|
Titel
6
|
Kultur og samfund
Dette tematiske forløb inddrager alle tre perspektiver; det mediemæssige, det sproglige og særligt, i forløbets første del, det litterære perspektiv.
Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale
fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Kernestof:
Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag.
Litterære perspektiver:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– fra dansk litteraturs kanon læses Steen St. Blicher, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Karen Blixen og Martin A. Hansen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Mediemæssige perspektiver:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Foruden nævnte forfattere og tekster har klassen ligeledes læst Den stærkeste af August Strindberg, 1888 samt arbejdet med rap-teori via bogen Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier. Ole Schultz Larsen.
Vi har i dette forløb arbejdet med forskellige dialekttyper, herunder kronolekt og etnolekt bl.a. i relation til rap-teori.
I forbindelse med diskursopgave er følgende tekster læst:
Direktør for Klub Venus: Jeg kunne ikke få orgasme med min partner. Men så opdagede jeg noget, der var nyt for mig. Af Melissa Hartelius, Politiken, d. 15.01.24
Her er Andrew Tates mest kontroversielle citater, ALT.dk, d. 05.01.23
Klassen har også arbejdet med politisk korrekthed
Undervejs i dette forløb har klassen lavet eksamenstræning med følgende tekster:
Lønningsdag af Martin Andersen Nexø (en idyl), 1896 - novelle
Studentertale 2022 af Alice Finn Caspersen, dansketaler.dk - tale
Kære medstuderende - Stram op! af Emilie Jäger, Kontrast.dk, 19.05.2023 - debatartikel
Svømmende, rygende, grædende af Lone Hørslev, 2024, Politikens Hus (romanuddrag)
Kvinder og alkoholmisbrug, Dansk misbrugsbehandling, danskmisbrugsbehandling.dk (informerende sagprosa)
Kanonforfattere:
Herman Bang
Johannes V. Jensen
Martin Andersen Nexø
Henrik Pontoppidan
Karen Blixen
Martin A. Hansen
St. St. Blicher
Værklæsning:
Druk, Thomas Vinterberg, 2020
|