Holdet 2022 ol-b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Allan Uhre Hansen
Hold 2022 ol-b (3b ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den græske tragedie - Ødipus
Titel 2 Græsk skulptur og dens efterliv
Titel 3 Homer og det græske epos
Titel 4 Eros og vejen til erkendelse
Titel 5 Romerske myter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den græske tragedie - Ødipus

Vi vil i dette forløbet arbejde med den græske tragedie, dens forhold til De store Dionysier, dramaets oprindelse og selve afviklingen. Vi vil i forbindelse med læsningen af Ødipus berøre korets og skuespillernes roller og omstændighederne ved opførelserne. Vi vil diskutere skæbnesyn og menneskets frie vilje, og bruge begreberne miasma (besmittelse), ate (blindhed) og moira (skæbne). I forhold til at beskrive tragedien som genre vil vi undersøge tragisk ironi, renselse (katharsis), samt tragediens peripeti (vendepunkt) og genkendelse/erkendelse (anagnorisis). Derudover vil vi også arbejde med begreber, der knytter sig særligt til tragediestrukturen: Prolog, epeisodion, stasimon, stichomyti mm.

Basistekst
Hele tragedien (læst i Marcel Lysgaard Lechs oversættelse (Lindhart og Ringhoff 2017))

Perspektivtekst


Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion

Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Skønsmæssigt omfang: ca. 80 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Græsk skulptur og dens efterliv

Forløbets mål
• At lære de grundlæggende termer til at beskrive skulpturer præcist, detaljeret og kvalificeret – altså at få et ”skulptur-sprog”.
• At kunne beskrive en skulptur struktureret og systematisk med de korrekte termer.
• At kunne formidle sin viden om skulpturer videre til andre.
• At kende hovedlinjerne i europæisk kunsthistorie, herunder romertiden, renæssancen, barokken, nyklassicismen etc.
• At kunne trække linjer mellem antikke og moderne skulpturer.

Gennemgåede skulpturer:
Arkaisk periode
New York-kouros, Kleobis og Biton, kalvebæreren, Anavysos-kouros, Kritios-drengen.
Akropolis-kora 675

Klassisk periode
Zeus fra Artemision, diskokasteren, spydbæreren, gavlskulpturerne fra Parthenon templet på Athens Akropolis, karyatiderne fra Erechteiontemplet, den sandalbindende Nike fra balustraden rundt om Athene Nike-templet på Athens Akropolis.
Afrodite fra Knidos, Hermes med Dionysosbarnet

Hellenistisk periode
Demosthenes, Laokoon, Nike fra Samothrake, den fordrukne kælling, den døende galler.

Romersk periode
Prima Porta-statuen af Augustus
Augustus som Pontifex Maximus

Baggrundsviden
Susan Woodford "Græsk og romersk kunst" (Systime 1990) ss.6-20

Arbejdsformer
Eleverne har arbejdet delvist projektorienteret og præsenteret selvvalgte skulpturer, både antikke og moderne.

Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion

Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Homer og det græske epos

Vi vil i forløbet blandt andet bruge begreberne arete, kleos, time og moira og diskuteret, i hvilke situationer Odysseus er polymetis og polytropos.

Til at betegne stilistiske kendetræk for eposgenren vil vi anvende begreberne epiteter (prydadjektiver), patronymika, daktylisk heksameter, proømion, musepåkaldelse og homeriske lignelser. Vi vil i læsningen have fokus på Odysseus’ karakteristika og selviscenesættelse, civiliseret vs. uciviliseret, gæstevenskab, værdisammenstød, fortællersyn. Vi vil desuden bruge følgende begreber: antropomorfe guder, arete, time, kleos, oikos vs polis, teofani, moira, polytropos, polymetis.

Basistekst
Odysseen 1. sang vers 1-105, 5. sang vv.1-227, 6. sang og 9. sang, samt 22.sang vv.1-160 i Otto Steen Dues oversættelse

Perspektiverende tekst


Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion,

Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Skønsmæssigt omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Eros og vejen til erkendelse

I dette forløb læser vi Platons hulebillede og uddrag af Symposion og fokuserer på Platons opfattelse af kærlighed, viden, uddannelse og sandhed. I forløbet har vi anvendt følgende begreber: Doxa, Aporia, Epistheme, Fænomenernes verden, Ideernes verden, Dualisme, Dialektisk metode/dialektik, Sjæl vs. Legeme.

Basistekst
Platon "Hulebilledet" (Platon IV, samlede værker i ny oversættelse, Gyldendal 2013)

Platon "Symposion" (fra "Platon i udvalg II", Gyldendal 2013)
ss.42-48 (begyndelsen);
ss.60-65 (Aristofanes’ tale);
ss.66-75 (Agathons tale + Sokrates' udspørgen);
ss.75-88 (Sokrates’ tale)


Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion

Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Skønsmæssigt omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romerske myter

Vi har i forløbet læst forskellige af Ovids myter og fokuseret på sprogbrug (metafor), skæbne, nemesis og hybris, mytens funktion som ætiologisk (årsagsforklarende), normativ eller deskriptiv og/eller didaktisk (belærende).

Basistekst
Ovids Metamorfoser (oversat af Otto Steen Due, Samlerens bogklub 2001)
Daedalus og Icarus, 8. sang vv.183-235
Perdix, 8.sang vv.236-259
Apollo og Daphne, 1. sang vv.452-567

Perspektiverende tekster
Emily Cullen "Dafnes svar"
Kate Tempest "Icarus"

Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion,

Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Skønsmæssigt omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer