Holdet 3m hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3m hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Svendborg Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Niels Secher Hansen
Hold	2023 hi-m (1m hi, 2m hi, 3m hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Kulturmøder og korstog
Titel 2	Forløb#2 DHO Grønland
Titel 3	Forløb#3 Globalhistorie og historisk metode
Titel 4	Forløb#4 Vores Historie - 1960-1980
Titel 5	Forløb#5 Israel/Palæstina-konflikten
Titel 6	Forløb#6 Folkeviser og middelalder
Titel 7	Forløb#7 Holocaust
Titel 8	Forløb#8 Det antikke græske demokrati
Titel 9	Forløb#9 Kronologisk overblik og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Kulturmøder og korstog Forløbet handlede om mødet i middelalderen mellem den kristne og muslimske med korstogene som omdrejningspunkt. Forløbet var samtidig en introduktion til historiefaget og fagets metoder - særligt kildekritik. Bryld: Verden før 1914. Systime. s. 109-120 Red: Knud Ryg Olsen: Grundbog til Danmarkshistorien. 10.5 Muhammedkrisen. Systime Korstogene. Kilder Fra Mette Marie Hartmann; Historieportalen: Kronologisk overblik: Det første og andet korstog (1097-1189), https://historieportalen.systime.dk/?id=374 Europa og den islamiske verden i tiden efter korstogene. https://historieportalen.systime.dk/?id=386 5. Karikaturkrisen https://historieportalen.systime.dk/?id=365 Central historiske problemstillinger i forløbet: Hvordan opstod den muslimske verden? Hvordan kunne de muslimske arabere underlægge sig så vældige landområder så hurtigt, som tilfældet var? Hvorfor drog det kristne Europa på korstog? Hvordan iværksattes de kristne korstog, og hvilke følger havde de? Hvilken relevans har korstogene i dag? Var kulturmødet mellem Islam og kristendom præget af konflikt eller eller fredelig sameksistens? (Huntington)
Indhold	Kernestof: Vel mødt! Ingen lektie Læs side 103 - 106 i Verden før 1914 (Den grundbog, I fik sidste gang) Læs s. 109-11 i Verden før 1914. I modulet skal vi arbejde med korstogenes begyndelse. I OneNote ligger kilden: Pave Urban den 2 kalder til korstog, 1095. Der bliver tid til at læse den i timen - hvor vi også skal arbejde med kildekritik og hvordan man læser en lektie. Du kan altså Kronologisk overblik.pdf Vi hører de sidste korstogsoplæg. Araber om frankisk lægekunst.pdf description Læs den vedhæftede kilde. Fremlæggelser af kildekritiske analyser af kilderne fra sidste modul (se OneNote) Læs Det danske korstog s. 115-116 i Verden før 1914. Besvar spørgsmålene: Europa og den islamiske verden i tiden efter korstogene.pdf description Vi indleder modulet med taksonomi-spørgsmålene fra onsdagens modul. Læs kilde 13 + 14, side 120 i Verden før 1914. Billedforbuddet.pdf description Læs det vedhæftede dokument. Vi skal arbejde med "Karikaturkrisen" - og forstå det religiøse billedforbud som forudsætning. Ingen lektie. I modulet skal vi arbejde med kildesættet til repetition. Hver gruppe får kilden, som svarer til gruppenummer. (Gruppe 1 - kilde 1 osv.)
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 DHO Grønland www.denstoredanske.dk (2009,uddrag) Grønlands historie: https://danmarkshistorien.lex.dk/Gr%C3%B8nlands_historie Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning Inge Høst Seiding og Søren Rud: Danmark-Grønland – Der kan ikke herske tvivl om, at Danmark betragtede Grønland som en koloni. Og hvad går der af os ved at anerkende det? Sorento: Kampen om Grønland, 2020 Dokumentarfilm (uddrag) Ovesen: Grønland: kan olie bringe økonomisk selvstændighed til Grønlænderne? Ræson. 2011 Jørgen Thorslunds undersøgelse af selvmord i Grønland. Det blev udgivet i 1991 ifm. konferencen NUNA MED Høegh - Lyden af en revolution 140 sider
Indhold	Kernestof: Læs Augustesen og Hansen_Det moderne Grønland_2011 (1).pdf I modulet bliver der afsat 20 min til at læse s. 57-58 og 61-65 i vores "grundbog" (den vedhæftede pdf). Hvis du har behov for det, kan du også læse hjemme. Ingen lektie til dette modul I OneNote ligger en opgave om Grønlands historiske relation til Danmark. Den læser vi sammen i modulet - og bruger den som en introduktion til hvordan man kan arbejde med en problemformulering. Hvis du er nysgerrig, kan du altså læse den på forhånd. Globalisering kompendium.pdf description Vi begynder et sidste kort forløb om globalhistorie og årsagsforklaringer. Læs den første tekst "Bondesnu" i det vedhæftede kompendium s. 2-5. Den er ikke nem - så fortvivl ikke, vi arbejder den grundigt igennem sammen. Markér gerne de ord, begivenhe Læs s. 6-8 Uffe Østergaard: Demokrati og kapitalisme i Europa. Læs s. 9- 11 Meyhoff: teknologi og Konkurrence.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Globalhistorie og historisk metode Et forløb om historiske forklaringer med fokus på en overordnet historisk problemstilling om, hvorfor vesten kom til at dominere verden. Vi læste flere forklaringer, hvor udviklingen navnlig fra 1700-tallet blev undersøgt i forskellige historiske fremstillinger. Forklaringerne blev beskrevet ud fra historiske aspekter: Biogeografisk Mentalitetshistorisk Politisk Social Økonomi Materialistisk/idealistisk Mono/multikausal 43 sider
Indhold	Kernestof: Læs s. 6-8 Uffe Østergaard: Demokrati og kapitalisme i Europa. Læs s. 9- 11 Meyhoff: teknologi og Konkurrence. I modulet bliver der tid til at arbejde med den mundtlige præsentation til DHO - og læsning i kompendiet til Globalhistorie, når man er færdig. Gense dine noter til de forskellige historiske forklaringer, vi har set til spørgsmålet om, hvorfor vesten blev dominerende i verden i dag. Optagelse af fremlæggelser - herefter laver vi afslutningshygge.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Vores Historie - 1960-1980 Materiale: Trille: Studine i Holstebro Keld and the Donkeys: Ved Landsbyens gadekær Steppeulvene: Til Nashet
Indhold	Kernestof: Velkommen til historie i 2g. https://libguides.sdu.dk/vh2024/start (kode: vh2024 Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980 (danmarkshistorien.dk) Som lektie skal I lytte til podcasten "Når staten regulerer" af Klaus Petersen. Læs siden om interviews: Interview - Vores Historie 2024 - Guides at University of Southern Denmark (sdu.dk) Enten har I lavet interview eller planlægger I interview (i den kommende uge) SV_ [Ekstern] Vores Historie_ Samtykkeerklæringerne og upload af interviews.zip description I modulet arbejdes med plakat til Vores historie (eller interview, hvis man ikke har det endnu) Gå ind under Vores historie i samarbejdsområdet i OneNote og skriv din mailadresse: SVGY_2023 hi-m - Historie-notesbogen Interviewmodul - som kompensation for interviews skal man ikke møde her. Læs siden - og se videoerne - om upload af interview her: Upload og tags - Vores Historie 2024 - Guides at University of Southern Denmark
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Israel/Palæstina-konflikten Et forløb om Israel-Palæstinakonflikten med fokus på staten Israels oprindelse og Terrorismens historiske og aktuelle betydning. Med afsæt i religionerne og zionismen undersøgte forløbet først hvordan 1. Verdenskrig og Storbritanniens rolle i Mellemøsten havde betydning for skabelsen af staten Israel og den tilhørende fordrivelse af Palæstinensere. Med seksdageskrigen om afsæt og særligt med OL 1972 som fokus undersøgtes terrorismens betydning i konflikten - frem til oktober 2023 5. September No other land.
Indhold	Kernestof: Godt nytår! Læs Sahrif Husseins første brev til McMahon s. 28 i grundbogen. Læs 45-52 i Israel - en stat i Mellemøsten. Vi arbejder bl.a. med følgende problemstillinger: I modulet læser vi s. 53-56 i Israel-grundbogen - og beskriver FN´s delingsplan fra 1947 - og landkortet efter krigen, 1949. Podcasten: Kampen om historien (OneNote) lyttes færdig. Læs s 61 - 63 i Israel-bogen Læs s. 64-71 Israel-bogen Vi gennemgår spørgsmålene fra seneste modul fælles. Læs s. 90-97 i Israel-grundbogen Læs afsnittet: PLO opnår international anerkendelse s. 104-106 i grundbogen. Vi skal læse det som forberedelse til biografturen. Sørg for også at medbringe bogen. Læs s. 106-110 i Israel-bogen. læs side 131- 135 i Israel-bogen. Siderne handler om Iran og Irans betydning for Israel/palæstinakonflikten. Læs s. 135-140 i Israel-bogen. Læs s. 143-145 om USA og USA's forhold til Israel i Israelgrundbogen. Medbring bogen - i timen skal I også læse og arbejde med siderne om Intifadaen (151-155) Læs s. 159-170 i Israelbogen om fredsprocesser. Læs s. 175-180 (ikke afsnittet om Bushdoktrinen) Læs s. 188-190 i Israelbogen. Hold gerne øje med udviklingen i Gaza i medierne. Lektien er er se på de centrale begreber til forløbet i OneNote og overveje, hvad vi skal tilføje. Fredsforhandlinger del 2
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Folkeviser og middelalder Forløbet var et tværfagligt samarbejde mellem musik, historie, dansk og idræt. I forløbet arbejdede eleverne med forskellige visetyper og hvordan viserne afspejlede historiske værdier og normer - enten i middelalderen eller i senere tider, hvor viserne blev skrevet ned.
Indhold	Kernestof: Ingen læselektie. Modulet er bl.a. en optakt til det kommende tværfaglige forløb om folkeviser, så derfor må man gerne genkalde sig hvad man ved om middelaldersamfundet. Middelalder.pptx description Supplerende stof: Undervisningsmateriale Basco balladeprojekt - Huskunstner 2025.pdf description
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#7 Holocaust Med afsæt i Stantons teori om stadier på vej mod et folkedrab handlede froløbet om Holocaust. I forløbet undersøgte vi årsager til nazisternes magtovertagelse, raceteoriers betydning i den nazistiske ideologi, lovgivning, selve udryddelsen - både den tidlige på østfronten og senere i udryddelseslejre. Afslutningsvis beskæftigede vi os med teorier om ansvar - gerningsmænd, skyldige, medløbere og ofre. Også i forbindelse med retsprocessen.
Indhold	Kernestof: (Gen) Læs Stantons teori om folkedrabets 10 stadier i Vejen til Folkedrab. Læs s. 30-40 i Vejen til folkedrab. Læs kapitel 6 (minus kilderne) om propaganda til om med afsnittet om "Partidage i Nürnberg – “Et folk, et rige, en fører” i Vejen til folkedrab. Læs kapitel 7: Når videnskab slår ihjel i Vejen til folkedrab. (minus kilderne) læs afsnit 8 + 9 i Vejen til folkedrab (minus kilder) Det bliver voldsomt i dag. Læs kapitel 11 om Eintsatzgrupper. (minus skriftlige kilder - men se fotos) i Vejen til folkedrab. Find sidetal i indholdsfortegnelsen. Læs kapitel 13 "Døden i lejrene" inkl Zygmont Bauman-kilden, men ikke de andre kildeuddrag. (se sidetal i indholdsfortegnelsen)
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#8 Det antikke græske demokrati Forløbet handlede om Den antikke Græske netværkskultur med fokus på demokratiet som styreform i Athen. Forløbet undersøgte også andre aspekter ved den antikke bystat – den sociale sammensætning og den politiske situation med krige mod Persien og blandt de græske bystater. Bryld: Verden før 1914. Systime Centrale historiske problemstillinger var bl.a.: - Hvordan var det græske samfund bygget op? - Hvordan definerer man en bystat? Hvad er fordelene ved en bystat, og hvad er svaghederne? - Hvad var udfordringerne ved det athenske demokrati? - Hvad kan vi lære af antikkens Grækenland? - Hvorfor var der krig mellem perserne og grækerne? - Hvorfor opstod der krig mellem, Sparta og Athen? - Hvilket grundlag i Athen gjorde det muligt for opførelsen af demokratiet? - Hvilke træk ved Grækenlands geografi er væsentlige for at forstå det gamle Grækenlands handels historik? - Hvordan opfattede grækerne antikkens demokrati? - Hvordan var synet på kvinder og hvad var deres rolle i Athen? - Hvordan har antikkens kultur påvirket måden vi lever på i dag? - Hvad var forskellen og ligheden i mellem Sparta og Athen? - Hvordan blev demokratiet italesat i det antikke Grækenland? - Hvorfor opstod demokratiet i det antikke Grækenland? - Hvordan adskiller det athenske demokrati sig fra det nutidige demokrati, der i dag findes i bl.a. Danmark? - Hvad karakteriserer Athens demokrati, og hvad er fordelene og ulemperne ved det? - Hvordan foregik opdragelsen af børn i henholdsvis Athen og Sparta? Hvordan styrkede opdragelsesmetoderne byernes værdigrundlag? - Hvorfor blev Athen en så magtfuld bystat? Hvilke værdier var fremtrædende i henholdsvis den spartanske, athenske og persiske kultur – og hvordan adskiller de sig fra hinanden?
Indhold	Kernestof: Kære 3m. Godt nytår! Læs s. 9-12 i Verden før 1914. Læs s. 12-16 i VF 1914 og besvar: I forlængelse af afsnittet om Sparta og besvarelse af spørgsmålene: Læs s. 19-23 i Verden efter 1914. Du skal kunne forklare forskellene på aristokrati, tyranni og demokrati. Genlæs kilderne om demokrati: Perikles' gravtale samt "den gamle oligark" i Verden før 1914. Læs s. 24-28 i Verden før 1914 (indtil Alexander d. store-afsnittet) Medbring Verden før 1914. I modulet laver vi opsamling på forløbet om det antikke demokrati med kildesamlingen, som kan ses i OneNote. (Kilder til 3m.docx antikken) Grupperne fra sidst skriver deres historiske problemstillinger til antikkens Grækenland ind på en personlig side i OneNote. Måske er man heldig at skulle fremlægge problemstillinger og besvarelser til kildesættet om Det antikke Grækenland. Forbered dig på det! scan_svgy-niel8941_2026-03-09-11-26-02.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#9 Kronologisk overblik og repetition
Indhold	Kernestof: I modulet (og det næste) læser og repeterer vi forløbet om korstog fra 1g. Se repetitionskildesættet nederst under forløbet i OneNote - og se også i samarbejdsområdet, hvor noter og besvarelser fra arbejdet dengang ligger. Vi ses! Læs kildesættet til repetition af Kulturmøder og korstog i middelalderen - og opstil på den baggrund 3 historiske problemstillinger, som kilderne kan bidrage til at besvare. Grupperne fra sidste modul udvælger en problemstilling og anvender repetitionskildesættet (og kildekritik) til korstog og kulturmøder til at besvare problemstillingen. Den første del af modulet kan I arbejde med at besvare og lave et lille oplæg - he Gå ind på portalen til "Vores historie": Israel-Palæstina: fokus på første del af forløbet fra ca. 1900-1948. I modulet undersøger vi, hvor terrorbegrebet (frihedskæmper) kommer til syne i vores Israel/palæstinaforløb - med afsæt i München 1972. Vi skal have repeteret organisationer og partier.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb