Holdet 3c hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Line Vest
Hold 2023 hi-c (1c hi, 2c hi, 3c hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid og Danmarks tilblivelse.
Titel 2 Grønland (DHO)
Titel 3 Fortidens imperier
Titel 4 Vores Historie
Titel 5 USA's tilblivelse
Titel 6 1. verdenskrig
Titel 7 Nazisme og Holocaust
Titel 8 Israel/Palæstina
Titel 9 Danmark i verden; kold krig, EU og aktivisme
Titel 10 Køn og  klasse - kronologiforløb med fokus på kvin

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid og Danmarks tilblivelse.

I dette forløb arbejder vi med vikingetiden med fokus på periodisering, kongemagt og statsdannelse. Vi undersøger, hvordan Danmark udvikler sig fra et løst organiseret samfund til en mere samlet stat, og hvilken rolle kongemagten spiller i denne proces.
Derudover arbejder vi med vikingernes togter og deres kontakt med omverdenen. Vi ser på, hvordan vikingerne både optrådte som handelsfolk, bosættere og krigere, og hvordan de blev opfattet i samtidige udenlandske kilder. I forlængelse heraf behandles overgangen fra nordisk religion til kristendom og dens betydning for samfundsudviklingen og kongemagtens styrkelse.
Afslutningsvis perspektiverer vi til, hvordan vikingerne bliver brugt og fremstillet i dag, og hvilken betydning de har for historisk identitet og kulturarv.
Forløbet afsluttes med en mindre skriftlig opgave, hvor eleverne arbejder med at anvende deres viden og historiske begreber til at analysere centrale problemstillinger fra perioden.

Materialer:
Grundbog: Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet (udleveret fysisk)
https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf
Fra fortid til historie - 'faghistorie og populærhistorie', 'Periodisering'
Julen: Det begyndte med vikingerne: https://www.dr.dk/ligetil/kultur/julen-det-begyndte-med-vikingerne
Opdagelsen af Danmarks ældste runer på Fyn i sidste uge https://www.dr.dk/nyheder/indland/arkaeologer-finder-danmarks-aeldste-runer-paa-fyn
Ca. 50 sider

Kilder:
Ibn Fadlan om vikingernes skikke
Billeder
- Ravningebroen, Vejle Ådal
- Thyra Dannebod giver ordre til at bygge Dannevirke. Illustration af Lorenz Frølich (1820-1908).
- Harald Blåtand-mønten, præget under Harald Blåtand i 980’erne, fundet på bopladsen Råhede lidt syd for Ribe.
- Trelleborg
Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968)
Jellingestenen

film og andet
Vikingetiden - vikingerne og deres verden Nationalmuseet 2009
Vikings - Battle scenes Wardruna music, Uddrag, serien 'Vikings' History/HBO  https://www.youtube.com/watch?v=2VH0mx40qW4
Literally | Horrible Histories | Vicious Vikings
https://videnskab.dk/kultur-samfund/se-grafik-over-vikingernes-rejser/
Historien om Danmark: Vikingetiden
Podcast:  'Vikingetiden' fra Vores Danmarkshistorie med særligt fokus på kilderne til vikingetiden og Harald Blåtand og Jellingestenen
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vikingetiden/id1639890396?i=1000576132193&l=da


Vikinger i dag (Stryns leverpostej, Anders And, Didde og Linse leger vikinger mm)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønland (DHO)

Et forløb med fokus på Danmark og Grønlands fælles historie, kolonisering og afkolonisering, identitet og relationer. Forløbet har været kørt som fællesfagligt dansk-historie forløb som optakt til DHO samt afholdelse af mundtlig prøve.
Fokus har centreret sig om Damarks kolonisering af Grønland i 1700-tallet, den historiske udvikling i 1800-tallet, herunder oprettelsen af forstanderskaber og landsråd i 1900tallet, 2. Verdenskrig og orienteringen mod USA, moderniseringen i 1950'erne og 1960'erne, indførelse af hjemmestyre og selvstyre, kolonitidens betydning for forholdet mellem Danmark og Grønland i dag. Forløbet indledtes med oplægget "Grønland-Danmark relationer – Skiftende visioner og om at have noget på spil i Rigsfælleskabet" ved Frank Sejersen, Københavns universitet med fokus på kolonialisme og begrebet 'othering' som magtbegreb for kolonimagter-

