Holdet 3a hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tue Hingelberg Winther
Hold 2023 hi-a (1a hi, 2a hi, 3a hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fake News og konspirationsteorier (& kildekritik)
Titel 2 1: Dansk national identitet (inkl. Historiens Dag)
Titel 3 2: Hvad er demokrati? (begrebshistorie)
Titel 4 3: Ungdomsoprøret i Danmark - en kulturrevolution?
Titel 5 4: Imperialismen og 1. verdenskrig
Titel 6 5: Mellemkrigstiden og nazismens fremvækst
Titel 7 6: Vietnamkrigen (og Den Kolde Krig)
Titel 8 7: Kina - fra kommunisme til statskapitalisme
Titel 9 8: Kulturmøder mellem Danmark og Mellemøsten
Titel 10 Kronologi-/repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fake News og konspirationsteorier (& kildekritik)

Forløbet "Fake News og konspirationsteorier" gav med udgangspunkt i det diffuse begreb Fake News eleverne en grundlæggende introduktion til kildekritik og videnskabsteori med henblik på at se nærmere på et par af de mest udbredte konspirationsteorier. Forløbet starter med at tydeliggøre nogle af de udfordringer, der ligger i at granske og vurdere tendentiøse og deciderede fabrikerede kilder på nettet. Desuden søgte forløbet at give eleverne redskaber til at kategorisere og karakterisere forskellige typer af Fake News med hjælp fra Claire Wardles klassificeringssystem. Dernæst har eleverne lyttet til uddrag af Asger Willes Podcast-serie om konspirationsteorier, og dette udmøntede sig i, at eleverne skal en kort opgave om en artikel fra det nynazistiske danske website "Nordfront", som tager afsæt i den såkaldte jødekonspiration samt i holocaustbenægtelse.

Forløbet er en del af skolens SRP-forløb, og søger dermed at introducere eleverne til elementer i det at skrive en større opgave. Eleverne har således øvet sig i at redegøre for en artikels hovedpointer samt bruge begrebet fra forløbet i en skriftlig analyse.

Kernestof som er berørt i forløbet:

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1: Dansk national identitet (inkl. Historiens Dag)

Forløbet har fungeret som optakt til arbejdet med elevernes DHO samt som introduktion til forskellige historiefaglige begreber. Eleverne har således fået en introduktion til begreberne historiebrug, historiografi og erindringshistorie (herunder erindringssteder).

Fokus i begyndelsen af forløbet har været at få eleverne til at forholde sig kritisk til forskellige myter, der har præget historieskrivningen om Danmark og dansk national identitet med udgangspunkt i to nedslag i Danmarkshistorien (Vikingetiden samt den såkaldte demokratisering af Danmark i 1848/1849 samt de politiske følger af denne delvise demokratisering). Dernæst har vi ganske kort beskæftiget os med den debat om danskhed og dansk national identitet (især i relation til muslimer i Danmark), som har præget tiden efter 9/11, og i den forbindelse er eleverne blevet introduceret til den diskursanalytiske metode. Hovedvægten i forløbet lå på Vikingetiden samt på, hvordan denne periode er blevet konstrueret og brugt/misbrugt i opbyggelsen af en (påstået) særlig dansk national identitet.

Kernestof som er berørt i forløbet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2: Hvad er demokrati? (begrebshistorie)

Forløbets omdrejningspunkt er demokrati-begrebets historiske udvikling. Formålet er at forstå demokratibegrebets historie ved hjælp af en særlig historisk metode: begrebshistorie. Det er således et selvstændigt formål med forløbet at få udvidet den historiefaglige "værktøjskasse".

Efter en overordnet introduktion til det direkte demokrati i antikkens Athen (under overskriften "Demokratiet opfindes") blev der sprunget frem til oplysningstidens revolutioner (under overskriften "Demokratiet genopfindes"), hvorefter forløbet blev rundet af med en afsluttende diskussion af demokratiets aktuelle vilkår og betydning. Hovedfokus i dette korte forløb var på antikken, men eleverne har arbejdet med uddrag af kildetekster skrevet af både Thukydid (Perikles' gravtale) samt Thomas Hobbes og John Locke.

Kernestof som er berørt i forløbet:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3: Ungdomsoprøret i Danmark - en kulturrevolution?

Forløbet har med afsæt i en gennemgang af den periode, som var præget af Ungdomsoprøret, dannet grobund for et længerevarende projektarbejde, hvor elever har interviewet ældre medborgere om deres liv og deres forhold til de anti-autoritære bevægelser, som prægede perioden. Disse interview blev efterfølgende remedieret til plaktater, som skulle formidle hovedpointerne i elevernes interview. Og plakaterne blev så præsenteret for andre gymnasieelever samt en række historikere ved en konference på SDU. Som en del af forløbet har eleverne set og arbejdet med spillefilmen "Det store flip" (1997) samt sunget en række sange fra 60'erne og 70'erne. Disse sangtekster er blevet brugt som afsæt for at forstå perioden, og der er blevet lavet små kildekritiske analyser af dem i modulerne.

Kernestof som er berørt i forløbet:

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4: Imperialismen og 1. verdenskrig

Forløbet har et todelt fokus. I den første halvdel af forløbet er emnet Imperialismen, og her fokuseres der på, at eleverne forstår sammenhængen mellem den industrielle udvikling i 1800-tallet og den begyndende globalisering, som præger imperialismens epoke. I forlængelse af dette, har eleverne arbejdet med kildetekster, som giver dem en forståelse for de overvejelser, der lå til grund for kolonikapløbet samt konsekvenserne for befolkningen i de koloniserede områder. Forløbets anden halvdel har fokus på, at eleverne skal få en faglig forståelse for årsagerne til 1. Verdenskrigs udbrud samt af krigens konsekvenser. I forløbet trækkes der selvsagt også tråde mellem Imperialismens tidsalder og 1. verdenskrig. Der er både blevet arbejdet med et makro- samt et mikrohistorisk fokus. Indledningen fra Stefan Zweigs erindringsroman "Verden af i går" er blevet analyseret, ligesom vi har set nærmere på de menige soldaters forhold og deres motivation (eller mangel på samme) for at deltage i krigen. Hovedfokus har dog været på de store linjer.

Faglige mål (der er blevet arbejdet med i forløbet):
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof (som er berørt i forløbet):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5: Mellemkrigstiden og nazismens fremvækst

Forløbet begynder med en kort opsummering på 1.verdenskrig og konsekvenserne for Tyskland. Dernæst kigger vi på 1920´erne, herunder fascismens fremvækst i Italien og ligeledes hvordan Weimarrepublikken udvikler sig. Gennem kildeanalyse finder vi forklaringer på,hvordan det lykkes NSDAP at komme demokratisk til magten i 1933. Afslutningsvis fokuserer vi lidt på jødelovene, holocaust og konsekvenserne heraf.

Indhold: (50 sider)

Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 2. udgave, Systime; 2006:
"Krisen i Trediverne" - s. 81-110.

Inger Bertelsens og Karl Jacobsen, "Hitlerfascismens vej til magten", Gyldendal, 1983;
Kilde 19: NSDAP´s medlemmer, s.47.
Kilde 20: Aldersfordelingen blandt NSDAP´s medlemmer, s48.
Kilde 21: NSDAP´s vælgere, s.49.
Kilde 23: Theodor Geiger: "Panik i middelstanden - Valget i 1930"
Kilde 28: Nazismens fremvækst i en provinsby

Johan Bender m.fl. "Mellemkrigstiden og 2.verdenskrig 1919-1945", Munksgaard 1998.
Kilde 33: "Adolf Hitler: Folk og race", s. 75-77.

"Antisemitisme i Europa og Tyskland"
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland

"Den nazistiske raceideologi"
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi

I kapitlet 'Stjernen' beskriver Victor Klemperer dagen d. 19. september 1941, hvor jødestjernen blev påbudt i Tyskland som "jødernes sværeste i de tolv helvedesår".
https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.mp3

Film/dokumentar
"Det store krak i 1929": MitCfU.dk - uddrag
"Weimar - den første tyske republik": MitCfU - uddrag
"Folkeforføren Hitler": Mit CfU - Afsnit 1 og halvdelen af afsnit 2

Uddrag fra Der Ewige Jude
https://www.youtube.com/watch?v=CIQp31Oyn70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6: Vietnamkrigen (og Den Kolde Krig)

Et forløb med fokus på Vietnamkrigen som et eksempel på en fejlslagen del af USA's inddæmningspolitik. Forløbet giver kun et overordnet indblik i selve krigens forløb, men forholder sig til gengæld både til baggrunden for Vietnamkrigen (Indokinakrigen og konfliktoptrapningen mellem USSR og USA) samt til de konsekvenser, som mediernes massive dækning af krigen fik for debatten omkring Vietnamkrigen i USA. Desuden har klassen arbejdet med klip fra både beredskabsfilm og antikrigsfilm omhandlende Vietnamkrigen og Den Kolde Krig samt set dele af Ken Burns' dokumentarserie "Vietnamkrigen".

Faglige mål (der er arbejdet med i forløbet):

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof (som er berørt i forløbet):

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7: Kina - fra kommunisme til statskapitalisme

Kinas nyere historie - fra kommunisme til statskapitalisme

Forløbet har givet eleverne et overblik over Kinas historie fra Opiumskrigene frem til Deng Xiaopings modernisering af Kina, og der er desuden perspektiveret til Kinas udvikling efter årtusindeskiftet. Forløbet har fokuseret på perioden 1949 - 1989. I forbindelse med forløbet har eleverne set et længere uddrag af dokumentarprogrammet "Maostalgia" og et kortere uddrag af dokumentaren "Kina markerer sig" (som begge er tilgængelige via CFU) samt det meste af dokumentarfilmen "American Factory" (som kan ses på Netflix).

Faglige mål (der er blevet arbejdet med i forløbet):
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof (som er berørt i forløbet):

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8: Kulturmøder mellem Danmark og Mellemøsten

Forløbet Kulturmøder mellem Danmark og Mellemøsten tager afsæt middelalderens kulturmøder mellem vesteuropæere og muslimer (med særligt fokus på Korstogene, som blev perspektiveret til Samuel Huntingtons "Clash of civilizations"-teori). Via et kort nedslag i 1700-tallet (Carsten Niebuhrs arabiske rejse) blev der sprunget frem 1960'erne (og kulturmødet mellem danskere og muslimske gæstearbejdere) og videre til 00'erne og Muhammedkrisen, hvor der blev arbejdet med forudsætningen for denne krise opståen og dens følger. Hovedfokus i forløbet var på middelalderens korstog. Forløbet indeholdt også en kort introduktion til Edward Saids orientalisme-begreb. I forbindelse med forløbet så eleverne tv-dokumentaren "Korstog til Jerusalem", som er en del af dokumentarserien "Hellig Krig", der blev vist på DRK i 2013 samt de første 30 minutter af afsnit 1 af dokumentaren "Per Stig Møller - om krig, fred og Muhammedkrise". Begge dokumentarer er tilgængelig via CFU.

Faglige mål (der er arbejdet med i forløbet):

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof (som er berørt i forløbet):

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologi-/repetitionsforløb

I kronologi-/repetionsforløbet er der blevet arbejdet med tekster og materialer, som bl.a. har haft til formål at få eleverne til at se nye forbindelser imellem de forskellige forløb og give et større overblik over de perioder, der er blevet arbejdet med siden 1.g. Det sidste modul i forløbet havde primært til formål at genopfriske de vigtigste faglige begreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer