Holdet 2024 sa-x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Julie Friis Lægaard
Hold 2024 sa-x (1x sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Forskellige liv i Danmark
Titel 2 Forløb#2 Demokrati og magt i Danmark
Titel 3 Forløb#3 Økonomi og klimakrise
Titel 4 Forløb#4 Forbrydelse og straf

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Forskellige liv i Danmark

Formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne kan anvende begreber som livsstile, kapitaler, ideologier, kulturel frisættelse m.fl. til at redegøre for og forklare, hvordan og hvorfor vi er forskellige, og hvorfor vi har forskellige værdier, holdninger og levevilkår. De får desuden kendskab til og erfaring med samfundsfaglige metoder, når de med både kvalitativ og kvantitativ metode skal undersøge det lokalområde, hvor de selv kommer fra. Herudover bliver de bekendt med forskellige velfærdsmodeller, kan koble dem til politiske ideologier samt diskutere konsekvenserne af de forskellige modeller. Endvidere er formålet med grundforløbet at give eleverne en introduktion samfundsfag, herunder hvad faget indebærer i forhold til indhold, materialer, metoder, arbejdsformer m.v.


Fokuspunkter:
- Hvordan bliver man til den, man er? (primær  og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, normer og sanktioner)
- Hvad er en livsstil? (Minervamodellen)
- Hvad påvirker vores livsstil og levevilkår? (Bourdieu: Habitus, kapitaler, felt)
- Hvad kendetegner identitetsdannelsen i det senmoderne samfund? (Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering)
- Hvad er social arv og social mobilitet?
- Hvad er en mønsterbryder?
- Er der ulighed i Danmark? (socialklasser)
- Hvad kendetegner de klassiske ideologier? (socialisme, konservatisme og liberalisme)
- Hvad kendtegner de tre velfærdsmodeller? (den universelle, den resiudale og den korporative)
- Hvad betyder velfærdsmodellerne for uligheden?
- Hvad er samfundsfaglig metode? (kvalitativ og kvantitativ metode, empiri og teori)


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof:
- Socialisering og identitetsdannelse
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Velfærdsprincipper
- Kvalitativ og kvantitativ metode


Primær litteratur:
- Brøndum, P. & T. B. Hansen. (2017), Luk samfundet op! (3. udgave), s. 26-28, 74-77, 93-98, 101-115, 205-208


Sekundær litteratur
- Test: https://kantargallup.dk/Kompas2020.php
- Musikvideo: "Havnen" af Jokeren. https://www.youtube.com/watch?v=NpkXu-qd5Rs
- Artikel: https://www.ae.dk/analyse/2021-04-i-det-rigeste-lokalomraade-tjener-de-fem-gange-mere-end-bunden
- Hjemmeside: www.conzoom.dk
- Hjemmeside: https://imgflip.com/memegenerator
- Figurer om ulighed og socialarv i Danmark. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Udvalgte partifilm: https://gron.luksamfundetop.dk/5/kapitel-5/partifilm/fattigdom-og-ulighed/
- Artikel: https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis
- Figur: Det offentliges udgifter, 2016. Danmarks Statistik.
- Figur: Udviklingen i udgifter til sociale ydelser fra 2018 til 2022, https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47605
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Demokrati og magt i Danmark

Indhold og formål:
I forløbet arbejder vi med at øge elevernes indsigt i en række forhold, der knytter sig til fagområdet politik med fokus på det danske politiske system. Formålet er at eleverne får et bredt og grundlæggende kendskab til det danske demokrati og deres egne muligheder for at deltage i demokratiet.


Fokuspunkter:
- Hvad er et (godt) demokrati? (Liberalt, direkte, repræsentativt, konkurrence, deltagelse)
- Hvad er medborgerskab? Og modborgerskab?
- Hvilke ideologier er de danske partier rundet af?
- Hvad er fordelings- og værdipolitik? Og hvad kendetegner de venstreorienterede og de højreorienterede?
- Hvad er de grundlæggende principper i demokratiet? (den parlamentariske styringskæde)
- Hvordan kan vi forklare vælgeres adfærd? (kernevælger, marginalvælger, issue-voting, Downs model, nærheds- og retningsprincip)
- Hvordan kan vi forklare partiers adfærd? (Molins model)
- Hvad er magtens tredeling? (lovgivende, udøvende og dømmende magt)
- Hvilke andre aktører har indflydelse på dansk politik? (medier, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, internationale organisationer)
- Hvordan bliver danske love til? (lovgivningsprocessen)
- Hvad er et borgerforslag?
- Hvilke udfordringer har det danske demokrati?


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof i fokus:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund herunder ligestilling mellem kønnene


Primær litteratur:
- Brøndum, Peter & Marie Berg Carlsen. 2024. Vores samfund. København: Forlaget Columbus, s. 115-119, 120-124, 127-146, 158-166.


Supplerende litteratur:
- Statistikker fra V-Dem Institute Democracy Report 2022
- Meningsmåling og vælgervandringer: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- Artikel: SF-formand er klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat, TV2 10. marts 2024, https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-10-sf-formand-er-klar-til-at-oege-forsvarsudgifter-og-se-paa-ny-krigsskat
- Video: Fra ide til lov, https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
- Oversigt over borgerforslag: https://www.borgerforslag.dk
- Mandatfordeling i Folketinget: https://www.ft.dk/da/medlemmer/mandatfordelingen-manuel
- Dokumentar (uddrag): Prins Christian - en kongelig rejse, DR, https://www.dr.dk/drtv/program/prins-christian-_-en-kongelig-rejse_414212
- Oversigt over ministre i regeringen: https://regeringen.dk
- Video (uddrag): https://www.dr.dk/drtv/se/taet-paa-sandheden_-over-til-nabokonen_434417 (00:00-04:35)
- Statsministerens nytårstale: https://www.dr.dk/drtv/episode/statsministerens-nytaarstale_496088
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Økonomi og klimakrise

Formål: I dette forløb arbejder vi med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I forløbet bliver eleverne introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.
Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.
I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne med afsæt i et undervisningsmateriale udviklet af den svenske naturbeskyttelsesforening forestille sig en fossilfri fremtid og diskutere de forandringsmekanismer, der kan bidrage til at skabe et grønnere samfund. Dette bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet og bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.


Fokuspunkter:
- Hvordan hænger økonomi og klimakrise sammen? (forbrug, produktion, ressourcer, forurening)
- Hvad er økonomi?
- Hvordan hænger økonomien sammen? (det økonomiske kredsløb)
- Hvordan fungerer prisdannelsen? (udbud, efterspørgsel, markedsmekanismen)
- Hvad driver os som økonomiske individer? (betalingsvillighed, offeromkostninger og homo economicus)
- Hvad er negative eksternaliteter? Og hvordan kan vi håndtere dem? (fx via afgifter)
- Hvad er god økonomi, og hvordan går det i dansk økonomi? (de økonomiske mål)
- Hvad er økonomisk politik? (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik)
- Har vi råd til både klima tilpasning og velfærd? (kort om den universelle velfærdsstat og dens udfordringer)
- Hvilke veje er der til et mere bæredygtigt samfund, og hvordan kan fremtiden se ud?


Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode


Primær litteratur:
- Brøndum, Peter & Marie Berg Carlsen. 2024. Vores samfund. København: Forlaget Columbus, s. 60-65, 173-75, 178-184, 186-189, 190-197, 201-207, 211-212, 212-220 (eleverne har i grupper læst om én af de tre tilgange til klimatilpasning og præsenteret i matrixgrupper)


Sekundær litteratur:
- Artikel (uddrag): Fosgrau, Signe S. 2023. "Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner". I: Berlingske, Sektion 1. 23. maj 2023.
- Figurer om danskernes klimaholdninger og -vaner. Fra Danmarks Statistik, Concito og DR.
- Instruktionsvideo: "Hvordan fungerer markedet?". https://luksamfundetop.dk/film/instruktionsvideoer-kapitel-8
- Artikel (uddrag): https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-08-01-stort-prishop-nu-skal-klimaomkostningerne-betales-i-2000-tyske-supermarkeder
- Tabel: ”Jeg er bekymret for, at klimapolitikken vil føre til tab af arbejdspladser og forringede levevilkår”. I Valgundersøgelsen (2022).
- Tegneserie: Anders And - skillinger fra skyerne
- Video (uddrag): https://www.youtube.com/watch?v=-II__Mbg7Cs (03:15-07:55)
- Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-er-co2-afgiften-paa-dansk-landbrug-en-realitet-det-betyder-den-din-indkoebstur
- Figur: "BNP (kædede værdier), beskæftigede personer samt præsterede timer, sæsonkorrigeret". Danmarks statistik. 2020.
- Figur: "Formålsfordeling af de offentlige udgifter". Danmarks Statistik (2023)
- Artikel: https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/rv-investeringer-i-velfaerd-og-klima-gaar-haand-i-haand-med-skattelettelser
- Artikel (uddrag): https://www.information.dk/debat/2023/10/raad-fremtidens-velfaerd-arbejder-mindre
- Virtuelt fremtidsmuseum: https://www.naturskyddsforeningen.se/skola/beyond-the-fossil-era/#museum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Forbrydelse og straf

Formål: Vi arbejder med forskellige perspektiver på kriminalitet i Danmark - primært ud fra en sociologisk vinkel, men vi inddrager også økonomiske og politiske aspekter. Formålet er, at eleverne arbejder indgående med en samfundsfaglig problemstilling fra flere forskellige perspektiver og bliver i stand til at redegøre for, undersøge og diskutere både omfang, årsager og konsekvenser i forhold til kriminalitet.


Centrale spørgsmål, som vi gerne vil besvare:
- Hvad er kriminalitet?
- Hvor meget kriminalitet er der i Danmark, og hvordan har udviklingen været?
- Hvordan måler vi kriminalitet? Og hvad er mørketal?
- Hvorfor bliver man kriminel? (kontrolteori, motivationsteori og kulturteori)
- Hvem bliver kriminel? Hvilken sammenhæng er der med baggrundsfaktorer som fx køn, alder, socialbaggrund og etnicitet?
- Hvordan er det danske retssystem bygget op?
- Hvordan straffer vi? (former for straf)
- Hvorfor straffer vi? (formål med straf)
- Virker det at straffe? Hvad er recidivitet?
- Hvad mener partierne om kriminalitet? Hvad er deres retspolitik? Hvordan hænger den sammen med deres ideologiske afsæt?
- Hvad koster kriminalitet for samfundet? Hvorfor er det et problem for vores økonomi?
- Hvad skal vi gøre for at undgå eller reducere kriminalitet?


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske partier og politiske ideologier
- Økonomiske mål (kort repetition)


Primær litteratur:
- Bjørnstrup, V., T. Matthiesen og O. B. Skov (2018). Fra drengestreger til bandekrig - perspektiver på kriminalitet. København: Forlaget Columbus, s. 11-18, 20-25, 67-72, 74-76.
- Smith, Eva (2012). Kriminalitet og retfærdighed. København: Forlaget Columbus, s. 85-88.
- Uddrag fra hjemmesiden: https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-3/ (eleverne har læst om Byretten, Landsret og Højesteret)
- Ravnkilde, Lise (2012). 3.1 Straf og etik + 3.2 Formålet med at straffe + 3.3 De forskellige typer straf. Fra Ret og rimelighed (iBog - Systime).


Supplerende litteratur:
- Andersen, I. H. 2007. Kriminalitet begynder i børneværelset. I Ugebrevet A4.
- Case om radikalisering: https://www.youtube.com/watch?v=UIDbP7pzWu4&t=17s (7:50 min)
- Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/kriminelt_-forsvarer-i-mia-sevn_sagen_406728 (30 min.)
DR story (om "at vaske sager"): https://www.dr.dk/stories/1288510966/martin-bjoernvig-staar-frem-som-den-foerste-betjent-om-at-vaske-sager
- Artikel: https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/gravid-kvinde-blev-snydt-af-sine-veninder-fik-taesk-af-otte-personer
- Artikel (uddrag): Vaaben, Line. Dømt til kriminalitet. Information, 23. maj 2015
- Selvfundet materiale om partiernes retspolitik fx fra partiernes hjemmesider, sociale medier, artikler, mv.
- Artikel (uddrag): Mads, 39 år – fra artiklen ”10 personlige fortællinger om livet i den kriminelle underverden”. Af Ida Nyegård Espersen, Lars Nørgaard Pedersen og Asger Ladefoged. Berlingske Tidende, søndag d. 10 juni 2018.

Derudover har vi haft besøg af Mikkel Høirup Steffensen, som er indsatsleder ved Fyns Politi. Han fortalte om sit arbejdsliv i forskellige dele af politiet, og eleverne havde mulighed for at stille spørgsmål. Det gav et aktuelt og realistisk perspektiv på de tematikker, vi har arbejdet med i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer