)
- "Civilisationernes sammenstød" Samuel P. Huntington 1993 (uddrag).
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyllands-postens-begrundelse-for-at-bringe-muhammed-tegningerne-2005/
- https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE14637714/kraenkelseskultur-gaar-grassat/
- 300 | This Is Sparta! | ClipZone: Heroes & Villains https://www.youtube.com/watch?v=hjgff5UqOW8 og https://www.youtube.com/watch?v=053AUUF4LGs
Antal sider ca. 40
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb 11 - Kvindernes historie - kronologi
Afsluttende kronologiforløb hvor emnet er kvindernes historie med nedslag i antikken, middelalderen, vikingetiden, renæssancen, 1800-tallet og nutiden. Forløbet har fokus på hvorledes kvinder har haft det i forskellige tidsperioder, og hvorledes den historiske udvikling har ført frem til hvor kvindernes rolle i samfundet er mere fremtrædende end nogensinde før. Forløbet har både socialhistorisk islæt men også fokus på de lange linjer der fører hen til, at kvinderollen i dag står højt på den offentlige dagsorden.
Vi har set filmen "Elisabeth" (1998) bl.a. for at vise et esempel på en stor historisk kvinde figur.
Fokusspørgsmål
- Hvordan har kvinderollen udviklet sig fra antikken til nutiden?
- Hvilken rolle havde kvinden i vikingesamfundet?
- Hvilke udfordringer står kvinderne overfor i dag, og er der stadig klampe der skal kæmpes for?
Faglige mål
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Kilder læst i undervisningen:
https://www.bt.dk/kendte/nu-kastes-kritiske-oejne-paa-simon-spies-det-var-altsaa-ikke-saadan-at-der-blev
https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=oD1N3RX5kHo&feature=emb_logo
Kilder:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinder-i-middelalderen/
- https://konmuseum.dk/udstillinger/tidligere/middelalderen/#
- https://katolskliv.dk/?p=8833
- https://www.berlingske.dk/aok/sex-i-gamle-dage-skoenne-kvinder-loessluppen-adfaerd-og-kristen-dyd
- https://renaissancecarlee.weebly.com/trade-and-commerce.html
- https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=337
- https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=94
- https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=598'
- https://www.kvinfo.dk/files/kilde_pdf/Kilde312.pdf
- https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/koen-og-seksualitet/4-koen-tid/
- https://www.femina.dk/liv/selvudvikling/10-ting-vores-boern-ikke-vil-tro-paa-vi-har-gjort-i-vores-ungdom
- https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=oD1N3RX5kHo&feature=emb_logo
- https://www.bt.dk/kendte/nu-kastes-kritiske-ojne-pa-simon-spies-det-var-altsa-ikke-sadan-at-der-blev-skubbet
Antal sider ca. 60
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52139852182",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52139852182",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52139852182"
}