Holdet 2022 ol-y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Allan Uhre Hansen
Hold 2022 ol-y (3y ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antigone og den græske tragedie
Titel 2 Homer og det græske epos
Titel 3 Græsk skulptur og dens efterliv
Titel 4 Hvad er retfærdighed?
Titel 5 Ovids metamorfoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antigone og den græske tragedie

Vi vil i dette forløbet arbejde med den græske tragedie, dens forhold til De store Dionysier, dramaets oprindelse og selve afviklingen. Vi vil i forbindelse med læsningen af Antigone berøre korets og skuespillernes roller og omstændighederne ved opførelserne. Vi vil diskutere civil ulydighed, og bruge begreberne miasma (besmittelse), fysis (naturgivne, guddommelige love) og nomos (menneskeskabte love). I forhold til at beskrive tragedien som genre vil vi undersøge tragisk ironi, renselse (katharsis), samt tragediens peripeti (vendepunkt) og genkendelse/erkendelse (anagnorisis). Derudover vil vi også arbejde med begreber, der knytter sig særligt til tragediestrukturen: Prolog, epeisodion, stasimon, stichomyti mm.

Basistekst
Hele tragedien (læst i Marcel Lysgaard Lechs oversættelse (Lindhart og Ringhoff 2019))

Perspektivtekst
Jean Anouilh "Antigone" s 48-50
Lea Løppenthin "Må vi alle blive Antigone, der overlever. Der modsætter os vores onkler" Information 11.01.2017

Baggrund
Refslund og Andreasen "Paideia", s. 101-110, 115-116

Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion

Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Skønsmæssigt omfang: ca. 80 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Homer og det græske epos

Vi vil i forløbet blandt andet bruge begreberne arete, kleos, time og moira og diskuteret, i hvilke situationer Odysseus er polymetis og polytropos.

Til at betegne stilistiske kendetræk for eposgenren vil vi anvende begreberne epiteter (prydadjektiver), patronymika, daktylisk heksameter, proømion, musepåkaldelse og homeriske lignelser. Vi vil i læsningen have fokus på Odysseus’ karakteristika og selviscenesættelse, civiliseret vs. uciviliseret, gæstevenskab, værdisammenstød, fortællersyn. Vi vil desuden bruge følgende begreber: antropomorfe guder, arete, time, kleos, oikos vs polis, teofani, moira, polytropos, polymetis.

Basistekst
Odysseen 1. sang vers 1-105, 5. sang vv.1-227, 6. sang og 9. sang, samt 22.sang vv.1-160 i Otto Steen Dues oversættelse

Perspektiverende tekst
”På vej mod Ithaka” af Henrik Nordbrandt (Gyldendal 1979)

Baggrund
Refslund og Andreasen "Paideia", s.17-21

Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion,

Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Skønsmæssigt omfang: ca. 40 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Græsk skulptur og dens efterliv

Forløbets mål
• At lære de grundlæggende termer til at beskrive skulpturer præcist, detaljeret og kvalificeret – altså at få et ”skulptur-sprog”.
• At kunne beskrive en skulptur struktureret og systematisk med de korrekte termer.
• At kunne formidle sin viden om skulpturer videre til andre.
• At kende hovedlinjerne i europæisk kunsthistorie, herunder romertiden, renæssancen, barokken, nyklassicismen etc.
• At kunne trække linjer mellem antikke og moderne skulpturer.

Gennemgåede skulpturer:
Arkaisk periode
New York-kouros, Kleobis og Biton, kalvebæreren, Anavysos-kouros, Kritios-drengen.
Akropolis-kora 675

Klassisk periode
Zeus fra Artemision, diskokasteren, spydbæreren, gavlskulpturerne fra Parthenon templet på Athens Akropolis, karyatiderne fra Erechteiontemplet, den sandalbindende Nike fra balustraden rundt om Athene Nike-templet på Athens Akropolis.
Afrodite fra Knidos, Hermes med Dionysosbarnet

Hellenistisk periode
Demosthenes, Laokoon, Nike fra Samothrake, den fordrukne kælling, den døende galler.

Romersk periode
Prima Porta-statuen af Augustus
Augustus som Pontifex Maximus

Baggrundsviden
Susan Woodford "Græsk og romersk kunst" (Systime 1990) ss.6-20

Arbejdsformer
Eleverne har arbejdet delvist projektorienteret og præsenteret selvvalgte skulpturer, både antikke og moderne.

Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion

Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad er retfærdighed?

Undervisningsmål:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
· analysere og fortolke Platons filosofiske dialog Staten i oversættelse både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
· identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i Platons dialoger samt i de efterantikke tekster.
· nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af særligt Platons Staten.

Det overordnede emne, vi – og Staten – vil undersøge er Hvad er retfærdighed? Til at forstå Platons tankegang og åbne teksten vil vi anvende følgende begreber: Élenchos (gendrivelse/krydsforhør), Dóxa (mening/skinviden/fordom), Aporía (vildrede), Epistéme (sand viden), Majeutik (jordmodermetode), Dikaiosýne (retfærdighed), Sofisme, Relativisme, Absolutisme, Analogi.

Basistekst
Platons staten 1.bog (Platon IV. Samlede værker i ny oversættelse. Gyldendal 2013), s.143-184
Hulebilledet (Platon IV. Samlede værker i ny oversættelse. Gyldendal 2013), s.385-391

Baggrundsviden
Paideia s. 142-146

Perspektivtekst
H.C. Andersen "Nissen hos spælhøkeren"



Arbejdsformer
· Læreroplæg
· Klassediskussion
· Individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt)
· Par- og gruppearbejde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ovids metamorfoser

Vi har i forløbet læst forskellige af Ovids myter og fokuseret på sprogbrug (metafor), skæbne, nemesis og hybris, mytens funktion som ætiologisk (årsagsforklarende), normativ eller deskriptiv. Vi har desuden talt om Ovids fortællestil og virkemidler.

Basistekst
Ovids Metamorfoser (oversat af Otto Steen Due, Samlerens bogklub 2001)
Daedalus og Icarus, 8. sang vv.183-235
Perdix, 8.sang vv.236-259
Apollo og Daphne, 1. sang vv.452-567
Galatea, Acis og Polyphemus, 13. sang vv.750-897

Perspektiverende tekster
Siri Rannva Hjelms Jacobsen ”Dafnesyndromet” (2021) s.182-185
Kate Tempest "Icarus"

Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion,

Faglige mål i forløb (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Skønsmæssigt omfang: ca. 20 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer