Holdet 3x hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jan Birk-Jørgensen, Line Vest
Hold 2023 hi-x (1x hi, 2x hi, 3x hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til historie og historiefage
Titel 2 Forløb#2 Middelalderen i lyset af korstogene
Titel 3 Forløb#3 Den dansk-grønlandske relation - DHO
Titel 4 Forløb#4 Den Amerikanske revolution
Titel 5 Fortidens imperier
Titel 6 Industrialiseringen (SRO)
Titel 7 1. verdenskrig
Titel 8 Besættelsestiden
Titel 9 Nazisme og Holocaust
Titel 10 Israel/Palæstina
Titel 11 Danmark i verden; kold krig, EU og aktivisme
Titel 12 Kronologi og overblik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til historie og historiefage

Forløb #1: Introduktion til historie og historiefagets metoder
Forløbets indhold og fokus: Introduktionsforløb hvor fagbegreber inden for kildekritik og historiebrug præsenteres og arbejdes med.


Faglige mål
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt
                over mennesket som historieskabt og historieskabende
        - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere
                historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
        - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
                Kernestof
- historiebrug og -formidling
        - historiefaglige teorier og metoder
Problemstillinger
        - Hvordan kan jeg stole på hvad jeg læser?
        - Hvordan kan historie bruges?
Anvendt materiale.
-       DEN LILLE GULDBOG OM KILDEKRITIK – Rigsarkivet.   
                 (Antal sider: 2)
                  https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/02/Kildekritik_Rigsarkivet_Guldbog_2015.pdf

Omfang samlet: 2 sider
Omfang tid: 2 moduler = 3,1 timer

Arbejdsformer
- Lære oplæg
- Kasse debat
- Gruppearbejde
- Selvstændig tekst læsning og analyse af tekst
- Kildekritisk tekstlæsning
- Undersøgelse af historiebrug på skolen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Middelalderen i lyset af korstogene

Forløb #2: Middelalderen i lyset af korstogene

Forløbets indhold og fokus:
Korstogene som forløb, arbejde med kernestoffet kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie. Eleverne præsenteres for periodisering. Eleverne introduceres for den Europæiske kultur, samfundsop-bygning og religionens betydning, samt den arabiske kultur, samfundsopbygning og religions betydning. Herefter fokuserer forløbet på det første korstog og korstog i et dansk og nordisk perspektiv. Sidst i forløbet arbejdes der med korstogenes efterfølgende betydning for den europæiske og arabiske udvikling.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks,
        Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale,
        regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur
        og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
         forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder

Problemstillinger:
- Hvad er middelalderen?
- Hvad kendetegnede samfundet i den Europæiske middelalder?
- Hvad kendetegnede samfundet i den Arabiske kultur?
- Hvad motiverede europæerne til at drage i hællige krig?
- Hvordan var mødet med en fremmede kultur?
- Tog Danskerne også på korstog?
- Hvilken betydning fik korstogene for sam- og eftertiden?

Anvendt materiale:
- Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. 1 udgave, 2
        oplæg. Systime, 2010. Side 74-75, 78-79, 80-83, 103-109, 112-115.
        (Antal sider: 10)
- Hansen, Lars Peter Visti. Korstogene – Ide og virkelighed. 1 udgave,
        2 opslag. Systime, 2007. 124-127. (Antal sider: 2)
               • Tekst 2: Forholdet mellem muslimer og kristne i Damaskus
                        omkring år 700. (o. 880). Side 44-45. (Antal sider: 1)
               • Tekst 7: En arabisk vourdering af årsagerne til det første
                        korstog. (o.1230). Side 59. (Antal sider: 1)
               • Tekst 8: Ibn al-Qalanisi om mødet mellem frankerne og
                        Rumseldsjukkerne. (o. 1160). Side 71. (Antal sider: 0.5)
               • Tekst 9: Korsfarernes syn på tyrkerne. (o. 1101). Side 72.
                        (Antal sider: 0.5)
   Internet.
       - Fulcher af Chartres, Pave Urban 2.'s Korstogstale i 1095,
              o https://historieportalen.systime.dk/?id=366 (Antal sider:
                        3,5)
       - Tekst fra denstoredanske.lex.dk om korstog
              o https://docs.google.com/document/d/1G-
                        dOaceCI6StyRPn-X-2DdrSG1c43AJmpZNil5CmED4/edit?
                        usp=sharing  (Antal sider: 2)
       - Betydningen af Korstogene for sam- og eftertiden
              o https://faktalink.dk/titelliste/kors/korsbety (Antal sider: 2,5)
       - Betydningen af begrebet 'Korstog' efter 11. september
              o https://faktalink.dk/titelliste/kors/korssept (Antal sider: 1,5)
       - Engang lærte araberne os at tænke. Information 2. november
                2001.
              o https://www.information.dk/kultur/2001/11/engang-laerte-
                        araberne-ta enke (Antal sider: 4)

   Videoer.
       - 6 myths about the Middle Ages that everyone believes -
                Stephanie Honchell Smith (Antal sider: 0,5)
                - https://youtu.be/e9-l34TcV_U
       - Miniforedrag - Feudalisme i Danmark (Antal sider: 0,5)
                - https://youtu.be/hn3D5f2ny2o
       - Den hellige krig, DRKultur, 17. november 2012. 48 min. (CFU)
                (Antal sider: 10)
       - Dan Jones Explains Every Medieval Crusade In Order (Antal
                sider: 0,5)
                - https://youtu.be/JIgZyUKD_XI
       - Historien om Danmark – tidelig middelalder
                -        https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-
                middelalder_145567 (Antal sider: 5)

Omfang samlet: 45 sider
Omfang tid: 9 moduler = 14,25 timer

Arbejdsformer:
- Lære oplæg
- Kasse debat
- Gruppearbejde
- Selvstændig tekst læsning og analyse af tekst
- Kildekritisk tekstlæsning
- Sneboldkamp, quiz og byt mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Den dansk-grønlandske relation - DHO

Forløb #3: Den dansk-grønlandske relation - DHO

Forløbets indhold og fokus:
Forløbet er udviklet som optakt op til at klassen skal skrive deres DHO-opgave. Eleverne arbejder med den Grønlandske historie fra kolonitid og frem til selvstyret. Der fokuseres kort på den tidlige kolonisering under Hans Egede. Men fokusere generelt på begivenheder og udviklinger i den Dansk Grønlandske relation op gennem nittenhundered tallet og frem til i dag. Forløbet mål er at give eleverne baggrundsviden og forklaringer på væsentlige begivenheder og tendenser i den grønlandske kultur, for at de herved at give dem viden og værktøjer til brug i deres besvarelse af deres DHO.

Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
        forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over
        mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere
        historisk materia-le, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse
        problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og
        skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt
        perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Problemstillinger:
- Hvad ved I om Grønland?
- Hvorfor blev Grønland koloniseret og en del af rigsfællesskabet?
- Hvorfor laver vi Grønlands ekspeditioner?
- Hvordan påvirker Danmark den Grønlandske kultur og samfund i
        tiden før an-den verdenskrig?
- Hvad skete der med det grønlandske samfund under anden
        verdenskrig?
- Hvilke motiver var der for at modernisere det grønlandske samfund
        og på hvilke måder ønskede man at skabe ændringer?
- Hvilke problematikker skabtes af den danske modernisering af
        Grønland?
- Hvordan og hvor skabtes den nye bølge af kritik mod det danske
        styre?
- Hvordan har den danske politik påvirket relationen til det
        grønlandske folk?
- Hvor er Grønland på vej hen i dag?


Anvendt materiale:
- Augustesen og Hansen. Det moderne Grønland - fra koloni til
        selvstyre. Frydenlund, 1. udgave, 2. oplag, 2013. Side 8-15, 18-20,
        22-25, 26-46, 53-66, 79, 81-83, 96-100. (Antal sider: 27)
Internet.
       - Om vareforsyning.
              o https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-
                        fra-koloni-til-selvstyre/tekst-16/ (8/3-2024) (Antal sider: 2)
       - Amerikanerne i Assiaat.
              o https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-
                        fra-koloni-til-selvstyre/tekst-14/ (8/3-2024) (Antal sider: 1)
       - Grønland ville selv afskaffe fanger-kulturen
              o https://videnskab.dk/kultur-samfund/groenland-ville-selv-
                        afskaffe-fanger-kulturen/  (Antal sider: 3)
       - ”Det er utrolig vigtigt, at vi tager den grønlandske kultur tilbage”
              o https://menneskeret.dk/nyheder/utrolig-vigtigt-tager-
                        groenlandske-kultur-tilbage (Antal sider: 2)
Videoer.
       - Rigsfællesskabets historie afsnit 1.
              o https://www.dr.dk/studie/historie/rigsfaellesskabets-historie-
                        alle-afsnit (Antal sider: 10)
       - Sume – Lyden af en revolution.
              o https://filmcentralen.dk//gymnasiet/film/sume-lyden-af-en-
                        revolution (Antal sider: 15)
Supplerende matriale.
       - Baggrundsviden om Grønland.
              o https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/
                        (Antal sider: 0,5)
       - Spiralkampagne artikel.
              o https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne  
                        (Antal sider: 4,5)
       - Spiralkampagne advokatsamfundet.
              o https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-
                        medier/nyheder/2024/143-gronlandske-kvinder-staevner-
                        den-danske-stat-for-menneskerettighedskraenkelser/  
                        (Antal sider: 2)
       - Adoptivbørn.
              o https://www.information.dk/moti/2020/10/marius-fandt-mor-
                        paa-hospital-groenland-ventet-paa-30-aar  (Antal sider: 7)
       - Undskyldning til de 22 Grønlandske børn.
              o https://www.stm.dk/media/10144/brev-til-groenlandske-
                         boern.pdf  (Antal sider: 1)
       - Højskole Ånd #9 - fortælling: Peter Freuchen og min far
              o https://youtu.be/qZ2Oo5_a88Q (Antal sider: 0,5)


Omfang samlet: 60 sider
Omfang tid: 7 moduler = 11 timer
+ DHO forløbet


Arbejdsformer:
       - Lære oplæg
       - Kasse debat
       - Gruppearbejde
       - Selvstændig tekst læsning og analyse af tekst
       - Kildekritisk tekstlæsning
       - Fremlæggelser i klassen
       - Case undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Den Amerikanske revolution

Forløb #4: Den Amerikanske revolution

Forløbets indhold og fokus:
Dette forløb er lavet som en optakt til at kunne arbejde med revolutionerne i Europa og til at afrunde forståelsen af kolonibegrebet, som også var i fokus under DHO’en. Der arbejdes med forhold mellem koloni og moderlandet. Væsentlige begivenheder i optrapningen mod den Amerikanske revolution og deres betydning i den moderne Amerikanske selvforståelse. Brug af bilder som symbol og kilde. Dannelsen af den Amerikanske republik og fokus på den Amerikanske retorik og begrundelser i deres brud med England.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks,
        Europas og ver-dens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale,
        regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur
        og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over
        mennesket som historieskabt og historieskabende


Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt
        perspektiv
- historiebrug og -formidling


Problemstillinger:
- Hvordan var forholdene i de amerikanske kolonier før revolutionen?
- Hvorfor smed de Amerikanske koloniser te i havnen i Boston?
- Hvordan bruges historien om den Amerikanske revolution i dag?
- Hvad er en John Hancock og hvad er den historiske betydning af
        denne talemåde?
- Hvorfor var den Amerikanske uafhængighedserklæring så
        nyskabende en tekst?
- Hvordan ses indflydelsen fra Jean-Jacques Rousseau i den
        Amerikanske forfatning og hvorfor var hans ideer vigtige for
        demokratiets udvikling?


Anvendt materiale:
- Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. 1 udgave, 2
        oplæg. Systime, 2010. Side 206-211. (Antal sider: 4)
Internet.
- Tekst fra denstoredanske.lex.dk om Kolonialisme       
      o        https://docs.google.com/document/d/1sioCQN2
                 DVONJ9ZWLjsCiBQpyAw3-D2FlDudjO_ZF23s/edit?
                 usp=sharing  (Antal sider: 3)
- Protest mod britisk beskatning 1765,
      o https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=105 (Antal sider: 2,5)
- Teselskabet i Boston, 1773
      o https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=104 (Antal sider: 1,5)
- George Washington's crossing of the Delaware River
      o        https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/
                Washington_Crossing_the_Delaware_by_Emanuel_Leutze
                %2C_MMANYC%2C_1851.jpg/1200pxWashington_Crossing
                _the_Delaware_by_Emanuel_Leutze%2C_MMA-
                NYC%2C_1851.jpg     
                (Antal sider: 0,5)
- USAs forfatning, 1787
      o https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=102 (Antal sider: 3)
Videoer.
- Liberty or death boston tea party trailer
      o https://m.imdb.com/video/embed/vi1930807065/?vPage=1
                (Antal sider: 1)
- Oplæsning af den Amerikanske uafhængighedserklæring
      o Reading of the Declaration of Independence (Antal sider: 3,5)

Omfang samlet: 19 sider
Omfang tid: 4 moduler = 6,3 timer


Arbejdsformer:
- Lære oplæg
- Kasse debat
- Debat grupper
- Gruppearbejde
- Selvstændig tekst læsning og analyse af tekst
- Kildekritisk tekstlæsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fortidens imperier

Et forløb med fokus på hvordan den førmoderne verden var domineret af imperier, og på de forskelle og ligheder imperierne imellem. I forløbet har vi arbejdet med Det Romerske Imperium og de muslimske kalifater, og det kinesiske kejserrige, og hovedvægten har været på på tiden før 500 og på tiden 500-1500,
- Romerriget, der havde sin storhedstid i århundrederne omkring år 1.
- De muslimske kalifater der prægede Mellemøsten og Nordafrika i århundrederne omkring år 1000 e.v.t.
- Det kinesiske kejserrige, der blev skabt i 200-tallet f.v.t., og som i forskellige former overlevedefrem til 1900-tallet.

Temaet forsøger for hver af de tre cases at besvare en række klassiske ’imperiespørgsmål’: Hvordan opstod disse imperier, hvordan udøvede de magt, hvorledes blev de præget af perioder med fremgang, hvordan blev fremgang afløst af tilbagegang og forfald, hvorfor og hvordan kollapsede imperier, og hvad fulgte efter sammenbrud?

Fokus har været på, hvordan imperiet er opstået, hvordan de blev opretholdt, hvordan imperiedannelserne skabte grobund for fx økonomisk, teknologisk og kulturel udvikling, og hvordan de gik til grunde eller oplevede tilbageslag.
I forløbet har vi af kernestofspunkter særligt belyst statsdannelser, styreformer og samfundsorganiseringer, men også til dels kulturer og kulturmøder ift. den muslimske verden overfor den kristne verden samt forandringer i levevilkår, teknologi og produktion.
Centrale problemstillinger i forløbet
- Hvordan udviklede Rom sig fra en republik til et kejserdømme?
- Hvordan blev henholdsvis det romerske imperium og det muslimske umayyadekalifat skabt?
- På hvilke måder var mperiedannelserne centrale ift. igangsætte en økonomisk og kulturel udvikling?

I slutningen af forløbet havde vi et udblik til USA

Anvendt materiale:
"Fortidens Imperier, fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige", materiale udarbejdet af Anders Troelsen, juli 2022
Uddrag af Yuval Noah Harari: Sapiens
Ca. 50 sider

Kilder:
Uddrag af Augustus: Res Gestae.
Tacitus: Historier IV, kap 74. Fra Peter Fibiger Bang et al.: Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus 2017.
Calgacus: Tale til briterne. Uddrag fra værket Agricola, af Tacitus, ca. 98 e.Kr. Udgivet af Odense Universitetsforlag 1981. Oversat af Allan A. Lund
Flavius Josefus: Om triumftoget i Rom, 71 e.v.t. Fra Flavius Josefus: Den jødiske krig, 75 e.v.t. Museum Tusculanums Forlag, 1997. S. 387. Oversat af Erling Harsberg.
Sueton, Den guddommelige Augustus, Sueton: De vita Caesarum, 121 e.v.t.
Shi Huangdis stentavle på bjerget Zhīfú, 218 f.v.t.

Film og klip
Klip fra 'Life of Brian' ‘What have the Romans ever done for us?' https://www.youtube.com/watch?v=Qc7HmhrgTuQ
Map as history - 'Rome and its Empire' og 'Origins of islam and the arabo muslim empire
Dokumentar: Det gamle Rom, Supermagten - de første 36 minutter
Den første kejser (afsnit 3 i dokumentarserien Det antikke Kina, 2014).
Barbarians Rising: Rise and Fall of an Empire: https://www.youtube.com/watch?v=8ITVUBXVyR8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industrialiseringen (SRO)

I dette forløb arbejder vi med industrialiseringen som historisk periode og de omfattende samfundsforandringer, den medførte. Vi undersøger overgangen fra håndværksproduktion til industriel produktion og ser på de teknologiske og naturvidenskabelige opdagelser, der muliggjorde udviklingen.
Forløbet har et tværfagligt fokus (klassen skal skrive SRO med  kemi og biologi) hvor vi blandt andet ser på industrielle processer og deres betydning for produktion, miljø og levevilkår. I historiedelen arbejdes der med industrialiseringens konsekvenser for samfundet, herunder urbanisering, børnearbejde, fremkomsten af en ny arbejderklasse samt ændringer i familie- og kønsroller.
Der sættes også fokus på den politiske og sociale kamp, herunder arbejderbevægelsen, Slaget på Fælleden og Louis Pio, samt kvinders kamp for rettigheder og valgret.
Afslutningsvis perspektiveres der til industrialiseringens betydning i dag og dens langsigtede konsekvenser for samfund, teknologi og levevilkår.

Problemstillinger, forløbet har centreret sig om:
Hvilken betydning havde teknologiske og naturvidenskabelige opdagelser for industrialiseringen og dens konsekvenser?
Hvordan forandrede industrialiseringen menneskers levevilkår og sociale forhold?
Hvordan førte industrialiseringen til nye sociale og politiske konflikter?
Kernestof, vi har været omkring i forløbet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Uddrag fra ibog
Folkersen, Helle  "Industrialiseringen - da verden blev moderne", Systime 2025 (ibog) https://industrialiseringen.systime.dk/?id=179
David Landes: Hvorfor Europa og Vesten? Hvorfor ikke Kina? 2006
Andre Gunder Frank: Reorient: Global Economy in the Asia Age, 1998

Kilder
Rubens dampvæveri'  1880
'En ufaglært kvindes erindringer' 1932
Niels Neergaards erindringer om 1880'erne
Lauritz Jessen, tobaksdreng i Vejle i 1878
En arbejdsulykke i Køge, 1891
Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj 1872
REJS JER, FORDØMTE HER PÅ JORDEN
Slaget på Fælleden i det satiriske ugeblad. Fra: Ravnen, søndag den 5. maj 1889  
Det kommunistiske manifest 1848
Om kvinder i industrien, Socialdemokraten (1887)

Film og andet
Den industrielle revolution (2013) (dokumentar)
Om Peder Madsens gang, billeder og video https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/det-haarde-miljoe-ved-peder-madsens-gang
Plads til os alle', DR2, 2000
'Bryggeren', afsnit 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1. verdenskrig

Et forløb om 1. verdenskrig med fokus på at forstå krigen som en af de mest skelsættende begivenheder i moderne historie. Vi arbejder med krigens baggrund, herunder et kort udblik til imperialisme og industrialiseringen, krigens udbrud, stormagternes rivalisering, nationalisme, propaganda, krigens karakter, de politiske og menneskelige konsekvenser, skyttegrave, Versaillestraktaten og historiebrug.
Som optakt til forløbet analyserede vi Stefan Zweigs erindringsroman "Verden af i går", som afslutning havde vi fokus på historiebrug og 1. verdenskrigs narrativer.
Forløbet lægger op til historisk refleksion og kildekritisk arbejde og danner et grundlag for perspektivering til senere begivenheder i det 20. århundrede

Faglige mål:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Eberhardt, Jakob: 1. verdenskrig, forløb på 'Historieportalen - fra Romerriget til vor tid', Systime.dk  Kapitler herfra:
- Frem mod katastrofen, Det store europæiske syndefald, Krigens karakter, Krigens karakter, hjemmefronten, Versaillesfreden
Poulsen, Jens Aage: "Historiebrug" RADAR – Historiedidaktisk Tidsskrift, 2014, årg. 1 (1), s. 1-5, https://tidsskrift.dk/radar/article/view/107568/157082

Kilder
Zweig, Stafan: "Verden af i går" (indledning) 1942        
"Østrig-Ungarns ultimatum" Fra Carl Johan Bryld, ”Verden efter 1914 (ibog) kapitel 2, Første Verdenskrig https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=426&L=0
"Serbiens svar 1914"  Fra Carl Johan Bryld, ”Verden efter 1914 (ibog) kapitel 2, Første Verdenskrig https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=426&L=0
"Brev fra en tysk student", fra Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder, s. 108-109.
"Intet nyt fra vestfronten", uddrag
”Grev Brockdorff-Rantzau: Tysklands skyld?” 1919
"Ånden i den engelske historie" 1943, fra Michael Klos: "Den første verdenskrig" Systime 2012

Film og video
"France Before WW1 - La Belle Époque?" I THE GREAT WAR Special https://www.youtube.com/watch?v=cZS2Sw5KRYw
"Første verdenskrig forklaret på 1 minut" https://www.youtube.com/watch?v=fdF8fhYkYew
"What Caused the First World War?" https://www.youtube.com/watch?v=24i4ncHuf6A
Peter Ingemann forklarer 1.verdenskrigs udbrud https://www.instagram.com/ingemannpeter/
"History of World War 1 (in One Take)" | History Bombs https://www.youtube.com/watch?v=Nj43X-VBEPE&t=77s
IF WORLD WAR I WAS A BAR FIGHT - Narration/Animated https://www.youtube.com/watch?v=x2pw2LRD1Jg
The cause of World War One! Origins: Rap Battle | WW1 Uncut - BBC https://www.youtube.com/watch?v=kCEUZ4rFiac
"Verdun- Shell Shock" https://www.youtube.com/watch?v=SS1dO0JC2EE
"Life in a Trench "| World War I | History https://www.youtube.com/watch?v=_G4ZY66BG38&rco=1
Introfilm Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918 https://www.youtube.com/watch?v=uxlpG4Zxc8o
1. verdenskrig - Niels Arne Sørensen,  SDU Danskernes Akademi https://www.youtube.com/watch?v=qajPlCvemVw
"They Shall Not Grow Old – New Trailer – Now Playing In Theaters" https://www.youtube.com/watch?v=IrabKK9Bhds
"Christmas Truce of 1914, World War I - For Sharing, For Peace" https://www.youtube.com/watch?v=6KHoVBK2EVE
"OVERBLIK Sådan markeres 100-året for afslutningen på 1. Verdenskrig" https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-saadan-markeres-100-aaret-afslutningen-paa-1-verdenskrig#!/
"A Short History of the Poppy" https://www.youtube.com/watch?v=AGCHk5_2skY
"Rise of the Nazis", https://www.youtube.com/watch?v=a2YEUhHFMHY

Billeder og andet
Propaganda: "The Empire needs med!" Storbrittanien, 1915, "Pour le drapeau! Pour la victoire!" Frankrig, 1917, "Helft uns siegen" Tyskland, 1917, "“The Enemy of Humankind", Rusland, 1915, "I Wish I Were a Man", 1917 USA
Maleri af Gulielmus Orpen viser underskrivelsen af Versailstraktaten i 1919.
Käthe Kollwitz, Nie wieder Krieg!, Plakat, 1924

Kernestof som er berørt i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Besættelsestiden

Et forløb med fokus på at forstå Danmark og Danmarks rolle under besættelsestiden, samt fortællingen/formidlingen/erindringen af besættelsestiden.
Vi kaster et blik tilbage på Danmark udenrigspolitik fra 1864 og frem til krigens udbrud, undersøger selve besættelsen d. 9 april, tilpasnings- og samarbejdspolitkken, indrømmelser overfor nazisterne, Augustoprøret og samarbejdspoltikkens sammenbrud, de sorte får, modstandsbevægelsen, retsopgøret og historiografien og forståelsen af besættelsestiden både umiddelbart efter og frem til i dag.
Materiale:
Grundbogsmateriale: Frederiksen, Peter: Danmark besat og befriet, Systime 2002
Lidegaard, Bo: Kampen om historien, Gyldendal 2005, s.578-588+594 (pdf.)
Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006: s. 135-138  (pdf.)
Kilder:
Oprop
Amtmandscirkulæret  29. august 1940
Christmas Møllers sabotagetale 6 september 1942
Werner Best: Telegram til den tyske udenrigsminister von Ribbentrop om jødeaktionen, 8. september 1943
Uddrag af forhør af Werner Best ved den internationale krigsforbryderdomstol i Nürnberg, 21. juli 1946
'Kære engelske ven'
Frihedsrådets pjece: Naar Danmark atter er frit, november 1943
'Beretning om en likvidering', Hugo Horwitz
Anders Fogh Rasmussens tale 29. august 2013
Interview med Jørgens Kieler, Berlingske Tidende, 22.08.2004 'Europa betalte prisen for vores egoisme
interview med Bo Lidegaard, Berlingske Tidende, 04.11.2003 'Med den ene fod på Danmarks fremtid'
Werner Best: Telegram til den tyske udenrigsminister von Ribbentrop om jødeaktionen, 8. september 1943
Uddrag af forhør af Werner Best ved den internationale krigsforbryderdomstol i Nürnberg, 21. juli 1946

Filmklip fra samlingen: Danmarks historie 1896-1918: Klip 8: Neutral i en verdenskrig.
Danmarks historie 1935-39: Klip 15: Neutral i et krigens Europa
Danmarks historie 1939-42:  Klip 2: Tyskerne besætter Danmark
Danmarks historie 1943-45: Klip 1: Danskerne sænker flåden, Klip 2: Aktionen mod de danske jøder, Klip 4: modstandskampen tager til, Klip 6: klapjagt på kommunisterne, Klip 7: Frikorps DK. Klip 10: National bølge skyller frem, Klip 13: Scavenius og samarbejdspolitikken

Link til frihedsmuseets modstandsdatabase https://modstand.natmus.dk

Frihedsbudskabet 4 maj 1945 oplæst af Johannes G. Sørensen

Dags Dato særudgave: ”Mænd af ære?” 1-4 min.

'9. April' (spillefilm) Ezra 2015

Kernestoffet, vi har været omkring i forløbet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nazisme og Holocaust

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet med fokus på erindring af Holocaust. I forløbet har vi desuden haft fokus på Stantons model over folkedrabets 10 stadier og diskuteret årsagsforklaringer og beslutningen om den endelige udryddelse.

Materialer
Bak, Sofie Lene: "Nazisme og Holocaust. Et forløb fra Historieportalen" Systime Kapitlerne: "Jødeaktionen efteråret 1943," "Det jødiske problem", "Europa i krise", "Nazisme, racisme og antisemitisme", "Nazismens ideologi, organismetanken og racelæren", ""Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring", "Isolation; Ghettoer og koncentrationslejre", Einsatzgrupperne,  "I ly af krigen", "Gerningsmændene", "Hvem var gerningsmændene?"
Stanton, Gregory: "Folkedrab som stadier" (uddrag) Folkedrab.dk 2024 https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Rasmussen, Anita Brask"Den nødvendige film", Informationen 2016
"De danske jøder i Theresienstadt", Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/theresienstadt/lejren
"Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943" danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943
"Hvad betyder Holocaust i dag?"  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/hvad-betyder-holocaust-dag

Kilder:
FN’s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948) (artikel 2 g 3)
Bemyndigelsesloven 1933
Zions Vises protokoller (uddrag)
“Den sorthårede jødedreng lurer i timevis”
“Jødelov fulgte efter jødelov”, Anne Frank 1942
“Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt”,  Kurt Werner om Babij Jar-massakren 29. og 30. september 1941.
“Et mindeværdigt blad i vor historie (...) som aldrig vil blive skrevet”, Heinrich Himmler 1943
Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol
Werner Best: Telegram til den tyske udenrigsminister von Ribbentrop om jødeaktionen, 8. september 1943
Uddrag af forhør af Werner Best ved den internationale krigsforbryderdomstol i Nürnberg, 21. juli 1946

Kilder til de danske jøder i Theresienstadt: (fra folkedrab.dk)
- Robert Fischermann https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/at_forsta_er_ikke_at_tilgive_-_kap._6.pdf
- Elias Levin https://folkedrab.dk/files/media/elias-levin-erindringer-theresienstadt.pdf
- Rudi Freinsilber https://folkedrab.dk/files/media/rudi-freinsilber-beretning-hans-sode-madsen.pdf
- Klara Tixell https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/klara_tixells_beretning_om_danske_boern_i_theresienstadt.pdf
Resolution om Holocaust-erindring vedtaget af FN's Generalforsamling, "UN Resolution: Holocaust Rememberence"
Propagandabilleder
Karikatur af jøders forhold til penge og magt i Tyskland i børnebogen "Der Giftpilz" ("Giftsvampen"), 1935. USHMM # 40014.
Karikaturtegning. USHMM # 42034
Et pas tilhørende en tysk-jødisk kvinde. Passet er stemplet med "J", og der er tilføjet mellemnavnet "Sara" © USHMM

Film og andet:

"What Was Nazi Propaganda?" | Holocaust Explainer https://www.youtube.com/watch?v=_UF6zAqDSJE
"The 10 Stages of Genocide" https://www.youtube.com/watch?v=pAsRu1ghd2A
'Conspiracy' 2001

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder:
Holocaust
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Israel/Palæstina

Et forløb med fokus på den komplekse og langvarige konflikt mellem israelere og palæstinensere. I forløbet har vi undersøgt, hvordan staten Israel blev oprettet i 1948, og hvilke historiske begivenheder og interesser, der førte frem til det. Vi ser på zionismens fremvækst i slutningen af 1800-tallet, Storbritanniens rolle som mandatmagt i Palæstina efter 1. verdenskrig, og de spændinger der udviklede sig frem mod FN’s delingsplan og statens oprettelse, og herefter følger vi udviklingen fra 1948 og frem til i dag med nedslag på centrale krige, fredsforhandlinger og forandringer i konflikten – fra 6-dagskrigen i 1967 til Oslo-aftalen i 1993 og den fastlåste situation i dag.
Gennem arbejdet med både historiske kilder, politiske aftaler og fortællinger fra begge sider forsøger vi at forstå de mange lag i konflikten og overveje: Hvad har forhindret fred? Og hvilke muligheder har der været for en varig løsning?

Fokuspunkter i undervisningen:
- Hvad var baggrunden for staten Israels oprettelse 1948? 135 e.kr., tilbagevenden slutningen 1800-tallet, T. Herzl og WZO (1897), 1. verdenskrig, England mandatmagt efter 1. verdenskrig og frem til 1948, Mandatforordning 1922, udvikling Palæstina 1920-1939, Engelske hvidbog 1939, 2. verdenskrig og dens betydning, borgerkrigsagtige tilstande efter 2. verdenskrig, FNs delingsplan.
- Perioden fra 1948 til i dag; Krig 1948-49 (udvikling og betydning), 6-dagskrig 1967 (baggrund og konsekvenser), fredsaftale Israel-Ægypten 1979, Oslo-aftale 1993, Rabin myrdet 1995, hvad sket siden 1995?
- Mulige fredsløsninger?

Følgende problemstillinger forløbet kommer omkring:
Hvordan opstod staten Israel – og hvorfor skabte oprettelsen konflikt?
- Hvilken rolle spillede zionismen og de europæiske stormagter? - Hvad var reaktionerne blandt de arabiske befolkninger i Palæstina og nabolandene?
Hvordan har konflikten mellem Israel og Palæstina udviklet sig fra 1948 til i dag?
- Hvilke krige og aftaler har præget konflikten? Hvad har forhindret fred mellem parterne?

Materialer:
- H. W. Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten. Systime 2011 (ibog) Kapitlerne: Religion og politik i Mellemøsten, Første verdenskrig, britisk dobbeltspil i Mellemøsten, Mandatperioden: Kampen om Palæstina, Anden verdenskrig og Israels oprettelse, Det nye Mellemøsten, Israel-en regional stormagt, PLO opnår international anerkendelse, The Special Relationship – Holocaust og værdifællesskab, Intifadaen, Fredsproces i Mellemøsten, Hvor bevæger Palæstinakonflikten sig hen
Fafner, Hans Henrik m.fl."Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion",  Systime 2014 ibog
Holm, Christian: "Israelske bosættere udvider med rekordfart: Kan gøre en palæstinensisk stat umulig", 9.marts 2024, DR DK https://www.dr.dk/nyheder/udland/israelske-bosaettere-udvider-med-rekordfart-kan-goere-en-palaestinensisk-stat-umulig
Türker, Selin: "Hvad betyder en tostatsløsning, og hvorfor er det aldrig lykkedes? ", DR DK 26/6 2024 https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvad-betyder-en-tostatsloesning-og-hvorfor-er-det-aldrig-lykkedes

Kilder:
Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Sykes-Picot aftalen, 1916 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Balfour-erklæringen 2. november 1917 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Billede: På plakaten, der er fra ca. 1930, står der på jiddisch Hvorhen? og nederst Til landsbyen.
Albert Einsteins syn på jødernes situation og oprettelsen af en stat, 1938 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948  (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948 (fra ibog: "Israel - en stat i mellemøsten 2017")
Oslo-aftalen 1993 (uddrag)

Podcast:
Bakspejl: "Uafhængigheden/katastrofen 1948" 1:2 | DR LYD  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/bakspejl-uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014
Bakspejl, 2. afsnit https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/bakspejl-uafhaengigheden-katastrofen-1948-2-2-11162311015

Film og video
- Dokumentar: En nations fødsel. Israel-Palæstina 1897-1948. (de første 20 minutter. DR Kultur. 2018.
"Israel-Palestine conflict - Summary on a Map" https://www.youtube.com/watch?v=0vwkfJb7FEc
"Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina". P3 DR 2018. 10,23 minutter.
"Palæstina/Israel" 1917 - 2018 på 9 minutter www.youtube.com/watch?v=0vwkfJb7FEc
DRExplainer: Hvorfor er USA Israels tætteste allierede? (8 min) https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-er-usa-israels-taetteste-allierede_425331
'Verdens brændpunkter - Israel-Palæstina' - DR2 2013  (15 minutters uddrag, begyndelsen) https://www.dr.dk/drtv/episode/verdens-braendpunkter_-israel_palaestina_49149
"No Other Land" | Trailer | CPH:DOX  https://www.youtube.com/watch?v=TCUYDcFNxlM

Billeder og kort
Kort over Israel - Palæstina
Billede af Tempelpladsen
Zapiro: “The Lesson of History” (2007) a South African Jewish anti-Zionist cartoonist.
Billede David Ben-Gurion, da han den 14. maj 1948 proklamerer staten Israels oprettelse

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark i verden; kold krig, EU og aktivisme

I dette forløb stilles der skarpt på den danske politik og aktivisme fra slutningen af 2. verdenskrig gennem flere kritiske politiske begivenheder frem til i dag. Vi følger et skift i både udenrigs- og sikkerhedspolitikken efter Danmarks besættelse og befrielsen i 1945, fra neutralitetspolitik til medlemskaber i bl.a. FN og EF gennem den kolde krig og til en mere aktiv international deltagelse i fx Kosovo-, Irak- og Afghanistankrigene til bekæmpelse af international terrorisme i dagens Danmark.
Til sidst i forløbet har eleverne arbejdet med projekter om de internationale konflikter, Danmark har været aktive indenfor i nyere tide

Problemstillinger, forløbet har centreret sig omkring
Hvordan har Danmarks udenrigspolitiske rolle ændret sig fra 1945 og frem til i dag?
- Hvilken betydning havde Danmarks erfaringer under 2. verdenskrig for udenrigs- og sikkerhedspolitikken?
- Hvordan udviklede Danmarks forhold til stormagterne sig under den kolde krig?
- På hvilke måder har Danmark deltaget aktivt i internationale konflikter og samarbejder i nyere tid?

Materialer
Bryld, Carl-Johan: "Danmark og den kolde krig i 1980'erne" fra "Danmark i verden - Et videnssamfund" Systime 2013
Villaume, Poul: "Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag)", Historieportalen, Systime. Kapitlerne:
- Den gryende kolde krig: fra neutralitetspolitik til alliancedeltagelse (1945-1949)
-  Sikkerhedspolitik og europapolitisk tilpasning
- Aktivistisk afspændingspolitik og vejen ind i EF  (1962-1978)
- 'Fodnotepolitikken' og den kolde krigs afslutning (1979-1991)
- 'Sikkerhedspolitiks sporskifte (1990-1997)'

Kilder
Statsminister Hans Hedtofts (S) tale i Folketinget, 23. marts 1949 (om Atlantpagten)
H.C. Hansen-brevet 1957 (notat til den amerikanske ambassadør i Danmark, Val Peterson)
H.C. Hansens redegørelse til Folketinget 21. januar 1958
Referat af udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens møde med den amerikanske udenrigsminister Schultz d. 19. april 1985
Valgplakater EF-afstemningen 1972 https://danmarkshistorien.lex.dk/Valgplakater_for_EF-folkeafstemningen_1972

Film og videoer
"Gamle Danmark - Lille land, hvad nu?" (1947-1953) Dansk dokumentarserie fra 1984, de føste 4 minutter https://www.dr.dk/drtv/episode/gamle-danmark_-lille-land-hvad-nu_413992
"Gamle Danmark - storm på systemet" (1945-1975) Om Danmarks vej ind i EF https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=2&pageSize=6&search=Gamle%20Danmark&orderby=title&SearchID=12521446-f2a3-496a-aefa-267d4e8c895d&index=3
'Den Kolde Krig i Danmark', Århus Universitet, https://www.youtube.com/watch?v=w1kNIhTsn18&t=353s

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologi og overblik

Vi sætter temaerne fra historieundervisningen ind i en kronologisk ramme.
Vi arbejder med begreberne brud og kontinuitet og repeterer undervisningen med dette i fokus.
(Braudel)

For hvert forløb:
- Repeteres det væsentligste indhold, inklusiv kilders anvendelighed, troværdighed mm.
- der reflekteres over og undersøges hvordan hhv. kontinuitet og brud optræder i forløbet?
- -Hvilke perioder indeholder forløbet? Hvilken type periodisering anvendes?
- Hvilke aspekter af forløbets periode påvirkes af tidligere perioders kendetegn?
- Hvilke aspekter af forløbets periode udgør et brud, altså en forandring i forhold til tidligere perioders kendetegn? Hvorfor opstår disse brud?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer