Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Andreas Kær Elmerdahl
|
|
Hold
|
2023 MA-z (1z MA, 2z MA, 3z MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Algebra
Rødder, potenser, brøker, ligninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vektorer1
Introduktion til vektorbegrebet.
Vektorer i 2D
Stedvektorer, enhedsvektorer,
Polære koordinator
Sinus og cosinus
Vektoraddition, -subtraktion, skalarprodukt og produkt med tal
Projektion af vektor på vektor
Determinant og areal af trekanter og parallelogrammer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Sandsynlighedsregning og kombinatorik
Grundlæggende sandsynlighedsbegreber, udfald, udfaldsrum, stokastisk variabel, hændelse og komplimenter hændelse.
Middelværdi og spredning.
Normale og exceptionelle udfald.
Sandsynligheder i symmetriske udfaldsrum.
Fakultetsfunktionen
Permutation
Kombinationer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Funktioner
Repetition fra 1g:
- Lineære funktioner
- Potensfunktioner
- Eksponentialfunktioner
Definitions, værdimængde og nulpunkter:
Skalering og flytning af funktioner:
Inverse funktioner:
- Definition
- Eksempler
Trigonometriske funktioner:
Polynomier:
- Andengradspolynomiet.
-- Konstanternes betydning for grafens udseende
-- Rødder til polynomiet
-- Toppunktet
-- Løsning af andengradsligninger
- Polynomier af højere grad.
-- Antallet af rødder og ekstrema
Beviser:
Løsningsformel for andengradsligningen
Toppunktet for andengradspolynomiet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Algebra
Ligningssystemer
Ligninger med to ubekendte - lige store koefficienter og substitutions
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Trigonometriske funktioner
Enhedscirklen, grader og radian.
Cosinus og sinus som funktioner.
Omvendte funktioner i forhold til disse.
Harmoniske svingninger og konstanternes betydning.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Differentialregning
Grænseværdier og sætninger om disse, herunder kontinuitet.
Definition af differentialkvotienten og afledede funktioner
Tangenten til grafen for funktioner
Monotoniforhold og ekstrema
Optimering vha. differentialregning
Arbejde med differentialregning og machine learning (ai) (supplerende)
Bevis
Tretrinsmetoden anvendt på: lineær funktion, andengradspolynomium, sum og produkt af funktioner, sammensat funktion.
Bevis for afledet funktion til cosinus og sinus.
Bevis for afledet funktion til inverse funktioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Integralregning
Stamfunktioner defineret som det omvendte af differentiation.
Stamfunktioner for almindelige funktioner.
Sætninger om stamfunktioner:
- sum, differens og ganget med konstant
- hvis F(x) er stamfunktion til f(x), så er F(x)+k også
- hvis F1(x) og F2(x) begge er stamfunktioner til f(x), så er F1(x)=F2(x)+k
Stamfunktionen gennem et punkt.
Integration ved substitution
Ubestemte og bestemte integraler.
Differentialregningens hovedsætning.
Arealet under en graf og arealet mellem grafer.
Anvendelse af integralregning: Volumen af et omdrejningslegeme, kurvelængde, middelværdi af en kontinuert funktion.
Integralregning som summen af en masse små dele.
Arbejde med det historiske grundlag for differential- og integralregningen (Historisk matematik)
Selvstændigt projektarbejde med beviser (deduktivt forløb)
Beviser:
- hvis F(x) er stamfunktion til f(x), så er F(x)+k også
- hvis F1(x) og F2(x) begge er stamfunktioner til f(x), så er F1(x)=F2(x)+k
- Arealet under en graf for en funktion
- Middelværdien af en kontinuert funktion
- Volumen af et omdrejningslegeme
- Kurvelængden af en graf.
- Middelværdien af en
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Plangeometri
Linjens ligning
Skæring mellem linjer
Vinklen mellem vektorer og linjer
Ortogonale og parallelle linjer
Afstand fra punkt til linje
Cirklens ligning
Skæring mellem cirkel og linje eller cirkel
Tangenter til cirklen
Bevis:
Udledning af linjens ligning
Vinklen mellem vektorer
Afstand fra punkt til linje
Udledning af cirklens ligning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Binomialfordelingen og bekræftende statistik
Statistiske tests generelt
Bernoulli-forsøg og binomialfordelingen
Middelværdi og spredning i binomialfordelingen
Binomial test (to-siddet)
Accept- og kritisk mængde
Konfidensintervaller + anvendelse af konfidensintervaller
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Repetition
Opsamling og forberedelse til årsprøve (mundtlig og skriftlig)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Differentialligninger
Definition af differentialligning.
Tangenter til grafen for løsningen.
Opstilling af differentialligninger.
Linjeelementer og grafisk løsning af differentialligning
Løsning af differentialligning (gøre prøve, separation af variable, løsningsformler, numerisk løsning (supplerende)).
Eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst, generel 1. ordens lineær, homogen differentialligning.
Logistisk vækst, (y,y')-graf, bæreevne.
Bevis:
Løsningsformlen for eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst, generel 1. ordens lineær, homogen differentialligning og logistisk vækst.
Særligt:
Projekt om numerisk løsning af differentialligninger, vha. Python.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Funktioner af to variable
3 dimensionelt koordinatsystem.
Grafer for funktioner af to variable.
Snitkurver og -funktioner.
Niveaukurver.
Partielle afledede og gradienten, herunder fortolkning af gradienten.
Stationære punkter og hvordan man bestemmer arten af stationære punkter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Vektorfunktioner
Definition af vektorfunktioner, parameterfremstillinger, banekurver og koordinatfunktioner.
Vektorfunktionen for rette linjer, cirklen og en simpel spiral.
Sammenhæng mellem vektorfunktioner og almindelige funktioner.
Skæring med akserne.
Multiple punkter.
Hastighedsfunktion og accelerationsfunktion.
Fart og hastighed.
Tangenter til banekurver.
Kurvelængden af en banekurve.
Arealet overstrøget af stedvektoren.
Bevis:
Egenskaber ved cirklen:
- Samme afstand fra centrum til alle punkter på periferien
- Hastighed er vinkelret på radius, acceleration er parallel med radius.
- Farten er konstant.
- Omkredsen af cirklen er 2*pi*r
- Arealet af cirklen er pi*r^2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Normalfordelingen
Kontinuerte og diskrete sandsynlighedsfordelinger.
Sandsynligheder for kontinuerte sandsynlighedsfordelinger.
Tæthedsfunktioner og fordelingsfunktioner, generelt.
Middelværdi og spredning, generelt.
Tæthedsfunktion og fordelingsfunktion for normalfordelingen.
QQ-plot og normalfordelte data
Konfidensinterval for hældningen
Normalfordelte residualer.
Bevis:
Tæthedsfunktionen har maksimum ved x=mu
Standardnormalfordelingen har midddelværdi 0
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Polære koordinater
Eleverne arbejdede selvstændigt med sættet om polære koordinater.
Bevis:
Arealet udspændt af en polær graf.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Repetition
Repetition, prøver, træning til mundtlig og skriftlig eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58663496037",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58663496037",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58663496037"
}