Holdet 2024 sa-m - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa-m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Svendborg Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Niels Becher Johannesen
Hold	2024 sa-m (1m sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløbet: Forskellige liv i Danmark
Titel 2	Politik, magt og meningsdannelse
Titel 3	Økonomi, velfærd og marginalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløbet: Forskellige liv i Danmark Formålet: I dette grundforløb (suppleret med 5 moduler efter studieretningsstart) gives en introduktion til de samfundsfaglige områder. Forskellige aspekter af livet i Danmark undersøges med fokus på identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund (samt en introduktion til det traditionelle samt moderne samfund). Eleverne tilegnede sig viden omkring Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse, formbarhed, potensering, ontologisering og subjektivisering, Pierre Bourdieus teori om habitus, felter og kapitaler (økonomisk, social og kulturel kapital), Anthony Giddens teori om aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet og udlejring af sociale relationer. Samt Ulrich Becks risikosamfund, valgbiografi samt institutionaliseret individualisering. Med kendskab til kvalitativ som kvantitativ metode samt viden om det senmoderne samfund samt ulighed gennemføres en selvstændig undersøgelse af nærområder, som analyseres i relation til forskelle i økonomi, boligforhold, fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud, uddannelse, alder og erhverv. Eleverne har præsenteret deres undersøgelser mundtligt og har aktivt integreret Minervamodellen, Conzoom og AE's klassesamfund. Gennem dette forløb har eleverne opnået viden om ulighed i økonomi og uddannelse i Danmark samt undersøgt forskellige ideologiske og politiske perspektiver. De har individuelt vurderet forskellige udsagn om fordelings- og værdipolitik og har diskuteret og forholdt sig til perspektiver og holdninger, der adskiller sig fra deres egne. Desuden har eleverne opnået en viden om de forskellige velfærdsmodeller samt den danske velfærdsstat, hvordan denne modul kan være medvirkende til forskellige liv i Danmark samt hvordan den danske velfærdsstat finansieres. Primært kernestof: Sociologi: - identitetsdannelse og socialisering - ligestilling mellem kønnene - sociale og kulturelle forskelle Økonomi: - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund Økonomi: - politiske ideologier Metode: - kvantitativ og kvalitativ metode Fagbegreber: - Identitetsdannelse i det senmoderne samfund - Socialisering - Normer og sanktioner - Livsstile og segmentering - Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund - Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse, formbarhed, potensering, ontologisering og subjektivisering - Pierre Bourdieus teori om habitus, felter og kapitaler (økonomisk, kulturel og social) - Kvalitativ og kvantitativ metode - Anthony Giddens teori om aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet og udlejring af sociale relationer - Ulrich Becks risikosamfund, valgbiografi samt institutionaliseret individualisering - Social og økonomiske ulighed i Danmark - Det danske klassesamfund anno 2024 - Politiske ideologier - socialismen, konservatismen og liberalismen - Rød og blå bloks syn på ulighed - De 3 velfærdsmodeller - Sociale ydelser Varighed: 15 moduler af 95 min Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber Materiale: (omfang = 85 sider) Primært materiale: Brøndum, P. & T. B. Hansen. Luk samfundet op, 3. udgave. Forlaget Columbus, s. 26-44, 63-88, 91-115 og 205-208 Supplerende materiale: - https://www.ae.dk/analyse/2021-04-i-det-rigeste-lokalomraade-tjener-de-fem-gange-mere-end-bunden - https://www.conzoom.dk/da/danmark/kort - https://luksamfundetop.dk/kapitel-4/debatfilm - https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis - https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47605 - Hvordan skal jeg som 15-årig kunne vide, hvad jeg vil beskæftige mig med resten af mit liv? \| Kristeligt Dagblad - https://www.dr.dk/levnu/tvaers/naar-det-hele-koger-over-hver-fjerde-unge-foeler-sig-stresset
Indhold	Kernestof: Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 3. udgave, Columbus; sider: 63-74, 77-88 Hvordan skal jeg som 15-årig kunne vide, hvad jeg vil beskæftige mig med resten af mit liv? Når det hele koger over: Hver fjerde unge føler sig stresset
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Politik, magt og meningsdannelse Forløbet beskrevet: I dette forløb har vi arbejdet med politik, magt og meningsdannelse ud fra forskellige perspektiver. Vi har arbejdet med demokrati i forskellige former (fra borgernært til på højeste internationale niveau) samt set på, om demokratiet er i krise. For at nå dertil, har vi arbejdet med: De klassiske ideologier samt deres forgreninger er bearbejdet ift. syn på individ, stat og marked. Partiernes er anskuet ud fra ideologierne, deres placering på fordelings- og værdiaksen. Deres adfærd er forklaret med Downs, Molins og Strøms modeller. Ligeledes er partityper og partiadfærd berørt Vi har arbejdet med det politiske system ud fra Eastons model og set på forskellige styreformer (autokrati, teokrati, demokrati), hvor demokratiet er diskuteret ud fra syn på den direkte og den repræsentative version. Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati er inddraget. Det danske politiske system og den parlamentariske styringskæde er blevet sammenlignet med det amerikanske præsidentielle system i forbindelse med det amerikanske valg. Magtformer er berørt samt valgsystemer og vælgertyper. Vi dykkede ned i, hvordan magt kan udøves på forskellige niveauer med fx Borgerforslag, besøg af lokale kommunalpolitikere samt ift. lovgivningsprocessen i Folketinget og EU´s betydning for det danske samfund. Ligeledes blev medborger og modborger inddraget i arbejdet med rettigheder og pligter i et samfund. Slutteligt havde vi fokus på mediernes rolle i det demokratiske system som ”vagt-, jagt-, hyrde- og redningshund”, samt danskernes brug af gamle og nye medier Faglige begreber: - Styreformer - Forskellige definitioner af demokrati - Demokratiformer - Demokratiopfattelser - Hvad er politik - Magtens tredeling - Den parlamentariske styringskæde - Politiske systemer - Kernevælger og marginalvælgere - Lovgivningsprocessen - De 3 klassiske ideologier - De ideologiske forgreninger - Fordelingspolitik og værdipolitik - Partiadfærd - Politisk deltagelse - Statsborger, medborger og modborger - Rettigheder og pligter - Er demokratiet i krise? - Mediernes rolle i meningsdannelsen Varighed: 12 moduler Kernestof: Sociologi - sociale og kulturelle forskelle. Politik - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. Økonomi - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund Metode - kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige mål: Eleverne skal kunne: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Materiale: (omfang = 81 sider) Primært materiale: Brøndum, Peter, m.fl.: Luk samfundet op. Columbus, 2017, 3. udgave. s. 108-173 Supplerende materiale: www.borgerforslag.dk https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2025/ Med et år til kommunalvalget: Mange partier har svært ved at finde kandidater \| Politik \| DR https://www.dr.dk/mitliv/burkhard-efter-35-aar-i-danmark-jeg-forstaar-ikke-det-skal-vaere-saa-svaert-blive-dansk#!/ https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2022/status-de-nye-medier-overhaler-de-gamle https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-er-danmark-klar-til-trump_501088 https://politiken.dk/kultur/medier/art10294803/DR-l%C3%A6gger-nu-officielt-afstand-til-st%C3%A6rkt-kritiseret-dokumentar-om-Gr%C3%B8nland
Indhold	Kernestof: Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 3. udgave, Columbus; sider: 108-154, 159-171 Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2025 Med et år til kommunalvalget: Mange partier har svært ved at finde kandidater Burkhard efter 35 år i Danmark: Jeg forstår ikke, det skal være så svært at blive 'dansk' Samfundsstatistik 2021, Columbus; sider: 154-158, 171-173 STATUS: De nye medier overhaler de gamle DRTV - Debatten: Er Danmark klar til Trump? DR lægger nu officielt afstand til stærkt kritiseret dokumentar om Grønland
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi, velfærd og marginalisering Forløbet beskrevet: I forløbet "Økonomi, velfærd og marginalisering?" kommer eleverne omkring centrale økonomiske begreber og teorier, som overordnet skal bruges til at diskutere velfærdsstatens tilstand, samt om vi i Danmark har en velfærdsstat eller en konkurrencestat og hvilke udfordringer (klemmer) denne model står overfor. Desuden har vi arbejdet med, problematikkerne forbundet med, at indvandrere og efterkommere er marginaliserede på arbejdsmarkedet samt at kvinder oplever en økonomisk skævvridning ift. mænd målt på fx løn og pension. Faglige begreber: Definitioner af økonomi Velstand vs. velfærd Ressourceknaphed Marlows behovspyramide Forskellige økonomier: markeds-, plan og blandingsøkonomi Den danske model Velfærdstrekanten Velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative) Konkurrencestat Velfærdsstatens udfordringer og løsninger derpå Mikroøkonomi: - Marked - Varer og tjenesteydelser - Udbud og efterspørgsel - Prismekanisme - Markedsligevægt Makroøkonomi: - Det økonomiske kredsløb - Konjunkturudsving - De økonomiske mål (vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet) - Økonomisk politik; finans-, penge-, og strukturpolitik. - Honneths anerkendelsesteori - Rosas teori om accelerationssamfundet - National identitet og sammenhængskraft - Integrationsformer (pluralistisk, assimilation, segregation) - Identitetsformer (ren, bindestregs og kreolsk) - ligestilling ift. arbejdsmarked, løn og pension Kernestof: Politik - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng Økonomi - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Metode - kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige mål: Eleverne skal kunne: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Varighed: 13 moduler Materiale: (omfang = 84 sider) Primært materiale: Brøndum, Peter, m.fl.: Luk samfundet op. Columbus, 2017, 3. udgave. s. 20-21, 174-220 Bjørnstrup, Victor, m.fl.: Samf på B. Columbus, 2019, 2. udg. s. 38-43 Sekundært materiale: https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art5992524/P%C3%A6dagoger-Fattige-b%C3%B8rn-kommer-uden-flyverdragt-regnt%C3%B8j-og-madpakke https://www.ae.dk/debatindlaeg/2024-09-danmarkshistorisk-opsving-har-givet-chancen-til-dem-paa-kanten-nu-skal-vi https://www.altinget.dk/artikel/historiker-den-danske-velfaerdsmodel-er-afgoerende-for-vores-nationale-sammenhaengskraft https://www.ae.dk/analyse/2022-01-beskaeftigelsen-for-ikke-vestlige-indvandrere-slaar-ny-rekord https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2023/13-opdeling-i-a-og-b-hold-truer-danskerne-forventer-at-koebe-sig-til-velfaerden https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-05-03-34-aarig-arbejder-en-dag-om-ugen-vores-arbejdsliv-er-roden-til-alt-ondt https://www.information.dk/indland/2020/12/indvandrere-diskrimineret-paa-arbejdsmarkedet-gaar-samfundsoekonomien https://www.altinget.dk/etik/artikel/svend-brinkmann-samfundet-risikerer-at-koere-ud-over-kanten-hvis-ikke-vi-saetter-tempoet-ned https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-02-27-stor-loenforskel-mellem-maend-og-kvinder-findes-primaert-blandt https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/jo-flere-boern-des-stoerre-ulighed-mellem-fars-og-mors-pension/ https://gron.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/debatfilm/
Indhold	Kernestof: Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 3. udgave, Columbus; sider: 44-53, 174-220 Pædagoger: Fattige børn kommer uden flyverdragt, regntøj og madpakke Danmarkshistorisk opsving har givet chancen til dem på kanten. Nu skal vi holde fast. Historiker: Den danske velfærdsmodel er afgørende for vores nationale sammenhængskraft - Altinget Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere slår ny rekord Opdeling i A- og B-hold truer: Danskerne forventer at købe sig til velfærden Artikel: Vores arbejdsliv er roden til alt ondt Indvandrere bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet. Og det går ud over samfundsøkonomien Skov, Matthiesen og Bjørnstrup: Samf på B, 3. udgave, Columbus; sider: 38-43 Samf på B, Rosa, s. 38-43.pdf
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb