Holdet 2a SaB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) John Larsen, Maria Roug Winther
Hold 2024 SaB-a (1a SaB, 2a SaB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Social ulighed i Danmark og USA
Titel 2 Hvem har magten i Danmark?
Titel 3 De woke kvinder og de højreorienterede mænd
Titel 4 Velfærdsstaten
Titel 5 Kriminalitet
Titel 6 Kommunalvalg og velfærd
Titel 7 EU i krise? - migration og globalisering
Titel 8 Økonomi i forandring -

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Social ulighed i Danmark og USA

Vi har i forløbet arbejdet ud fra følgende problemstillinger:
- Hvad er social ulighed?
- Hvorfor opstår og fastholdes social ulighed?
- Hvordan er de nye ulighedsressourcer fordelt i den danske befolkning?
- Hvordan anskuer man ulighed ud fra forskellige ideologiske ståsteder?
- Hvordan ser det ud med den økonomiske ulighed i USA?
- Hvordan er de nye ulighedsressourcer fordelt i den amerikanske befolkning?
- Hvilken sammenhæng er der mellem den amerikanske drøm, velfærdssystemet i USA og den sociale ulighed i landet?
- Hvordan ser forskellige politiske partier på lighed og social ulighed?
- Hvad er de samfundsmæssige konsekvenser af social ulighed?
- Hvordan kan vi forklare forskellen i social og økonomisk ulighed i hhv. USA og Danmark?

I arbejdet med at besvare ovenstående problemstillinger, har følgende teori og begreber været inddraget i undervisningen:
- Ulighed og social ulighed
- Social arv og social mobilitet
- Lars Olsens ressourcebeholdere
- Bourdiues teori om social arv
- Gini-koefficient
- Den residuale og universelle velfærdsmodel
- Forskellige lighedsbegreber
- Sammenhængskraft og tillid

Forløbet dækker over følgende kernestof:
Sociologi
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik
- politiske ideologier

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- Komparativ metode

Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssigenproblemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvem har magten i Danmark?

Der er i forløbet blevet arbejdet med nedenstående problemstillinger:
- Hvad er demokrati?
- Er demokrati for alle?
- Hvordan bliver ny politik til, og hvem har indflydelse på lovgivningsprocessen?
- Hvilke rettigheder, pligter samt muligheder for at få indflydelse har man som borger i et demokrati?
- Hvilken rolle spiller medierne ift. den politiske meningsdannelse?
- Hvor stor indflydelse har EU på dansk lovgivning?
- Hvad er kendetegnende for forskellige former for magt?
- Hvordan ønsker de forskellige partier i Folketinget at påvirke det danske samfund?
- Hvad ligger til grund for partiernes adfærd?
- Hvad er kendetegnende for de forskellige partiers vælgere?

I arbejde med ovenstående problemstillinger er følgende teorier og begreber blevet inddraget i undervisningen:
- Demokratiformer
- Lovgivningsprocessen
- Lobbyisme
- Medborgerskab - herunder rettigheder og pligter
- Medialisering
- Spin - herunder priming og framing
- EU: forordninger og direktiver
- Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde
- Magtformer
- Fordelings- og værdipolitik
- Forskellige former for partier.
- Issue-ownership
- Downs teori om partiadfærd
- Kaare Strøms teori om partiadfærd
- Molins model om partiadfærd
- Minervamodellen

Eleverne har desuden deltaget i et fællesarrangement på skolen, hvor Lasse Soll Sunde, der fortalte om valget i Tyskland.

Kernestof der er dækket i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark

Der er i forløbet blevet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De woke kvinder og de højreorienterede mænd

Forløbets fokus har været at forstå den stigende polarisering/kløft mellem særligt unge kvinder og mænd, når det kommer til politiske holdninger. Vi har i forløbet således arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvordan adskiller kvinder og mænd sig fra hinanden i statistikkerne?
- Hvilke forventninger bliver pige- og drengebørn mødt med i familien, daginstitutionerne og skolen, og hvad kan være konsekvensen af denne kønssocialisering?
- Hvordan kan man forstå køn og kønsforskelle ud fra forskellige teorier om køn?
- Skyldes statistiske forskelle mellem kønnene strukturer i samfundet eller de enkelte aktørers ageren?
- Hvordan anskuer man køn og ligestilling ud fra forskellige politiske og ideologiske perspektiver?

I arbejdet med at belyse ovenstående problemstillinger har følgende teori og begreber været inddraget i undervisningen:
- Kønssocialisering
- Simone de Beauvoir teori om det andet køn og obektgørelse.
- Biologisk køn versus socialt køn
- Biologisk determinisme
- Judiths Butlers teori om performativt køn og heteronormativitet
- Henning Bechs teori om det valgfrie køn.
- Michael Kimmels teori om hhv. hegemonisk og marginaliseret maskulinitet
- Liberalfeminismen
- Kønskonservatisme
- Socialistisk feminisme
- Produktivt og reproduktivt arbejde
- Formel lighed, chance lighed og resultatlighed
- Aktør-struktur-debatten

Følgende kernestof er dækket i forløbet:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering

Politik
- politiske ideologier
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Der er i forløbet arbejdet med nedenstående faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstaten

Formål med forløbet:
I forløbet "Økonomi: Har vi råd til velfærd?" kommer eleverne igennem en række forskellige tilgange, hvor de gennemgår og øver centrale økonomiske begreber og teorier, som overordnet er blevet brugt til at diskutere velfærdsstatens tilstand samt om vi i Danmark har en velfærdsstat eller en konkurrencestat.

Primært kernestof:
Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Metode
- kvantitativ metode

Følgende begreber, og emner gennemgås samt anvendes til undersøgelse samt diskussion;
Definitioner af økonomi, Velstand vs. Velfærd, Ressourceknaphed, Marlows behovspyramide, Forskellige økonomier: markeds-, plan og blandingsøkonomi, Velfærdstrekanten, Velfærdsmodeller, Konkurrencestat, Økonomisk politik; finans-, penge-, og strukturpolitik.
Mikroøkonomi:
- Marked
- Varer og tjenesteydelser
- Udbud og efterspørgsel
- Prismekanisme
- Markedsligevægt

Makroøkonomi:
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturudsving
- De økonomiske mål


Varighed:  
Ca. 7 moduler af 90 minutter.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Pensum:
Primær litteratur:
- Kapitel 7 i 3.udgave, af Skov, O. B, Matthiesen, T. & Bjørnstrup, V., Forlaget Columbus 2022

Sekundær litteratur:
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-07-hver-ottende-har-ikke-raad-til-at-rejse-paa-ferie
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-12-02-krisen-rammer-boern-fra-fattige-familier-haardt-maa-undvaere-maaltider-og-medicin
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd
- https://www.altinget.dk/artikel/269067-overblik-her-er-hovedpunkterne-i-finansloven-for-2023
- https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
- https://www.dst.dk/da/
- https://nyheder.tv2.dk/2011-04-06-her-er-velfaerdsydelserne
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47605
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet

Forløb om Kriminalitet - fokus på sociologi + politik

Vigtige begreber og fokuspunkter: kriminalitetsteorier, baggrundsvariable, risikofaktorer, recidivitet, strafformer, offerteorier, retsfølelse, retspolitik.

LItteratur: Anne Okkel: Kriminalitet og Straf: Heraf: siderne 5-18; 20-25; 32-42; 48-60

Flemming Balslev: Kriminalitetsudviklingen: Side 1-8, pdf
Sune Qvortrup el al: Kriminalitet og Etniske minoriteter, heraf siderne 1-5.
Besøg i retten i Svendborg

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
̶
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger

- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
̶

formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
̶
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


Kernestof i forløbet:
Sociologi: social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Politik: politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd


Eleverne har udarbejdet synopsis i forbindelse med forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kommunalvalg og velfærd

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU i krise? - migration og globalisering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi i forandring -

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer