Holdet 3d hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Nielsen
Hold 2023 hi-d (1d hi, 2d hi, 3d hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Slaveri
Titel 2 Forløb#2 Middelalder og Renæssance
Titel 3 Forløb#3 Grønland
Titel 4 Forløb#4 Romerriget
Titel 5 Forløb#5 Vikingetid
Titel 6 Forløb#6 Oplysningstid
Titel 7 Forløb#7 Imperialisme
Titel 8 Forløb#8 Nazisme
Titel 9 Forløb#9 Kold Krig
Titel 10 Forløb#10 Kina efter 1945
Titel 11 Forløb#11 Oversigtsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Slaveri

Forløb om Slaveri

Diakront forløb om slaveri hvor vi har fokus på at lære at arbejde med kilder. Vi undersøger slaveri på de dansk vestindiske øer som en del af trekantshandlen, arbejder med slaveri i oldtidens Rom og taler om moderne slaveri.
Slutteligt introduceres begrebet historiebrug i forhold til at diskutere Danmarks rolle som slavenation.

Blodsukker
"Viften"
Cato og Varro om slaver (På sporet af Romerriget)
Den Store Danske: Slaveri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Middelalder og Renæssance

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Forløb#4 Romerriget

Forløbet om Romerriget undersøger Det Gamle Rom, herunder byens begyndelse som bystat, skabelsen af republikken og imperium, Republikkens fald og overgang til kejserdømme, og endeligt Kejserdømmets opløsning og imperiets undergang.
Fokus er på at beskrive de politiske strukturer i Republikken Rom, hvor eleverne forventes at kunne redegøre for de forskellige politiske positioner i republikken og deres betydning, samt også det uformelle Patron-Klient forhold. Elever forholder sig i forløbet til årsag og effekt idet de skal beskrive årsagssammenhængen mellem puniske krige, politiske organiseringer og Republikkens fald og Kejserdømmets undergang.
Kildemæssigt lægger vi særligt vægt på at analysere og karakterisere de kilder vi har om de enkelte personer fra Romerriget, og diskuterer ud fra dette propaganda som kilder.


Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser
historiefaglige teorier og metoder (aktør-struktur, levn-beretning)

Materiale:

Heller, Bruno & Millius John: Rome. TV-serie. HBO 2007. 1. afsnit. (Læste sider 2)
Steg, Kristian Jepsen: På Sporet af Romerriget, Lindhart og Ringhof 2015. s. 7-11, 28-37, 39-47, 49-54, 55-59, 71-74.

Supplerende:
Videoklip fra filmen The Godfather - Bonasera 1/10 (HD),
https://www.youtube.com/watch?v=XPTAjNVvrYg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Vikingetid

Dette forløb om Vikingetiden i Danmark dækker kernestoffet mellem år 500 og 1500, med særlig fokus på Kongerigets Danmarks tilblivelse i den tidlige middelalder. Eleverne undersøger Vikingernes levevis og religion samt deres togter og de kulturmøder i Frankrig og England som rejserne medførte. I forbindelse med vikingernes togter har fokus særligt været på handel, bosættelser og plyndring.
Emnet om Danmarks skabelse er også blevet behandlet i forløbet hvor eleverne har skullet forholde sig til hvorvidt Danmark egentligt gennemgik en statsdannelse og hvorvidt Harald Blåtands kongerige kan siges at være en egentlig centralmagt.
Slutteligt har forløbet givet eleverne anledning til at reflektere over nutidens anvendelse af vikinger i populærkultur og historiebrug.

Faglige mål:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Dobat, Andres: "Fælleskab og kongemagt i vikingetidens Danmark", i: Vinkler på Vikingetiden, Red. Blom, Vollmond et. al., Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013. S. 59-70
Grubb, Ulrik: "Menneske og Samfund", i: Vinkler på Vikingetiden, Red. Blom, Vollmond et. al., Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013. S. 17-28
Hassing og Vollmond: Fra Fortid til Historie, København: Columbus, 2013. 2. udgave. s. 12-16 & 26-27
Hybel, Niels: "Det Danske Riges Tilblivelse" i: Vinkler på Vikingetiden, Red. Blom, Vollmond et. al., Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013. S. 71-77
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922, lokaliseret d. 21/4-2021 på www: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922
Jellingestenene, inskriptioner fundet på Danmarkshistorien.dk:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/
Jørgensen, Lars: "Offerplads og Kultplads" i: Vinkler på Vikingetiden, Red. Blom, Vollmond et. al., Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013. S. 78-82
Sonne, Lasse: "Nordisk religion og overgang til kristendom" i: Vinkler på Vikingetiden, Red. Blom, Vollmond et. al., Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013. S. 84-90
Sørensen, Carl-Harding: "Vikinger og togter", s. 62-66,  s. 70-73 (Ibn Fadlan), 76-81, 102-105, kilde 4 (s. 17)
Ukendt forfatter: "Overgang til kristendommen", Nationalmuseet. Lokaliseret d. 12/11-2018 på www: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/overgang-til-kristendommen/
"Last Kingdom" Buchart et. al., BBC 2015. TV-serie. 1. afsnit.
Filmen "Den 13. Kriger" John McTiernan, Touchstone Pictures 1999. De første 15 minutter (Vaske-scenen)

Supplerende:
Dodge Ram Truck Superbowl Commercial, lokaliseret d. 12/11-2018 på www: https://www.youtube.com/watch?v=rv1qDKmo-ss
Kilde 1 "Rigs Vandring" i Frederiksen m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien, s. 38-43
Videoer om menneskeofringer på NatMus.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Oplysningstid


I dette forløb om Opslysningstiden skal eleverne kunne redegøre for samfundets udvikling før oplysningstiden, herunder for bl.a. den oplyste enevælde, samt hvilke ændringer i opfattelser af menneskesyn, rettigheder og pligter, straf og opdragelse, sociale klasser og videnskabstraditioner som oplysningstiden medførte.
Herpå undersøges vigtige oplysningsfilosoffer og centrale aspekter af disses tanker, herunder Voltaire, Rosseau, Montesquieu, Locke, Smith m.fl. og disse perspektiveres til betydningen for eleverne hverdag. Eleverne skal kunne diskutere hvilken rolle oplysningstiden spillede for hhv. individ og samfund
Med inddragelse af ovenstående undersøges den franske enevælde som case.
Den Franske Revolution er ikke blevet berørt, da denne skal bruges til Forløbet om revolutioner, som tjener oversigtsforløb i 3g.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
politiske og sociale revolutioner
historiebrug og -formidling

Materiale:
Arcel, Nikolaj: En Kongelig Affære, (Film) Zentropa 2012
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 i Dansk Perspektiv, 1. udgave, Systime 2013. s. 183-189 (sans kilder) + s. 201
Lykke-Kjeldsen, Carsten: "Oplysningstiden" i Fokus– Kernestof i Historie 2, 1. udgave, 4. oplag, Gyldendal (København: 2009). s. 34-46
Olsen, Henning Rovsing: "En kongelig affære" fiktion eller virkelighed?" Kristlig Dagblad 29. marts 2012, lokaliseret november 2018 på www: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/en-kongelig-affære-fiktion- eller-virkelighed
Faglige mål:
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper – analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Imperialisme

Dette forløb om Imperialisme introducerer eleverne til begrebet Imperialisme og gennemgår Imperialismens historiske periode med fokus på de forskellige aktører, herunder særligt Storbritannien. Eleverne lærer om de forskellige motiver for Imperierne, teknologien der muliggjorde imperierne, samt konsekvenserne for de forskellige kolonier. Vi diskuterer formel og uformel imperialisme, ligesom begreber som "Den Hvide Mands Byrde" bliver diskuteret i forhold til Imperiernes menneskesyn.
Berlin-konferencen og "The Scramble for Africa" inddrages, og eleverne skal diskutere dennes betydning for Afrika dengang og i dag.


Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (industrialisering og imperialisme – hvornår slutter det og hvorfor? Skelnen til 1. verdenskrig, Kvinders stemmeret i DK, mv.
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg)
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Materiale:
Bøger:
Adriansen, Inge: "Imperialismen", i: From, Kerstin, Lausten, Lene Marie og Hansen, Kim: Fokus – Kernestof i Historie 2, København: Gyldendal, 2012, s. 170-181
Bryld, C.J.: Verden efter 1914, 1. udgave, 3. oplag, Systime (Danmark: 2008). S. 183-200
Folkersen, H.: Det Britiske Imperium. Systime (Århus: 2015) S. 62-69, 114-122 & 130-138
Lütken, Bo: Det Engelske Imperium 1815-1914, København: Specialtrykkeriet Viborg, 1997 – 1. udgave, 2. oplag.
Syskind og Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime 2003

Kilder:
Kipling, R. "Den hvide mands byrde" i Folkersen, H.: Det Britiske Imperium. Systime (Århus: 2015) S. 70-71
Dilke, C.: "Et større England" fra Skovgaard nielsen, H.: Imperialisme 1870-1914. 1974
Kong Lobengula’s: Klage til dronning Victoria og dronningens svar. fra Frederiksen, P.: Grundbog til historie - Verdenshistorie 1750-1945. Systime, 2001

Video:
Racismens historie - del 2 (fundet på CFU)

Fokuspunkter:
* Hvad er imperialisme og kolonialisme. Begrebsafklaring
* Den britiske selvopfattelse. Forsvaret for imperialisme.
*Sammenligning af imperialisme i England, Frankrig, Tyskland og Italien.
* Kritik af imperialisme(Lenin og humanisme)
* Socialdarwinisme
* Perspektivering indadtil: Om den danske kolonisering. Med fokus på at arbejde med erkendelsen af fortiden.
* Imperialismen i samtiden. Er der stadig imperialisme? Hvordan ses der på imperialisme i dag? Er Kina den nye imperiemagt i Afrika?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Nazisme

Dette forløb beskæftiger sig bredt med ideologen Nazisme, som den opstår i 1920'ernes Tyskland.
Formålet med forløbet er først og fremmest at tydeligegøre de ideologiske grundsten bag nazismen, og hvordan disse kom til udtryk i perioden 1920-1945. Særligt fokus lægges også på forskellen mellem marxisme, socialisme, konservatisme, fascisme og nazisme som eleverne forventes at kunne analysere og diskutere, samt at reflektere over ideologiernes kamp og disses betydning for vort samfund i dag.
I forløbet arbejdes der med følgende emner:
* Jødeforfølgelse
* Holocaust
* Versaillesfredens betydning for Tyskland i mellemkrigstiden
* Den økonomiske krise i Mellemkrigstiden.
* Den nationalsocialistiske ideologi
* Magtovertagelsen og konsolideringen af magten
* Nazistisk propaganda
*  Nürnbergprocessen og retsopgøret
* (Kort) Perspektivering til nationalisme i dagens Tyskland

Kernestof:
– ideologiernes kamp

Faglige mål:
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem


Materiale:
Bøger:
Frederiksen, P.: Det tredie Rige. Systime. 2. udgave. 2001. S. 15-19, 21-27, 30-32, 37-41, 45-53, 65-71, 75-79, 106-107, 109-11, 117 & 119-121

Kilder:
"Rigsborgerloven" (1935) På side. 184 i "Det tredie Rige"
"Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære" (1935) På side 185 i "Det tredie Rige"
"Franz Suchomel om jødeudryddelsen" På side 216-218 i "Det tredie Rige"
"Versaillestraktaten om Tyskland" På side 124-126 i "Det tredie Rige"
"NSDAP's partiprogam" På side 133 i "det tredie Rige"

Artikler:
- "Retsopgøret" fra danmarkshistorien. dk. URL: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoeret/?no_cache=1&cHash=8de008d7ee83b481bfbf6a64da26c7bb
- Ingvorsen, E.S.: "Tysk udenrigsminister kalder højrefløjspolitikere nazister" i dr.dk. d. 13.09.2017
- Schramm, M.: "Den tyske højrefløjs sejr er et tegn på dens svaghed" i Information d. 23.09.2017

Video:
Dokumentaren: ”folkeforføreren Hitler” (2012) De første 17 minutter.
Uddrag fra Triumph des Willens (L. Riefenstahahl, 1935)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Kold Krig

Dette korte forløb om Den Kolde Krig har undersøgt emnet i et kronologisk perspektiv med en række forskellige nedslag/fokuspunkter. Det største fokus har især ligget på konfliktens start samt konflikter mellem øst/vest (herunder Cuba-krisen), Tyskland og Berlins opdeling samt afslutningen på konflikten.
I forløbet har eleverne arbejdet med at forstå baggrunden for den kolde krig, herunder forskelle i ideologierne liberalisme og liberalt demokrati på den ene side og socialisme og kommunisme på den anden.
Eleverne forventes på baggrund af forløbet at kunne redegøre for årsager til den Kolde Krigs begyndelse, de to systemers forskelligheder, herunder alliancesystemerne og økonomiske systemer.
Som optakt til klassens SRP har eleverne arbejdet projektorienteret i mindre grupper med et selvvalgt emne under den kolde krig, hvortil de selv skulle finde og analysere materiale, der kunne besvare deres problemformuleringer.




Fokuspunkter:
- USA og USSR i Øst og Vest - fra tidligere allierede til modstandere
- Konfliktens baggrund – Jerntæppe, Marshall-hjælp, Truman-doktrin.
- Tysklands deling
- Berlins opdeling og Berlinmurens oprettelse
- Våbenkapløb, terrorbalance & MAD
- Styresystemer og ideologier i Øst og Vest
- Cubakrisen
- 80'erne - vejen mod Den Kolde Krigs afslutning, herunder Berlinmurens fald.
- Gorbatjovs reformer (Perestrojka & Glasnost)

Faglige mål:
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen  

Kernestof:
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv   
- natur, teknologi og produktions betydning for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Materiale:
- Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2008. S. 157-158, 162-163, 189-193.
- Karl Lammers. Berlinmuren på Den Store Danske - https://lex.dk/Berlinmuren
- Klip fra dokumentaren: Anden Verdenskrig - vejen til sejr (fokus på overgangen fra 2. Verdenskrig og til Den Kolde Krig)
- Diverse kort og billeder over Europas inddeling (øst-/vest, tiden inden Den Kolde Krig, Berlin m. og uden muren mm.)
Dokumentar “Den Kolde Krig - Berlin 1948-1949”, DR2 2006 på www: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000003190
Isaacs, Jeremy and Mitchell. Pat:  Den kolde krig (4) – Berlin 1948-1949. Dokumentar. Fundet på Mitcfu.dk
- History Brief: The Berlin Wall Explained. Ca. 5 minutter.
- https://www.youtube.com/watch?v=X3Xe4AdJaFQ (Om Berlinmurens oprettelse)
- https://www.youtube.com/watch?v=WiXVFoI5fVc&ab_channel=P3Essensen(billeder fra DR af Berlin, 1989)

Kilder:
Winston Churchills Jerntæppetale, 5. marts 1945 (uddrag)
- Warszawapagt-landenes erklæring om Berlinmuren, 1961.
- To telegrammer (Molotov og Kennan 1946)
- En vesttysk historiebog fra 1971 om opførslen af Berlinmuren
- Gorbatjov om sit besøg i DDR, 1989.
- Referat af samtale mellem Ulbricgt og Khrustjov om Berlin, 1960.
- Tabel: Antallet af flygtninge fra DDR i årene 1949-1961
- Kort over russiske missilers rækkevidde fra Cuba
- Tabel over antallet af missiler og våben fra supermagterne
- Østberlinere flygter til Vestberlin, 13. august 1961.
- Amerikanske militærbaser i Tyskland i år 1989 og 2012.
- Kort over Europa og tilhørsforhold, 1960.
- Billede af Østberlinere, der flygter til Vestberlin 13. august, 1961.
- Østtysk propagandabillede á 1. maj 1953
I Peter Frederiksen: ”Vores Verdenshistorie 3”. Columbus 2020:
- Truman-doktrinen
- Marshall om genopretningen af Europa
- Det socialistiske menneske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Kina efter 1945

Vores forløb om Kina repræsenterer vores obligatoriske fokus på et område udenfor Europa og USA. Vi beskæftiger os med Kina fra 1900 og frem til i dag, hvor fokus lægges på Kinas overgang fra Kejserdømme til en kommunistisk etpartistat. Eleverne forventes at kunne redegøre for centrale begivenheder i Kina i perioden 1927-1989, her med særlig fokus på Det Store Spring Fremad, Kulturrevolution, Deng Xiaopings reformer og demonstrationerne på den himmelske fredsplads i 1989. Eleverne laver projektarbejde om selvvalgte emner indenfor Kina i det 21. århundrede på baggrund af problemstillinger som gruppen selv har formuleret, hvor de undersøger emner som Menneskerettigheder i Hong Kong, Behandlingen af uighur-mindretal, Kinesiske investeringer i Afrika og det nye Belt and Road initiativ, samt kommunistpartiets betydning for Kina i dag. Hermed dækkes også kernestoffet globalisering, hvor eleverne forventes at kunne diskutere Kinas rolle som stormagt i en globaliseret verden, samt de problemstillinger dette rejser for det internationale samfund.
Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne (Kulturrevolution, Det Store Spring Fremad)
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering

Materiale:
Frederiksen, Peter: Verdenshistorien 3, s. 232-252. Columbus 2017. (Kapitlet "Tilbage til Riget i midten").
Holm, Mette: Kina – Fra Kejserdømme til Kapitalisme, Frydenlund 2014, s. 57-62, 64-71, 75-80

Kilder:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/
"The Commune is like a dragon", Kinesisk progagandaplakat fra Det Store Spring Fremad. https://chineseposters.net/tags/great-leap-forward
https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-37/
https://press-files.anu.edu.au/downloads/press/n4267/html/ch06.xhtml
https://www.youtube.com/watch?v=S3RzKKfNkTk&ab_channel=BBCNews
https://www.youtube.com/watch?v=lXJ6gHFME0w&ab_channel=NBCNews

Supplerende:
Udvalgte nyhedsartikler om Kina i dag, primært fra DR.dk og andre nyhedsmedier, med fokus på bl.a. Taiwan, Covid-19, Hong Kong, Uighur-mindretallet, Kinas nye silkevej, Autokratisk-teknologisk overvågningssamfund mv., som lægges til grund for elevernes projektarbejde og fremlæggelser om Kina og kinesiske internationale samarbejde i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Oversigtsforløb

I det obligatoriske oversigtsforløb har klassen arbejdet med at sætte vores tidligere forløb i et historisk overblik. Vi har ud fra diskussioner om periodiseringsstrategier drøftet om periodernes temaer og afgræsninger var passende, og hvilke alternative periodiseringer man kunne gøre brug af i stedet. Hertil inddrages også begrebet historiesyn (neuralt, videnskabeligt, regressivt, progressivt mv.) til at tydeliggøre vores samtids forståelse og tolkning af perioderne.

Forløbet har samtidigt virket som en mulighed for eleverne til at læse op til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer