Holdet 2022 DeB - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Design B
Lærer(e) Betina Vrist Skarby
Hold 2022 DeB (2h3g DeB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Under Forandring - plakat
Titel 2 Under Forandring - Arkitektur
Titel 3 Nationaldragten
Titel 4 Visuel identitet
Titel 5 Leg og fysiske omgivelser
Titel 6 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Under Forandring - plakat

Forløbet tager udgangspunkt i et samarbejde med Svendborg Kommune i forbindelse med Arkitekturens Dag 2024, hvor årets tema var "Arkitektur Under Forandring". I den forbindelse har eleverne arbejdet med grafisk at præsentere Svendborg By som en by under forandring.  Undervejs har vi genopfrisket fagbegreber omkring kommunikationsdesign fra c-niveau, ligesom vi har arbejdet med visuel æstetik, layout og farve. I forbindelse med udarbejdelsen af plakaten, er der arbejdet med målgruppe og kunderesearch og vi har snakket kort om hovedgreb. Eleverne har yderligere været på foto-researchtur i Svendborg.

Der har været fokus på den iterative proces i selve udviklingen af plakaten, så eleverne har udarbejdet flere forslag til plakaten og har brugt programmet Canva.

Brief:
"I år sætter Arkitekturens Dag fokus på, hvad store samfundstendenser, naturkræfter og kriser betyder for vores byggede miljø – og hvordan forandring kan blive en drivkraft for øget omtanke og nye løsninger. I genanvendelse, transformation og renovering af vores eksisterende bygninger og byrum. I materialevalg og et nyt æstetisk formsprog. Og i samspillet mellem naturen, klimaet og det byggede."

Svendborg kommunen har sat en fotokampagne i gang på Instagram med #underforandring for at gøre reklame for dagen, men af tekniske årsager har den ikke fået så mange interaktioner. Sidste år fik de flere billeder, men billederne blev ikke brugt til noget efterfølgende.

På baggrund af dette skal I skabe en plakat for Arkitekturens Dag i Svendborg Kommune. I skal inddrage 6-12 billeder fra Svendborg, der viser #arkitekturunderforandring.

Teksten "Arkitekturens Dag 2024" + "Svendborg" skal indgå på plakaten, men I må gerne tilføje mere. Ideelt set skal logoet inddrages.

Materialer:

- Arkitektforeningens beskrivelse af årets tema: https://arkitektforeningen.dk/nyheder/aarets-tema-for-arkitekturens-dag-arkitekturen-under-forandring/
- Design B, Rikke Slot Kristensen, s. 20-25 (om hovedgreb)
- Grundbog i Grafisk Design, Kim Bjørn og Henrik Birkvig s. 28-36 (typografi), 58-65 (fotografier), 68-71 (farver), 74-77 (layout/komposition)
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Under Forandring - Arkitektur

Inspireret af temaet for Arkitekturens Dag 2024, har eleverne arbejdet med en forandring af skolens drama-afdeling. I forløbet har der været fokus på forskellige interessenter og hvordan man kan tænke bæredygtighed og/eller flerfunktionalitet ind i byggeriet. Undervejs i forløbet havde vi en teams-samtale med arkitekterne bag det kommende redesign af Svendborg Bycenter om muligheder og udfordringer indenfor transformationer i byrum. Designhistorisk har vi haft fokus på modernismen med tråde til både tidligere og senere arkitekturhistoriske perioder og deres karakteristika. Praktisk har der været fokus på tekniske tegninger og bygning af model i skala, samt visualiseringer af research og ideer. Metodemæssigt har vi arbejdet med designproblemer og 4C-modellen.


Brief:
De kreative fag på Svendborg Gymnasium har i flere år haft hver deres afdeling, hvor de har deres arbejdsområder, teorilokaler og ”værksteder”.  Her kan fagene skabe et miljø der fremmer deres kreativitet. Indenfor de sidste 20 år har musik fået et hjem i ”Musikhuset”, design har fået oprettet et faglokale i nærheden af billedkunstlokalet, som sammen med lerværkstedet er blevet nyindrettet, og mediefag arbejder på at få bygget en biograf, som kan styrke deres faglige arbejdsmuligheder. Drama ønsker nu forslag til en forandring af deres område.

Designproblem:
For år tilbage flyttede drama ind i Pavillonen – en tilbygning til gymnasiet fra 1990, som siden kun er sparsomt renoveret for at fjerne asbest, slå to lokaler sammen og indlægge nyt varmesystem for at undgå fugt. Lokalerne ligger afsides og har ry for at være svære at finde. Der er intet i området, der umiddelbart afslører, at det er her drama holder til.

Opgaven:
Jeres opgave er at forandre arkitekturen, så den i højere grad tilgodeser dramas behov og så arkitekturen overordnet set bliver mere æstetisk og bæredygtig. I skal udarbejde en model i skala 1:50, samt en grundplan i skala 1:50 og et snit af scenerummet i skala 1:50. I skal desuden komme med forslag til indretningen i lokalerne og udsmykning af indgangspartiet.

Dramas behov og ønsker:
- Et teorilokale (alm. klasselokale)
- Et større rum med scene, gerne med plads til tilskuere, uden vinduer men med nødudgang.
- Mulighed for at arbejde i mindre øverum
- Gerne et rum til opbevaring af rekvisitter og kostumer etc.
- Et mere imødekommende indgangsparti


Materialer:

- Katrine Busk og Janne Yde: Design og Arkitekturbogen, kap. 4.1 (om transformation i arkitekturen) + 4.5 (om modernisme/arkitekturhistorie) + kap. 4.6 (om bæredygtige materialer)
- Hjemmeside om materialer i byggebranchen: https://www.materialepyramiden.dk/
- Planer for redesign af Svendborg Bycenter "Tinghaveriet": https://tinghaveriet.dk/
- 4C-modellen/6C-modellen (Designskolen i Kolding)
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Nationaldragten

Inspireret af nationale klædedragter fra forskellige dele af verden og den nylige udstilling STOLT på Danmarks Designmuseum, sigter forløbet mod at undersøge, hvordan man kan skabe en moderne klædedragt, der viser dansk kultur og som kunne bruges til særlige lejligheder. Vi har i forbindelse med forløbet undersøgt Nicholas Nybros designproces og metode. Eleverne har haft fokus på både form (ifht. kroppen), funktion, kommunikation og æstetik. Undervejs har vi talt om forskellen på kunstneriske/æstetiske dragter overfor dragter med tydeligere "wearability". Derfor er der også på holdet eksempler på begge dele.

I forløbet undersøges klædedragter fra andre kulturer (Skotland, Indien, Japan og Grønland), for at finde ud af, hvordan beklædning, kultur og national identitet hænger sammen.
Derudover er der i forløbet fokus på research og idégenerering på flere måder, samt på materialer og æstetik. Ydermere har vi arbejdet med designproblem og hovedgreb.

Brief:
Danmark skal have en ny nationaldragt. Dragten skal kunne bruges til særlige lejligheder og skal kunne afspejle noget af det, der gør os danske. Jeres opgave bliver at komme med et (eller flere) forslag til eller undersøgelser af, hvordan sådan en dragt skal kunne se ud. Dragten skal ikke være egnsspecifik.

Produktkrav:
En model af nationaldragten eller dele af den i skala 1:6, samt formidling af designprocessen i en udstillingsvenlig udgave.

Materialer:
- Mads Hjermind Justesen, "Har Danmark en nationaldragt ligesom Norge?", 15. maj. 2022, Spørg Videnskaben, https://videnskab.dk/kultur-samfund/har-danmark-en-nationaldragt-ligesom-norge/
- Om danske folkedragter: https://www.roskildefugleskydning.dk/image/FC-LUNDbog.pdf + https://www.folkedragt.dk/
- Oplæg om den grønlandske nationaldragt v/Anja Raahauge (fremvisning af grønlandske dragter)
- Om internationale nationaldragter:
Indien (Sarien): elevernes egen research
Skotland (Kilten): elevernes egen research
Japan (Kimonoen): elevernes egen research
Afrika (Dashikien): elevernes egen research
- Fra STOLT af Nicholas Nybro (udstillingskatalog/bog): introen + udvalgte værker (11 stk - ét værk til hver elev)
- Mette Volf, "Design proces og metode" om research s. 93-95 + 105-106
- Design B: om hovedgreb (repetition fra første forløb)

Derudover har eleverne selv lavet materialeresearch.
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Visuel identitet

Forløbet har været fokuseret på sammenhængen mellem brandidentitet og brandets visuelle udtryk. Derfor har fokus været på både grafiske elementer som logo og på produktdesign i form af en take-away boks eller gaveæske. Formålet har været at undersøge den æstetiske og kommunikative sammenhæng mellem brand og produkt. Der er i forløbet primært arbejdet med målgruppe, kommunikation og æstetik, men i udarbejdelsen af boksen, er der også arbejdet med form og funktion. Det tager sit udgangspunkt i en grundig research af brandet.

Der har været fokus på den iterative proces i både skabelsen af logoet, som har været både analogt og digitalt, og boksen som er tegnet digitalt og skåret af vores laserskærer. Vi har taget udgangspunkt i 6C-modellen.

Vi har arbejdet ud fra de 7 logotyper nævnt i Kelly Morr-artiklen (se materialer).

Opgave:

Du skal designe et logo, et visitkort og en take-away-boks/gaveæske til et firma/en butik/en restaurant, som arbejder med madvarer. Logoet skal kunne bruges på deres emballage (take-away bokse, poser, visitkort osv.) Der kan være en baggrund, fx en firkant eller cirkel, en indramning, men det er valgfrit.
Opstil dine egne designproblemer og hovedgreb undervejs.

Eleverne har arbejdet med nedenstående brands (ét pr. elev):
- Peter Beier Chokolade (slik)
- Bagsværd lakrids (slik)
- Sømods Bolcher (slik)
- Restaurant Jordnær (jord til bord)
- Ark (vegansk)
- Nori Bar (sushi)
- Storms Pakhus streetfood
- Gasoline Grill (burger)
- La Cabra Bakery
- Lille bakery
- Selma (smørrebrød)

Materialer:

- Katrine Busk og Janne Yde: Design og Arkitekturbogen, kap. 3.2 (Logo) + 3.3 (Branding)
- Kelly Morr, "De 7 logotyper (og hvordan man bruger dem)" (på dansk ved Betina Vrist), Denne artikel blev oprindeligt udgivet i 2016: https://99designs.dk/blog/tips/types-of-logos/
- Eksempler til analyse af branding og kommunikation: Carlsberg og Thisetd Bryghus: https://carlsbergdanmark.dk/ og  https://thisted-bryghus.dk/

Der er desuden trukket på de samme sider i "Grundbog til grafisk design", som i det første forløb, om typografi, layout og farve.


Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Leg og fysiske omgivelser

Årets sidste forløb har haft fokus på fysiske omgivelser og det aktive byrum. Vi har arbejdet med legen som udgangspunkt for aktivitet og eleverne har derfor lavet interventioner på skolen med det formål at få deres kammerater til at lege (fysisk). Denne lille undersøgelse er så viderebearbejdet i et byrum i Svendborg, hvor de i par/grupper har skulle vælge et byrum og redesigne det, så det kan opfordre til fysisk aktivitet og leg. De har skulle overveje målgruppen. Forløbet har involveret feltarbejde i Svendborg. I forløbet er der også arbejdet med byrummets historie og udvikling.

Brief 1:
Gymnasieelever betragtes på mange måder som voksne mennesker, eller i hvert fald som unge voksne. Mange har et arbejde, nogle bor for sig selv, andre dykker helt ned i den akademiske verden som forberedelse til deres videregående uddannelse. Men… ikke ret mange gymnasieelever leger. Legen betragtes som noget, der hører barndommen til. Man kan til nød spille brætspil eller computerspil, men den fysiske leg og det fjollede, useriøse samvær med andre i samme aldersgruppe er forsvundet lidt til fordel for meget digitalt samvær.

Hvordan kan vi få legen tilbage i gymnasiet? I skal i små grupper lave interventioner på gymnasiet som opfordrer til fysisk leg - barnlig leg - under overskriften "Skal vi lege?"

Brief 2:
"Hvordan skaber man et byrum, der opfordrer til fysisk aktivitet?"
I skal sammen finde et byrum, som I mener kan optimeres i fh.t. leg og aktivitet. I skal bibeholde det eksisterende terræn, men må indrette og tilføje det I mener der er behov for. Er der en skråning eller en fordybning skal disse altså bibeholdes.

Materialer:
- "Byrumsdesign", af Line Højgaard Porse og Sune Porse Carlsen, kap. 1 (Byrummets historie),  kap. 2 (Metode til byrumsanalyse) + s. 53-57 (Det aktive byrum)
- Superkilen, Nørrebro: https://dac.dk/viden/arkitektur/superkilen/
- The Big U, New York: https://big.dk/projects/east-side-coastal-resiliency-4993
- Svendborg Torvs historie: https://www.svendborghistorie.dk/historier/andet/931-svendborg-torv-byens-hjerte
- Eksempel på leg i hverdagen: https://www.youtube.com/watch?v=OLgDgXwXYvo
- "Hvorfor man også skal lege som voksen og hvordan man genfinder glæden" af Redaktør, Sten Ask, 10. marts 2023: https://nyhedscentrum.dk/hvorfor-man-ogsaa-skal-lege-som-voksen-og-hvordan-man-genfinder-glaeden/

Produkter:
- Lege-intervention på Svendborg Gymnasium
- Model af redesignet byrum med fokus på aktivitet og/eller leg i skal 1:50 eller 1:100
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamenspræsentation

Eleverne arbejder med at udarbejde deres eksamenspræsentation over deres selvvalgte emne.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer