Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Svendborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
Lærer(e)
|
Betina Vrist Skarby
|
Hold
|
2024 1g bk1 (1g bk1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Portræt - grundforløb
Forløbet har til formål at introducere eleverne til kunstneriske strategier, formalanalytiske begreber (primært komposition, farve og rum) og begreber indenfor portrætgenren som fx iscenesættelse og selviscenesættelse, samt forskellige typer portræt. Eleverne har også fået indblik i indholdsanalysen. Af de kunstneriske strategier har vi haft fokus på naturalisme, ekspressionisme, kubisme og surrealisme.
Materialer:
- Handout med uddrag om portræt fra: www.denstoredanske.dk, ”Portrætter” af Lise Svanholm, Nørhaven Bogtrykkeri, 1984, ”Temaer i Kunsten”, Jonas Wolter, det ny forlag, 2013
- Handout om iscenesættelse med uddrag fra: ”Billedkunstbogen – Form, indhold og kontekst” af Katrine Charlotte Busk, 2. udgave, 2019, (e-bog), ”Figuration” af Søren Elgaard og Jørgen Eriksen, 2019, ”Temaer i kunsten 2 – Grundbog til billedkunst” af Jonas Wolter, 2018
- Om kunstneriske strategier: Katrine Charlotte Busk, Billedkunstbogen, Forlaget Columbus, Kap. 1.2 + tidlinjen.
- TV: Danmarks næste portrætmaler: https://www.dr.dk/tv/se/danmarks-bedste-portraetmaler/danmarks-bedste-portraetmaler-3/danmarks-bedste-portraetmaler-4-6
- Om indholdsanalyse: ”Temaer i Kunsten”, Jonas Wolter, det ny forlag, 2013
- Lærerproducerede ppt. med portrætter
Praktiske øvelser:
- Blindtegninger (strategi og farve)
- Selvportrætter til forskellige situationer - foto (iscenesættelse)
- Fotoøvelse om rumskabende virkemidler
- Miniøvelse med kunstneriske strategier (frugt)
- Selvportræt efter selvvalgt kunstnerisk strategi med tanke på farve og komposition (og delvist rum)
Faglige mål
- eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
- forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
- forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk
- anvende fagterminologi
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Krop og køn
Forløbet har handlet om kroppens udseende, udtryk og betydning i udvalgte perioder og stilarter. Forløbet har været tredelt, og de tre områder er: klassisk krop, abstrakt krop og samtidskrop.
Underforløbet om klassisk krop har haft renæssancekroppen som omdrejningspunkt, og eleverne har stiftet bekendtskab med renæssancens karakteristika med særligt fokus på de klassiske skønhedsidealer, herunder det idealnaturalistiske udtryk. Eleverne har arbejdet med forskellen på ”ideal” og ”realistisk”, og de har lavet skulpturanalyse, men fokus på formanalyse, Michelangelos ”David” og Polyklets ”Spydbæreren”, og de har selv skullet udforme en mimetisk kropsskulptur i rødler, hvor de har skullet overveje realistiske og idealistiske mål.
Underforløbet om abstrakt krop har haft surrealismens karakteristika som fokus. ”Abstrakt” har her været forstået som modsætningen til den ikke mimetiske gengivet krop, men eleverne er også opmærksomme på, abstraktion er relativt.
Eleverne har arbejdet med værker af Dalí og lavet en form- og indholdsanalyse af ”The Great Mastubator”. Derefter har eleverne arbejdet med kunstneren Rita Kern og et udvalg af hendes værker, og eleverne har lavet forsøg med de surrealistiske metoder: automattegning og execuitise corpse.
I underforløbet om samtidskrop har fokusset været samtidskunstens karakteristika, herunder nye genrer som performances og installationer, og eleverne har afslutningsvist lavet et stort kropskort (med udgangspunkt i excuisite corpse-metoden), hvor de har skullet demonstrere. De har yderligere arbejdet med kønnede blikke i collage.
Kernestof:
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
- visuelle værker, fænomener og kulturer med følgende spredning:
- o før og efter 1800 og fra de seneste 10 år, med hovedvægt på sidstnævnte periode
- o forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
- o danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
- elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
Faglige mål:
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
- forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk
- anvende fagterminologi
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Praktiske øvelser:
- Lerskulptur af egen krop
- Mini-exquisite corpse (selskabsleg) - tegning
- Øvelse i abstraktion inspireret af Rita Kernn-Larsen
- Collage med fokus på kønnede blikke
- Gruppeprojekt med kropskort inspireret af Exquisite Corpse principperne.
Materialer:
- Klassisk æstetik, s. 147-160 i ”TAP” (Porse og Andersen)
- Om surrealisme i ”Billedkunstbogen” (Busk), 2024 (2 sider) + kap. 4.3 om Det grimmes æstetik.
- Kunstneren Kathrine Ærtebjerg fra ”Kvinder i kunsthistorien” (4 sider)
- Handout om kønnede blikke og "nude/naked" (sammendrag fra Rune Gades ”Kønnet i kroppen i kunsten”, 2005 og Kunstens Stemmer, Lise Mark, Systime: https://kunstensstemmer.systime.dk/index.php?id=155)
- "Om Rhyth 0" af Marina Abramovic: https://www.youtube.com/watch?v=kijKz3JzoD4
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Natur
I dette forløb har fokus været på forskellige opfattelser af natur i kunsten. Vi har både været omkring det traditionelle landskabsmaleri, hvor der især har været fokus på landskabets udvikling fra baggrund til primært motiv. Særlig fokus har været på romantikken og impressionismen, og de formelle virkemidler som rum, lys, komposition og farve. Som en alternativ øvelse har vi prøvet kræfter med et landskabsværk i cyantopi, hvor der er arbejdet med både traditionelle landskaber og blomster, grene osv. fundet i naturen. Derefter er vi dykket ned i konceptkunsten i form af landart og installation, hvor beskueren og materialerne også får en større rolle, inden vi til sidst har arbejdet med fænomenologien inden for arkitekturens samspil med naturen/omgivelserne. I både konceptkunsten og arbejdet med fænomenologi har vi arbejdet med sansernes rolle i kunsten. I arkitekturarbejdet har vi haft særligt fokus på modernismen (især Frank Lloyd Wrights Falling Water) og samtidsarkitekturens mere dekonstruktivistiske og organiske former.
Materialer:
- Temaer i kunsten, Jonas Wolter, s. 19-26 (om landskabet)
- Billedkunstbogen, Kathrine Busk, tidslinjen (om romantikken og guldalderen) + kap. 5a-c om installation.
- Naturen i kunsten, ARoS: https://www.aros.dk/da/formidling/aros-online/naturen-i-kunsten-og-vice-versa/
- Info om landart (pdf): Teorien om Landart, kap. 1
- Dansk Arkitekturcenter, om fænomenologi: https://dac.dk/viden/artikler/faenomenologi/
- Handout om modernistisk arkietktur fra følgende kilder: https://dac.dk/viden/artikler/modernismen/ + Billedkunstbogen, Katrine Charlotte Busk, Forlaget Columbus (tidslinje + kap. 6.1)
- Handout om samtidsarkitektur (dekonstruktivisme og blobitektur), fra følgende kilder: Billedkunstbogen, Katrine Charlotte Busk, Forlaget Columbus (tidslinje) + https://en.wikipedia.org/wiki/Blobitecture + https://architecturenow.co.nz/articles/10-best-examples-of-blobitecture-named/
- Om Falling Water: https://www.youtube.com/watch?v=qvQZbC1OOZc&t=88s (dokumentar)
+ Lærerproducerede ppts med værker.
Praktiske øvelser:
- Impressionistisk landskab med akvarel
- To landskabsværker med cyantopi
- Landart-værk (gruppeopgave)
- Tre dekonstruktivistiske pavilloner i Liebeskind-stil med forskellig beklædning afprøvet i forskellige omgivelser (gruppeopgave)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Projekt - Grønland + opsummering
Eksamensprojektet har handlet om det grønlandsk-danske forhold, og eleverne har arbejdet med problemstillingen: Hvordan kan kunst være med til at udfordre og/eller ændre en forestilling om det dansk-grønlandske forhold?
Eleverne er blevet præsenteret for underområderne (kun til inspiration).
Underområde 1: Den ældre grønlandske kunstarv – i et nyt perspektiv?
Underområde 2: Den danske uvidenhed
Underområde 3: Et nyt Rigsfællesskab?
Eleverne har læst og er blevet undervist i postkolonialisme, som er projektets centrale teori. Projektets reelle arbejdstid er seks moduler, inkl. research.
Eleverne har set på værker og fået inspiration fra:
Aron fra Kangeq
Hans Lynge
Ivínguak’ Stork Høegh
Emanuel A. Petersen
Gukki Nuka
Julie Edel Hardenberg
Gudrun Hasle
Eleverne har afleveret emnekontrakt og afleveret en endelig eksamensprojektbeskrivelse.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64166106633",
"T": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64166106633",
"H": "/lectio/477/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64166106633"
}