Holdet 2n ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Birgitte Linnet Dahlberg, Jacob Snogdal, Kristian Nielsen
Hold 2024 ks-n (1n ks, 1n ks-hi, 1n ks-re, 1n ks-sa, 2n ks, 2n ks-hi, 2n ks-re, 2n ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historie 1: DK efter 1945
Titel 2 Historie 2: Oversigt Verdens og Europas historie
Titel 3 Historie 3: Kulturmøder (+flerfagligt KS-projekt)
Titel 4 Kulturmøder
Titel 5 Islam/kulturmøder
Titel 6 Demokrati og medborgerskab (enkeltfagligt forløb)
Titel 7 Historie 4: Kold Krig
Titel 8 Sport og religion
Titel 9 Forløb#5 Kampen for det Gode Samfund (Samf)
Titel 10 Historie 5: Det Gode Samfund
Titel 11 Kristendom - det gode samfund
Titel 12 Historieopgave
Titel 13 Historie 6: Folkedrab
Titel 14 Jødedom - enkeltfagligt forløb i religion.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historie 1: DK efter 1945

I dette forløb om Danmark efter 1945 lærer eleverne bredt om Danmarks sociale, økonomiske og kulturelle udvikling som følge af højkonjunktur efter anden verdenskrig, og de efterfølgende udfordringer der opstår i samfundet kulturelt og økonomisk med oliekrise og arbejdsløshed. Eleverne undersøger alternative kulturer som hippiekultur.
I samme forløb besøger klassen Christiania og arbejdermuseet i København på ekskursion i HF i samarbejde med Dansk, og eleverne skriver mini-historieopgave om Christiania.
Vi har i undervisning fokus på basal redegørelse og forståelse af perioden og introducerer grundlæggende kildekritiske begreber og overvejelser.
Fokuspunkter
Kernefamilien (og nye familieformer)
Arbejde (Kvinder og fremmede i arbejde)
Boligforhold (Parcelhus, Beton-danmark)
Økonomisk vækst (Lav- og høj-konjunktur, arbejdsløshed, privatbilisme)
Social velfærd
Kvindens rolle (Kvindefrigørelse)

Faglige mål
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof
– natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
– dansk historie og identitet
– nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
– historiefaglige metoder

Materiale:
Christianias målsætning, lokaliseret d. 17/11-2025 på www: https://www.christiania.org/wp-content/uploads/2013/02/christianiasmalsa.jpg.pagespeed.ce.GloRwyUG5S.jpg
Hansen, Niels Erik: ”Gør gode tider bedre – Danmark i 1960’erne”. Columbus 2002. s. 8-11, 11-13, 13-18, 21-26, 28-32, 46-48
Hassing og Vollmond: ”Arbejdsark til Erindringssteder”, Fra Fortid til Historie, Columbus 2019
Folketingsdebat om Christiania, I: Okkels, Ane: Når Lyset Bryder Frem, Systime 1981, s. 125-127
Madsen, Ole Christian: Steppeulven. Film. Nimbus film 2014.
Svith, Jakob Bach: ”50 år med Christiania – Unikke optagelser viser hvordan fristaden så ud helt i starten.”, DR.dk, september 2021, på www: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/50-aar-med-christiania-unikke-optagelser-viser-hvordan-fristaden-saa-ud-helt#!/

Omfang: ca. 12,5%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test Værkstedsmodul 03-09-2024
Mini-Historieopgave 19-09-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Historie 2: Oversigt Verdens og Europas historie

I dette forløb introduceres eleverne bredt til verdenshistorien med tematiske nedslag i styreformer og udviklingen i magtstrukturer i særligt Vesteuropa. Eleverne lærer om Demokratiets grundidé i oldtiden Grækenland, Feudalisme i Europa og de demokratiske og nationale revolutioner som følge af oplysningstidens tanker. Vi undersøger særligt middelalderen med fokus på forskellen i vores verdens syn i dag mod datidens syn på Gud og denne betydning for kirkens dominerende rolle i samfundet. I forbindelse med feudalisme og imperialisme og industrialisering forholder elevernes sig til forskellige produktionsformer og teknologi, herunder også hvilken betydning dette har haft for mennesker historisk. Vi lægger derudover særligt vægt på ideologiernes fremvækst efter oplysningstiden, og eleverne skal kunne redegøre for, analysere og diskutere ideologierne liberalisme, konservatisme og socialisme.

Fokuspunkter
Styreformer: Monarki og Demokrati
Feudalisme og kirkens rolle i samfundet
Ideologier: Liberalisme, Nationalisme, Konservatisme, Socialisme
Udvikling i produktionsformer og menneskets forhold til naturen og råstoffer
Faglige mål
– anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
– formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
– redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
– anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
– sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Kernestof
– nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
– natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
– forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:
Arbejdsreglement 1872 for Eickhoffs maskinfabrik, I: Harry Haue, Jørgen Olsen & Jørn Aarup-Kristensen: Det Moderne Danmark 1840-1992, s. 43-44
”Brief History of the Renaissance”, video. Lokaliseret på www: https://www.youtube.com/watch?v=6DhaGe1DvsY
Gudbjerg-Hansen, Larsen og Lavtsen: Flere sider af KS – Grundbogen. Lindhart og Ringhoff 2017. S. 34-37, 40-43, 46-47, 51-55, 56-62, 63-66
Folkersen, Helle: Det Britiske Imperium, Systime 2015, s. 91-92
Scott, Ridley: The Last Duel. Film. Scott Free Productions 2021.
Mirandola ”Om menneskets værdighed”, I: Frederiksen, Peter: Vores Verdens Historie 1, Columbus 2021, s. 224-225
Oenschlager, Adam: ”Der er et yndigt land”, 1823. Sunget på youtube-video. Lokaliseret d. 17/11-2025 på www: https://www.youtube.com/watch?v=0d9J-HgWlCs
Pave Gregors Diktat, i: Frederiksen, Olsen og Søndberg*: Grundbog til verdenshistorien, Systime 2000, s. 132-133
Perikles Gravtale, i: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2011, s. 22
Voltaire, Fracois ”Tolerance”, I: Fokus 2: Fra Oplysningstid til Imperialisme, Gyldendal 2009, s. 48
Supplerende:
Lærerproducerede powerpoints om tidsperioderne, Antikken, Middelalder, Renæssance, Oplysningstid, Nationalstater og Industrialisering.

Omfang ca. 12,5%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Historie 3: Kulturmøder (+flerfagligt KS-projekt)

Kulturmøder - flerfagligt tema

Historie:
Dette tema beskæftiger sig med indvandringens historie i Danmark fra 1960'erne og frem til 2011. Fokus har ligget på forskellige former for indvandring i denne tid samt baggrunden til stigning og fald i denne. Tillige er der arbejdet med holdninger til indvandringen fra både politisk og folkeligt perspektiv. Temaet kulminerede med et KS-projekt, hvor eleverne var en dag i Vollsmose.

Fokuspunkter:
- 1960'ernes økonomiske boom og gæstearbejderne
- Holdningerne i 60'erne
- Oliekrisen og dens betydning for indvandring
- Holdningerne i 70'erne
- Udlændingeloven af 1983, herunder baggrund for loven samt dens betydning.
- Holdninger i indvandringsdebatten i 80'erne.
- Systemskiftet i 2001 --> hvad bliver linjen for indvandringsdebatten?
- Kulturkampen i 00'erne


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv   
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Materiale:
- "Den ny indvandring" af Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge. Systime, 2021 - siderne: 25-31, 43-52, 64-67, 96-97, 100-102 & 114.
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1. Kulturmøder og Kultursammenstød, s. 89.
- Diverse billeder af gæstearbejdere, satiretegning, Fem-fingerplanen, Bilfrie søndage mm.)
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/indvandring-i-velfaerdsstaten-efter-1965/
- https://www.youtube.com/watch?v=OOH5XdAQPfo&ab_channel=GnagsVEVO

Kilder:
- Velkommen Mustafa – I: Bejder, Peter og Holt, Kim Boye: Fra Huguenotter til Afghanere – Indvandringens historie i Danmark. Systime, 2003
- Umarpagten, I: Frederiksen, Peter: Vores Verdens Historie 1, Columbus 2021, s. 102-103

- Interview med Ishøjs borgmester, per Madsen: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/interview-med-ishoejs-borgmester-per-madsen-s-i-ekstra-bladet-1987/
- Dronning Margrethes nytårstale, 1984
- Gnags' Danmark, 1986 (sangtekst)
- Tabel: udvikling i antallet af gæstearbejdere med arbejdstilladelse, fra Aage Aagesen: "The population of Denmark", 1971.
- Tabel: udvikling i prisen på Olie fra 1950-1985.
- Tabel over befolkning i Danmark fra 1980-2020, fra Statistik Banken.
- Åbent brev fra fem storbyborgmestre til Birthe Weiss, 1997.I: Den ny indvandring, s. 96-97
Supplerende:
Indfødsretsprøven 2023, lokaliseret på www: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-31-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve

Omfang: ca. 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturmøder

Kulturmøder - samfundsfag

I dette forløb arbejder vi med integration og kulturmødet ud fra en samfundsfaglig vinkel. Fokus har været på hvem, hvorfor og med hvilke udfordringer: Hvem kommer til Danmark? Hvorfor kommer de hertil? Og hvad er udfordringerne i det kulturmøde, der sker i det danske samfund, når mennekser kommer hertil?

Som en del af forløbet var vi på ekskursion til Odense, hvor vi besøgte Det Islamiske Trossamfund samt Vollsmose-bydelen. I Vollsmose Kirke hørte vi et oplæg med Sebastian Olesen, der har skrevet bogen "Sjakaler og kartofler i Vollsmose" om at bo i Vollsmose - på godt og ondt. Vi besøgte også B1909, hvor vi fik en god snak med trænere og bestyrelsesmedlemmer om det sportslige og sociale arbejde, de laver for bydelens børn og unge.

Forløbet blev afsluttet med et PP2-forløb, hvor de i grupper skulle undersøge og præsentere den flerfaglige problemformulering: Hvilke udfordringer med indvandring og kulturmøder har det danske samfund stået over for siden 1960'erne, og hvordan forklarer vi de forskellige reaktioner på disse?

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socisalisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske partier i Danmark

Centrale spørgsmål og begreber:
- Hvad er kultur? (komplekst og dynamisk kulturbegreb)
- Hvad indeholder en kultur? (Hoftstedes løgmodel)
- Hvordan tilegner vi os en bestemt kultur? (socialisering, normer og sanktioner)
- Har vi en national identitet?
- Det samfundsmæssige kulturmøde: Hvad er integration? (assimilation, segregation, pluralistisk integration)
- Hvad mener partierne om integration? (kort)
- Det individuelle kulturmøde: Hvordan kan man integrere sig, når man har flere kulturer? (den rene identitet, bindestregsidentiteten, den kreolske identitet)
- Hvem kommer til Danmark? Hvor kommer de fra? Og hvorfor? (push- og pull-faktorer)
- Hvad betyder kulturforskelle? (fx ift. familieformer og beskæftigelse?
- Hvad er god integration? (Integrationsbarometeret)
- Hvad betyder fordomme og stereotyper for integrationen?
- Hvad kan modarbejde/fremme integration? (Honneths anerkendelsesbegreb og anerkendelsessfærer)


Primær litteratur:
- Brøndum, P. & T. B. Hansen. 2017. Luk samfundet op! 3. udgave. København: Forlaget Columbus, s. 31-38, 44-52.
- Thorndal, M. H. 2011. Ærkedansker perkerdansker. 1. udgave. København: Forlaget Columbus, s. 11-16


Sekundær litteratur:
- Artikel: Danskerne tror, integrationen går meget værre end i virkeligheden. Dansk Socialrådgiverforening: https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/danskerne-tror-integrationen-gaar-meget-vaerre-end-i-virkeligheden/
- Videoklip med borgere i Volsmose: https://zulu.tv2.dk/video/TVpxZlRlNzRrTldxZzBJYjVjNlFFV1VvYTFyTE8xSUs
- Integrationsbarometer: https://integrationsbarometer.dk/barometer
- Dokumentar (DR): Kriminelt - Rejs hjem til dit abeland (2020) (cs. 30 min)
- Sang: Tobias Rahim - Jesus (2020)
- Partifilm: https://gron.luksamfundetop.dk/2/kapitel-2/partifilm/indvandring-og-integration/
- Partiernes egne hjemmesider
- Artikel: Natasha Al-Hariri: “I et land som Danmark kræver det nosser at bære tørklæde”. Af Olivia Nepper Winther. I Costume, 09.04.17.
- Satirevideo: https://www.youtube.com/watch?v=rhuJyCw06lw
- Indfødsretsprøven: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-29-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretstest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam/kulturmøder

Fællesfagligt forløb: Kulturmøder
Fokus i religion: Islam

Inro om religion, fagets metoder, fænomenologi, sociologi og organisering på HF

Islams grundlæggelse
De 6 trosartikler
Ritualteori
De 5 søjler
Sharia
4 typer islam  - De 4 idealtyper: sekularisme, modernisme, traditionalisme,
Islam møder Vesten
Islam som del af dansk kultur

Materiale:
Suzanne Gudbjerg-Hansen: "Flere sider af KS. Grunbogen side 192-198, 203-206, 207-209
Koranloven: https://www.dr.dk/nyheder/indland/tema/koranlov
Islamintroduktion (Religionsnørden): https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA
"Ramadan: Inge spiser ikke hele dagen!" https://www.youtube.com/watch?v=xVPLdtFtTB8
Model: Jan Hjärpes idealtyper fra Jens Forman ”Muslimernes religion – tro, praksis og sharia”, Systime 2006-9
Konvertitter - at vælge islam (Kopieret fra Deniz Kitir:  "Klassisk og moderne islam", Systime

Sura 2, v 177-178
Muhammeds åbenbaring (Fra "Grundbogen til ReligionC")
Muhammedtegningerne: https://lex.dk/Muhammed-tegningerne
Zubair Butt Hussain: "Brev til profeten" (uddrag)
"Ramadan i København"
"Oprør over Ramadansang - total til grin"
4 portrætter - 4 typer muslimer
Sura 5: "Vin og Spiseforbud"
"Når naboens datter bliver muslim": https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20N%C3%A5r%20naboens%20datter%20bliver%20muslim&orderby=title&SearchID=3fb37dc7-5806-445c-9c17-7e56bdfb1389&index=1



Bilag til projektet:
Jonas S. Christoffersen: "Islam giver mig ro og stabilitet", Berlingske Tidende 14.5.06
"Koranafbrændinger og glidebaner"
Besøg i Det islamiske trossamfund i Odense"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati og medborgerskab (enkeltfagligt forløb)

Formål: I dette forløb arbejder vi med de centrale kendetegn ved dansk demokrati og det politiske system.


Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmulighed, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng


Centrale spørgsmål og begreber:
- Hvad er et (godt) demokrati? (styreformer, direkte eller repræsentativt, deliberativt demokrati, dahls demokratikriterier)
- Hvem har magten i Danmark? (magtens tredeling, den parlamentariske styringskæde)
- Hvilke rettigheder og pligter har vi i Danmark? (debat om kvindelig værnepligt)
- Hvordan bliver love til i Danmark?
- Hvad er et borgerforslag?
- Hvordan fungerer det politiske system? (Eastons model)
- Hvad er en ideologi?
- Hvad kendetegner de tre klassiske ideologier?
- Hvilke ideologier er de danske partier rundet af?
- Hvad er fordelings- og værdipolitik? Og hvad kendetegner rød blok og blå blok?
- Hvad kendetegner kernevælgere og marginalvælgere? Og hvad kendetegner det danske 'vælgerhav' lige nu?
- Hvilke indflydelse har EU på dansk lovgivning?
- Hvad er EU? (ultra kort)
- Hvad er på spil ved EP-valget d. 9. juni?


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden, kundskaber metoder fra fagets discipliner til at opnå indsigt i samfundsmæssige sammenhænge i Danmark og i andre lande
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof
- Redegøre for forskellige politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en aktuel sammenhæng
- Undersøge samfundsmæssige sammenhæng, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data


Kernestof i fokus:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund


Primær litteratur:
- Reimick, C., C. B. Hansen, P. B. Frank & L. Madsen. 2019. Kultur og samfund. Grundbog. 3. udgave. Forlaget Systime. s. 103-104.
- Brøndum, P. & T. B. Hansen. (2017). Luk samfundet op! 3. udgave. København: Forlaget Columbus, s. 119-21, 125-26, 133-135
- Madsen, M., m.fl. (2018). KS-bogen. 2. udgave. Forlaget Columbus, s. 284-286
- Partiernes mærkesager. Fra "Højt til loftet". https://hoejt-til-loftet.ibog.gyldendal.dk/?id=172
- Statistikker om valgdeltagelse. Fra "Partiledernes kamp om midten" (2024) af Rune Stubager og Kasper Møller Hansen.
- Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/politik/de-har-naerstuderet-valget-og-paa-flere-punkter-opfoerer-vaelgerne-sig-som-aldrig
- Video: Dit demokrati - Hvad bestemmer EU? https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- Folder: EU på 5 minutter (produceret af Europa-Parlamentet i Danmark)
- Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/her-er-ti-ting-du-skal-vide-om-eu-valget




Sekundær litteratur:
- Debatfilm om det danske demokrati: https://gron.luksamfundetop.dk/5/kapitel-5/debatfilm/
- Dokumentar (DR). En kongelig rejse (uddrag, ca. 30 minutter)
- Mandatfordeling i FT: https://www.ft.dk/da/medlemmer/mandatfordelingen
- Meningsmåling: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- Instruktionsvideo om Eastons model: https://www.youtube.com/watch?v=mXk6tWsJt5I
- Hjemmeside: https://www.borgerforslag.dk/
- Video: Dit demokrati - fra ide til lov - https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
- Øvelse med de klassiske ideologier: https://www.vucdigital.dk/samf_ideologi/ideologi.html
- Interview til ideologisk farvekodning, udviklet af Vibeke Allerup Petersen til FIP samfundsfag stx 2019
- Video: Dit demokrati - Folketingsvalg - https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Historie 4: Kold Krig

Dette enkeltfaglige tema har arbejdet med Den Kolde Krig i et kronologisk perspektiv med en række forskellige nedslag/fokuspunkter. Det største fokus har især ligget på konfliktens start samt konflikter mellem øst/vest (herunder Cuba-krisen), Tyskland og Berlins opdeling samt afslutningen på konflikten.

Fokuspunkter:
- USA og USSR i Øst og Vest - fra tidligere allierede til modstandere
- Konfliktens baggrund – Jerntæppe, Marshall-hjælp, Truman-doktrin.
- Tysklands deling
- Berlins opdeling og Berlinmurens oprettelse
- Våbenkapløb, terrorbalance & MAD
- Styresystemer og ideologier i Øst og Vest
- Cubakrisen
- 80'erne - vejen mod Den Kolde Krigs afslutning, herunder Berlinmurens fald.
- Gorbatjovs reformer (Perestrojka & Glasnost)

Faglige mål:
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen  

Kernestof:
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv   
- natur, teknologi og produktions betydning for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Materiale:
- Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2008. S. 157-158, 162-163, 189-193.
- Karl Lammers. Berlinmuren på Den Store Danske - https://lex.dk/Berlinmuren
- Klip fra dokumentaren: Anden Verdenskrig - vejen til sejr (fokus på overgangen fra 2. Verdenskrig og til Den Kolde Krig)
- Diverse kort og billeder over Europas inddeling (øst-/vest, tiden inden Den Kolde Krig, Berlin m. og uden muren mm.)
Dokumentar “Den Kolde Krig - Berlin 1948-1949”, DR2 2006 på www: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000003190
Isaacs, Jeremy and Mitchell. Pat:  Den kolde krig (4) – Berlin 1948-1949. Dokumentar. Fundet på Mitcfu.dk
- History Brief: The Berlin Wall Explained. Ca. 5 minutter.
- https://www.youtube.com/watch?v=X3Xe4AdJaFQ (Om Berlinmurens oprettelse)
- https://www.youtube.com/watch?v=WiXVFoI5fVc&ab_channel=P3Essensen(billeder fra DR af Berlin, 1989)

Kilder:
Winston Churchills Jerntæppetale, 5. marts 1945 (uddrag)
- Warszawapagt-landenes erklæring om Berlinmuren, 1961.
- To telegrammer (Molotov og Kennan 1946)
- En vesttysk historiebog fra 1971 om opførslen af Berlinmuren
- Gorbatjov om sit besøg i DDR, 1989.
- Referat af samtale mellem Ulbricgt og Khrustjov om Berlin, 1960.
- Tabel: Antallet af flygtninge fra DDR i årene 1949-1961
- Kort over russiske missilers rækkevidde fra Cuba
- Tabel over antallet af missiler og våben fra supermagterne
- Østberlinere flygter til Vestberlin, 13. august 1961.
- Amerikanske militærbaser i Tyskland i år 1989 og 2012.
- Kort over Europa og tilhørsforhold, 1960.
- Billede af Østberlinere, der flygter til Vestberlin 13. august, 1961.
- Østtysk propagandabillede á 1. maj 1953
I Peter Frederiksen: ”Vores Verdenshistorie 3”. Columbus 2020:
- Truman-doktrinen
- Marshall om genopretningen af Europa
- Det socialistiske menneske


Supplerende:
Videoklip fra filmen ”13 days” om Cubakrisen og eskalationen.
”Every nuclear bomb explosion in history”, youtube. Lokaliseret d. 19/10-2025 på www: https://www.youtube.com/watch?v=dGFkw0hzW1c


Omfang ca. 15%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sport og religion

Fokuspunkter:
Ligheder og forskelle mellem sport og religion.
Forskellige religionsdefinitioner (herunder Ninian Smart)
Religion i det senmoderne samfund
Religionsfænomenologi: Ritual, hellig/profan, axis mundi
Godkendte trossamfund i Danmark
Civilreligion og sport som religionserstatning

Materiale:
Danskernes Akedemi: "Sport og religion": https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=3&pageSize=6&search=emneord:%20fankultur&orderby=title&SearchID=0f028b7a-c9da-4192-b7e0-43fdf2b1e63d&index=6

"Ritualets magt" kap. 5 fra Richard Bundsgaard og Oliver Skov: " - "I'm fucking' loving it", Columbus 2009
Joern, Lise (2006): Homo fanaticus, side 12-31 og 172-173

‘Mænd dyrker fodbold som en religion’. http://www.avisen.dk/maenddyrkerfodboldsomenreligion_
8043.aspx

"Religionen FCK og guden Maradonna. Grænsen mellem sport og religion er hårfin"
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/religionen-fck-og-guden-maradona-graensen-mellem-sport-og-religion-er-haarfin

Povl Götke og Kristian Rasmussen: "Hermed ansøger Copenhagen Lads om godkendelse som trossamfund" Fra "Fra Buddha til Beckham", Red. Götke m.fl.


"Kan en fanklub være en religion?". 01.02.2010
https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-en-fanklub-vaere-en-religion/

Baggrundstekst om civilreligion fra: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=133>

Dokumentar: "Fodbold er gud":
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000015630&s=42776780&n=1&o=hits

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#5 Kampen for det Gode Samfund (Samf)

Samfundsfag:


Samfundsfag - flerfagligt forløb
Indhold
Forløbet belyser koblingen af politik og ideologi til økonomiens anskuelse af hvordan ressourcer anvendes og fordeles bl.a. for at opfylde menneskelige behov. Eleverne har sat deres eget forbrug og livsstile i relation til Marslows behovspyramide, og diskuteret hvordan velfærdstrekanten skildrer de tre arenaer for menneskers behovsopfyldelse. Mikro- og makroøkonomien bliver endvidere uddybet gennem markedets og statens rolle, gennem udbud og efterspørgsel, samt regulering og lovgivning. Den gode økonomi anskues gennem de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer. Endeligt har eleverne arbejdet med økonomiske politikker, finans-, penge-, og strukturpolitik for at kunne forstå, analysere og diskutere velfærdsstatens muligheder og udfordringer gennem en række aktuelle eksempler.


Faglige mål
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i samfundsmæssige sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre politiske grundholdninger
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
• politiske ideologier (kort repetition)
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Primær litteratur:
Columbus, Luk samfundet op, 2. udgave
Siderne: 174-179 + 181-189 + 194-198 + 205-216


Væsentlige arbejdsformer:
Læreroplæg / gruppearbejde / skriveøvelser / diskussionsarbejde / refleksionsskrivning / eksamensøvelse / fremlæggelser mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Historie 5: Det Gode Samfund

Dette flerfaglige tema beskæftiger sig med en undersøgelse af "Det gode samfund", der fokuserer på udviklingen i synet og hjælpen til de fattige i Danmark. Temaet er startet kort med en oversigt over hjælpen fra 1500-1800-tallet, hvorefter der især er arbejdet med tiden omkring år 1900 samt tiden efter 2. Verdenskrig med et overordnet fokus på velfærdsstatens udvikling.

Fokuspunkter:
- Fattiges hjælp i Damark før og efter Reformationen
- 1800-tallets fattigforsorg
- Politisk deklassering
- 1890'ernes sociallovgivninger - hjælp til selvhjælp
- 1933 - Kanslergadeforliget og Steinckes socialreformer
- Universalismen og Velfærdstatens guldalder
- Folkepensionens 1953
- 1960'erne og velfærdsstatens udbygning
- Oliekrisen og velfærdsstaten i krise efter 1973-2000


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Materiale:
- Sindberg m. fl.: Kampen for det gode samfund. Historie, samfund, religion. Systime, 2019. Siderne: 28, 30-42 & 48-52
- Film: 125 års velfærdshistorie, første 15 minutter (mitcfu.dk)
- Historien om de fattige i fire dele:
2: Anden del:  https://www.youtube.com/watch?v=yh8byZh9nQs
3: Tredje del: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-de-fattige_-1950_1974_235535
4: Fjerde del: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-de-fattige_-1974_2010_235543

Kilder:
- Christian Christensen om fattigdom i 1880'erne (https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887/)
- Lov om anerkendte Arbejdsløshedskasser, 1907 (uddrag)
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden, 1908
- Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat, 1966
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieopgaven, forberedelse 08-09-2025
KS projekt - Det gode samfund 16-09-2025
Historieopgave 03-10-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kristendom - det gode samfund

Fokuspunkter:
Kristendommens formative periode
Mytebegrebet og de kristne grundmyter
Forskellen på jødedom og kristendom (pagtsbegrebet)
Den historiske og den mytiske Jesus
Næstekærlighed
Luther, reformationen og forskellen på katolicisme og protestantisme
Sammenhæng mellem velfærdsstat og kristendom
Desuden har klassen været på studietur i Dublin, hvor vi var på feltarbejde i en protestantsik kirke og en katolsk kirke mhp. at undersøge forskellen mellem protestantisme og katolicisme og religionens rolle i Irland i dag (samtale med katolsk præst)


Baggrundstekster:
Myteteori fra "Begrebsnøglen til religion"
Mikael Rothstein om Syndefaldsmyten - lidt negativ fortolkning:
https://religion.systime.dk/index.php?id=1006
https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/kristendommens-opst%C3%A5en
Fakta om Kristendom fra "Grundbogen til Religion C"
"Jesus forkyndelse": "KS-bogen": https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203
Forskellen på protestantisme og katolicisme. Skematisk oversigt fra "Horisont"
"Danmarks statestik og folkekirken": https://detgodesamfund.systime.dk/?id=179>
"Kirkelige organisationer og velgørenhed" fra https://detgodesamfund.systime.dk/?id=179>
"Hvilke ritualer har de kristne?" fra: Allan Poulsen: "Kort og godt om religion", 2020

Dokumentarer:
"Jagten på den kristne kulturarv": https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Jagten%20p%C3%A5%20den%20kristne%20kulturarv&orderby=title&SearchID=41d8a472-7d6b-4833-be13-3a71e7399aa6&index=1
"5 skarpe om Jesus"
"På sporet af reformationen": https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108690&cfuid=5
"Har Luther banet vejen for den danske velfærdsstat" fra https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=333>
Adam og Eva: Næstekærlighed til flygtninge
https://www.dr.dk/drtv/se/adam-and-eva_-naestekaerlighed-til-flygtninge_47809


Primærtekster:
1. Mosebog 1-4,25
Matt. 5,17-48 (Bjergprædiken): https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/5
Lukas 10,25-38 "Lignelsen om den Barmhjertige samaritaner"
Adam og Eva: "Næstekærlighed til flygninge"
https://www.dr.dk/drtv/episode/adam-and-eva_-naestekaerlighed-til-flygtninge_47809
"Den apostolske trosbekendelse"
De Kongelige Tvillinger - Dåb fra Holmens Kirke (Youtube)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Historieopgave

Eleverne skriver historieopgave i 2hf om selvvalgt emne. Forinden har de modtaget vejledning i litteratursøgning, emnevalg og deltaget i dialog om undersøgelsesspørgsmål.

Der har været fokus på, at eleverne skulle indgå i en samtale om, og reflektere over:
̶ valg af problemstillinger (fra enkle til komplekse)
̶ metode (kravene til brug af forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge)
̶ anvendelse af faglige begreber
̶ elevernes evne til præcis og nuanceret skriftlig faglig formidling.

Faglige mål:

- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Historie 6: Folkedrab

Forløbet om folkedrab undersøger begrebet folkedrab gennem en næranalyse af Nazisme og Holocaust med perspektiveringer til andre folkedrab. Eleverne præsenteres for Stantons ti teorier om folkedrab og skal herefter kunne bruge teorien analytisk til at karakterisere historiske kilder. Gennem næranalysen undersøger eleverne Antisemitisme i Europa før det 20. århundrede, og dernæst hvordan jødehadet og jødeforfølgelser gradvist udvikler sig i Tyskland efter Versaillesfreden og op gennem 20’erne og 30’erne og til sidst kulminerer i Holocaust. Forløbet lægger op til en refleksion over aktørs og strukturs rolle i udformningen og udførslen af Holocaust.
Fokuspunkter
Versaillesfreden og fredens betingelser
Dolkestødslegenden
Ideologier i mellemkrigstidens Tyskland: Konservatisme, Nazisme og socialisme og disses stridigheder.
Hitlers og nazistpartiets vej til magten
Krystalnatten
Einsatz-grupper
Nürnberg-lovene
Wansee-konferencen
Faglige mål
– anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
– formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
– redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
– diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Kernestof
– forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
– Holocaust og andre folkedrab
– ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materiale:
Berlau, Solvej & Thuge, Stine Vejen til Folkedrab,  Columbus (2023), s. 7-47, 68-72
United States Holocaust Memorial Museum: ”Animated Map of Holocaust”. Youtube-klip. Lokaliseret d. 25/11-2025 på www: https://www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=1
Kort over afståede områder i 1. verdenskrig ved Versaillesfreden. Fra: Frederiksen, Peter: Det Tredje Rige, Systime 2013, s. 14


Supplerende:
Herman, Mark: ”Drengen i den stribede pyjamas”, 2008, Film
Lærerproducerede powerpoints
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Jødedom - enkeltfagligt forløb i religion.

Faglige mål:
Vi har i dette forløb arbejdet med jødedom ud fra den narrative, dogmatiske, rituelle, materielle, etiske, emotionelle og sociale dimension.
Forløbet har desuden repeteret de grundlæggende religiøse fænomener og begreber og repeteret de tre mellemøstlige religioners fælles udgangspunkt i Abraham i monoteistismen.

Baggrundslitteratur om jødedom:
Allan Poulsen: "Religion kort og godt", side 62-86


Primærtekster:
"Abraham skal ofre Isak", 1. Mosebog, kapitel 22
"Toraen er ikke i himlen" (Babylonsk Talmud Baba metzia 59b)
Bestemmelser om rene og urene dyr, 5. Mosebog: 14, 3-21


Film/dokumentarer:
" 5 skarpe om jødedommen":  
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000029716&s=45642890&n=4&o=hits

"Hvad betyder det at være jøde?"
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000127566&s=45893979&n=21&o=hits

"Unorthodox" 1. afsnit, Netflix.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer