Holdet 2024 fy-a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Rune Høirup Madsen
Hold 2024 fy-a (1a fy)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bølger, lys og lyd
Titel 2 Energi og effekt
Titel 3 Astronomi og verdensbilleder
Titel 4 Atomer og lys
Titel 5 Kosmologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bølger, lys og lyd

Forløb 1: Bølger, lys og lyd. Stikord til forløbet:
Lysets hastighed
Bølgelængde, frekvens og hastighed
Bølgeligningen
Lysets farver og bølgelængder
Hvidt lys
Det elektromagnetiske spektrum
Infrarød stråling, UV-stråling, røntgenstråling
Fotoner
Hvordan lys opstår (i hovedtræk)
Udbredelse af lyd
Længdebølger
Amplitude
Lydens frekvenser
Det hørbare område
Strengeinstrumenters virkemåde
Grundtone og overtoner

Forsøg:
1. Måling af bølgelængden for laserlys ved hjælp af et optisk gitter.
2. Forsøg med lys og farver. Forskellige lyskilder (glødepære, sparepære m.fl.) iagttages gennem et håndspektrometer, og deres spektrum måles med et RedTide spektrometer.
3. Frekvensanalyse af lyden fra en guitar ved hjælp af LoggerPro. Frekvenserne af grundtonen og overtonerne bestemmes.

Pensum er:
Siderne 103-111, 116-125, 128-130m i ”Vejen til Fysik C” af Knud Erik Nielsen og Esper Fogh, Forlaget HAX, 2005.
Følgende sider i Klassenotesbogen: ”Lys og elektromagnetisk stråling”, ”Måling af bølgelængden for laserlys”, ”Arbejdsark: Hvordan opstår lys?”, ”Forsøg med lys og farver”, ”Forsøg med lysets farvespektrum”, ”Forsøg med guitar og frekvensanalyse”.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gruppeaflevering om lys og spektre 24-01-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Energi og effekt

Forløb 2: Energi og effekt. Stikord til forløbet:
Begrebet energi
Energiformer
Energiomsætning
Elektrisk energi
Begrebet effekt
Enhederne J, W og kWh
Energiforbrug i husholdningen
Termisk energi
Specifik varmekapacitet
Opvarmning af et stof
Smeltning og fordampning
Nyttevirkning
Fossile brændsler vs. vedvarende energikilder
Energikildernes konsekvenser for miljø/klima

Forsøg:
1. Måling af nyttevirkningen ved 3 forskellige måder at opvarme vand på (i el-kedel, gryde med og uden låg).
2. Måling af en solcelles effekt og optimering af effekten (udført i NV-forløbet).

Pensum er:
Siderne 36-51, 54-62 i ”Vejen til Fysik C” af Knud Erik Nielsen og Esper Fogh, Forlaget HAX, 2005.
Siderne 80-82 i FysikCbogen af Finn Elvekjær og Torben Benoni, 1. udgave, Systime 2005.
Følgende sider i Klassenotesbogen: ”Hvilke former for energi kender I?”, ”Energiformer”, ”Effekt”, ”Elektrisk energi og enheden kWh”, ”Termisk energi og nyttevirkning”, ”Forsøg med nyttevirkning”, ”Forsøg med solceller”, ”Udstyr til rådighed til solcelleforsøget”, ”Energikilder og vedvarende energi”.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Individuel Fysikrapport om Nyttevirkning 11-04-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Astronomi og verdensbilleder

Forløb 3: Astronomi og verdensbilleder. Stikord til forløbet:
Jordens aksehældning
Nat og dag
Jordens bane om Solen
Årstiderne
Solhverv og jævndøgn
Månen og dens faser
Solformørkelse
Måneformørkelse
Planeterne i Solsystemet (i hovedtræk)
Verdensbilledets udvikling
Det geocentriske verdensbillede
Aristoteles og de fire elementer
Ptolemæus og epicykelmodellen
Det heliocentriske verdensbillede
Højdepunkter i verdensbilledets udvikling: Brahe, Kepler, Galilei og Newton
Verdensbilledet i dag
Solen og stjernerne

Pensum er:
Siderne 16-25, 28-29, 169-195 i ”Vejen til Fysik C” af Knud Erik Nielsen og Esper Fogh, Forlaget HAX, 2005.
Følgende sider i Klassenotesbogen: ”Arbejdsspørgsmål om Årstiderne”, ”Månens faser og formørkelser”, ”Verdensbilleder 1 og 2”.
Desuden har vi set dokumentarfilmen ”Den bevægede jord” af Lars Becker-Larsen, der fortæller om verdensbilledets udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Atomer og lys

Forløb 4: Atomer og lys. Stikord til forløbet:
Atomers opbygning
Partikler
Bohrs atommodel
Stationære tilstande
Grundtilstand
Exciterede tilstande
Energiniveauer i hydrogen
Emission og absorption
Frekvensbetingelsen
Sammenhæng mellem fotonenergi og bølgelængde
Emissionsspektrum, kontinuert spektrum, absorptionsspektrum
Hvordan kvantefysik er anderledes end klassisk fysik (i hovedtræk)

Pensum er:
Siderne 120-123, 125-129, 131-135, 138-142 i FysikCbogen af Finn Elvekjær og Torben Benoni, 1. udgave, Systime 2005.
Følgende sider fra Klassenotesbogen: ”Opgaver om Bohrs atommodel”, ”Nyttige formler og konstanter”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kosmologi og repetition

Forløb 5: Kosmologi og repetition. Stikord til forløbet:
Kosmisk Zoom (fra atomkerne til galakse)
Big Bang
Hubbles lov
Det kosmologiske princip
Rødforskydning
Galaksers hastigheder
Den kosmiske baggrundsstråling
Modeller for Universets udvidelse

Forsøg:
Virtuel øvelse med Kosmisk Zoom.

Pensum er:
Siderne 148-152, 154-156, 159-161, 163-166 i FysikCbogen af Finn Elvekjær og Torben Benoni, 1. udgave, Systime 2005.
Følgende sider fra Klassenotesbogen: ”Hubbles lov og det kosmologiske princip”, ”Rødforskydning”, ”Kosmisk Zoom”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer