Holdet 2024 sa-u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Martin Meinike Madsen
Hold 2024 sa-u (1u sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociologi del I: Forskellige liv i Danmark
Titel 2 Sociologi del II: Samfund, individ og identitet
Titel 3 Farvelfærd
Titel 4 Politik og demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociologi del I: Forskellige liv i Danmark

Formålet:
I dette grundforløb har eleverne fået en introduktion til de samfundsfaglige discipliner.
Forskellige aspekter af livet i Danmark undersøges med fokus på identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund (samt en introduktion til det traditionelle samt moderne samfund).
I forløbet har vi haft fokus på tilegnelse af viden og brug af fa Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse, formbarhed, potensering, ontologisering og subjektivisering, Pierre Bourdieus teori om habitus, felter og kapitaler (økonomisk, social og kulturel kapital). Samt Anthony Giddens teori om aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet og udlejring af sociale relationer.
De har opnået viden om socialisering (primær, sekundær og dobbelt) vha. Sommerfuglemodellen (dobbeltsocialiseringsmodellen), hvordan indlæringen af normer og værdier sker i et samfund, herunder forskellen på formelle og uformelle normer, formelle og uformelle sanktioner og social kontrol
Med kendskab til kvalitativ som kvantitativ metode, viden om det senmoderne samfund samt ulighed, gennemføres en selvstændig undersøgelse af nærområder, som analyseres i relation til forskelle i økonomi, boligforhold, fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud, uddannelse, alder og erhverv. Eleverne har præsenteret deres undersøgelser mundtligt og har aktivt integreret Minervamodellen, Conzoom og AE's klassesamfund.

Gennem forløbet har eleverne opnået viden om ulighed i økonomi, geografi og uddannelse i Danmark, social mobilitet, samt undersøgt forskellige ideologiske og politiske perspektiver. Eleverne har opnået en viden om de forskellige velfærdsmodeller samt den danske velfærdsstat, herunder hvordan denne kan være medvirkende til, at påvirke forskellige liv i Danmark samt en kort berøring af, hvordan den danske velfærdsstat finansieres.


Vi har arbejdet med følgende faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger,
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


De er belyst ved hjælp af nedenstående kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle.

Politik
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  ligestilling mellem kønnene.

Økonomi
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode



Forløbet har haft et omfang der svarer til  20 % af det samlede omfang








Læst stof:

Peter Brøndum & Thor Hansen: "Luk samfundet op." Columbus, 2018. s. 93-98.docx
Samfundsfaglig metode - Luk samfundet op 4. udgave.docx
www.conzoom.dk
Peter Brøndum & Thor Hansen: "Luk samfundet op" Columbus, 2017. 2. udg. s. 74-77.docx
EXPLAINER: Hooligans får en form for ‘high’ når de går ind i et slagsmål
Peter Brøndum, Thor Banke Hansen:"Luk samfundet op! 3. udg. Columbus, 2017. s. 98-107.pdf
DR1: En syg forskel. afsnit 1." 23-5-2016 (42 min.)
Peter Brøndum & Thor Hansen: "Luk samfundet op!" 3. udg. Columbus, 2017. s. 108-115.pdf
Peter Brøndum & Thor Hansen: "Luk samfundet op!" 3. udg. Columbus, 2017. s. 205-208.pdf
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociologi del II: Samfund, individ og identitet

Forløbet har bygget videre på grundforløbet, og vi har haft fokus på forholdet mellem individ og samfund, herunder hvilken rolle identitet spiller, hvor vi har arbejdet med den personlige identitet samt sociale-, gruppe- og kønsidentiteter. Vi har bl.a. arbejdet med ligestilling og nogle de ligestillingsproblematikker, der er i det danske samfund. Vi har endvidere arbejdet med nationalt identitet, indvandring og integration samt identitetsskabelsen via sociale medier.



Fokus har været på:
Ligestilling, kønsulighed i løn, kønsopdelte arbejdsmarked og hjemmet.
Identitet, jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet.
Socialgrupper, primær- og sekundærgrupper, formelle og uformelle grupper samt referencegrupper.
Kulturbegrebet, normer, værdier og færdigheder forbundet med kulturer. Herunder hvad er dansk kultur, hvilke symboler, helte, ritualer og værdier vi har i Danmark mhp. en forståelse af en national identitet.
Identitetstyper, Den rene-, bindestregsidentitet og den kreolske identitet.
Indvandring, integration, integrationsteorier: assimilation, segregation og pluralistisk integration.
Axel Honneths teori om anerkendelse i de tre sfærer er blevet anvendt ift. forskellige identitetsformer og behovet for anerkendelse.
Sammenhængskraft i et samfund og er den truet i Danmark.
Benedict Andersons teori forestillede fællesskaber.
Identitetsskabelsen via sociale medier, bl.a. vha. af Erving Goffmans teori om frontstage og backstage, hvilke sociale medier forskellige generationer anvender.


Vi har arbejdet med følgende faglige mål:

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af  globale forhold
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


De er belyst ved hjælp af nedenstående kernestof:

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle.

Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.



Forløbet har haft et omfang der svarer til  25 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Farvelfærd

I dette forløb har vi arbejdet med de grundlæggende økonomiske teorier, begreber og politiker, velfærdsmodeller med særlig fokus på den universelle, velfærdsstatens klemmer og løsningsstrategier.


Vi har haft fokus på:
Hvad er økonomi
Mikroøkonomi: marked, varer og tjenesteydelser, udbud og efterspørgsel, prismekanisme (fastsættelse af priser) og markedsligevægt
Makroøkonomi: Det økonomiske kredsløb, konjunkturer og konjunkturudsving.
De samfundsøkonomiske mål (vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet) og målkonflikter.
Økonomisk politik: finans og pengepolitik, hvor vægten har været på finanspolitik, kontraktiv og ekspansiv, samt hvordan og hvornår de anvendes ift. konjunkturcykler.
Det økonomiske kredsløb.
Strukturpolitik, stramnings- og udvidelsesstrategi, herunder reformer der øger arbejdsudbuddet.
Arbejdsløshed og typer af arbejdsløshed.
Hvad er en velfærdsstat, herunder dens funktioner, velstand vs. velfærd.
Erik Allards velfærdsbehov
Politiske reformer
Rets-, skøns- og forsikringsprincipper
Velfærdsmodeller: Residual, selektiv, og den universelle, herunder forskelle og evt. ligheder. Velfærdstrekanten: stat, marked og civilsamfund.
Velfærdsstatens udfordringer. Interne udfordringer i form af bl.a. demografi, forsørgerbyrde og individualisering og forventningspres. Eksterne udfordringer i form af bl.a. øko. globalisering og indvandring/flygtninge.
Løsninger på velfærdsstatens udfordringer, herunder forskellige ideologiske tilgange til løsninger.
Finansieringen af velfærdsstaten, ressourceknaphed, det progressive skattesystem,



Vi har arbejdet med følgende faglige mål:

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


De er belyst ved hjælp af nedenstående kernestof:

Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng


Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Metode
̶ kvantitativ metode.



Forløbet har haft et omfang der svarer til  25 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Politik og demokrati

I dette forløb har vi arbejdet med ideologier, politik, magt og meningsdannelse ud fra forskellige perspektiver.
De klassiske ideologier samt deres forgreninger er bearbejdet ift. syn på individ, stat og marked. Partiernes er anskuet ud fra ideologierne, deres placering på fordelings- og værdiaksen. Deres adfærd er forklaret med Downs og Molins modeller.
Vi har arbejdet med det politiske system ud fra Eastons model og set på den demokratiske styreformer og i forlængelse heraf været kort omkring andre styreformer (autokrati, teokrati, demokrati). VI har arbejdet med forskellen på direkte og repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati er inddraget.
Det danske politiske system og den parlamentariske styringskæde er blevet sammenlignet med det amerikanske præsidentielle system.
Magtformer er berørt samt valgsystemer og vælgertyper.
Folketinget og EU´s betydning for det danske samfund, hvor vi dykkede ned i, hvordan og i hvilket omfang EU-direktiver og forordninger påvirker det danske samfund. Ligeledes blev medborger og modborger inddraget i arbejdet med rettigheder og pligter i et samfund.
Slutteligt havde vi fokus på mediernes rolle i det demokratiske system i forhold til den politiske dagsorden, hvordan borger, politikere og medier anvender medierne, både de traditionelle medier, men fokus var især på de sociale medier.



Der har været fokus har været på:
Hvad er en ideologi? De tre klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme, samt de ideologiske forgreninger, social- og neoliberalisme, social- og neokonservatisme og socialdemokratisme.
Partierne i Folketinget: Mandater, regering, støtteparti, opposition.
Parlamentarisme (positiv og negativ)
Højreorienteret- venstreorienteret Ny og gammel politik. Nye skillelinjer: Partiernes placering på værdi- og fordelingspolitisk akse.
Hvad vil det sige at have et demokrati?
Eastons model
Magtens tredeling
Lovgivningsprocessen i DK og den parlamentariske styringskæde.
Friheder, rettigheder, menneskerettigheder og pligter.
Statsborger, medborger og modborger
Demokratiformer, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati.
Folketinget, vælgerne, medierne, interesseorganisationer.
Vælgertyper,  kernevælger og marginalvælger.
Partier og partiadfærd, Molins og Downs model.
Tillid til demokratiet vs. tillid til politikere.
Hvordan opnår borgerne politisk indflydelse, partimedlemskab, interesseorganisationer, politiske aktiviteter.
Valgmåder, forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
Magtbegrebet.
Hvem har magten i DK?
Mediernes rolle og mulighed for at sætte den politiske dagsorden.
Spin og medialisering.




Vi har arbejdet med følgende faglige mål:

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


De er belyst ved hjælp af nedenstående kernestof:

Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
̶ kvalitativ metode.



Forløbet har haft et omfang der svarer til  29 % af det samlede omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer