Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
K og S faggrup. -
|
|
Lærer(e)
|
Martin Meinike Madsen, Per Brændbyge Petersen, Sanna Høgh
|
|
Hold
|
2024 ks-q (1q ks, 1q ks-hi, 1q ks-re, 1q ks-sa, 2q ks, 2q ks-hi, 2q ks-re, 2q ks-sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Danmarks tilblivelse - Vikingetiden (historie)
Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Faglige mål:
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
Materiale:
Peter Frederiksen mfl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006. S. 13-18, 20-22, 27-35, 44-47 (kilde 2, 3 og 5).
Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1990. S. 12-13 (kilde 1).
Carl og Esben Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979. S. 90, 98-103.
Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen: Vikinger. Indsigt og udsyn. Systime 2006. S. 59-66.
DR: Historien om Danmark. Vikingetiden. 58 minutter.
Miniforedrag om Danmarks tilblivelse. 4 minutter. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/
Vikingemuseet Roskilde. Hvordan man bygger et vikingeskib. 6 minutter og 27 sekunder. https://www.youtube.com/watch?v=54rXc9CLM7Y
Klip fra filmen: Normannerne. Per Kirkeby og Poul Gjernis. 1974. 5 min om normannerhøvdingens begravelse.
Artikel Skalk februar 2002: Oldtidens opfindelser.
Film om Trelleborg 21,35 min https://www.youtube.com/watch?v=ARVpLMhmPmU
- Horrible Histories- Attack on Lindisfarne. 1½ minut. https://www.youtube.com/watch?v=Q_KWEMmbHjM
- Alfred The Great (1969) Trailer. 1 minut, https://www.youtube.com/watch?v=v1MQZ74HMIg
- Vikings - Battle scenes. 3.45 min. https://www.youtube.com/watch?v=2VH0mx40qW4
- Vikingetiden - vikingerne og deres verden. Nationalmuseet. 3 min. https://www.youtube.com/watch?v=0jva6gFYeUc
- Om historiebrug. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/
- Videnskab.dk om vikingetogter. https://videnskab.dk/kultur-samfund/se-grafik-over-vikingernes-rejser/
- Borgring. Video 1,27 min. https://www.youtube.com/watch?v=O5hbcyjc2To
- Trelleborgene - vikingernes ringborge. Nationalmuseet. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/
- Podcast trelleborge. Nationalmuseet. 3,25 min. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Trelleborg/Podwalk/F_Borgen.mp3
- Om vikingeskibe. Roskilde. https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/de-fem-vikingeskibe.
- Ekskursion Nationalmuseet. Set udstillingen "Vikingernes verden" og "Vølvens varsel".
Fokuspunkter i undervisningen:
Der har været fokus på hvornår Danmark blev til, hvad der kendetegner Vikingetiden samt hvordan Vikingetiden er blevet brugt og bruges (erindring og historiebrug). Klassen har endvidere skrevet en minihistorieopgave om selvvalgt emne fra perioden (individuel opgave).
- Landet blev til ét rige
- Egentlige byer grundlagt + landsbyer bliver liggende samme sted
- En kongemagt - Trelleborge, Ravning Enge bro, Dannevirke udbygget
- Ny tro
- Vikingetogter
- Kilder til vores viden
- Slaver/trælofringer
- Historiografi - hvordan er vikingetiden blevet beskrevet gennem tiderne? Historiebrug – hvordan bruges vikingetiden i dag?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Islam - kulturmøder og integration
Islam: kulturmøder og integration
Flerfagligt forløb
Fokuspunkter i forløbet
Islams grundlæggelse
· Hvornår?
· Hvor?
· Hvorfor?
· Hvem?
De 6 trosartikler
Forestillinger om
· Gud
· Muhammed
· Koranen
· Dommedag
· Engle
· Forudsigelsen
I forbindelse med de 6 trosartikler er begreberne helligt og profant introduceret
De 5 søjler
Muslimernes 5 vigtigste ritualer – deres form og formål
· Trosbekendelse
· Almisse
· Bøn
· Faste
· Pilgrimsrejse (herunder van Genneps model for overgangsritualer)
Sharia
· Hvad dækker begrebet over?
· Hvilke kilder har man til sharia?
· Hvad siger sharia om mad og drikke?
· Hvad siger sharia om kvinders påklædning?
4 typer islam
· De 4 idealtyper: sekularisme, modernisme, traditionalisme, fundamentalisme. Hvad definerer dem hver især og hvordan reagerer de på mødet med den vestlige verden?
Islam møder Vesten
· Moskébyggeri i DK /moskéen som helligtsted
· Spiseregler i islam vs. dansk madkultur
· Påklædningsregler i islam vs. dansk tildækningsforbud
MATERIALE
Tekster
· Grundbog til Religion C:
○ s. 93-96 (islams opståen)
○ s. 97-103 (de 5 søjler)
○ s. 106 (Grundplan af moské)
○ s. 108-109 (de 6 trosartikler)
○ s. 255-256 (overgangsritual)
· Pabst, M.: "Folketinget stemmer ja til omstridt Koran-lov", DR.dk 07.12.2023
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketinget-stemmer-ja-til-omstridt-koranlov
· Forman, J.: "Muslimernes religion - tro, praksis og sharia", Systime 2006-9
tekst 2 + 23
· Shah, O.: "Ramadan er tid til tanker" Information, 5. november 2002
· Zubair Butt Hussain: Brev til profeten (uddrag), 7. april 2006 Kristeligt Dagblad
· Følner og Lund: ”Fundamentalisme i kristendom og islam”, Systime, 2008, s. 120-122 (de 4 idealtyper)
· Laursen, S.K.: "Hvad skal muslimske kvinder have på?" religion.dk, 22.11.2010 (inkl. korantekster)
· Hvidberg-Hansen: "Hvad siger Koranen", Rosinante, 2006 s. 148-149 ("Vin og spiseforbud")
· Henegan, T. : ”Moskeplaner møder protester i Europa” Kristeligt Dagblad 08.08.07
· Religionsleksikon opslag om sharia: https://www.religion.dk/leksikon/sharia
· Opslag i Den Store Danske ”Religionsfrihed”: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/religionsfrihed (uddrag)
Film
· Hajj: Hajj pilgrimage: Millions to make once-in-a-lifetime journey
· Film om Wudu (renselse): HOW TO MAKE WUDU IN ISLAM WITH ANIMATION
· Hvorfor fejrer man ramadan?: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/hvorfor-fejrer-muslimerne-ramadan#!/
· ”Sarahs niqab-fængsel - ramt af burka-forbuddet,” DR2, 2019 (CFU)
Religionsfagligt materiale til projektuge
Jonas Stenbæk Christoffersen: “Islam giver mig ro og stabilitet”, Berlingske Tidende 14.5.06
Billede af koranafbrænding fra artiklen "Koranafbrænding og glidebane", Mandag Morgen 05.08.2023
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kulturmøder (KS-historie+KS-samf)
Historie:
Materiale:
- "KS-bogen" af Maria Madsen m.fl. Columbus 2018. S. 86-89.
- "Fra Huguenotter til Afghanere” af Peter Bejder. Columbus 2002. S. 133-137 + 138-140 (tekst 32 og 33), s. 161-165 og 169-170, 177-186, s. 187-188 tekst 46 og 47.
- "Den ny indvandring" af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge. Systime 2021. S 138-144.
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-i-velfaerdsstaten-efter-1965/ 8 minutters indslag om indvandring efter 1945
I- interview med Per Madsen (link) danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/interview-med-ishoejs-borgmester-per-madsen-s-i-ekstra-bladet-1987/
- Tidslinjer. Rigsarkivet. https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/flygtninge-indvandrere-og-udvandrere-1700-2015/
- Statistik: Flygtninge der fik asyl i Danmark 1956-2019. https://refugees.dk/media/2055/flygtninge-i-dk_1956-2019.pdf
- Integrationsbarometer.dk Hvor mange og hvem er indvandrere i Danmark? https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING
- Indfødsretsprøve. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-29-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretstest
Faglige mål:
̶ ̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Fokus:
Indvandring til Danmark fra 1960erne og frem med vægt på politiske holdninger.
SAMFUNDSFAG
I forløbet har vi haft fokus på følgende:
Integrationsteorier, assimilation, segregation og pluralistisk integration
Indvandringens betydning politisk, kulturelt og økonomisk.
Integrationsformer, ghettoer, integration som politisk område, de politiske partier, kulturel, social, økonomisk, juridisk integration.
Push-Pull teori og faktorer. Samuel Huntingtons teori om kultursammenstød
Ideologier, syn på indvandrere, de danske partiers syn på integration. Ideologierne i dansk politik i dag, højre-venstreskala, værdipolitik, issue-voting, Molinsmodel, integrationspolitik og medborgerskab.
Identitetsdannelse, normer og social kontrol, det senmoderne samfund, Integration og socialisation, dobbeltsocialisation for danskere, indvandrer og efterkommer. Kulturelle koder, identitetstyper mht. integration, kreolske identitet, rene, bindestregsidentitet, danskhed. Axel Honneths teori om anerkendelse og brug af denne ift. Integration, .
Materialet brugt til den samfundsfaglige del har et omfang af ca. 60 normalsider.
Vi har arbejdet med følgende kernestof:
Sociale og kulturelle forskelle
Identitetsdannelse og socialisering
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶Kvantitativ og kvalitativ metode
̶Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
-formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
-diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
-gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
Materiale:
Udvalgte paragraffer fra grundloven, herunder paragraf 77 om frihedsrettigheder
Amnesty International: Ytringsfrihed. https://amnesty.dk/vores-arbejde/ytringsfrihed/
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op.” 3. udg. Columbus, 2017. s. 44-49.
Morten Thorndal: ”Ærkedansker-Perkedansker.” Columbus, 2011. s. 11-16 & 98-102.
Maria Madsen m.fl.: ”KS-bogen.” 2 udg. Columbus, 2018. s. 86-90, 106-111.
Esben Larsen Mikkelsen: "Landets mest utrygge boligområde ligger i Aarhus – snart skal der strikkes en plan sammen." Jyllands-Posten, 23-1-2024
TV2: "Moskeerne bag sløret", afsnit 3. Tv2, 8-3-2016. (60 min.)
Mahamad-Bakher Sabah: ”Korankrisen lyder som et ekko af Muhammed-krisen. Men der er noget helt nyt i gang.” 2-8-23, Zetland.dk
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Israel - Palæstina (historie)
Materiale:
Fafner m.fl.: Israel Palæstina. Historie, samfund, religion. Systime 2014. S. 13-14, 17-36, 38-40, 107-118.
Diverse historiske kort over Israel-Palæstina:
Kilde: Proklamation af Israels oprettelse 1948" Johan Bender: Palæstinaproblemet. Gyldendal, 1994. s. 149-151.
Film: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina (ca. 10 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=7BMmmNGyLjs
Kort over Oslo-aftale.
Artikel Fyens.dk. Isabella Tvede 20-2 2017: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina. https://fyens.dk/artikel/israel-pal%C3%A6stina-konflikten-forklaret-i-10-punkter-2017-2-20(4)
Film: Tel Aviv on fire. 2018. 100 min..
Film: Citronlunden. 106 min.
- Dokumentar: En nations fødsel - Israel-Palæstina 1897-1948. 2018. DR kultur. 55 min.
- Dokumentar: Dagbog fra Oslo. DR2. 2018. 55 min.
- Dokumentar: Arab revolt in Palestine 1930-1939. Første 10 minutter. https://www.youtube.com/watch?v=ppgJCQjiQso
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.
Kernestof:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Fokuspunkter historie:
Baggrunden for staten Israels oprettelse 1948, perioden fra 1948 til i dag med nedslag i krig 1948-49 6-dagskrig 1967 (baggrund og konsekvenser), fredsaftale Israel-Ægypten 1979, Oslo-aftale 1993 og hvad sket frem til i dag - mulige fredsløsninger.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Politik og ideologi
Politik & ideologi
Enkeltfagligt samfundsfagligt forløb:
I forløbet har vi arbejdet med følgende faglige mål:
̶ anvende viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark.
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en aktuel sammenhæng
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
De faglige mål er belyst vha. følgende kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
̶
I forløbet har vi haft fokus på:
Det politiske system, dets opbygning, bl.a. belyst vha. den parlamentariske styringskæde, tredelingen af magten, demokratiopfattelser, konkurrence vs. deltagelsesdemokrati.
Valgformer med fokus på forholdstalsvalg i DK.
De klassiske ideologier, liberalisme, konservatisme og liberalise, og delideologier, herunder socialliberalisme, socialdemokratisme og socialkonservatisme.
Ny og gammelpolitik inkl. Ingleharts model
Vælgeradfærd i form af issue-votere, kernevælgere og marignalvælgere.
Teorier om partiadfærd, Downs- og Molinsmodel.
Danske politik, rød og blå blok, blokpolitik
Mediernes rolle i danske politik og demokratiet.
Materiale:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op.” 3. udg. Columbus, 2017. s. 108-123, 125-145, 159-167.
Malte Bruhn: "Han gjorde Vanopslagh til TikTok-konge og blev fyret. Nu vil Mads Korsholm gøre Messerschmidt populær." Altinget, 3-12-24.
Maria Madsen m.fl.: "KS-bogen." Columbus, 2018. s. 116-121.
Dansk Fjernvarme: "Ny lovgivning styrker sikkerheden i energisektoren." 28-2-25.
Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab: "Lovforslag om cybersikkerhed forventes at træde i kraft i Danmark 1. juli 2025" 14-10-24.
Danske Standard: "Nye standarder skal gøre digitale produkter mere sikre." 26-2-25.
Dansk Erhverv: "Nyt lovforslag: Er din virksomhed klar til de nye bæredygtighedskrav?" 16-2-24.
Materialet brugt til den samfundsfaglige del har et omfang af ca. 57 normalsider.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Jødedom
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Østtyskland - den kolde krig (historie)
Faglige mål:
̶ ̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
Kernestof:
̶̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv ̶ historiefaglige metoder ̶ historiebrug.
Fokuspunkter: Baggrund for dannelsen af DDR 1949, ideologiernes kamp (kolde krig), propaganda, DDRs sociale og politiske udvikling, opførelsen af Berlinmuren 1961, årsagerne til murens fald og DDRs opløsning.
Materiale:
- Michael Klos: DDR 1949-1989. Frydenlund 2006. S. 11-19, 21--23, 24, 25-38, 41-48, 49-50 (tekst 11) 61-73. Derudover tekst 7 og 12 fra hjemmeside til bogen (https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/)
- Østtyske propagandaplakater.
- Stasi FC. Dokumentar fra DR. 1.27 min. https://www.dr.dk/drtv/se/stasi-fc-_-fodbold-forraederi-og-mord_432966
- Flugten fra DDR. Dokumentar DR 58 min. https://www.dr.dk/drtv/se/flugten-fra-ddr_265719
- Berlinblokaden. 3.22 min. https://www.youtube.com/watch?v=_NPSJaM2yk0
- Luftbroen til Berlin 1948-1949. 4 min. https://www.youtube.com/watch?v=UVAaVEoxqmg
- Das Lied der Partei. https://www.youtube.com/watch?v=TRGIQAUHqhM
- Tanzen Sie Lipsi! https://www.youtube.com/watch?v=80w_Reiyq3E
- Nedtælling til 1961 - opførelsen af Berlinmuren. DR. 45 min https://www.dr.dk/drtv/se/nedtaelling-til-1961-_-opfoerelsen-af-berlinmuren_265722
- Eingemauert! - Die innerdeutsche Grenze | DW Deutsch. 10.39 min. https://www.youtube.com/watch?v=jlbAUFvh04k
Klassen var på studietur til Berlin oktober 2025.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kristendom - det gode samfund
Flerfagligt forløb
Fokuspunkter i forløbet
· Introduktion til kristendommens formative periode
· Kristendommens grundlæggende forestillinger og etik
· Dåb og nadver i en dansk folkekirkelig sammenhæng (her er der arbejdet med Van Genneps model for overgangsritualer + Podemann Sørensens myte-ritual model)
· Kristendommens rolle i den danske velfærdsstat
· Forskellige tolkninger af kristendommens bud om næstekærlighed
· Diakoni som religiøst motiveret nødhjælp– særligt fokus på Frelsens Hær, Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær
Materiale
· ”Grundbog til Religion C” s. 79 (Næstekærlighed som individuel el. social forpligtelse)
· "Religion og Kultur" s. 136-142 (kristendommens tilblivelse - eleverne har enten læst denne tekst eller set lærerproduceret film, som svarer til tekstens indhold)
· Sindberg, J. M.fl.: ”Kampen for det gode samfund”, Systime, 2019: s. 134 (er det gode samfund religiøst?)
· Hartzner, K.: "Kristendommen tvinger os til næstekærlighed", religion.dk, 24.03.2015
· Krarup, M.: DF-profil: Kristendemokraterne tager fejl - næstekærlighed er ikke en politisk opskrift, Kristeligt Dagblad 04.06.19
· Bjerager, E.: ”Velfærdsstaten er en kristen opfindelse”, Kristeligt Dagblad, 11.04.2003
· Gjerskov, M. "Det er socialdemokrater, der har skabt velfærdssamfundet – ikke kirken", TV2.dk, 09.07.2015
· Jacobsen, J. m.fl.: "Kultur og samfundsfagsbogen" Columbus, 2008 s. 158 (om diakoni)
· Trosbekendelsen
Bibeltekster
1 Mos 1-2,4a (Verdens skabelse)
1 Mos 2,4b-3,24 (Adam og Eva + Syndefaldet)
2 Mos 35,1-3 (Overholdelse af sabbat)
3 Mos 11,1-8 (Loven om rene og urene dyr)
Mark 7,1-23 (Spørgsmålet om rent og urent)
Mark 2, 23 – 3, 6 (Aksplukning på sabbat + helbredelsen af manden med den visne hånd)
Luk 3,21- 4,15 (Jesu dåb, fristelsen i ørkenen)
Mark 14, 12-25 (Den sidste nadver)
Matt. 22,34-40 (Det største bud i loven)
Luk 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Mark kap. 16, v. 1-20 (løsningsmyten)
Hjemmesider og film
· https://www.frelsenshaer.dk/
· http://www.kirkenskorshaer.dk/
· https://www.noedhjaelp.dk/
· Natholdet om næstekærlighed: https://www.youtube.com/watch?v=CoSjGAP9ZFw
· 5 skarpe om kristendommens danske historie, DR 2014
· Relevante klip om dåb og nadver: https://www.dr.dk/studie/religion/kristendom-0
· Lærerproduceret film og kristendommens jødiske udgangspunkt: https://www.youtube.com/watch?v=MYCL2b1v-Ts
Religionsfagligt projektmateriale KS2
Schelde, N.: De svage er en anklage mod samfundet, Kristeligt Dagblad, 19.09.2008
(uddrag)
Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste (Kristendom.dk 5/10 2015)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det gode samfund (KS-historie)
Forløbet er en del af et flerfagligt forløb om 'Det gode samfund'.
HISTORIE:
Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
Materiale:
- Sindberg m.fl.: Kampen for det gode samfund. Historie, samfund, religion. Systime 2019. S. 30-42, 48-52, 56-61.
- Film: 125 års velfærdshistorie. Første 30 min. https://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0&list=PL7HlnEPrsIozyzx1QiHuWPI31mr7jomZI
- Historien om de fattige. 4 dele.
Første del: https://www.youtube.com/watch?v=U0yiQ5PMyfI
Anden del: https://www.youtube.com/watch?v=yh8byZh9nQs
Tredje del: https://www.youtube.com/watch?v=BxDJ3RSilw4
Fjerde del: https://www.youtube.com/watch?v=Z9CPMEUqeoo
- Kilde: Christian Christensen.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_Christensen_om_fattigdom_i_1880'erne
- Kilde: Jakob Knudsen. Tekst 1 Fra verdenskrig til velfærd. Lars Andersen m.fl. Gyldendal 2012. S.63.
- Kilde: Tekst 8 Fra verdenskrig til velfærd. Lars Andersen m.fl. Gyldendal 2012. S.71-73.
- Satiretegning Mette Frederiksen og et hvepsebo. Jyllandsposten 20-2 2019. https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11200874/politikerne-skal-ikke-gamble-med-pensionsalderen/
Fokuspunkter:
Rødder tilbage til Grundloven 1849, offentlig hjælp mod visse betingelser, udvikling i Danmark i slutningen af 1800-tallet, reformer i 1890erne (eks alderdomsforsørgelse).
Mellemkrigstid – fra almisse/skøn til ret/faste takster, Kanslergadeforliget 1933, hvorfor denne udvikling?
Efter 2. verdenskrig overgang til universelle ydelser hvorfor og hvordan? 1960erne stor fremgang – hvad sket siden? Konkurrencestat versus velfærdsstat?
- Velfærdsstatens udfordringer i dag?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Buddhisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
39 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Holocaust (historie)
Kernestof:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug.
Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Materiale:
- Sofie Lene Bak: Nazisme og holocaust. Systime 2023. S.7-41, 62-69, 75 (kilde 4), s. 82 (kilde 7), 83-85 (kilde 8).
- United States Holocaust Memorial Museums film »The path to nazi genocide« Første 11 minutter ud af 38. https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE
- United States Holocaust Memorial Museums film: Einsatzgruppen. 6,37 min. https://www.youtube.com/watchv=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=8
- Podcast. Victor Klemperer. 9,27 min. https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.mp3
- The Auschwitz Album- Visual Evidence of the Process Leading to the Mass Murder at Auschwitz-Birkenau. 5,41 min. Yad Vashem. https://www.youtube.com/watch?v=ATQp8rFXRkg
- Plakat: Der ewige jude: https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/photo/poster-for-the-antisemitic-museum-exhibition-der-ewige-jude
- Billeder af nedskydninger oktober 1941. Mizocz ghetto. https://collections.ushmm.org/search/catalog/pa1065469
- Andre folkedrab. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab
Fokuspunkter:
Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Der indledtes med et fokus på den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet med fokus på Holocaustbenægtelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
46 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Kriminalitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
46 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64098760849",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64098760849",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64098760849"
}