Problemstillinger, vi har været omkring i forløbet
- Hvorfor koloniserede Danmark Grønland, og hvilken betydning har det fået for Grønland?
- Hvordan præger kolonihistorien Danmark og Grønlands forhold i dag?
- Hvilken rolle har Danmarks kolonihistorie af Grønland spillet for moderne grønlandske identitet?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: "Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre", Frydenlund 2013
Finderup, Anne Mette m.fl., Danske kolonihistorier - fra sukkerrør til Skipper Mix - Koloniseringen af Grønland, Dansklærerforeningen 2009
- Grønland: Historie, samfund og religion. Afsnittene med: Stigende grønlands indflydelse samt hjemme- og selvstyre.
Kilder:
Hans Egede:: Af det gamle Grønlands nye Perlustration, 1741, kapitel 21.
Augo Lynges syn på Grundlovsdagen i Grønland, 1953. Sendt gennem Grønlandsposten.
'Alfaderen'. maleri af W. Glud 1937
Artikler:
"Grønlands valg", leder i Jyllandsposten 19. april 2018 https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE10531586/groenlandsvalg/
Sebro, Henrik: Koloni. Lex.dk https://lex.dk/koloni_-_handelsstation_eller_statsdannelse
Golman, Uri: "Har Grønland været en koloni?" Informationen 2018
Brimnes, Niels: "Kolonihistorie - hvad er det?" Danmarkshistorien 2023
Agger, Niels Peter: "Undskyld Grønland"  https://www.information.dk/debat/2013/12/undskyld-groenland

Film og video:
"Rigsfællesskabet historie - intro" https://www.youtube.com/watch?v=qLo2eyllz4s&t=319s
"Den Kgl. Grønlandske Handel - Et finmasket og mandskabskrævende handelsnet" https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-kgl-groenlandske-handel-et-finmasket-og-mandskabskraevende-handelsnet
"Historien om Grønland og Danmark", afsnit 3 'Et lukket land', DR DK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fortidens imperier

Et forløb med fokus på hvordan den førmoderne verden var domineret af imperier, og på de forskelle og ligheder imperierne imellem. I forløbet har vi arbejdet med Det Romerske Imperium og de muslimske kalifater, og hermed har hovedvægten været på på tiden før 500 og på tiden 500-1500,
Fokus har været på, hvordan imperiet er opstået, hvordan de blev opretholdt, hvordan imperiedannelserne skabte grobund for fx økonomisk, teknologisk og kulturel udvikling, og hvordan de gik til grunde eller oplevede tilbageslag.
I forløbet har vi af kernestofspunkter særligt belyst statsdannelser, styreformer og samfundsorganiseringer, men også til dels kulturer og kulturmøder ift. den muslimske verden overfor den kristne verden samt forandringer i levevilkår, teknologi og produktion.
Centrale problemstillinger i forløbet
- Hvordan udviklede Rom sig fra en republik til et kejserdømme?
- Hvordan blev henholdsvis det romerske imperium og det muslimske umayyadekalifat skabt?
- På hvilke måder var de to imperiedannelser centrale ift. igangsætte en økonomisk og kulturel udvikling?

Anvendt materiale:
"Fortidens Imperier, fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige", materiale udarbejdet af Anders Troelsen, juli 2022
Uddrag af Yuval Noah Harari: Sapiens
Ca. 40 sider

Kilder:
Uddrag af Augustus: Res Gestae.
Tacitus: Historier IV, kap 74. Fra Peter Fibiger Bang et al.: Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus 2017.
Calgacus: Tale til briterne. Uddrag fra værket Agricola, af Tacitus, ca. 98 e.Kr. Udgivet af Odense Universitetsforlag 1981. Oversat af Allan A. Lund
Flavius Josefus: Om triumftoget i Rom, 71 e.v.t. Fra Flavius Josefus: Den jødiske krig, 75 e.v.t. Museum Tusculanums Forlag, 1997. S. 387. Oversat af Erling Harsberg.
Sueton, Den guddommelige Augustus, Sueton: De vita Caesarum, 121 e.v.t.

Film og klip
Klip fra 'Life of Brian' ‘What have the Romans ever done for us?' https://www.youtube.com/watch?v=Qc7HmhrgTuQ
Map as history - 'Rome and its Empire' og 'Origins of islam and the arabo muslim empire
Dokumentar: Det gamle Rom, Supermagten - de første 36 minutter
Barbarians Rising: Rise and Fall of an Empire: https://www.youtube.com/watch?v=8ITVUBXVyR8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vores Historie

Vores Historie - Et Citizen Science-projekt

'Vores Historie' er et forskningsprojekt ved Syddansk Universitet, hvor eleverne bidrager aktivt til forskningsprojektet med empiri og deres indsigt i emnet, som en integreret del af undervisningen. Emnet er den såkaldte familierevolution i 1960’erne og 1970’erne, hvor kvinder i højere grad en tidligere indtog arbejdsmarkedet, velfærdsstaten blev udbygget, kønsroller og ligestilling blev diskuteret. Samfundet blev dermed forandret betragteligt, hvilket har stor betydning for familie- og arbejdslivet i dag.
Forløbet tager udgangspunkt i de mennesker, der levede i perioden og målet er at undersøge, hvordan samfundets funktion og forandring (fx velfærdsstat, kvinder på arbejdsmarkedet, opbrud i kønsroller osv.) er blevet oplevet af de mennesker som levede i den (deres følelser, holdninger m.v.).frem for den mere typiske 'oppefra - og ned' formidling, hvor historie handler om store begivenheder, store personligheder og store forandringer. Projektet har til formål at give flere adgangs til at fortælle deres historie, og øge historebevidstheden hos eleverne.

Det er et Citizen Science projekt og bygger derfor på principperne om 1) inklusion af borgere, 2) aktive bidrag fra borgerne og 3) dialog mellem forskere og borgerne. Projektets fokus er emner som velfærd, børn og familie i perioden 1960-1980, men kan udvides.

SDU.materialer: https://www.sdu.dk/da/forskning/forskningsformidling/citizenscience/vores-historie

Materialer:
Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980, artikel fra danmarkshistorien.dk
- Større og bedre boliger
Kapitler fra Danske kvinders historie, Systime
Materialer fra SDU
Ca. 60 sider

Podcast og videoer
Podcast fra SDU
Intro + kontekst: https://www.sdu.dk/da/forskning/forskningsformidling/citizenscience/vores-historie
'Hej Søster', Trilles album fra 1975
Video: En nye familie (SDU)
Historien om Danmark - kold krig og velfærd

Kilder
Plakat fra KAD's ligelønskampagne i 1973. Fra: 'Jo, det kunne nytte'  
Betænkning vedrørende økonomisk støtte til mødre med spædbørn, 1967
'Det er godt at have sin egen konto', 1974 (interview-klip)
Gallup_Hver tredje hjemmeværende husmoder ønsker erhvervarbejde 1963
Spies, Margrethe (1965): ”Sådan siger danske kvinder – Den moderne kvindes dilemma III”, Alt for damerne, nr. 14, s. 54-55, 102-106.
Scooterpigen - artikel i Billed-Bladet 1962
"Husker du…? Ungdomsoprøret" Uddrag fra dokumentar

Herudover: Interviews - forberedelse, udarbejdelse og efterbehandling, fremstilling af poster; foreberedelse og udvælgelse af citater og andet indhold, fernisering og fremlæggelser af posters på SDU

Problemstillinger, forløbet har centreret sig omkring:
Hvordan oplevede almindelige mennesker de samfundsforandringer, der fulgte med familierevolutionen i 1960’erne og 1970’erne?
Hvordan kom den politiske kamp for ligestilling til udtryk i almindelige menneskers liv?
Hvordan kan individuelle erfaringer bidrage til vores forståelse af historiske forandringer?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA's tilblivelse

Et forløb om USA's tilblivelse med fokus på den afgørende periode fra starten af 1600-tallet til slutningen af 1800-tallet, hvor USA blev til. Med afsæt i de første kolonister og deres ankomst til det nordamerikanske kontinent, arbejder vi os frem til uafhængighedskampen og den nye forfatning, borgerkrigen, indvandring og opdyrkning, ekspansionen mod vest og herunder mødet med de indfødte kommer forløbet omkring væsentlige dele af dannelsen af en særlig amerikansk identitet. Forløbet kommer desuden omkring retten til at være våben i USA.

Eleverne har arbejdet selvstændigt med oplæg om følgende temaer: Oplysningstiden, 'Den amerikanske drøm', "The Boston Tea Party", 'The Frontier', Manifest destiny, USA som en smeltedigel, Dansk udvandring til Amerika, Exceptionalisme

Problemstillinger, som forløbet har centreret sig om:
- Hvordan blev USA til som nation, og hvem fik – og fik ikke – del i friheden og rettighederne?
- Hvad betyder det at være amerikaner, og hvordan har idéer som the american dream" og manifest destiny formet den amerikanske selvforståelse?
- Hvilke værdier og forestillinger knytter sig til det at være amerikaner? Og hvor stammer de fra?

Kernestof
- stats- og nationsdannelse
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
-  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Hansen, Thor Banke og  Sindberg, Andreas Bonne:  "USA – Historie, samfund, religion", Systime 2017 (ibog)
"Den historiske baggrund for våbenkulturen i USA"
artikler
Borberg, Peter"Amerikanere spejler sig stadig i myten om Det Vilde Vesten", Videnskab.dk 2008

Kilder:
The First Thanksgiving, 1621 (billede)
Uafhængighedserklæringen, uddrag
USA' forfatning 1787, uddrag
‘Homestead Act’ 1862 ('Bosættelsesloven')
"Måske er vi alligevel brødre" – Høvding Seattles Tale til Den Store Høvding i Washington (1854)

Monroe-doktrinen, 2. december, 1823
Hvid Mands Byrde, 1899


John L. O’Sullivan om Texas’ indlemmelse i USA, 1845
William Bradfords beretning om Mayflowers rejse, 1630-1651
Edward Winslows brev, 11. december 1621



Film og videoer
Map as history: "The new world" (kort over den nye verden) https://www.the-map-as-history.com/kiosque/map/538-the-first-explorations-in-the-new-world
Map as history: https://www.the-map-as-history.com/login
Map as history: Westward expansion https://www.the-map-as-history.com/login
Horrible Histories "It's A New World" (musikvideo) https://www.youtube.com/watch?v=_ydchf_28Q8
"USA's historie", afsnit 1, DR2 2011 De første 10 minutter (minuttal 9.15-18.20) + afsnit 2, de første 3 minutter, + afsnit 3 Slaveriet
"What you might not know about the Declaration of Independence" - Kenneth C. Davis. TedEd. https://www.youtube.com/watch?v=LKJMWHCUoiw&t=2s
"Independence Day "(4/5) Movie CLIP - The President's Speech (1996) HD https://www.youtube.com/watch?v=9t1IK_9apWs
"The Making of the American Constitution" - Judy Walton. TedEd  https://www.youtube.com/watch?v=uihNc_tdGbk
"The Great American Melting Pot" https://www.youtube.com/watch?v=32l3sTFRFX8
"The European Wave - America's Immigration History" | Part 3 https://www.youtube.com/watch?v=k3nKgKswlSA
"NRA Tribute to Charlton Heston" https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=0297_ha8zXE
- Trump says America will pursue its "manifest destiny" and plant U.S. flag on the planet Mars

Billeder
"Mayflower i Plymouth Harbor" af William Halsall 1882
The First Thanksgiving 1621
Maleri af John Trumbull, forestillende den kongres, der d. 4. juli 1776 underskrev uafhængighedserklæringen.
Slavemarked i USA.Tegning.
Maleri af Slaget ved Gettysburg 1861
SMELTEDIGEL Teaterplakat for “The Melting Pot”, 1916.
Tegning af Fort Laramie, som Alfred Jacob Miller mente det så ud før 1840, da han tegnede det efter hukommelsen 1858-1860
Portræt af indianerhøvdingen Stu-mick-o-súcks fra Blackfoot-stammen

Kort over de oprindelige 13 kolonier
Hjemmesider:
Forfatningsdokumenter: https://www.archives.gov/founding-docs
Det danske udvandrerarkiv https://www.udvandrerarkivet.dk/forside/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1. verdenskrig

Et forløb om 1. verdenskrig med fokus på at forstå krigen som en af de mest skelsættende begivenheder i moderne historie. Vi arbejder med krigens baggrund, herunder et kort udblik til imperialisme og industrialiseringen, krigens udbrud, stormagternes rivalisering, nationalisme, propaganda, krigens karakter, de politiske og menneskelige konsekvenser, skyttegrave, Versaillestraktaten og historiebrug.
Som optakt til forløbet analyserede vi Stefan Zweigs erindringsroman "Verden af i går", som afslutning havde vi fokus på historiebrug og 1. verdenskrigs narrativer.
Forløbet lægger op til historisk refleksion og kildekritisk arbejde og danner et grundlag for perspektivering til senere begivenheder i det 20. århundrede

Faglige mål:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Eberhardt, Jakob: 1. verdenskrig, forløb på 'Historieportalen - fra Romerriget til vor tid', Systime.dk  Kapitler herfra:
- Frem mod katastrofen, Det store europæiske syndefald, Krigens karakter, Krigens karakter, hjemmefronten, Versaillesfreden
Poulsen, Jens Aage: "Historiebrug" RADAR – Historiedidaktisk Tidsskrift, 2014, årg. 1 (1), s. 1-5, https://tidsskrift.dk/radar/article/view/107568/157082

Kilder
Zweig, Stafan: "Verden af i går" (indledning) 1942        
"Østrig-Ungarns ultimatum" Fra Carl Johan Bryld, ”Verden efter 1914 (ibog) kapitel 2, Første Verdenskrig https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=426&L=0
"Serbiens svar 1914"  Fra Carl Johan Bryld, ”Verden efter 1914 (ibog) kapitel 2, Første Verdenskrig https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=426&L=0
"Brev fra en tysk student", fra Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder, s. 108-109.
"Intet nyt fra vestfronten", uddrag
”Grev Brockdorff-Rantzau: Tysklands skyld?” 1919
"Ånden i den engelske historie" 1943, fra Michael Klos: "Den første verdenskrig" Systime 2012

Film og video
"France Before WW1 - La Belle Époque?" I THE GREAT WAR Special https://www.youtube.com/watch?v=cZS2Sw5KRYw
"Første verdenskrig forklaret på 1 minut" https://www.youtube.com/watch?v=fdF8fhYkYew
"What Caused the First World War?" https://www.youtube.com/watch?v=24i4ncHuf6A
Peter Ingemann forklarer 1.verdenskrigs udbrud https://www.instagram.com/ingemannpeter/
"History of World War 1 (in One Take)" | History Bombs https://www.youtube.com/watch?v=Nj43X-VBEPE&t=77s
IF WORLD WAR I WAS A BAR FIGHT - Narration/Animated https://www.youtube.com/watch?v=x2pw2LRD1Jg
The cause of World War One! Origins: Rap Battle | WW1 Uncut - BBC https://www.youtube.com/watch?v=kCEUZ4rFiac
"Verdun- Shell Shock" https://www.youtube.com/watch?v=SS1dO0JC2EE
"Life in a Trench "| World War I | History https://www.youtube.com/watch?v=_G4ZY66BG38&rco=1
Introfilm Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918 https://www.youtube.com/watch?v=uxlpG4Zxc8o
1. verdenskrig - Niels Arne Sørensen,  SDU Danskernes Akademi https://www.youtube.com/watch?v=qajPlCvemVw
"They Shall Not Grow Old – New Trailer – Now Playing In Theaters" https://www.youtube.com/watch?v=IrabKK9Bhds
"Christmas Truce of 1914, World War I - For Sharing, For Peace" https://www.youtube.com/watch?v=6KHoVBK2EVE
"OVERBLIK Sådan markeres 100-året for afslutningen på 1. Verdenskrig" https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-saadan-markeres-100-aaret-afslutningen-paa-1-verdenskrig#!/
"A Short History of the Poppy" https://www.youtube.com/watch?v=AGCHk5_2skY
"Rise of the Nazis", https://www.youtube.com/watch?v=a2YEUhHFMHY

Billeder og andet
Propaganda: "The Empire needs med!" Storbrittanien, 1915, "Pour le drapeau! Pour la victoire!" Frankrig, 1917, "Helft uns siegen" Tyskland, 1917, "“The Enemy of Humankind", Rusland, 1915, "I Wish I Were a Man", 1917 USA
Maleri af Gulielmus Orpen viser underskrivelsen af Versailstraktaten i 1919.
Käthe Kollwitz, Nie wieder Krieg!, Plakat, 1924

Kernestof som er berørt i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nazisme og Holocaust

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet med fokus på erindring af Holocaust. I forløbet har vi desuden haft fokus på Stantons model over folkedrabets 10 stadier og diskuteret årsagsforklaringer og beslutningen om den endelige udryddelse.


Materialer
Bak, Sofie Lene: "Nazisme og Holocaust. Et forløb fra Historieportalen" Systime Kapitlerne: "Jødeaktionen efteråret 1943," "Det jødiske problem", "Europa i krise", "Nazisme, racisme og antisemitisme", "Nazismens ideologi, organismetanken og racelæren", ""Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring", "Isolation; Ghettoer og koncentrationslejre"  "I ly af krigen", "Gerningsmændene", "Hvem var gerningsmændene?"
Stanton, Gregory: "Folkedrab som stadier" (uddrag) Folkedrab.dk 2024 https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
"Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd" Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz-doedsfabrikkens-arbejdsmaend
Rasmussen, Anita Brask"Den nødvendige film", Informationen 2016
"De danske jøder i Theresienstadt", Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/theresienstadt/lejren
"Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943" danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943
"Hvad betyder Holocaust i dag?"  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/hvad-betyder-holocaust-dag

Kilder:
Werner Best: Telegram til den tyske udenrigsminister von Ribbentrop om jødeaktionen, 8. september 1943
Uddrag af forhør af Werner Best ved den internationale krigsforbryderdomstol i Nürnberg, 21. juli 1946
Kilder til de danske jøder i Theresienstadt: (fra folkedrab.dk)
- Robert Fischermann https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/at_forsta_er_ikke_at_tilgive_-_kap._6.pdf
- Elias Levin https://folkedrab.dk/files/media/elias-levin-erindringer-theresienstadt.pdf
- Rudi Freinsilber https://folkedrab.dk/files/media/rudi-freinsilber-beretning-hans-sode-madsen.pdf
- Klara Tixell https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/klara_tixells_beretning_om_danske_boern_i_theresienstadt.pdf
- Poul Brandt https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/poul_brandts_barndomserindringer_fra_theresienstadt.pdf
- Paul Aron Sandfort (1930-2007) https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/interview_med_paul_sandfort.pdf
En tysk skolepiges syn på jøderne januar 1935 Fra Historieportalen, Gengivet efter Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. Munksgaard 1993.      
Lucy S. Dawidowicz, The War against the Jews 1933-1945 (New York, 1975), s. 150-151 (Uddrag)
Martin Broszat, 'Hitler und die Genesis der Endlösung', 'Vierteljahresheft für Zeitgeschichte 25' (1977), s. 752-753, 755-756 (uddrag)
Peter Longerich, "Politik der Vernichtung" (München, 1998), s. 579-580 (uddrag)
Primo Levi, uddrag fra : "Hvis dette er et menneske", 1947
FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)
Resolution om Holocaust-erindring vedtaget af FN's Generalforsamling, "UN Resolution: Holocaust Rememberence"
Propagandabilleder
Karikatur af jøders forhold til penge og magt i Tyskland i børnebogen "Der Giftpilz" ("Giftsvampen"), 1935. USHMM # 40014.
Karikaturtegning. USHMM # 42034
Et pas tilhørende en tysk-jødisk kvinde. Passet er stemplet med "J", og der er tilføjet mellemnavnet "Sara" © USHMM

Film og andet:

"What Was Nazi Propaganda?" | Holocaust Explainer https://www.youtube.com/watch?v=_UF6zAqDSJE
"The 10 Stages of Genocide" https://www.youtube.com/watch?v=pAsRu1ghd2A

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder:
Holocaust
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Israel/Palæstina

Et forløb med fokus på den komplekse og langvarige konflikt mellem israelere og palæstinensere. I forløbet har vi undersøgt, hvordan staten Israel blev oprettet i 1948, og hvilke historiske begivenheder og interesser, der førte frem til det. Vi ser på zionismens fremvækst i slutningen af 1800-tallet, Storbritanniens rolle som mandatmagt i Palæstina efter 1. verdenskrig, og de spændinger der udviklede sig frem mod FN’s delingsplan og statens oprettelse, og herefter følger vi udviklingen fra 1948 og frem til i dag med nedslag på centrale krige, fredsforhandlinger og forandringer i konflikten – fra 6-dagskrigen i 1967 til Oslo-aftalen i 1993 og den fastlåste situation i dag.
Gennem arbejdet med både historiske kilder, politiske aftaler og fortællinger fra begge sider forsøger vi at forstå de mange lag i konflikten og overveje: Hvad har forhindret fred? Og hvilke muligheder har der været for en varig løsning?
Med fokus på den nuværende krig har eleverne fra gang til gang undersøgt 'Krigen siden sidst' og været på henholdsvis danske, internationale, israelske og arabiske medier for at træne kildekritk.
Forløbet blev afsluttet med en skriftlig prøve

Fokuspunkter i undervisningen:
- Hvad var baggrunden for staten Israels oprettelse 1948? 135 e.kr., tilbagevenden slutningen 1800-tallet, T. Herzl og WZO (1897), 1. verdenskrig, England mandatmagt efter 1. verdenskrig og frem til 1948, Mandatforordning 1922, udvikling Palæstina 1920-1939, Engelske hvidbog 1939, 2. verdenskrig og dens betydning, borgerkrigsagtige tilstande efter 2. verdenskrig, FNs delingsplan.
- Perioden fra 1948 til i dag; Krig 1948-49 (udvikling og betydning), 6-dagskrig 1967 (baggrund og konsekvenser), fredsaftale Israel-Ægypten 1979, Oslo-aftale 1993, Rabin myrdet 1995, hvad sket siden 1995?
- Mulige fredsløsninger?

Følgende problemstillinger forløbet kommer omkring:
Hvordan opstod staten Israel – og hvorfor skabte oprettelsen konflikt?
- Hvilken rolle spillede zionismen og de europæiske stormagter? - Hvad var reaktionerne blandt de arabiske befolkninger i Palæstina og nabolandene?
Hvordan har konflikten mellem Israel og Palæstina udviklet sig fra 1948 til i dag?
- Hvilke krige og aftaler har præget konflikten? Hvad har forhindret fred mellem parterne?

Materialer:
- H. W. Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten. Systime 2011 (ibog) Kapitlerne: Religion og politik i Mellemøsten, Første verdenskrig, britisk dobbeltspil i Mellemøsten, Mandatperioden: Kampen om Palæstina, Anden verdenskrig og Israels oprettelse, Det nye Mellemøsten, Israel-en regional stormagt, PLO opnår international anerkendelse, The Special Relationship – Holocaust og værdifællesskab, Intifadaen, Fredsproces i Mellemøsten, Hvor bevæger Palæstinakonflikten sig hen
Fafner, Hans Henrik m.fl."Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion",  Systime 2014 ibog
Holm, Christian: "Israelske bosættere udvider med rekordfart: Kan gøre en palæstinensisk stat umulig", 9.marts 2024, DR DK https://www.dr.dk/nyheder/udland/israelske-bosaettere-udvider-med-rekordfart-kan-goere-en-palaestinensisk-stat-umulig
Türker, Selin: "Hvad betyder en tostatsløsning, og hvorfor er det aldrig lykkedes? ", DR DK 26/6 2024 https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvad-betyder-en-tostatsloesning-og-hvorfor-er-det-aldrig-lykkedes

Kilder:
Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Sykes-Picot aftalen, 1916 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Balfour-erklæringen 2. november 1917 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Billede: På plakaten, der er fra ca. 1930, står der på jiddisch Hvorhen? og nederst Til landsbyen.
Albert Einsteins syn på jødernes situation og oprettelsen af en stat, 1938 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948  (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Stabschef Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967
Uddrag af PLOs formand, Yasser Arafats "Oliventræstale" 1974
FN-generalforsamlingens resolution 3236 om Palæstinaspørgsmålet, 22. november 1974
Oslo-aftalen 1993 (uddrag)

Podcast:
Bakspejl: "Uafhængigheden/katastrofen 1948" 1:2 | DR LYD  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/bakspejl-uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014
Bakspejl, 2. afsnit https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/bakspejl-uafhaengigheden-katastrofen-1948-2-2-11162311015

Film og video
- Dokumentar: En nations fødsel. Israel-Palæstina 1897-1948. (de første 20 minutter. DR Kultur. 2018.
"Israel-Palestine conflict - Summary on a Map" https://www.youtube.com/watch?v=0vwkfJb7FEc
"Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina". P3 DR 2018. 10,23 minutter.
"Palæstina/Israel" 1917 - 2018 på 9 minutter www.youtube.com/watch?v=0vwkfJb7FEc
'Verdens brændpunkter - Israel-Palæstina' - DR2 2013  (15 minutters uddrag, begyndelsen) https://www.dr.dk/drtv/episode/verdens-braendpunkter_-israel_palaestina_49149
"No Other Land" | Trailer | CPH:DOX  https://www.youtube.com/watch?v=TCUYDcFNxlM

Billeder og kort
Kort over Israel - Palæstina
Billede af Tempelpladsen
Zapiro: “The Lesson of History” (2007) a South African Jewish anti-Zionist cartoonist.
Billede David Ben-Gurion, da han den 14. maj 1948 proklamerer staten Israels oprettelse

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark i verden; kold krig, EU og aktivisme

I dette forløb stilles der skarpt på den danske politik og aktivisme fra slutningen af 2. verdenskrig gennem flere kritiske politiske begivenheder frem til i dag. Vi følger et skift i både udenrigs- og sikkerhedspolitikken efter Danmarks besættelse og befrielsen i 1945, fra neutralitetspolitik til medlemskaber i bl.a. FN og EF gennem den kolde krig og til en mere aktiv international deltagelse i fx Kosovo-, Irak- og Afghanistankrigene til bekæmpelse af international terrorisme i dagens Danmark.
Til sidst i forløbet har eleverne arbejdet med projekter om de internationale konflikter, Danmark har været aktive indenfor i nyere tide

Problemstillinger, forløbet har centreret sig omkring
Hvordan har Danmarks udenrigspolitiske rolle ændret sig fra 1945 og frem til i dag?
- Hvilken betydning havde Danmarks erfaringer under 2. verdenskrig for udenrigs- og sikkerhedspolitikken?
- Hvordan udviklede Danmarks forhold til stormagterne sig under den kolde krig?
- På hvilke måder har Danmark deltaget aktivt i internationale konflikter og samarbejder i nyere tid?

Materialer
Bryld, Carl-Johan: "Danmark og den kolde krig i 1980'erne" fra "Danmark i verden - Et videnssamfund" Systime 2013
Villaume, Poul: "Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag)", Historieportalen, Systime. Kapitlerne:
- Den gryende kolde krig: fra neutralitetspolitik til alliancedeltagelse (1945-1949)
-  Sikkerhedspolitik og europapolitisk tilpasning
- Aktivistisk afspændingspolitik og vejen ind i EF  (1962-1978)
- 'Fodnotepolitikken' og den kolde krigs afslutning (1979-1991)
- 'Sikkerhedspolitiks sporskifte (1990-1997)'

Kilder
Statsminister Hans Hedtofts (S) tale i Folketinget, 23. marts 1949 (om Atlantpagten)
H.C. Hansen-brevet 1957 (notat til den amerikanske ambassadør i Danmark, Val Peterson)
H.C. Hansens redegørelse til Folketinget 21. januar 1958
Referat af udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens møde med den amerikanske udenrigsminister Schultz d. 19. april 1985
Valgplakater EF-afstemningen 1972 https://danmarkshistorien.lex.dk/Valgplakater_for_EF-folkeafstemningen_1972

Film og videoer
"Gamle Danmark - Lille land, hvad nu?" (1947-1953) Dansk dokumentarserie fra 1984, de føste 4 minutter https://www.dr.dk/drtv/episode/gamle-danmark_-lille-land-hvad-nu_413992
"Gamle Danmark - storm på systemet" (1945-1975) Om Danmarks vej ind i EF https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=2&pageSize=6&search=Gamle%20Danmark&orderby=title&SearchID=12521446-f2a3-496a-aefa-267d4e8c895d&index=3

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køn og klasse - kronologiforløb med fokus på kvin

Køn og  klasse - kronologiforløb med fokus på kvinder i historien

Forløbet har fokus på kvinders position og vilkår fra antikken til i dag. Vi starter med kvindens rolle i det romerske samfund og bevæger os videre gennem vikingetiden, middelalderen, oplysningstiden og demokratiseringsprocesserne i 1800-tallet, frem til mellemkrigstiden og rødstrømpebevægelsen i 1970’erne.
Undervejs arbejder vi med, hvordan kvinders livsbetingelser har været formet af både køn og klasse, og hvordan disse faktorer har haft betydning for deres rettigheder, muligheder og sociale position. Forløbet belyser både kontinuitet og brud i udviklingen og sætter fokus på centrale begivenheder, ideologier og bevægelser, der har bidraget til forandringer i kvinders vilkår.
Der lægges vægt på kildearbejde og historisk analyse, hvor eleverne arbejder med både lovtekster, politiske tekster og personlige beretninger for at opnå forståelse for, hvordan kvinders rolle i samfundet er blevet udfordret og forandret over tid.

Problemstillinger, forløbet har centreret sig om:
- Hvordan har kvinders position i samfundet ændret sig fra antikken til i dag, og hvilke faktorer har drevet udviklingen?
- Hvilken betydning har klasse haft for kvinders livsvilkår gennem historien?
- Hvordan har kvinder gennem historien kæmpet for rettigheder og ligestilling?

Baggrundstekster (ca. 50 sider)
Fra: 'De danske kvinders historie' Systime (bog) https://kvinder.systime.dk/?id=55
Danmark - tider og temaer, Systime (ibog) https://danmark.systime.dk/?id=200
Artikler mm fra Lex.dk
Tidsskrift: Jacobsen, Grethe: Kvindehistorie — kvinders historie: En skitse i senmiddelalderlig ramme, 1984 'Fortid og nutid' (Tidsskdrift)
Artikel: 1700-tals-feminist kan stadig tale til nutidens unge, 2014

Kilder:
Billeder
Pompeii Fresco of a Woman Playing a Lyre, 1. årh e.Kr. Pompeji
“Sappho-fresken” (ca. 1. årh. e.Kr., Pompeji)
Portrait of Terentius Neo and his wife (ca. 50 e.Kr.)
Nørgaards stribede trøje

Kvinder på runestenene
- Den lille Jellingesten, 940-955
- Den store Jellingesten, 965-970
- Sønder Vissing, 950-1000
- Ravnkilde, 900-1020
- Randbøl 900-970
- Tryggevælde, 900-950

Mary Wollenstonecraft, “Et forsvar for kvinders rettigheder” 1792 (Fra kapitel 2 (“The Prevailing Opinion of a Sexual Character Discussed”) Både i dansk oversættelse og på originalsprog
Carl Ploug om kvindelig stemmeret, 1888 (uddrag)
Kvindelig Fremskridtsforenings tidsskift "Hvad Vi Vil", 1890 (uddrag)
Amerikansk Rødstrømpe-manifest 1969
Socialdemokratiets holdning til kvinders valgret, Frederik Borgbjerg 1907
Lovgivning om provokeret abort; 1866 (kort uddrag) 1930  (kort uddrag) og 1973 (længere uddrag af loven)

Film, klip og andet
Illuminated lives: A brief history of women in the Middle Ages https://www.youtube.com/watch?v=jwf5pGKK4YM
Grundlovsændringen: Historien om de 7 f'er https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig
Kvinders valgret i 100 år https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer