Holdet 2022 FiB - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Filosofi B
Lærer(e) Malene Dinesen
Hold 2022 FiB (3g FiB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Etik i en teknologisk tid
Titel 2 Det gode samfund
Titel 3 Logik, erkendelse og videnskab
Titel 4 Filosofisk æstetik
Titel 5 Religionsfilosofi
Titel 6 Afslutning og projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Etik i en teknologisk tid

I forløbet tages der udgangspunkt i grundlæggende etiske teorier, hvor der fokuseres på konsekvensetikken/utilitarismen, pligtetikken og dydsetikken. I den forbindelse læses tekstuddrag af Jeremy Bentham, Immanuel Kant og Aristoteles. Der inddrages desuden nutidige perspektiver angående prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvor der fokuseres på QALY-beregninger og arbejdes med tekst af Peter Sandøe.
I forbindelse med en blokdag, hvor fokus er på spørgsmålet om lykke og livskvalitet, ses filmen "Examined Life", og holdet laver deres egne filosofiske kortfilm om emnet i samarbejde med et andet filosofihold.
I forløbet arbejdes der endvidere med moderne etiske udfordringer i relation til globaliseringen og til den teknologiske udvikling. Der fokuseres på forholdet mellem nærhedsetik og afstandsetik samt moderne teknologietik. Her arbejdes med tekster af K.E. Løgstrup, Hans Jonas og Peter Kemp. Div. cases og andet materiale inddrages i diskussion af problemstillingerne.
Omfang af læsestof: Ca. 90 sider (heraf ca. 20 sider primærtekst)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Filosofisk essay 08-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det gode samfund

I forløbet om 'Det gode samfund' arbejdes der med politisk filosofi i et idéhistorisk perspektiv. Der tages udgangspunkt i elevernes egne forestillinger om idealsamfundet, hvorefter der laves nedslag i forskellige perioder.
I nedslaget i antikken er der fokus på  Platons forestillinger om en retfærdig stat. Fra middelalderen arbejdes der med John af Salisbury og skolastikkens fremstilling af magthierarkier. I renæssancen fokuseres der på Thomas Hobbes og argumentationen om samfundskontrakten (The Social Contract Theory). I forbindelse med oplysningstiden er der fokus på forskellige politiske ideologier, hvor der arbejdes med tekstuddrag af John Locke  (liberalismen) og Edmund Burke (konservatismen). Fra moderne tid fokuseres der på John Stuart Mill (socialliberalismen).
Fra nyeste tid er fokus på diskussioner om demokrati og deliberation i det 20. og 21. århundrede, hvor der arbejdes med tekster af Alf Ross og David Van Reybrouck.
I forløbet indgår desuden arbejdet med div. cases.
Omfang af læsestof: Ca. 70 sider (heraf ca. 35 sider primærtekst)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Filosofiolympiade 2025 10-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Logik, erkendelse og videnskab

I emnet om logik, erkendelse og videnskab introduceres grundlæggende begreber og metoder i forbindelse med argumentation - og såvel den klassiske som den moderne logik præsenteres. Der arbejdes med forskellige øvelser.
I forbindelse med spørgsmålet om erkendelse og videnskab tages der udgangspunkt i rationalismen og René Descartes' metodiske tvivl. Her inddrages perspektiverende tekst af Daniel Kahneman om tænkning og erkendelse.
Der fokuseres derefter på Immanuel Kant og spørgsmålet om oplysning, brug af fornuft og kritisk tænkning. Her perspektiveres til Klemens Kappel og den videnskabelige forskers rolle i den offentlige debat.
Michel Foucault inddrages i forbindelse med spørgsmål om videnskab, diskurs og magt. Der afsluttes med fokus på Naomi Oreskes og argumenter for videnskaben som en kollektiv aktivitet som man bør have tillid til.
Som perspektivering ser holdet desuden Richard Linklaters animerede film "Waking Life" (2001)
Omfang af læsestof: ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Filosofisk æstetik

I emnet om filosofisk æstetik tages der udgangspunkt i elevernes egne forestillinger om og oplevelser af et selvvalgt 'kunstværk'. Der introduceres derefter til æstetikken og forskellige tilgange til opfattelsen af kunst via Jimmy Zander Hagens fremstilling i "Eksistens og ansvar" kapitel 8 om 'Kunst og fantasi'.
Der arbejdes med et længere tekstuddrag af David Favrholdt "Æstetik og filosofi" med fokus på 'parameterteorien'.
Holdet ser desuden Pawel Pawlikowskis film "Ida" (2013) og skriver mini-projektopgave. I opgaven besvares spørgsmålet om hvorledes Favrholdts parameterteori kan anvendes til at vurdere filmen "Ida" som et kunstværk.
I forløbet er der endvidere fokus på hermeneutikken, og holdet læser uddrag af Hans-Georg Gadamer "Det skønnes aktualitet", hvor der er fokus på kunstens spilkarakter og publikum som deltagere.
Omfang af læsestof: ca. 50 sider (heraf 35 sider primærtekst)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Religionsfilosofi

Forløbet indledes med en introduktion af forskellige religionsfilosofiske perspektiver. Det drejer sig om følgende områder: om gudsbeviser og spørgsmålet om ondskab,  samt om intelligent design og ateisme (religionskritik).
Holdet arbejder derefter med tekster med fokus på spørgsmålet om tro, viden og sprog. Der læses tekstuddrag af Paul Tillich, Gustav Brøndsted og Fritjof Capra fra "Rummet er blåt - og der flyver fugle i det" (red.) Frede Færing og Asger Sørensen.
Holdet ser uddrag fra filmen "The Unbelievers" (2013) om Richard Dawkins og Lawrence Krauss.
Der arbejdes med et tv-interview "Angsten for det åndelige" (2014) fra Deadline 2. sektion, hvor Adam Holm er i samtale med Kristian Leth.
Desuden ses et uddrag af et interview med Fritjof Capra fra 1996 om "The Web of Life".
Omfang af læsestof: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mini-projekt 27-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Afslutning og projekt

Holdet deltager i et foredrag/debat-arrangement med Anders Fogh Jensen - 'Demokrati og et godt liv i Resonans' - om Hartmut Rosa og begrebet 'resonans'.
Der arbejdes med opsamling på de forskellige tema-forløb og afsluttes med projektskrivning.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensprojekt 08-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer