Holdet 2024 nf-r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jan Birk-Jørgensen, Jørgen Dinesen, Lone Dyring
Hold 2024 nf-r (1r nf, 1r nf-bi, 1r nf-ge, 1r nf-ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. tema: Det vigtige vand
Titel 2 2. tema: Sundhed - kost, motion og mennesker
Titel 3 3. tema: Klimaudfordringen
Titel 4 Kemi: Mængdeberegning
Titel 5 Kemi: Syrer og baser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. tema: Det vigtige vand

BIOLOGI:
Holdet har arbejdet med:
Intro til biologisk metode.
Økosystembegrebet, herunder fotosyntese, respiration, fødekæder, energiomsætninger.
Vandløbet som eksempel på et økosystem, herunder tilpasninger til omgivende miljø hos dyr og planter. Biodiversitet. Kulstofs kredsløb.
Spildevandsrensning, herunder mekanisk, kemisk og biologisk rensning.

Vejledninger til rapporter og journaler:
Forsøg med gær
Fotosyntese og respiration
Egsmade renseanlæg
Vandløbsundersøgelse

Kernestof og supplerende stof:
Biologisk metode: Biologibogen, Gads Forlag 2001, side 15-17
Biologi til tiden: side 13, 117-137 (ikke figur 186)
Rensningsanlæg: NF-grundbogen, Lindhart og Ringhof 2014, side 87-91


KEMI
Indhold:
Atomer, det periodiske system, ioner og salte, vand som opløsningsmiddel, vands egenskaber, saltes opløselighed, kemisk spildevandsrensning.

Kernestof:
H. Parbo mfl., Kend Kemien 1 (2.udg.), s. 44-55, 61-76, 81, 84-92
Anders Grossen mfl., NF-Grundbogen, s.87-89

Eksperimentelt arbejde:
Saltindholdet i vand (R)
Find det gule salt (J)
Kemisk spildevandsrensning (J)

Anvendte videoer/supplerende stof:
Om ioner https://www.youtube.com/watch?v=ZgyqyuD0MTs
Opløsning af salte https://www.youtube.com/watch?v=0v-nPtysyX0
Fældningsreaktion https://www.youtube.com/watch?v=R3t5lN_Bx18
Elektronparbindinger https://www.youtube.com/watch?v=YUvgARsTN88
Polære og upolære molekyler(1) https://www.youtube.com/watch?v=r0PnKmWsKeQ&t=47s
Hvad er kemiske forbindelser? https://www.youtube.com/watch?v=Q67HGW6eZeM&t=8s
Spildevandsrensning https://www.youtube.com/watch?v=Q1TIc-_OXkY


Geografi.
Forløb 1 - Det vigtige vand – Fedtemøg
Forløbets indhold og fokus
I geografi arbejder vi med problemstillingen. Er der andet end min badetur, der bliver ødelagt af fedtemøg og iltsvind - og hvad kan vi gøre for at forhindre eller mindske problemet?

Forløb med fokus på det hydrologiske kredsløb og dets betydning for transporten af næringsstoffer til det nære havmiljø og problematikkerne i forhold til fedtemøg og iltsvind.

Særligt fokus på:
- Relativ og absolut luftfugtighed
- Nedbørsdannelse og de tre nedbørstyper.
- Globale og lokale nedbørsforhold
- Flodens landskab (fluvialmorfologi)
- Vandløbets tre stadier
- Erosion, transport og aflejring
- Den menneskeskabte flod
- Vandløbsundersøgelse.
- Landbruget påvirkning af vandløbet.
- Kvælstofkredsløbet.
- Grundvandsdannelse og drikkevand




Faglige mål
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi.
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende geografifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


Kernestof
Fællesfagligt
- Naturvidenskab i elevernes hverdag
- Miljø og bæredygtighed
- Stoffer, materialer og produkter.
Geograf
- Vejrforhold og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb


Anvendt materiale.
Kernestof.
NaturGeografi C - Kapitel 4 - Hydrologi - Side 83 til 84 tilpasset
Hvorfor regner det - NF grundbogen side 66-69
Grundvandstekst og grundvandsforurening fra vandetsvej.dk - 5 normalsider
Hvordan påvirker landbruget Danske åer?  - 3,5 normalsider
Det fluviale landskab - Naturgeografi C - side 116-119
Naturgeografi grundbogen C - 4.5 Beskyttelse og udnyttelse af vandressourcen. 4 normalsider.

Video.
Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare? DRtv.

Supplerende stof.
Klar til sommer-dukkerten_ Fedtemøg breder sig langs de åbne kyster _ Indland _ DR.pdf   -  2 normalsider.
Den naturvidenskabelige metode  - 1,5 normalsider

Omfang samlet: 22,5 sider
Omfang tid: 11 moduler = 17,4 timer

Arbejdsformer Der er i løbet af forløbet anvendt forskellige arbejdsformer; klasseundervisning, individuelle øvelser, gruppearbejde, data indsamling, GIS analyser, forsøg mm.

Øvelser:
Beregning af skyhøjde
Beregn dit vandforbrug
Kortanalyser (GEUS) - Hvordan er grundvandet i vores område?
Kortanalyser (GEUS) – Hvor kan der findes lavbundsjorder til udtagning lokalt?
Undersøgelse af Water footprint

Forsøg:
Permeabilitets forsøg
Undersøgelse af et vandløbs processer i sand








Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gærforsøg 04-09-2024
Permabilitet forsøg 17-09-2024
Vandløbsundersøgelse 01-10-2024
Saltindholdet i Svendborgsund 11-10-2024
Fotosyntese og respiration 11-10-2024
Egsmade renseanlæg 22-10-2024
Fællesfagligt projekt tema 1. 07-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. tema: Sundhed - kost, motion og mennesker

BIOLOGI:
Holdet har arbejdet med:
Sundhedsbegrebet. Ernæring: næringsstoffernes opbygning, funktion, og forekomst. Kostrådene fra Sundhedsstyrelsen, madpyramiden. BMI. Fordøjelseskanalens opbygning og funktion. Enzymer. Transport gennem cellemembran. Blodsukkerregulering. Effekt af motion. Kondition. Energitilførsel under arbejde. Kredsløbs- og åndedrætssystemet.

Vejledninger til journaler og rapporter:
Enzymer i ananas
Blodtryk og puls
Dissektion af svinehjerte

Kernestof og supplerende stof:
Lone Als Egebo m.fl.: ”Biologi til Tiden”: side 19-23, 26-48
Fordøjelsen: Marianne Frøsig m.fl.: Biologi i udvikling, Nucleus 2014: 86-89, 95-96
Enzymer: Kim Bruun m:fl.: GymnasieBIOS 1, Gyldendal 2007, side 16-17.
Transportsystemer: Kim Bruun m:fl.: GymnasieBIOS 1, Gyldendal 2007, side 18-19
Superkompensation: ”Ingen skade til” Sundhedsstyrelsen/Vejle Amt 1995, side 185-186
Muskler: Biologi i Udvikling side 121-123

De 4 sundhedsbegreber. Jensen B.B.: Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed. I. En skole i bevægelse, Akademisk Forlag 2017.

De officielle kostråd: http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/
Madpyramiden: http://www.madpyramiden.dk/


KEMI:
Indhold:
Forløbet har haft fokus på fedtstoffer i relation til begrebet sundhed. Fokuspunkter: Molekyler og bindingsforhold, betydningen af polaritet, polær, upolær, fedtstoffer, mættede og umættede fedtstoffer, energiprocent i fødevarer, undersøgelse en varedeklarationer, undersøgelse af fødevarers fedtindhold.

Kernestof:
H. Parbo mfl., Kend Kemien 1 (2.udg.), s. 223-235
Eksperimentelt arbejde:
Opløselighed og blandbarhed (J)
Hvor meget fedt er der i fødevarer (R)
Den mest umættede olie (D)

Anvendte videoer/Supplerende stof:
Polære og upolære molekyler(2) https://www.youtube.com/watch?v=zkwEGzU5Bao&t=12s
Fedt i chips (øvelse) https://www.youtube.com/watch?v=0JhCVjgQm4k
Energiprocent https://www.youtube.com/watch?v=glOuufs-o7c
Fedt i kosten
https://www.youtube.com/watch?v=ovln_dNOlBU
Fedtstoffers opbygning https://www.youtube.com/watch?v=Gctw2gd53IU&t=328s


Geografi.
Forløb 2 - Mad og Sundhed – Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Forløbets indhold og fokus
I geografi arbejder vi med problemstillingen. Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Forløb med fokus på demografi, og sultproblemer på Afrikas Horn. Der undersøges årsager indenfor følgende områder; klimatiske, demografiske, erhvervsmæssige forhold, nedbørsforhold, jordbundsforhold, klimaændringers betydning.


Særligt fokus på:
- befolkningsforhold og demografisk transition
- befolkningstilvækst
- lokaliteten på Afrikas Horn i form af topografi, klima og jordbundsforhold
- erhvervsformer og dominerende erhverv
- landbrugssystemer på Afrikas Horn
- jordbund og forvitring
- jordforringelse
- nedbørsforhold og dannelse på Afrikas Horn
- atmosfærisk tryks betydning på nedbørsdannelse
- klimazoner på Afrikas Horn
- den intertropiske konvergenszone (ITK) og solens zenitbane
- tørtid og regntid
- klimatilpasning og resilliens



Faglige mål
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi.
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende geografifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


Kernestof
Fællesfagligt
- Naturvidenskab i elevernes hverdag
- Sundhed og levevilkår
- Miljø og bæredygtighed
- Stoffer, materialer og produkter.
Geograf
- vejrforhold, klima, klimaændringer
- Jordens og landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden


Anvendt materiale.
Kernestof.
"Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?", S. 178- 196 + 200-205 i GEOdetektiven
Demografiske transitionsmodel - Naturgeografi - Vores verden - Side 306-310

Supplerende stof.
Videoer.
1) Globalt udviklingsmål: Adgang til nærende mad https://www.youtube.com/watch?v=03JAHTe6Mio&ab_channel=VerdenidineH%C3%A6nder
2) Globalt udviklingsmål: Anstændige jobs og økonomisk vækst: https://www.youtube.com/watch?v=8ps6yr2IQjA&ab_channel=Verdensm%C3%A5leneforb%C3%A6redygtigudvikling
3) Overpopulation: https://www.youtube.com/watch?v=QsBT5EQt348&ab_channel=Kurzgesagt%E2%80%93InaNutshell
Globalt udviklingsmål: Livet på land https://www.youtube.com/watch?v=-ZbMirEktjA&ab_channel=Verdensm%C3%A5leneforb%C3%A6redygtigudvikling
4) Er Jordene gode til dyrkning? https://www.youtube.com/watch?v=K3MqsmrF17k&ab_channel=CasparleFevreNielsen
5) Erosionsforsøg: https://www.youtube.com/watch?v=im4HVXMGI68&ab_channel=funsciencedemos
6) Globalt udviklingsmål: Rent vand og sanitet https://www.youtube.com/watch?v=ln_XaxNJ764&ab_channel=Verdensm%C3%A5leneforb%C3%A6redygtigudvikling
7) Globalt udviklingsmål: Klimaindsats https://www.youtube.com/watch?v=p4L_yIKhN9I&ab_channel=Verdensm%C3%A5leneforb%C3%A6redygtigudvikling

Omfang samlet: 25 sider
Omfang tid: 9 moduler = 14,2 timer

Arbejdsformer
Der er i løbet af forløbet anvendt forskellige arbejdsformer; klasseundervisning, individuelle øvelser, gruppearbejde, data indsamling, GIS analyser, forsøg mm.

Øvelser:
- Øvelser med befolkningspyramider.
- Jordforringelse og skovrydning på Afrikas Horn
- Klima og vegetation på Afrikas Horn.
- Er klimaforandringerne skyld i, at de sulter på Afrikas Horn?

Forsøg/undersøgelser:
- Hvad lever man af i andre land rundt om i Verden?
- Erosions analyse af beplantet og ubeplantet jorder.
- Høj- og lavtryk i en flaske.
- Luftcirkulation
- Undersøgelse af sedimentprøver fra Danmark og Somalia.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. tema: Klimaudfordringen

BIOLOGI. Holdet har arbejdet med:
Cellers opbygning, struktur og celledelinger. Reproduktion, ukønnet og kønnet. Menneskets kønsorganers opbygning og funktion. Præventionsformer. Klamydia.
DNA, gener, kromosomer. Proteinsyntese og mutationer.
Genetiske grundbegreber. Forædling og genmodificering af afgrøder, crispr.

Vejledninger til journaler og rapporter:
Mitoser i rødløg
Mikroskopering af celler
Ekstraktion af DNA i jordbær
Proteinsyntese, tørforsøg
Forsøg med majs

Kernestof og supplerende stof:
Biologi til tiden: 13-15, 63-65n, 72-73, 75, 78-82, 85, 101-103, 106-107, 150-153
Bioteknologi A, bind 2, Nucleus 2018, side 310-311, 315-317, 326-327
https://grundbogibioteknologi1stx.systime.dk/?id=227 (Bønner)
https://grundbogibioteknologi1stx.systime.dk/?id=226 (Kartofler)
Biologi til tiden, side 179 (Cassava)

Relevante sider om prævention fra sexogsamfund.dk, samt BiotechAcademy.dk

TV-dokumentar: ”Kærlighedens mirakel” ligger på mitCFU.dk


Relevante dele af Sexogsamfund.dk


KEMI
Indhold:
Alkaner og deres opbygning, navngivning af alkaner, strukturisomeri, forbrændingsreaktioner, alkoholer og deres opbygning, bestemmelse og sammenligning af energiindhold i alkaner og bioethanol.

Kernestof:
H. Parbo mfl., 151-156, 160-162, 167-170
Anders Grosen mfl., NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 163-169.
Kim R. Kristiansen, G Cederberg, AURUM Kemi for Gymnesiet 1,L&R uddannelse, s. 154-156

Eksperimentelt arbejde:
Energi fra forbrænding (R)
Forbrændingsreaktioner med fossile brændsler (D)

Anvendte videoer/Supplerende stof:
Alkaner-simple carbonhydrider https://www.youtube.com/watch?v=ZPTwJVrZuK8&t=31s
Hvad er problemet (global opvarmning) https://www.youtube.com/watch?v=X5M9NXzhKz4
Bioetehanol - CO2 neutralitet https://www.youtube.com/watch?v=9uH1eNT-8Cs
Forbrændingsrektioner https://www.youtube.com/watch?v=kMHynGq_lwM
CO2-fangst https://www.youtube.com/watch?v=OpFxYXAaRWE
Hvad er Power to X https://www.youtube.com/watch?v=qXt1m6vqZoc


Geografi.
Forløb 3 - Energi og Klima

Forløbets indhold og fokus
I geografi arbejder vi med problemstillingen. Hvordan påvirker vores energiforbrug klimaet og hvad kan vi gøre for at mindske vores påvirkning.

Forløb med fokus på energiløsninger og deres påvirkning af klimaet.


Særligt fokus på:
- Fortidens og fremtidens klima
- Strålingsbalancen
- Drivhusgasser og drivhuseffekten
- Figurtegning, Figurforståelse og figurfremlæggelser
- Albedo og solindstrålingsvinklen
- Det nuværende energiforbrug
- Kulstofkredsløbet
- Dannelse af gas og olie indvending
- Klimamål og bæredygtighed
- Plastik
- Vedvarende energi og CCS
- Hvorfor smelter isen i Arktis og
- Havstrømme og dybhavspumper



Faglige mål
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi.
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende geografifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


Kernestof
Fællesfagligt
- Naturvidenskab i elevernes hverdag
- Miljø og bæredygtighed
- Ressourceudnyttelse, produktion og teknologi
- Stoffer, materialer og produkter.
Geograf
- klimaændringer
- Jordens og landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed


Anvendt materiale.
Kernestof.
- NaturgeografiGrundbogen C
o 3.1. Fortidens og fremtidens klima
o 3.2 Mennesket påvirker temperaturen
o 7.1 Det nuværende energiforbrug
o 7.2 Begrænsede oliereserver
o 7.3 Problemet ved fossil energi
o 7.5 Dannelse af gas og olie
o
- Hvorfor smelter isen i Arktis? – GEOdetektiven – side 63-67
- Bæredygtighed – Mennesket og naturvidenskaben – side 82-89
- https://klimaleksikon.dk/opslag/albedo
- https://drive.google.com/file/d/1zWtEfI1OdU2DkYGOyEj3jRUYFiA6jfHB/view
- https://faktalink.dk/emner/baeredygtighed-og-gron-omstilling#introduktion
Videoer
- https://youtu.be/QDofDdH-aUI

Supplerende stof.
- NaturgeografiGrundbogen C
o 7.7 Solenergi - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=554
o 7.8 Vandenergi - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=577
o 7.10 Vindenergi - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=579
o 7.11 Geotermi - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=581
o 7.12 Bioenergi - https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=580
Programmer.
- https://phet.colorado.edu/sims/cheerpj/greenhouse/latest/greenhouse.html

Omfang samlet: 42,5 sider
Omfang tid: 14 moduler = 22,1 timer

Arbejdsformer
Der er i løbet af forløbet anvendt forskellige arbejdsformer; klasseundervisning, individuelle øvelser, gruppearbejde, data indsamling, fremlæggelser, forsøg mm.

Øvelser:
- Globale klimaændringer data undersøgelse
- Figurtræning
- Beregning af energikilder og kuldioxidudledning.
- Undersøgelse af sæsonvariationer af CO2 indholdet i atmosfæren
- Klimamål og bæredygtighed
- undersøgelse af olie i hverdagen.

Forsøg:
- Bestemmelse af den aktuelle strålingsbalance
- Solindstrålingsvinkel og albedo
- Olies migration i sand og vand
- Indvinding af olie fra kalk
- Dybhavspumpe forsøg + Densitet og salinitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kemi: Mængdeberegning

Indhold: afstemning af reaktionsskemaer, stofmængdebegrebet, kemisk mængdeberegning, beregningsskemaet.

Materiale:
H. Parbo mfl., Kend Kemien 1 (2.udg.), s. 99-109

Anvendte videoer:
Stofmængde: https://www.youtube.com/watch?v=Ik12jFhWm1M
Et kemisk hævemiddel:
https://www.youtube.com/watch?v=g38Qn3BAjek
Afstemning af reaktionsskemaer: https://www.youtube.com/watch?v=u5fxuZH1PtY


Eksperimentelt arbejde:
Et kemisk hævemiddel (R)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kemi: Syrer og baser

Indhold:
Koncentrationsbegrebet, syrer og baser og deres egenskaber, pH-skalaen og syrebaseindikatorer, bestemmelse af pH i dagligvarer, syre-basetitrering, neutralisation,

Materiale:
H. Parbo mfl., Kend Kemien 1 (2.udg.), s. 122-123, 182-185, 189-198

Eksperimentelt arbejde:
Forsuring af havvand (D)
Potentiometrisk titrering af HCl (D)
Eddikesyre i husholdningseddike (J)
Dagligvarers pH (J)

Anvendte videoer:
Forsuring i havene https://www.youtube.com/watch?v=8SrIIDIPsnU
Syre-basetitrering https://www.youtube.com/watch?v=A2Ga47g2-YE

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer