Holdet 2022 SA-t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Martin Meinike Madsen
Hold 2022 SA-t (1t SA, 2t SA, 3t SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik del I: Folketingsvalget 2022
Titel 2 Kriminalitet
Titel 3 Økonomi del I: Velfærdsøkonomi
Titel 4 Dansk udenrigspolitik i lyset af krigen i Ukraine
Titel 5 Ulighed og individ
Titel 6 Tyrkiet og EU
Titel 7 Identiteter i det senmoderne samfund
Titel 8 Politik del II: Amerikansk valg
Titel 9 Økonomi del II: Global økonomi
Titel 10 EUropas styrker og udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik del I: Folketingsvalget 2022

Et forløb om dansk politik med udgangspunkt i folketingsvalget 2022, der tog udgangspunkt i et allerede afsluttet valg og med en induktiv tilgang til valgkampen og- resultatet.

I forløbet har vi arbejdet med de enkelte opstillede partier til valget i 2022. Dernæst har vi arbejdet med demokrati som styreform og demokratiformer, vælger- og partiadfærd samt teorier knyttet hertil.  Slutteligt arbejdede vi med mediernes rolle før, under og efter valgkampen/valget, hvor vi arbejde med spinstartegier og diskurser.

I forløbet har der været fokus på:
Politiske skillelinier jf. Lipset og Rokkan, værdi og fordelingspolitiske skillelinjer, center-periferi mv. Hvilken rolle spiller de ift. stemmeafgivelse.
Partityper, fra eliteparti, over klassepartier og cath-all, til markedspartier.
Teorier om partiadfærd, herunder Molins model, Downs medianvælgerteori  og Kaare Strøms teori om partiadfærd.
Vi har arbejdet med partiernes kampagner og strategier vha. bl.a. Issue-ownership, spinstrategier mv.
Teori om vælgeradfærd: classvoting, issuevoting , rational choice, pocketbook-voting og Downs rational choice
Vælgertyper, klassevælgere, kernevælgere, marginalvælgere,  egotropiske og sociotropiske
Vælgervandring fra forrige valg.
Hvem sætter den politiske dagsorden? Borgere, medierne eller politikkere? En kombination?
Vi arbejdet metodisk med statistik usikkerhed, konfidensintervaller samt kausalitet og korrelation.

Følgende faglige mål har vi arbejdet med:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



De er belyst vha. dette kernestof:


Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.



Forløbet har haft et omfang der svarer til  8 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Molins model 22-11-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet

Et forløb om kriminalitet med fokus på den politiske og sociologiske del. I forløbet arbejde vi bl.a. udgangspunkt i problemstillingerne:

Hvorfor bliver nogle mennesker kriminelle?
Hvad kendetegner kriminelle? Vi har arbejdet med baggrundvariabler og spørgsmålet om kausalitet eller korrelation.
Hvorfor straffer vi kriminelle og hvad er formålet med straf?
Virker straf?

I forløbet var der fokus på:
Sammenligning af data og mulige forklaringer på metodiske forskelle, fx ifm. gennemgang af omfanget af kriminalitet, mørketal, selvrapportering, socioøkonomiske variabler, etnicitet mv.
casestudie af 10 forskellige kriminelle, hvor vi undersøgte hvorfor de var blevet kriminelle,/hvilke variabler der kunne spille en rolle ift. en kriminel løbebane.
Hvad er kriminalitet, herunder kriminalitetsformer.
Straf teori og strafformer,  bl.a. hårde straffe ift. bløde straffe, hvad virker ift. recidivitet. Er straf et spørgsmål om resocialisering, sikkerhed, prævention mv.
Hvordan kan vi forklare kriminalitet, herunder sociologiske teorier. Bl.a. arbejde vi med følgende teorier om kriminalitet: Marxistisk strafteori, Durkheims syndebukteori, Foucaults.normaliseringsteori, Robert Mertons anomiteori m.fl.
Det danske retsvæsen, hvordan det er indrettet og fungerer.
Undersøgelse af de politiske partier retspolitik.
Socialisation, levekår, livstile, SFI's socialgruppeinddeling, social mobilitet, social arv, alder, køn og kulturs betydning


Vi har i forløbet arbejde med følgende faglige mål:


- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.




Disse er belyst vha. følgende kernestof:


Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- politisk meningsdannelse
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer
- politiske beslutningsprocesser i Danmark


Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- casestudier
-




Forløbet har haft et omfang der svarer til  6 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kriminalitet 03-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi del I: Velfærdsøkonomi

Et forløb om danske økonomi og den danske velfærdsstat, dens udfordringer, finansiering og udvikling. Forløbet har givet en grundlæggende forståelse for økonomi og økonomiske politikker samt indretningen af vores velfærdsstat og finansieringen heraf.


Vi har haft fokus på:
Hvad er en velfærdsstat.
De klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme) og delideologier (social liberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratiske og neoliberalisme), samt deres tilgang til velfærd, herunder marked, stat og civilsamfundets betydning.
Velfærdsmodeller, velfærdstrekanten, residuale velfærdsmodel, selektive velfærdsmodel og universelle velfærdsmodel, Habermas' teori om  livsverden og systemverden.
Perspektivering til USA og Tyskland ift. velfærdsmodeller.
Velfærdsstatens opgave/Den offentlige sektor og dennes opgaver.
Fra velfærdsstat til konkurrencestat.
Velfærdsreformer, herunder tilbagetrækningsreformen, forøgelse af arbejdsudbuddet, fremdriftsreformer, SU-reformer mv.
Den danske velfærdsstats klemmer/udfordringer.
Interne: Demografiske, omkostning, individualisering og forventning.
Eksterne: økonomisk globalisering, migration og EU.
Findes løsningen på velfærdsstatens udfordringer hos markedet og/eller civilsamfundet? Eller er konkurrencestaten løsningen?
Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Mod en residuale, selektive eller status quo?
Skat (flad, degressiv og progressiv), horisontal og vertikal omfordeling. Laffer-kurven, efficiens, velfærdstab ved beskatning.
samfundsøkonomiske mål, målkonflikter, arbejdsløshedsformer, gini-koefficient, Lorenz-kurve osv.
Finanspolitik - ekspansiv og kontraktiv, multiplikatoreffekten og acceleratoren, pengepolitik - ekspansiv og kontraktiv, rente, valutapolitik-  revaluering og devaluering og strukturpolitik ifm. arbejdsløshedsformer, herunder stramnings- og opkvalificeringsstrategier.
Det økonomiske kredsløb, konjunkturer (høj, lav samt op- og nedgangskonjunkturer)
Hvad er økonomi, udbud og efterspørgsel, prisdannelse, markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi.



Vi har i forløbet arbejde med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og bearbejde dansk, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



Disse er belyst vha. følgende kernestof:

Politik
- politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data




Forløbet har haft et omfang der svarer til 9  % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Velfærd 01-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk udenrigspolitik i lyset af krigen i Ukraine

IP-forløb med udgangspunkt i dansk udenrigspolitik i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Vi har bl.a. arbejdet med om verden stadigvæk er unipolær, betydningen af Ruslands invasion af Ukraine for Danmark, EU og Vesten,, USA's udenrigspolitik under Joe Biden og slutteligt om Kinas rolle i verden.


I forløbet har vi arbejdet med:
De centrale aktører i IP: Stater, IGO'er, NGO'er og individer. Herunder FN, WTO, verdensbanken, EU, NATO, OECD mv.
Supermagter, stormagter, regionale magter, små- og mellemstorestater. Uni, bi- og mulitpolære magtstrukturer.
Hvordan anskues det internationale system? Anarkisk, som et samfund eller ?
Hvilke midler/former for magt kan stater anvende, herunder hård og blød magt, kapabiliteter, instrumenter og determinanter.
Hvorfor fører stater krig? Herunder klimaændringernes betydning for nuværende og potentielt fremtidige konflikter.
Huntingtons teori om civilisationers sammenstød mhp. Ruslands krig i Ukraine
USA's, Kinas, Ruslands, EU's og Danmarks rolle.
Hvor står Danmark? 4 søjler i det udenrigspolitiske arbejde, sikkerheden deponeret hos NATO/USA eller skal EU spille er større rolle?
IP-teorier, herunder realisme, neorealisme, liberalisme/idealisme, neoliberalisme/idealisme, den engelske skole, konstruktivisme (bl.a. krigsdiskursen fra russisk side ifm. krigen i Ukraine) og københavnerskolen.
Danmarks udenrigspolitiske muligheder i international politik og generelt staters udenrigspolitiske mål, sikkerhedspolitiske, idepolitiske og udenrigsøkonomiske mål.
Centrale begreber: magtbalance, afbalancering, interdependens, sikkerlighedsgørelse, kommercielle og demokratiske fredstese.



Vi har i forløbet arbejde med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



Disse er belyst vha. følgende kernestof:

Politik
- magtopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng


International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- komparativ metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.



Forløbet har haft et omfang der svarer til  13 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
IP 22-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ulighed og individ

Forløbet dannede grundlag for klassens SRO, hvor vi arbejde med ulighed i Danmark. Vi så på politiske og socioøkonomiske forskelle i USA og Danmark.

I forløbet har vi haft fokus på:
Levekår, livsstile, livsformer, socialgrupper, klasseinddeling/stratifikation.
vi har arbejdet med Gorz' neoproletariet, prekariatetbegrebet, disruption/ den 4. industrielle revolution og fattigdomsgrænser.
Vi har set på hvordan uligheden kommer til udtryk, fx økonomisk, geografisk, socialt, etnisk, aldersmæssigt, sundhedsmæssigt, kønsmæssigt m.m.
Vi har arbejdet med hvordan ulighed defineres, beskrives og måles, bl.a. vha. afsavnsmetoden, manglende ligestilling, gini-koefficenten og afbildning vha. lorenz-kurven, ulighedsmålene P90/10-ratio og S80/20- ration , maksimal udjævningsprocent samt den nye ulighed (Lars Olsen og ressourcebeholdere)
Social ulighed, chanceulighed og marginalisering i Danmark, belyst bl.a. vha. af stratifikation, socialgrupper, klassesamfund samt bl.a. Bourdieus teoriapperat.
Årsager til ulighed, herunder liberale og socialistiske forklaringer.
Løsninger på ulighed osv., bl.a. strukur-, social, uddannelses- og skattepolitik,
VI har arbejdet med ideologier og ulighed, bl.a. Nozick og Rawls syn på ulighed, men også konservative og socialistiske syn herpå.





Vi har i forløbet arbejde med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.










Disse er belyst vha. følgende kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.






Forløbet har haft et omfang der svarer til  12 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Social arv 21-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Tyrkiet og EU

Et forløb som optakt til studieturen


I forløbet har vi arbejdet med Tyrkiet under Recep Erdogan og AKP's indflydelse på det tyrkiske demokrati og afdemokratiseringen i landet.

Fokus har bl.a. været på demokrati og demokratiske rettigheder i Tyrkiet, herunder for kvinder og kurderne.
Tyrkiet Økonomi og den stigende inflation.
Tyrkiets rolle i flygtninge og migrantstrømmene fra MENAPT-landende
EU og Tyrkiet, herunder spørgsmål om tyrkisk medlemskab, de lange udsigter og landets manglende evne til at opfylde Københavnerkriterierne.


Vi har i forløbet arbejde med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge et politikområde, herunder betydningen af EU
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



Disse er belyst vha. følgende kernestof:

Sociologi
- socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold


International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.



Forløbet har haft et omfang der svarer til  5 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fællesdel 14-04-2024
Fattige børn 19-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Identiteter i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi arbejdet med identitetsdannelse og kulturelle tilhørsforhold i det senmoderne liv, samt hvad der kendetegner de udfordringer især unge står over for i dag.


I forløbet har der været fokus på:

Samfundsudviklingen. Fra det moderne til det senmoderne.
Kendetegn ved det senmoderne samfund.
Mainstream- vs. subkulturer. Maffesoli og neostammer.
Anthony Giddens karakteristika ved det senmoderne samfund: Globalisering, udlejringen af sociale relationer, øget refleksivitet, aftraditionaliseringen, strukturationsteorien, livet som egen biografi, eskpertgørelse og ændret risikoprofil.
Thomas Ziehe og det formbare liv.
Axel Honneth og anerkendelse i de tre sfærer i det senmoderne
Michel Maffesolis teori om neostrammer.
Hartmut Rosa & accelerationssamfundet, eksemplificeret ved konkurrencestaten jf. Ove Kaj Pedersens introduktion af begrebet.
Sociale mediers betydning ift. identitetsdannelsen.
Konkurrencestaten og nedrykningssamfundet
Erving Goffmans teori front- og backstage.
Normer og værdier i det traditionelle og senmoderne samfund.
Social kontrol og sanktioner, Socialisation i det senmoderne samfund, primær, sekundær, tertiær og familieformer.
Identitetspolitik og kønsidentitet




Vi har i forløbet arbejde med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.




Disse er belyst vha. følgende kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.



Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.





Forløbet har haft et omfang der svarer til  10 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sociologi 15-09-2024
Metode 1 04-10-2024
Metodetræning 2 10-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Politik del II: Amerikansk valg

I forløbet har vi arbejdet med det amerikanske præsidentvalg 2024, det amerikanske politiske system, de amerikanske vælgere og samfund.


Vi har haft fokus på:
Det amerikanske demokrati samt det præsidentielle system, højesteret, kongres og repræsentanternes hus, kort været omkring valg på delstatsniveau og til embeder.
Udfordringer for det amerikanske demokrati: økonomi er vigtig, lav deltagelse, øget polarisering af samfundet, inddelingen af valgkredse/gerrymandering.
Hvor ligger magten, hvilke instanser har hvilke kompetencer, indenrigs- og udenrigspolitisk.
De to store amerikanske partier, republikanerne og demokraterne, deres politik og mærkesager samt udviklingen heri. Herunder hvor der placerer sig i hhv. fordelinges- og værdipolitik jf. R. Ingelhart.
Hvad der kendetegner deres traditionelle vælgere, fx stålsatte konservative osv. '
Valgprognoser, meningsmålinger og exit-polls, metodiske styrker og svagheder.
De amerikanske vælgere, værdi- og fordelingspolitiske skillelinjer, skillelinjer baseret på etnicitet, økonomi, køn, geografi, religion og uddannelse.
Vælgervandring, ved forrige valg, Biden og Trump.
Hvordan de to kandidater bliver valgt i partierne (caucus og primary) og hvordan selve valget forløber.
Den amerikanske valgkamp, de to kandidater og vicepræsidentkandidaters mærkesager. Deres måde at føre valgkamp på, argumentation, strategi og finansieringen heraf.
I forbindelse med valget har eleverne lavet casearbejde med de forventede svingstater (Georgia, Arizona, Pennsylvania,  Wisconsin, Michigan & Nevada), hvor de har set på socioøkonomiske forhold, demografiske faktorer og politiske forhold i staten, herunder arbejdsløshed, valgresultatet ved  præsidentvalg (2000-2020) , forrige midtvejsvalg og guvernørvalg samt hvordan de to kandidater, D. Trump og K. Harris, har ført valgkamp i staten.
Hvordan ser omverden på det amerikanske politiske system og valg, særligt fokus på DK.
Hvad vil valget betyde for amerikansk udenrigspolitik, i forhold til Europa, Kina, de andre BRIKS-lande, med inddragelse af de amerikanske udenrigspolitiske skoler, især neokonservatisme, realisme, neoisolationisme og liberalisme/idelalisme.
Vi så på valgresultatet, hvem havde stemt hvad, vælgervandring ift. 2020-valget.


Vi har i forløbet arbejde med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.






Disse er belyst vha. følgende kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i en global sammenhæng


Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Forløbet har haft et omfang der svarer til 15  % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Økonomi del II: Global økonomi

I forkøbet har vi arbejdet med en grundlæggende forståelse for verdenshandlen i en stadig mere globaliseret økonomi. Vi har arbejdet med politiske og økonomiske årsager hertil, samt fordele, fx højere levestandard, og kritik af den globale økonomis udvikling, fx ift. eksternaliteter såsom klimaændringer. Vi har udover et dansk fokus, set på forholdet mellem USA og Kina i den globale verdenshandel, men det var før Donald Trumps anden præsidentperiode.


Fokus har været på:
Økonomiske, politisk og kulturel globalisering, neoliberal dagsorden for verdenshandlen.
Globalkonkurrence
Handel og verdenshandel, hvad handles der med,  hvem handler med hvem. Neoliberal tilgang til verdenshandlen.
Hvorfor vælger lande at handle med hinanden.
Adam Smiths tanker om arbejdsdeling og absolutte fordele samt David Ricardos tanker om komparative fordele er anvendt ift. en forståelse af og forklaring på verdenshandlen. Vi har i den forbindelse arbejdet med værdikæder.
Hvorfor vælger nogle ikke at handle med hinanden, fx politiske og/eller økonomiske årsager, neomerkantilisme. Handelshindringer, protektionisme, herunder told.
Rivaliseringen mellem USA og Kina
hvad er Danmarks position i verdenshandlen.
Åbne og lukkede økonomier.
Økonomisk samarbejde og integration, herunder institutioner og aftaler, Bretton Woods, OGATT/WTO, OECD, EU, BRIKS, multinationalselskaber, FN? mv.
Mikro og makroøkonomi, økonomiske modeller, fx DREAM som eksempel på ligevægtsmodeller. Vi har i den forbindelse igen set på mulplikatoreffekten.
Vareefterspørgsel, udbuds- og efterspørgselskurver, priselasticitet,
Efficiens og markedsfejl, herunder eksternaliteter.
Inflation, stagnation, stagflation og philipskurven.



Vi har i forløbet arbejde med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Disse er belyst vha. følgende kernestof:


Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.




Forløbet har haft et omfang der svarer til  10 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Global økonomi 19-01-2025
Terminsprøve 04-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 EUropas styrker og udfordringer

Vi har arbejdet med EU's styrker og udfordringer, herunder EU's betydning for danskerne, den danske velfærdsstat og økonomi.



Vi har haft fokus på:
EU's udvikling fra Kul & stålunion til EU. Herunder udvidelser, Lissabon-traktaten, integration i dybde og bredde. Danmarks tre, tidligere fire, forbehold.
EU's opbygning og centrale aktører/institutioner, herunder det europæiske råd, ministerrådet, EU-kommissionen, Europa-parlamentet og EU-domstolen.
Beslutningsprocesserne, den almindelige lovgivninsprocedure (tidligere fælles beslutningsprocedure), høringsprocedure og godkendelsesproceduren. EU-direktiver og -forordninger.
EU's økonomiske politiker og værktøjer, Eurozone, ECB. Danmarks fastkurspolitik, stabilitets- og vækstpagten.
Danskernes forhold til EU, dansk politi, konflikt med EU-lovgivning samt EU's betydning for den danske velfærdsstat. Eleverne har arbejdet med cases ift. den danske folketingpartiers EU-politik.
Udviklingen af EU gennem tiden og nu, bl.a. ved inddragelse af integrationsteorier, transaktionsanalyse, neofunktionalisme , føderalisme og Iintergovernmentalisme.
Nationalstaternes Europa eller et føderalt projekt.
Mellemstatstligt-og overstatstligt samarbejde.
Det indre marked, ØMU'en, Schengensamarbejdet, Frontex
EU's kriser/udfordringer og muligheder: demokratisk underskud, migrant/flygtningekrisen, modstanden mod suverænitetsafgivelse/ EU-skepsis/modstand i nationalstaterne (belyst bl.a. ved DK og Brexit), EU's rolle ifm. klimatruslen, spørgsmålet om en fælles EU-udenrigspolitik samt om den politisk højredrejning i dele af EU truer demokratiet.



Vi har i forløbet arbejde med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi




Disse er belyst vha. følgende kernestof:


Politik
- politiske ideologier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
.


Forløbet har haft et omfang der svarer til 12  % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af Terminsprøve 28-02-2025
EU-Notat 08-05-2025
Synopsistræning 16-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer